Angrib Fogh på politikken, ikke på sin kones tasker

Sammenblandingen mellem privatliv og offentligt liv bliver stadig mere presset for danske politikere. Et er at underholdningsprogrammer i tv anvender top-politikerne der enten skal quizze, synge, danse eller slå kolbøtter - det er trods alt den enkelte selv der bestemmer hvad man vil være med til. Men når medierne begynder at angribe på den private front bliver jeg ærligt talt sur.

I dag er det ingen andre end Anders Fogh og hans hustru det går ud over. Ifølge Cosmopolitan der kommer på gaden i morgen, skulle statsministerfruen være udstyret med en kopi af en Louis Vuitton taske. Artiklen er omtalt i online udgaven af BT - læs den her...

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg på mange områder mener at den danske statsminister kan og skal kritiseres. Men nu handler artiklen hverken om den danske deltagelse i Irak-krigen eller tyveriet fra landsbyggefonden. Det handler om hvorvidt hans kone har en kopi-taske eller ej.

Jeg er enig i at der skal gøres en indsats imod kopiprodukter, uanset om det handler om mærkevarer eller piratkopiering af film og musik. En designer kan ikke leve af at vedkommendes varer bliver kopieret i Asien ligesom en komponist ikke kan leve af at hans numre kopieres frit fra en fildelingstjeneste.

Dette til trods er der i familien Foghs tilfælde tale om en urimelig kritik. Jeg er sikker på at Anne-Mette Rasmussen er glad for sin taske og om hun har købt den selv eller fået den af sin mand er strengt taget underordnet.
Jeg er dog ikke i tvivl om at sagen, hvis den håndteres forkert, meget vel kan være mere skadelig for Anders Fogh end Irak-krigen hvor han kan slippe afsted med at sige: "Der er ikke noget at komme efter."

Efter afsløringerne af svenske ministres temmelig uheldige forhold til licens og sort arbejde er der en naturlig interesse i danske medier for at "finde noget på en minister". Det er helt naturligt at pressen skal være ude med den store lup og se politikerne efter i sømmene. Det gælder for såvel regeringen, dens støttepartiet og oppositionen. Imidlertid bør man gå efter konkrete og rimelige sager - og dem er der så sandelig rigeligt af herhjemme. Men sammenblandingen af det private og inddragelsen af familie og ægtefæller kræver en dyb og grundig etisk overvejelse fra de enkelte redaktioners side. En overvejelse som i den skarpe mediekonkurrences navn har en tendens til at blive overset.

Risikoen er en stadig større fokus på personer og mindre fokus på politik som man kender fra USA. Det er ikke en tendes der vil styrke demokratiet.

Jeg vil i øvrigt anbefale at læse Trine Jacobsens speciale om "Politikeren som iscenesat privatperson". Specialet kan downloades via Kommunkationsforums hjemmeside...