Smartlog v3 » Benny Engelbrecht » asyl
Opret egen blog | Næste blog »

Hvor står Ny Alliance i spørgsmålet om irakiske asylansøgere

12. May 2007 11:57, Benny-Engelbrecht

Ny Alliance har slået sig op på at ville gøre Danmark fri af Dansk Folkepartis indflydelse på asylpolitikken, men i den helt aktuelle sag om de uforsvarlige forhold for afviste irakiske asylansøgere, forbliver partiet fuldstændig tavst. Vi er mange der gerne vil vide om Naser Khader og resten af partiet vil en anden linie når det kommer til stykket.

Finder Ny Alliance det rimeligt at regeringen vil bestikke irakere til at rejse hjem til et borgerkrigshærget land? Vil Ny Alliance lægge stemmer til den slags aftaler i fremtiden?

Jeg afventer med spænding et svar…

www.benny-engelbrecht.dk

Nu skal der gøres noget ved forholdene på asylcentrene

10. May 2007 08:32, Benny-Engelbrecht

Der tegner sig efterhånden en linie i det politiske landskab for at gøre noget ved forholdene på de danske asylcentre. Senest opfordrer den konservative Pia Christmas-Møller statsministeren til at bryde med Dansk Folkeparti og søge et alternativt flertal. Se artikel: K: DF trækker os rundt i manegen..

Senest har DF stilet krav om at irakerne skal uddannes i nærområdet. De skal, ifølge DF, tage imod tilbud om uddannelse på et modtagelsescenter med dansk personale i Nordirak. Det er et helt urealistisk krav, navnlig fordi Irak er ikke parat til at tage imod hjemsendte flygtninge. I et land der har skabt  over 4 millioner flygtninge, kan man slet ikke forvente at der er mulighed for at sende nogen retur. Se UNHCRs statistik for flygtningesituationen her...

Christmas-Møllers krav lyder derfor mere end fornuftigt og det er da givet at statsministeren kan finde et flertal over midten i dansk politik. Det er bare ikke sikkert han vil benytte sig af det.

Endnu en gang står derfor med et godt eksempel på at den manglende vilje til at samarbejde ligger hos Venstre og den siddende statsminister. Det er ikke Socialdemokraterne der har ønsket blokpolitik, det er statsministeren.

Min opfordring skal være at Anders Fogh Rasmussen lytter til de konservatives råd. Lad os finde en løsning for de 600 irakere der sidder passive i asylcentrene – det er det eneste anstændige vi kan gøre.

www.benny-engelbrecht.dk