De danske banker har strammet kreditgivningen så meget at det kan betyde virksomhedslukninger og dermed tab af arbejdspladser. I en tid med stærkt stigende arbejdsløshed er det helt afgørende at gøre hvad vi kan for at undgå en sådan negativ udvikling. Det handler om at undgå at det økonomiske tilbageslag ikke rammer Danmark hårdere end nødvendigt. Derfor skal der naturligvis handles politisk.

Imidlertid skal der også stilles krav til de danske banker, så pengene ikke bare går til at styrke bankerne, men også kommer ud og arbejde i samfundet. Et af de krav mit parti har formuleret er at de styrkede banker ikke skal anvende deres forbedrede forretningsgrundlag til at give forhøjede lønninger og bonusser til deres direktører. Det kunne man naturligvis sikre ved at låse direktørernes lønninger fast, men når man ser de lønninger der udbetales i banksektoren, kan jeg godt forstå at der er mange danskere der ikke kan accepterer en bankpakke – uanset hvor nødvendig den er for hele samfundet.

Det går naturligvis ikke, for selvom en bankpakke ikke er en populær beslutning, skal der være en folkelig forståelse for dette enorme økonomiske tiltag. Derfor har socialdemokraterne valgt en løsning der stiller mere kontante krav til lønningerne. Der skal simpelthen sættes et loft over direktørlønningerne, så længe der er statslige midler med til at understøtte sektoren.

Når man ser over Atlanten til den amerikanske bilindustri kan vi genfinde direktørbilledet, bare i større målestok naturligvis. Her ankom direktørerne til høring i Washington i hvert sit jetfly – for netop at tigge om statslig støtte. Det blev naturligvis opfattet som udtryk for arrogance – og først da direktørerne kom tilbage i en bil de deltes om, faldt der et mere mildt blik på deres ønsker.

Tilsvarende er det helt umuligt at forestille sig at danskerne vil acceptere statslig støtte til virksomheder hvor ledelsen kan hæve to-cifrede million-beløb i årlig gage, foruden bonusordninger og andre privilegier.

Jeg kan sagtens forstå at ledelsen i de danske pengeinstitutter ikke har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med lønkravet, men jeg og mine partifæller vil have utrolig svært ved at forklare helt almindelige lønmodtagere, hvorfor vi politikere skulle indskyde så mange af samfundets værdier for at understøtte en virksomhed, der udbetaler skyhøje lønninger til direktører der har haft det overordnede ansvar i en tid hvor det er gået voldsomt ned ad bakke.

www.benny-engelbrecht.dk

Venstres folketingsgruppe skal i dag behandle et forslag om at forbyde SMS-lån og lægge loft over ÅOP. Det er udmærket at også Venstre nu kan se behovet for at lægge loft over de urimeligt høje renter. Venstres ordfører Tina Nedergaard har gjort sig bekymringer om konservative og Dansk Folkeparti er med på tanken. Det behøver hun såmænd ikke bekymre sig det mindste om, for fra min side er der en fremstrakt hånd til samarbejde om dette spørgsmål.

Tina skal naturligvis også huske at hvis V og S er enige, så har vi et flertal i Folketinget sammen.

Danskernes ”køb på klods” har været stærkt stigende i det seneste års tid. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ved udgangen af 3. kvartal 2008 er danskernes lån uden om banker og realkreditinstitutter steget med 8,6 pct. ift. samme kvartal 2007, og nu udgør 21 mia. kr.

Ca. halvdelen af disse lån er de såkaldte blankolån, som er lån uden kreditvurdering og uden sikkerhedsstillelse, og øvrige ca. 36 pct.  er købe- og kontokort. Disse lån- og kredittyper har typisk meget høje renter, og er ofte nærmest umulige at indfri for låntagerne, men de er en særdeles god forretning for låneudbyderne, fordi de høje renter sikrer, at låneudbyderne kan låne penge ud til borgere med dårlig økonomi, fordi eventuelle tab på grund af manglende betaling til overflod dækkes af høje renteindtægter.

Problemerne viser sig desværre i meget konkret grad: I en undersøgelse fra april 2008 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ses, at over halvdelen af de mennesker, der har måttet forlade deres hjem, giver høj gæld skylden. Og udsættelserne er et stigende problem, idet antallet af tvangsudsættelser ifølge Domstolsstyrelsens tal er steget fra ca. 3.000 i 2002 til ca. 4.800 i 2007, og der er intet, der tyder på, at tvangsudsættelserne falder i 2008. Det bør ligeledes nævnes, at antallet af danskere, der står registreret som dårlige betalere i RKI, nærmest er eksploderet i de seneste 6-7 år.

Se min videoblog om dette spørgsmål her.

www.benny-engelbrecht.dk

I nat indgik socialdemokraterne, radikale, regeringspartierne og Dansk Folkeparti en omfattende aftale om en redningsplan for danske banker. Det er en meget vigtig aftale der skal sikre ikke blot bankerne, men også forbrugerne og den danske økonomi som sådan. Den brede opbakning vidner om situationens alvor og da planen samtidig betyder et meget væsentligt bidrag fra bankerne selv – 35 milliarder kroner, svarende til 2 % af BNP – er det en aftale der kan give en god balance i forhold til det offentliges involvering.

Jeg anser det som meget positivt at regeringen har indset at det er nødvendigt bankerne selv bidrager til redningsplanen, når det tages i betragtning hvor meget finanssektoren har været i stand til at skabe i overskud i de forgangne gode år.

Ordningen får en karakter der nærmest kan sammenlignes med den gruppelivsforsikring som du og jeg kan tilslutte os. Det betyder altså at bankerne skal bidrage solidarisk til ordningen efter størrelse.
For den enkelte bankkunde er der også godt nyt i aftalen. For eksempel fjernes den hidtidige beløbsgrænse på garantibeløbet. Det har hidtil været på 300.000 kroner, men i fremtiden sikres bankkunderne deres fulde indestående.

Min formand Helle Thorning-Schmidt siger i dag til Ritzau: ”Vi har i løbet af de seneste måneder været vidner til stigende finansiel ustabilitet og allerede oplevet de først danske bankkrak. Den finansielle ustabilitet har gjort det nødvendigt at spænde et sikkerhedsnet ud under de danske pengeinstitutter.”
Jeg deler helt denne analyse og er meget glad for at det er lykkedes at skabe den brede enighed om aftalen – dog deler jeg Helles opfattelse af, at det vil være klogt af regeringen også at invitere SF med i aftalen. Jo bredere en tilslutningen til aftalen er, jo mere robust bliver den.

Du kan læse aftalen i sin helhed her...

www.benny-engelbrecht.dk

Det er gået særdeles godt for den danske banksektor i en ganske lang periode. Det har jeg al mulig grund til at ønske branchen tillykke med. Finansrådets opgørelser viser at bankerne de seneste 10 år har tjent 263 mia. kr. før skat – efter skat blev det til 204 mia.
Det er faktisk ikke så ringe endda, som man siger i Jylland.

Men som Bob Dylan sang: The times they are changing. Lige nu står Danmark lidt på kanten af bassinet, mens de store lande skvulper rundt i det store finanskrisebassin. Vi er blevet ramt af lidt bølger, men endnu har vi da ikke set de kæmpe krak som har ramt lande som USA, Storbritannien og eksempelvis Island, for at vælge nogen i en anden størrelse.

Imidlertid kommer man ikke udenom at Nationalbanken med opkøb af en bank og garantistillelse til en række andre kriseramte banker, har belastet de danske skatteydere med et større milliardbeløb.

Det er på tide at stille sig selv det enkle spørgsmål om det er rimeligt. Skal det virkelig være danske skatteydere, der først og fremmest skal finansiere en økonomisk redningsplanke til dårligt drevne banker. Banker hvor ledelsen i visse tilfælde har tjent rigtig godt på investeringsstrategier, med uacceptabelt høje risikoprofiler? Var det ikke rimeligt at bankverdenen, der samtidig har en både direkte og indirekte interesser i at redde nødlidende banker, var med til at bidrage med en større bid af kagen?

Socialdemokraterne har i dag spillet klart ud, ved at sige at vi ikke accepterer, at bankdirektioner bare kan feste igennem i opgangstider og så smutte fra regningen, når de dårlige tider viser sig. Det skal ikke alene være en offentlig finansieret redningstjeneste der tager sig af fallenterne, når ulykken er sket.
Derfor mener socialdemokraterne at den finansielle sektor skal pålægges at etablere og finansiere en nødfond, der træder til, når finansielle virksomheder er i alvorlig krise.

Vores vurdering er, at nødfonden skal være på mindst 10 mia. kr. for at være tilstrækkelig robust til at yde et væsentligt bidrag i eventuelle kommende redningsaktioner. Og det kan kun gå for langsomt med at få bygget rammerne op.

www.benny-engelbrecht.dk

Når du sidder overfor din bankrådgiver skal der helst ikke være tvivl om at det er din privatøkonomi det handler om og ikke bankrådgiverens. Ikke desto mindre rejser en artikelserie i dagens Ekstra Bladet tvivl om rådgivernes motiver. Som eksempel nævnes Danske Bank der for eksempel kan give en belønning i form af rødvin eller 500 kroner hvis de i forbindelse med kampagner får kunderne til at skrive under på aftaler om Mastercard, aktier, boliglån eller kassekredit.

Jeg har i dag kontaktet økonomi- og erhvervsministeren med en opfordring til at få igangsat en kulegravning af anvendelsen af bonusordninger i branchen.

Jeg har intet imod bonusordninger, men hvis de indebærer et incitament til at ansatte sætter salgsmotiver over kunderådgivning, så er det helt uacceptabelt.

Helt grundlæggende må bankkunder have tillid til at bankernes rådgivning foregår på en sober og objektiv måde, så alene mistanken om at der spekuleres i bonusordningerne er nok til at sagen må belyses.

Læs mere om bonusordningerne i Ekstra Bladet og på DR online

OPDATERING 22/9 2008:
Læs mere om sagen på Berlingske Business i artiklen S: Bonusordninger skal kulegraves...

www.benny-engelbrecht.dk