Hver dag kommer tyske statsborgere til Danmark for at arbejde. Nogle er pendlere, mens andre slår sig fast ned i kortere eller længere tid. Der er ingen tvivl om, at det er en god forretning for begge parter. For Tyskland er der en fordel, at en ledig er kommet i job, og for det indtil for nyligt sultne danske arbejdsmarked har det været en fordel at få nye, motiverede hænder i gang.

Så skulle man forvente, at den danske regering også støttede de arbejdssøgende tyskere med at tilbyde orientering på deres eget sprog. Men nej. Hjemmesiden workindenmark.dk er nok tilgængelig på tre sprog, men det er dansk, engelsk – og polsk. At man netop vælge en polsk version er fuldt forståeligt. Fagforeningen 3F har også dele af sin hjemmeside på polsk for de arbejdssøgende polakker. Men at udelade tysk er helt uforståeligt.

Udvekslingen af arbejdskraft mellem nabolandene er stor og vokser. Derfor hører det til godt naboskab, at man henvender sig til naboerne på deres sprog, når man har et ærinde. Især når det drejer sig om at skaffe tysk arbejdskraft til ledige stillinger i Danmark, som der ikke findes indenlandsk arbejdskraft til.

Desuden er der i disse år en fortsat usynliggørelse af tysk sprog, som bl.a. slår ud i en dalende søgning til tyskstudierne på de højere læreanstalter. Det går altså ikke i længden, at vi lader som om det nok går helt fint at tale engelsk med vore sydlige naboer. I en vis udstrækning kan det lade sig gøre, men når kommunerne i Sønderjylland har valgt at prioritere at oversætte dele af deres hjemmesider til tysk, så burde det ikke være vanskeligt at oversætte de forholdsvis beskedne informationer på en side som workindenmark.dk

Derfor har jeg spurgt beskæftigelsesministeren, hvorfor der ikke er sørget for en tysk version af workindenmark.dk. Jeg har forståelse for at der ikke nødvendigvis findes tysktalende medarbejdere i den organisation der administrerer siden, men så dyrt kan det heller ikke være at få et bureau til at oversætte det nødvendige. Og det er vel ikke et udtryk for at vi er bange for det tyske sprog?

www.benny-engelbrecht.dk

Det er lidt pinligt at skulle indrømme, men jeg er blevet en del af statistikken. Den statistik der viser at flere og flere går på arbejde når de er syge. Og i den snart forgange uge burde jeg nok have holdt sengen, frem for at sjoske på arbejde med feber og løbende næse. Lad det være sagt med det samme: Det er dumt at risikere at sygdommen trækker ud og at ens omgivelser bliver smittet. Mit råd til de mange der helt sikkert ligger med influenza, halsbetændelser og heftige forkølelser er derfor: Bliv hjemme til I er raske.

Der var en forklaring på min ikke særlig fornuftige opførsel. I torsdag afviklede vi et stort anlagt seminar på min arbejdsplads - et seminar jeg havde ansvaret for og som der ikke var nogen der kunne overtage. Det var med andre ord mit eget valg, men baseret på en følelse af ansvar for en bestemt opgave. Om det er hensigtsmæssigt kan diskuteres, men jeg følte i alt fald ikke at jeg havde et valg, selvom det er en illusion at tro at man er uerstattelig.

I en tid hvor arbejdsmarkedet er hårdt presset og personalet bliver stadig mere engageret, vil man netop opleve denne situation, hvor flere går syge på arbejde. Det er en situation der bør tages højde for, ikke blot af hensyn til medarbejderne, men også af hensyn til virksomhederne. Det handler ganske enkelt om at sikre trivsel og bredde i virksomhederne. De samme parametre der kan forklare hvorfor folk går syge arbejde, kan nemlig også forklare hvorfor medarbejdere får stress.

Når det er sagt findes skam også sygdomsforløb hvor det ikke er givet at man behøver at blive borte fra sin arbejdsplads. Jeg har selv et glimrende eksempel på det: For tre år siden pådrog jeg mig en rygskade, der var yderst smertefuld. I samråd med min arbejdsgiver fik jeg tilpasset min arbejdsdag, så jeg arbejdede i det omfang jeg kunne, frem for at blive hjemme. Det betød at jeg gradvis kunne arbejde mere om mere og til dels kunne udføre mine opgaver hjemmefra. Det gav en meget bedre livskvalitet, for ganske vist var smerterne slemme, men jeg havde noget fornuftigt at beskæftige mig med, så jeg ikke bare var henvist til at ligge hjemme og have ondt af mig selv. Jeg kan naturligvis ikke bevise at jeg dermed hurtigere kom ovenpå igen, for der er jo ikke noget at sammenligne med, men det er min klare fornemmelse at det er sandheden.

Med andre ord opnåede jeg en win/win situation hvor både jeg og min arbejdsgiver stod bedre end hvis jeg var blevet sygemeldt.

I en tid hvor samfundet opleve et fald i antallet af ledige, men en stigning i antallet af personer på sygedagpenge, er det åbenlyst at vi er nødt til at tænke nyt, for at for folk raske hurtigere. En nytænkning af dagpengesystemet kan derfor komme på tale - gerne i en langt mere indgående dialog med de enkelte virksomheder. Kan en sygemeldt medarbejder for eksempel ikke udføre den opgave vedkommende er ansat til, er der måske en anden, mere skånsom, opgave vedkommende kan udføre på deltid i en kortere periode. Det giver den fordel at den sygemeldte beholder en tæt kontakt til sin arbejdsplads, føler sig nyttig og har andet end blot sin sygdom at tænke på.

Jeg tager gerne imod forslag til modeller der kan supplere dette forslag.

www.benny-engelbrecht.dk

I sidste uge foreslog Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti og jeg at samarbejdet mellem grænsependlerne i det sydlige Danmark og nordlige Tyskland skulle overveje et tættere samarbejde med grænsependlerne i Øresundsregionen.

I dagens udgave af JydskeVestkysten udtaler Gösta Toft, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen for Europæiske Grænsependleres danske afdeling, at han meget gerne ser et styrket samarbejde med den nyoprettede grænsependlerforening Öresundsborger.
Gösta Toft siger blandt andet til avisen: "Vi kan lære en del af Øresundsregionen. De er i gang med at lave en fælles portal på internettet, og de har for eksempel også en fælles skatteforvaltning."
Med et sted mellem 5.000 og 7.000 personer der bor i Tyskland og arbejder i Danmark er udfordringer i grænselandet temmelig oversete i forhold til Øresundsregionen.

Mere information om grænseoverskridende arbejde
På grund af tekniske vanskeligheder har centret for grænseinformations hjemmeside desværre været ude af drift siden årsskiftet, men har man igen mulighed for at søge information på en midlertidig side. Klik her for hjemmesiden for regionskontoret for det grænseoverskridende arbejde Infocenter Grænse.

www.benny-engelbrecht.dk

Socialdemokraten Benny Engelbrecht og Byrådsmedlem i Sønderborg Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti, foreslår et tættere samarbejde mellem Øresundsregionen og det dansk-tyske grænseområde, efter foreningen Öresundsborger er blevet stiftet. Tilsvarende foreninger i den dansk/tyske grænseregion findes allerede.

"Igennem de seneste år har vi oplevet en voldsomt øget pendling af arbejdskraft over den dansk-tyske grænse, men grænselandet er i risiko for at blive overset," siger Stephan Kleinschmidt. "Der er stor fokus på de problemer der er i Øresundsregionen, mens de udfordringer grænsependlerne i den dansk/tyske grænseregion oplever, ikke får samme bevågenhed".

Socialdemokraten Benny Engelbrecht er betænkelig ved om det kan give en skævvridning når fremtidige regler skal udarbejdes.

"I stedet for at være i konkurrence med Øresundsregionen skal vi lære af hinanden og samarbejde" siger Benny Engelbrecht, folketingskandidat for Socialdemokraterne. "Jeg vil derfor hilse et tættere samarbejde mellem foreningerne for pendlere meget velkommen."

Sønderjylland har en rekordlav ledighed. Det stiller store krav til de sønderjyske virksomheder og det er derfor helt naturligt at trække på den arbejdskraft der findes i Nordtyskland, hvor ledigheden er høj.

"Det er andre problemer, pendlere her i området har i forhold til Øresundsregionen, hvor man kan arbejde under nordiske ordninger," siger Benny Engelbrecht. "Derfor må vi politisk arbejde målrettet med at skabe de rammer, der er nødvendige for at sikre en fortsat erhvervsudvikling i Sønderjylland og det nordlige Tyskland. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være."

Der findes ingen nøjagtig statistik for grænsependling i grænselandet, men ifølge vurderinger fra blandt andre Institut for Grænseforskning, er antallet af pendlere bosat i Tyskland med arbejde i Danmark firedoblet siden 2003.

"I Slesvig hører vi sammen på en langt mere naturlig måde end i Øresundsregionen" forklarer Stephan Kleinschmidt. " Dette åbne grænseoverskridende arbejdsmarked medfører flere pendlere, men også et stigende antal problemer med de sociale sikringsordninger, skatteforholdene og sprogene og det giver flere udfordringer. Forskellene i systemerne er dog andre og det kræver andre løsninger her i grænseregionen."

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Benny Engelbrecht 20 46 09 69 eller Stephan Kleinschmidt 24 24 24 71

For mere information om grænselandet, besøg Institut for Grænseforskning