Smartlog v3 » Benny Engelbrecht » Åbent brev til statsministeren
Opret egen blog | Næste blog »

Benny Engelbrecht

- medlem af Folketinget

Åbent brev til statsministeren

19. Feb 2009 06:33, Benny-Engelbrecht

 Vækstpakke nuÅbent brev fra Sønderborgs borgmester Jan Prokopek Jensen og medlem af Folketinget Benny Engelbrecht til statsminister Anders Fogh Rasmussen:

Kære statsminister

I forrige uge var du på besøg hos Vestas for at få gode ideer til at dæmpe krisen. I denne uge skal du så mødes med Gordon Brown og Angela Merkel. Vi ville nu ønske, at statsministeren i stedet ville besøge Sønderborg/Als-området, så han ved selvsyn kan møde de fyrede i vort lokalområde. Her kan du erfare, hvordan arbejdsløsheden allerede er løbet løbsk. Vi vil også kunne give nogle svar på, hvad regeringen kan stille op.

Det er muligt, at statsministeren hjemme i privaten møder sure miner ved lyden af ordet ”finanskrise”, men det kan de ny ledige her i landsdelen ikke bruges til noget. Det alarmerende er ikke i sig selv, at Sauer-Danfoss, Danfoss og LINAK har måttet sende medarbejdere på gaden. Det alarmerende er, at det sker så hurtigt, og at billedet er det samme over hele landet. De arbejdsløse her fra området kan således ikke bare gå over på den anden side af gaden og finde et andet arbejde. For de arbejdspladser findes ikke i miles omkreds.

Når vi ser ud i landet kan vi konstatere, at i februar måned er der foreløbigt afskediget – eller varslet – 4.000 mennesker afskediget. Hver dag får ca. 220 medarbejdere en fyreseddel med hjem. Holder denne stigningstakt til nytår, vil vi nytårsaften 2009/10 stå med 50.000 ny ledige, hvortil kommer de ca. 60.000, som allerede er arbejdssøgende ledige.

Det kræver handling nu. Socialdemokraterne, fagbevægelsen og mange andre har for længst peget på en vækstpakke. Det ligger snublende nært, at foreslå flere investeringer i den offentlige infrastruktur. Her lovede regeringen i valgkampen 2007 bedre skoleforhold og renovering. Det klarede man med en lille pulje, der ikke engang rækker til renovering af skolerne i landets mindste kommune.

Betingelsen er så, at begrænsningerne af kommunernes økonomiske råderum må væk eller i det mindste hæves, sådan som de økonomiske vismænd har foreslået. Og der skal nye penge til!!! Under ét har kommunerne standset op, således at der sidste år blev brugt halvanden mia. kr. mindre end forudset. Men alle kommuner trak også i bremsen samtidig for ikke at ramme loftet og dermed måtte betale strafafgift. Vi har mange presserende opgaver i den offentlige sektor, som trænger sig på.
Sønderborg Kommune ansøgte for et halvt år siden om at foretage ekstraordinære investeringer i energieffektive tiltag for 86 millioner kroner. Havde vi ikke dengang fået afslag af din regering, havde vi allerede været i gang med en indsats der kunne give arbejdspladser. Vi sender dog gerne en ny ansøgning hvis det skulle være.

Vi kan ikke se, at regeringen udviser handlekraft overfor den stigende ledighed. Vi oplever ikke, at regeringen forbereder en samlet strategi for at bekæmpe den massivt voksende ledighed. Denne gang går det ikke at sende flere skattelettelser i cirkulation. Det er prøvet, og på trods heraf eksploderer ledigheden. Den voksende skare af ledige har ikke behov for en regering, der nøler.

Vi efterlyser kort sagt action på drengen!!

Finansministeren har gentagne gange sagt, at han ”har krudt i kælderen”, men den må ikke fyres af i utide. Vi ved ikke, hvad finansministeren mener, men hvis han kan komme med forslag, vil vi gerne lytte. Foreløbig er regeringens eneste svar på den stejlt voksende arbejdsløshed – stilhed. Det giver ikke en eneste ny arbejdsplads!!

Med venlig hilsen

Jan Prokopek Jensen, borgmester i Sønderborg og Benny Engelbrecht, medlem af Folketinget

Kommentarer

  1. Jordan Shoes
    9. Sep 2011 10:18
    1

    eg tror fortsat fuldt og fast på at brugen af internet i politik er et glimrende supplement til mødet mellem borger og politiker, men det kan naturligvis ikke erstatte at man mødes i den lokale brugs eller får et brev fra en borger. Jeg har fået mange spændende og inspirerende henvendelser på grund af min blog. Jeg har fra tid til anden spurgt læserne hvad de syntes om bestemte politiske emner – nogle gange har det stået ubesvaret, andre gange har det næsten lagt bloggen ned. Og det var ikke altid til at forudse hvad der gav mange og hvad der gav få

  2. Tory Burch Outlet
    19. Oct 2011 08:31
    2

    Foreløbig er regeringens eneste svar på den stejlt voksende arbejdsløshed – stilhed. Det giver ikke en eneste ny arbejdsplads!!

Benny Engelbrecht
Benny Engelbrecht
- socialdemokraternes forbrugerordfører

Månedsoversigt for indlæg

« May 2018 »
MTWTFSS
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Søg


Tags

Arkiv