Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » borneambassador
Opret egen blog | Næste blog »

Benny Engelbrecht udnævnt til DUI Børneambassadør

12. Nov 2007 20:23, Benny-Engelbrecht

Børne- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKEs lokalafdelinger i
Sønderborg kommune har udnævnt folketingskandidat Benny Engelbrecht (S)som børneambassadør.  Benny Engelbrecht har dermed forpligtet sig til at arbejde for bedre vilkår for børn i Danmark.

DUI-LEG og VIRKEs lokalafdeling i Augustenborg, Egernsund og Nordborg har udnævnt den lokale folketingskandidat, Benny Engelbrecht (S), til
børneambassadør. Dermed forpligter Benny Engelbrecht sig til, at arbejde for bedre vilkår for børn i Danmark på 5 områder:

  • Velfærd i børnehøjde – ordentlige dagtilbud med plads og hænder
  • Klogere børn – folkeskolen skal have et løft
  • Sundere børn – sund mad og motion skal være en ret for alle børn i Danmark
  • Ingen fattige børn – 50.000 fattige børn i Danmark er helt uacceptabelt
  • Tid til familien – bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv

- Vores børn er vores fremtid. Derfor fortjener alle børn i Danmark trygge rammer og kvalitet i hverdagen.  Det er desværre gået den forkerte vej de sidste år, men nu skal udviklingen vendes, siger Benny Engelbrecht i
forbindelse med udnævnelsen.

- Vi er meget glade for, at Benny Engelbrecht har sagt ja til at blive
DUI-børneambassadør. I DUI kender vi Benny, og vi ved, at han brænder for børns vilkår i Danmark. Benny  vil blive en fremrangende talsmand for
børns rettigheder og muligheder på Christiansborg, siger Randi Ørebro på vegne af DUI-LEG og VIRKEs lokalafdelinger i Sønderborg kommune.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har også sagt ja til at blive børneambassadør for DUI-LEG og VIRKE og flere af organisationens
lokalafdelinger vil i den kommende tid udnævne børneambassadører rundt omkring i Danmark, der vil forpligte sig til at arbejde for bedre vilkår
for børn i Danmark.

www.benny-engelbrecht.dk