Dobbeltsporet er på vej
30. Oct 2007 09:01, Benny-Engelbrecht
Gæsteindlæg af Bendt Olesen, formand for strategiudvalget i Sønderborg, tidligere borgmester Gråsten.
Behovet for en forbedret jernbanedrift i Syd- og Sønderjylland er ikke kun et lokalt spørgsmål.
Socialdemokraten Benny Engelbrecht har i løbet af året brugt mange kræfter på at overbevise folketingets medlemmer og ikke mindst Infrastrukturkommissionen om, at en stærkt forbedret indsat på togdriften i Sønderjylland er en nødvendighed for at udvikle hele det sydjyske område. Det er derfor endnu mere glædeligt, at Infrastrukturkommissionen – inden de blev sendt hjem indtil valget er overstået – har nået at udarbejde deres betænkning om Danmarks transportinfrastruktur 2030.
Denne betænkning gør det helt klart, at de tanker som Benny Engelbrecht har kæmpet for, er de rigtige. Især er det vigtigt, at kommissionen peger på, at der skal ske en udvidelse af skinnekapaciteten på den sønderjyske længdebane og en kraftigt forbedring af banestrækningen fra Tinglev til Sønderborg, som er, som det er påpeget af Benny Engelbrecht, den allermest nedslidte del af det danske skinnenet. Det er selvfølgeligt også positivt, at der nu også er andre af partierne i Folketinget som har indset, at skal vi skabe en fortsat videreudvikling af det sydøstlige hjørne af Syddanmark, ja så er det uomtvisteligt nødvendigt at der skabes bedre forhold for jernbanen.
Jeg kan nu kun håbe, at det nye folketing vil følge op omkring Infrastrukturkommissionen betænkning og bevilge de nødvendige midler til renoveringen/udvidelsen af de sønderjyske skinner. Jeg forventer, at Benny Engelbrecht efter valget vil være i stand til at følge den aftale helt til dørs.
Gæste blog-indlæg af Frode Sørensen, S-folketingsmedlem for Sønderborg-kredsen, 11. marts 1998 – 13. november 2007: