27. Jan 2008 20:36, Benny-Engelbrecht
Fra årsskiftet skulle nye regler for rævehold i bure være trådt i kraft, men samtlige ræveavlere har søgt om dispensation fra de nye regler. Samtidig tyder meget på, at de burtyper slet ikke fungerer efter hensigten. Derfor besøger en delegation fra Folketingets fødevare- og retsudvalg i morgen Ålborg, hvor vi skal besigtige forholdene for de ræve der holdes i bure, i forbindelse med pelsproduktion.
Efter en weekend hvor jeg primært har ligget under dynen med feber og ondt i halsen, er det lige sagen at skulle finde gummistøvlerne frem og tage en tur ud for at se på pelsdyrhold. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det bliver en ubehagelig oplevelse, men hvis man ikke er parat til at se virkeligheden i øjnene, så er man heller ikke parat til at lovgive om den. Derfor ser jeg faktisk frem til i morgen – også selvom jeg hellere ville have haft en dag ekstra herhjemme, med en stor kop te, en varm sweaters og benene oppe.
Når udvalgene har besøgt rævefarmen i Nordjylland sammen med justitsministeren, skal vi tage stilling til hvad vi har set. Det bliver med andre ord ikke i morgen vi laver en konklusion på besøget – det gør vi først når vi har haft en mulighed for at drøfte sagen grundigt igennem.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at det vi får at se i morgen vil gøre indtryk. Jeg har oplevet vilde ræve i naturen mange gange og kende deres store pladsbehov og der er meget stor forskel på en vild ræv med 1.000 hektar revir og en burrævs ganske begrænsede plads.
Med i besøget deltager i øvrigt også repræsentanter for Dyrenes Beskyttelse, Dyreetisk Råd og Ræveavlerforeningen, så vi kan få sagen belyst fra alle sider.
I sidste ende bliver afgørelsen om fremtiden for rævehold ikke let, men den kommer i alt fald til at ske på et oplyst grundlag.
Tak i øvrigt til de mange der bekymrer sig om dyrerettigheder der har henvendt sig i de forgangne uger. Mange har været bekymret for, at vi i morgen ikke får virkeligheden at se og vi derfor ikke træffer vores endelige beslutning på et reelt grundlag. Jeg vil derfor berolige de bekymrede ved at slå fast, at jeg nok skal stille kritiske spørgsmål i morgen.
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, benny engelbrecht, dyr, dyreetik, engelbrecht, fodevareudvalg, folketing, folketinget, nordjylland, pelsavl, pelsdyr, politik, raev, raevehold, socialdemokraterne
|
kommentarer (0)
2. Oct 2007 07:02, Benny-Engelbrecht
Det er i dag den første tirsdag i oktober. Dermed åbner Folketinget, som grundloven foreskriver. Det markeres landet over med demonstrationer for velfærd, mod nedskæringer.
Du kan finde din lokale demonstration her:
København
Odense
Århus
Aalborg
Kolding
Viborg
Sønderborg
Bornholm
Jeg er blevet inviteret til at tale ved dagens sidste demonstration i Sønderborg på Rådhustorvet. Her vil der være fakkeloptog, taler og musik.
Demonstrationens krav er:
- Ja til mere løn og flere hænder – Nej til minuttyranni
- Ja til flere penge til kommunerne – Nej til nedskæringer
- Ja til udvikling af velfærden – Nej til privatisering
- Ja til investering i god og gratis uddannelse – Nej til besparelser
- Ja til velfærd til alle – Nej til skattelettelser
Det er krav jeg har stor forståelse for. Navnlig i en tid hvor kommunerne er presset på økonomien og man landet over forsøger at finde besparelser på budgetterne - besparelser der vil kunne mærkes hos mange borgere.
Vel mødt!

www.benny-engelbrecht.dk
2 oktober, aalborg, arhus, benny engelbrecht, bornholm, demonstration, engelbrecht, fagbevaegelse, google, kobenhavn, kolding, kort, lon, nedskaeringer, odense, politik, skattelettelser, socialdemokraterne, socialdemokratiet, sonderborg, velfaerd, viborg
|
kommentarer (0)
9. Sep 2007 19:46, Benny-Engelbrecht
Det var millimeter fra den helt store katastrofe i Aalborg Lufthavn i eftermiddag. Vi kan kun takke skæbne for at det ikke gik helt galt. Jeg er ikke flyekspert, så jeg skal ikke udtale mig om de tekniske detaljer, men jeg har noteret mig at der er udtalelser fremme fra piloter der er stærkt kritiske overfor den flytype – Bambardier Q400 – som SAS har 24 af og som altså måtte nødlande i dag.
Når det er sagt er det også kommet frem at socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt skulle have været hjem med flyet. Jeg kan godt forstå at medierne synes det er en interessant vinkel, men jeg vil indtrængende opfordre redaktionerne til at styre deres sensationslyst – det er altså ikke den vinkel der er det vigtigste ved hverken nødlandingen eller den socialdemokratiske partikongres.
Jeg er først og fremmest glad for at ingen tyder på at være alvorligt tilskadekomne efter nødlandingen – og ja, naturligvis er jeg også lettet over at situationen ikke opstod på hjemturen, med Helle ombord. Men lad os nu nøjes med det. Lettelsen over at det ikke gik værre.
Fokus på flyepisoden må handle om sikkerhed – og det har både SAS og havarikommissionen systemer til at håndtere. Fokus på socialdemokraternes kongres bør selvklart handle om politikken – og ikke sammenblandinger og spekulationer.
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, benny engelbrecht, bombardier, engelbrecht, helle, helle thorning-schmidt, kongres, nodlanding, partipolitik, politik, sas, socialdemokraterne, socialdemokratiet
|
kommentarer (0)
9. Sep 2007 11:48, Benny-Engelbrecht
Helle Thorning-Schmidt er gået fra talerstolen efter hendes replik til de mange kommentarer til hendes beretning i går, men de små hår i nakken har ikke lagt sig. Det var en umådelig inspireret og engageret formand der gav forsamlingen en direkte og klar inspiration til hvordan vi vinder, fra nu og frem til næste folketingsvalg, uanset hvornår det så må komme.
Vi blev mindet om at vi blev dømt ude af alle medier og kommentatorer inden kommunalvalget i 2005, men resultatet blev som bekendt noget ganske andet. Med dygtige kandidater og særdeles aktive medlemmer, lykkedes det med enkle midler at give et imponerende valg. For mit eget vedkommende står året 2005 stadig som en stor oplevelse, hvor vi vandt meget klare valg i øst-Sønderjylland.
Jeg vil glæde mig til at se aftenens TV-reportager fra dette års kongres. Med et femminutters stående applaus var ingen i tvivl om at Helles ord gik rent ind.
Især hæftede jeg mig ved hvor fremragende Helle spillede positivt på hendes egen person og den kritik især BT har været bannerfører for. Hun fik et latterbrøl da hun beskrev hvordan ikke blot hun, men hele gruppeledelsen skal kombinere en hverdag med både familie og politik – og vasketøj. Umådelige mængder vasketøj.
Nu er spørgsmålet så om en smart spindoktor vil sætte Anders Fogh Rasmussen til at vaske tøj derhjemme – det vil næppe virke. Og netop det at socialdemokraterne stiller med et ungt, dynamisk hold af mennesker med sammenhæng i deres hverdagsliv i modsætning til et tungt hold af gamle, slidte ministre i VK-regeringen, det vil blive en fordel i en kommende valgkamp.
Vi er et alternativ, både i forhold til personer og i forhold til politik.
Jeg kan kun anbefale at du i aften kl. 19.30 ser DR1s reportage fra kongressen.
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, benny engelbrecht, blog, dr1, engelbrecht, helle, kongres, socialdemokraterne, socialdemokratiet, spin, valgkamp
|
kommentarer (0)
9. Sep 2007 09:29, Benny-Engelbrecht
Anden og sidste dag af Socialdemokraternes 2007 kongres er indledt. Dagens aviser taler særdeles pænt om Helle Thorning-Schmidts fremragende tale til kongressen i går og stemningen har da også været helt i top indtil nu. Med en enkelt markant undtagelse: Skuffelsen efter landskampen mellem Sverige og Danmark i går aftes.
Her til morgen indledte Henrik Sass Larsen dagen med en gennemgang af den politiske situation – kort og præcist! Budskabet er lige til: Vi rækker hånden frem til samarbejde med både radikale og Ny Alliance, for kun med os kan I være sikre på at Dansk Folkeparti ikke får afgørende indflydelse.
Umiddelbart efter Sass kom en særdeles veloplagt Poul Nyrup Rasmussen på banen. Poul der i øvrigt snart kommer til Sønderborg, for blandt andet at høre mere om Project ZERO.
Man kunne forestille sig at søndag formiddag ville betyde mange der tager sig en ekstra lur under dynen, men nej. I kongressalen er der fyldt helt op – alle delegerede er på plads. Dog er der et enkelt sted hvor der er gabende tomt: Hos de unge bloggere (som jeg har døbt ”Bloggers by Choice”), der tydeligvis ikke lige er så gode til det der med at stå tidligt op – det kunne ellers have været interessant at læse deres vurdering af den gode stemning her til morgen.
Du kan finde alle bloggerne her...
Du kan i øvrigt se hele Helle Thorning-Schmidts tale til kongressen i går på Youtube...
www.benny-engelbrecht.dk
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, benny engelbrecht, blog, blogging, engelbrecht, helle, kongres, nyrup, partipolitik, politik, sass, socialdemokraterne, socialdemokratiet, tale, youtube
|
kommentarer (0)
8. Sep 2007 19:01, Benny-Engelbrecht
Her gengives Benny Engelbrechts tale til den socialdemokratiske kongres i Aalborg. Det talte ord gælder.
Kære Helle, kære Mona Sahlin.
Tak fordi I sætter klimaspørgsmålet så tydeligt på vores politiske dagsorden. Jeg vil gerne supplere med et lille eventyr:
Der var engang en statsminister der skar i bevillingerne til miljøet. En statsminister der afskyede rådgivere, men alligevel fandt millioner til hans gode ven Bjørn, der skulle fortælle danskerne at det med klimaforandringer – det skulle de overhovedet ikke bekymre sig om.
Men så en skønne dag kom statsministeren på nye tanker, for han havde læst i en meningsmåling at danskerne ikke var blevet overbevist af hans ven Bjørn. Så han inviterede sin nabo Merkel til Grønland hvor de så på smeltende isbjerge – og så håbede statsministeren at danskerne ville glemme alt om at han intet havde gjort for miljøet i fem år.
Men kære venner – sådan ender eventyret altså ikke. Anders Fogh Rasmussen kan ikke spinne sig ud af sit Lomborg-eventyr. Han kan ikke slippe udenom fem år som klimaskeptiker. Miljø- og klimaspørgsmålet bliver ikke et eventyr med Fogh, men et mareridt.
Det kan godt være Danmark har en borgerlig-liberal regering, men det betyder ikke at erhvervslivet får antydningen af hjælp derfra. Det er os socialdemokrater der er miljø-industriens bedste venner. Vi forstår nemlig at der skal satses bredt. Der skal investeres i nye typer vindmøller, bølgeenergi, solceller og intelligent energihåndtering. Nye teknologier der skal prøves af i stor størrelse.
Et glimrende eksempel findes i min kommune Sønderborg, der med en visionær socialdemokratisk borgmester i spidsen har sat sig for at blive Europas første CO2 neutrale by.
Med 76.000 indbyggere er det ikke en helt enkel opgave.
Heldigvis har vi virksomheder i verdenseliten i ryggen – og som Danfoss direktør Jørgen Mads Clausen siger, så er der mindst 5.000 højtuddannede arbejdspladser i det i Region Syddanmark.
Sønderborg er et godt eksempel på at vi socialdemokrater ikke har berøringsangst overfor erhvervslivet. Vi ved at hvis Danmark skal have succes kræver det gode vilkår for innovative virksomheder. Fremtidens velfærd skal sikres gennem investeringer. Investeringer der både giver vores erhvervsliv succes og løser verdens klimaproblemer samtidig.
Foghs klimamareridt skal have en ende. Da han overtog regeringsmagten var Danmark i førertrøjen indenfor miljøteknologi – i dag kæmper vi for at hænge på i enden af hovedfeltet.
Vi vil gøre det meget bedre!
Fodnote: Efter mit indlæg, kom tidligere trafikminister J. K. Hansen - dengang selv valgt i Sønderborg - hen til mig og trykkede mig i hånden, som tak for en god tale. I min næve lå nu en blank 10-krone. Det er en af den slags oplevelser der luner en relativ ny politiker.
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, benny engelbrecht, co2, danfoss, energi, engelbrecht, helle, klima, kongres, lomborg, miljo, partipolitik, politik, prokopek, sahlin, socialdemokraterne, socialdemokratiet, solcelle, sonderborg, sonderjylland
|
kommentarer (0)
8. Sep 2007 15:47, Benny-Engelbrecht
Ethvert borgerligt angreb på Helle Thorning-Schmidt for ”Anker-økonomi” må nu forstumme. Med massiv kritik af VKOs skattelettelser og Socialdemokraternes 4 økonomiske principper, må det stå fast, at det er Helle der spiller de ansvarlige kort. Det vigtigste princip er: Økonomisk ansvarlighed.
Den for tiden siddende statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet advaret. Blandt andre har overvismanden været meget skarp. En skattelettelse sætter dansk økonomi i risiko for overophedning. Og med den skatteaftale VKO har indgået vil der næppe være nogen dynamisk effekt, der vil give flere skatteindtægter.
Til trods for disse tydelige advarsler, vælger Anders Fogh Rasmussen alligevel at sætte hasardspillet med den danske økonomi i gang. Tilsyneladende var idéen at skabe et grundlag for et hurtigt folketingsvalg, men da det gik op for statsministeren at det ville danskerne slet ikke have, så trak han følehornene tilbage – men ikke skattelettelsen.
Som DSUs landsformand Jacob Bjerregaard så klart sagde i sin tale til kongressen (citeret fra hukommelsen): VKOs skattelettelser poster 100 milliarder ud over de kommende 10 år. Penge der i stedet kunne være brugt på velfærd.
Det var en socialdemokratisk regering der bragt dansk økonomi tilbage på sporet, knækkede arbejdsløshedskurven – og det vil være en socialdemokratisk regering der skal føre dansk økonomi videre – uden at sætte sig ved pokerbordet og satse hovedløst.
Læs alt om de 4 økonomiske principper i Helle Thorning-Schmidts tale til kongressen her…
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, ansvarlighed, benny engelbrecht, engelbrecht, hasard, helle, helle thorning-schmidt, kongres, okonomi, politik, skattelettelser, socialdemokraterne, socialdemokratiet, vko
|
kommentarer (0)
8. Sep 2007 14:13, Benny-Engelbrecht
Socialdemokraternes kongres dækkes af en pæn håndfuld bloggere. "Bloggers by choice" har jeg lidt muntert tilladt mig at døbe dem. En af dem er Mikael Lemberg der er en særdeles aktiv blogger. Han har såmænd udfordret mig - og det skal man jo passe på med.
Hans udfordring går ganske enkelt ud på at han - inden dagen er omme - vil teste om jeg kan rappe den sang L:Ron:Harald har lavet til mig. Og for at bruge Helles berømte udtryk i omskrevet form: "Lad mig sige det klart og tydeligt, så alle kan forstå det! Jeg gør det ikke..."
Jeg har intet imod at jonglere, spille guitar, danse moderne, synge, løbe omkamp eller hvad det måtte være. Men rappe - det gør jeg altså ikke.
Så Mikael - beklager - der er kun én L:Ron:Harald!
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, benny engelbrecht, blog, engelbrecht, kongres, mikael lemberg, politik, socialdemokraterne, socialdemokratiet, udfordring, weblog
|
kommentarer (4)
8. Sep 2007 12:12, Benny-Engelbrecht
Velkommen til Socialdemokraternes 2007 kongres! Hvis nogen skulle være i tvivl: Bag næstformand Nick Hækkerup, da han åbnede kongressen, stod med mandshøje bogstaver: ”Vi vælger velfærd.” Tonen er slået an.
”Vi har et ansvar overfor hinanden. Vi har et ansvar for de svageste,” sagde Nick Hækkerup og understregede at der er brug for de sande socialdemokratiske værdier og gav den borgerlige tankegang et vingeskud: ”Det frie valg er en narrehat!”
Herfra glæder vi os til en god kongres, Helles beretning lidt senere og Mona Sahlins gæstetale. Og ja - vi kan stadig slå Anders Fogh!
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, benny engelbrecht, engelbrecht, haekkerup, kongres, partipolitik, politik, skat, socialdemokraterne, socialdemokratiet
|
kommentarer (3)
7. Sep 2007 14:48, Benny-Engelbrecht
I morgen indledes socialdemokraternes 2007-kongres i Aalborg. Kongressen vil blive dækket flittigt på nettet og jeg vil naturligvis bidrage til det, med blogindlæg undervejs, her på sitet. Du kan finde informationer om kongressen på denne hjemmeside – blandt andet dagsorden og beretning.
På en række weblogs vil du kunne finde reportager fra kongressen, blandt andet på www.dansk-politik.dk
Så til alle der skal til kongres: Vi ses.
Til alle der læser med derhjemmefra: Vi skrives ved.
www.benny-engelbrecht.dk
aalborg, benny engelbrecht, blog, engelbrecht, kongres, partipolitik, politik, socialdemokraterne, taler
|
kommentarer (3)
23. Sep 2006 06:53, Benny-Engelbrecht
I dag begynder den socialdemokratiske kongres i Ålborg. Og det bliver så min første kongres hvor jeg ikke sidder på de bagerste tilhørepladser.
Som socialdemokratisk folketingskandidat deltager jeg officielt i kongressen og det ser jeg frem til. Ikke blot fordi en kongres altid er interessant, men også fordi jeg naturligvis gerne vil have en god chance for at tale med nogle af mine formodentlig kommende kollegaer.
Kongressen står naturligt nok i velfærdens tegn. Den voldsomme række af protester landet på baggrund af regeringens stramme økonomiske politik bør ingen kunne sidde overhørig.
Samtidig står kongressen også i uddannelsens tegn, for vi skal behandle og vedtage et forslag til ny uddannelsespolitik.
Det er muligt at følge med på kongressen i medierne og på det særlige kongres-website du kan finde her...
aalborg, engelbrecht, kongres, politik, socialdemokraterne
|
kommentarer (1)