Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » aarhus
Opret egen blog | Næste blog »

Forståelse for aktioner og demonstration i København

1. Oct 2006 18:49, Benny-Engelbrecht

Jeg har meget stor forståelse for at der landet over er massive protester mod regeringen og det besynderlige modsætningsforhold der er mellem de enorme overskud der er på statens budget og de forringelser der sker på den offentlige service.
Også den bebudede deomnstration i forbindelse med Folketingets åbning er forståelig.

Jeg er bekymret over at der tilsyneladende ingen effekt er af indsatsen og at både forældre og fagforeninger skydes i skoene at de har indgået en uhellige alliance med den politiske opposition. Samtidig sammenlignes min kollega Nicolai Wammen med en tvetunget imam.

Oven i alt dette mener den konservative vicestatsminister Bendt Bendtsen at der er råd til at give skattelettelser.

Det understreger at der er hold i vores argument om at valget står mellem velfærd eller skattelettelser.

Den bizare sammenligning mellem Anker Jørgensen og Helle Thorning-Schmidt er et fremragende eksempel på den type spindokteri som vi i den kommende tid vil opleve fra regeringens side. Helle skal åbenbart stemples som økonomisk uansvarlig. Jeg tror ikke at det vil lykkes for regeringen at vinde på denne sammenligning - dertil er det enorme overskud i samfundet ganske enkelt for stort.
Og så længe der kan være råderum til skattelettelser, kan man ikke benytte argumentet med økonomisk uansvarlighed.

Der er meget store følelser på spil når forældre demonstrere på lovlig og ulovlig vis. Jeg kan som nævnt godt forstå at man vil blokere børnehave og skoler, men det kan sagtens lade sig gøre at demonstrere sin utilfredshed på andre metoder.
Jeg vil gerne fremhæve en af de mere kreative. En gruppe forældre i Århus har således indspillet en protestsang (og lavet en musikvideo!). Sangen er faktisk ret fed, men videoen er i den grad præget af mere engagement end egentligt kunsterisk højt niveau. Nuvel - bedøm selv.
Du kan se og ikke mindst høre nummeret her...