I skrivende stund tyder alt på at vi skal sige farvel til blokpolitikkens fader, statsminister Anders Fogh Rasmussen, der efter lang tids mentalt fravær, nu er på vej mod fremmede udfordringer. Imidlertid er der intet der tyder på, at det betyder et farvel til blok-politikken og dermed den permanente valgkamp som mange danskere ikke bryder sig om. Tværtimod tyder alt på, at den sidste rest af forestillingsevne er forsvundet. Med skattereformen fik vi at se hvor slemt det står til – her orkede regeringens forhandlere, under ledelse af den sandsynligvis kommende statsminister, ikke engang at spille det sædvanlige skuespil – man kastede simpelthen hele oppositionen ud af forhandlingslokalet så hurtigt man kunne.

Reelt har VK-regeringen bundet sin politik uløseligt til Dansk Folkeparti frem til 2019!

Man kunne spørge, om det var bedre, hvis regeringen fik lov til ukommenteret at foreslå forringelse af dagpengene og at indføre en socialt og geografisk skæv skattereform? Listen kan gøre meget længere.

Det har siden 2001 været sådan, at ”blå stue” i dansk politik har dannet en sammentømret blok. Fogh har fået lov til alt det, han gerne ville – så længe Pia Kjærsgaard har givet ham lov. Af og til har regeringen så smidt en luns til især de radikale der har fået lov til at skrive under på det, VKO allerede var enige om.

Skulle oppositionspartierne da nu, hvor ”rød stue” står til at vinde et kommende valg, lade være med at gøre opmærksom på vores alternative politik? Kan danskerne ikke med rette forvente, at vi netop fortæller hvad vi vil – og især, at vi ønsker en helt anden kur mod den økonomiske krise, end den regeringen har valgt?
I tiden efter 2001 er den borgerlige regerings vellønnede og mange spindoktorer blevet sat på opgaven at føre permanent valgkamp for deres partier og for regeringen. Det sker i fuld overensstemmelse med loven og med klækkelige, skatteyderbetalte hyrer til de ”særlige rådgivere” i ministerierne.

Fra nu af og frem til det valg der kommer før eller siden (lige om lidt, hvis Løkke skal have et folkeligt mandat), vil der blive ført permanent valgkamp. Det betyder at den politiske situation vil forblive permanent ustabil. Spørgsmålet er om det er i Danmarks bedste interesse.

Som opposition må vi dog slå fast, at den eneste part der kan lave om på det, er den siddende regering. Indtil den gør det er det helt legitimt at melde at vi vil have den siddende regering ud af vagten, hurtigst muligt, fordi de gør deres job elendigt.

www.benny-engelbrecht.dk

Med næsten stik modsat rettede meningsmålinger - én der giver en ny VKO-regering og en der giver næsten rent rødt flertal, er det tydeligt at meningsmålinger med den intensitet vi har oplevet i denne valgkamp, er fuldstændig ubrugelige. For min skyld kunne vi sagtens forbyde dem, som flere valgforskere har foreslået.

Nu får vælgerne ordet. Nu kan de vælge selv, om de foretrækker flere skattesænkninger til de velhavende, øget social ulighed og en ringere offentlig service. Nu kan vælgerne tage stilling til, om den udslidte gamle regering skal fortsætte sin kurs ud i sumpen, eller om man vil have fornyelse på trygge vilkår.
Det er ikke længere meningsmålinger og professionelle meningsdannere der skal tolke - det er den enkelte vælger der fælder dommen.

Man må nu stille sig selv spørgsmålene: Kan jeg stole på en Fogh, der i seks år har ført blokpolitik sammen med det yderste højre? Kan jeg stole på en Fogh, der først elskede minimalstaten, og nu åbenbart elsker velfærdssamfundets offentlige sektor? Kan jeg stole på en Fogh, som først fyrede alle ”smagsdommerne” – og derefter har ansat et rekordstort antal spindoktorer og nedsat flere råd og nævn end dem, han først nedlagde? Kan jeg stole på en Fogh som først skar milliarder i miljøpolitikken – for nu at gå i spidsen mod klimaforandringerne? Kan jeg stole på en Fogh, der har ladet afviste irakere sidde i Sandholm og andre steder i årevis – men som nu pludselig vil lade dem bo uden for asylcentrene?

Eller kan jeg stole på Socialdemokraterne, når de vil sætte den fælles velfærd over skattesænkninger til de velhavende? Når Socialdemokraterne vil bruge den hovedløse skattelettelse på ti milliarder kroner til samfundets bedststillede til den fælles velfærd? Når Socialdemokraterne garanterer en stram økonomisk politik, der skal få flere sluset ind på arbejdsmarkedet? Når Socialdemokraterne garanterer, at der skal føres en stram, men retfærdig udlændingepolitik?

Vi kender godt svaret. Og flertallet af vælgerne vil give os ret den 13. november.

www.benny-engelbrecht.dk

Berlingske Tidende bringer i dag en veldokumenteret artikel om den ballade Anders Fogh Rasmussen står med efter det der af mange kommentatorer er blevet betegnet hans største fejl nogensinde, nemlig det kombinerede skatte-, økonomi- og velfærdsudspil, blev præsenteret i tirsdags. Berlingske Tidende skriver ligeud at den for tiden siddende statsminister bevidst stjal hele opmærksomheden fra regeringspartneren de konservative ved at køre solo efter at han var vendt hjem fra ferie. Det fik de konservative til at stille skrappe krav til skatteudspillet og dermed kom alt til at handle om lettelsen i topskatten, som er en ren tabersag. Læs artikel fra Berlingske her...

Samtidig er det lykkedes for en, for den enkelte borger, ret ubetydelig skattelettelse totalt at overskygge de tanker regeringen har gjort sig om velfærd. Tilbage står billedet af en Anders Fogh Rasmussen i krise og uden drejebog. Skal man benytte en sportsanalogi svarer det nærmest til en flad Tour de France etape hvor feltet ligger og hygger sig, den gule trøje er i gang med at kigge på kortet for morgendagens etape og der pludselig kommer kraftig sidevind, der får hele feltet til at eksploderer i atomer – efterladende den gule trøje isoleret i en mindre gruppe et stykke efter sine værste konkurrenter.

Fogh i defensiv
Fogh er med andre ord kommet i defensiven på et tidspunkt han ikke havde forventet. Og han havde faktisk planlagt at tage et valg i tirsdags, hvis man skal tro politisk kommentator Ralf Pittelkow i dagens Jyllands-Posten. I sidste øjeblik blev valgudskrivelsen annulleret og i hele landet står borgerlige politikere der var fuldstændig klar til valg, nu med en underlig smag i munden.

Der er stadig mange der tror på et snarligt valg, men min vurdering er at der næppe er et spin der er så godt at det kan redde den nuværende elendige situation for Anders Fogh Rasmussen, så plan B hvor der snart kommer en regeringsrokade er nok langt mere sandsynlig. Anders Fogh Rasmussen skal nok grave særdeles dybt i lommerne for at få Dansk Folkeparti med på skattelettelsesvognen, men er der noget vi ved, er det at DF netop kan købes, hvis de kan få tilstrækkeligt med profilering ud af det.

Kyllingen Fogh
Jeg har hørt mange omtale Anders Fogh Rasmussen som en kylling fordi han ikke turde tage valget, men det er efter min mening ikke den rette måde at kritisere den for tiden siddende statsminister, selvom han så kan overtage det øgenavn en meget omtalt cykelrytter ikke kan lide. Derimod bør Fogh kritiseres for i den grad at regere landet på basis af meningsmålinger, at han endda var parat til at tage et valg i utide, blot fordi det så fordelagtigt ud for ham. Det er ikke i landets bedste interesse at der føres politik med så kort sigt og netop af den årsag har vi brug for at få udskiftet flip-flop Fogh, som min partifælle Rasmus Prehn så rammende har døbt ham.

Den såkaldte kvalitetsreform er et glimrende eksempel. Som udgangspunkt skulle reformen intet koste, sagde Fogh, men under indtryk af andre partiers dagsorden og med hjælp af godt spin er det lykkedes ham at få det til at se ud som om det hele tiden har været et kæmpe investeringsprojekt.
Når vi sandsynligvis skal til valgurnerne i efteråret 2008 er målsætningerne derfor helt klare: Vi skal have brudt med den snærende blokpolitik i Danmark og have en ny statsminister der forstår at benytte moderne ledelsesmetoder og indgyder tillid og respekt i et fornuftigt blandingsforhold.
Til den tid vil jeg med glæde være den første til at sige ”Farvel flip-flop Fogh”.

www.benny-engelbrecht.dk

Sådan Helle! Så klart kan det siges: Vi socialdemokrater brænder efter at komme i gang med at gøre det danske samfund bedre. Så enkelt formulerede partiformand Helle Thorning-Schmidt det ved Folketingets afslutningsdebat i dag.

I sidste uge erklærede de konservative at vi Socialdemokrater allerede havde tabt. De konservative har imidlertid gjort regning uden vært. Jeg føler mig i alt fald ikke slået!

Tvært imod giver det politiske opbrud i Danmark mig mod på, at vi faktisk kan begynde at tale om reel politik og ikke så meget om ”rød og blå stue”. Vi vil et bedre Danmark – det vil alle politikere naturligvis, men den blokpolitik som den nuværende regering har tromlet igennem, har ikke været til gavn for Danmark og danskerne.
Demokrati er også at lytte til dem man er uenig med.

Som Helle Thorning-Schmidt sagde i sin tale: ”Vi skal stræbe efter brede løsninger på de vigtigste samfundsproblemer. Og det gør vi ikke, hvis enhver forhandling indledes med et krav om, at man aflægger troskabsed til det herskende flertal ved døren.”

Vi er klar, ikke blot til at overtage regeringsansvaret, men også til at bryde med den fastlåste blokpolitik, for at styrke velfærden og for at styrke Danmark.

Du kan læse Helle Thorning-Schmidts tale her...

www.benny-engelbrecht.dk