Bro mellem Als og Fyn god ide der skal undersøges
13. Jun 2007 11:11, Benny-Engelbrecht
Hvad pokker har de sønderjyder nu gang i? Rundt om i landet klør folk sig i nakken over hvad en bro fra Als til Fyn kan bruges til, men prøv nu at se på et kort og læs JydskeVestkystens omtale af forbindelsen i dagens avis.
Center for Erhvervsudvikling, der er et samarbejde med deltagelse af erhvervsvirksomhederne i Sønderborg, vil undersøge muligheden for at etablere en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Baggrunden er blandt andet at skabe et alternativ til en tredje Lillebæltsbro, en løsning der kan aflaste trekantsområdet ved at føre en del af trafikken via Als til Fyn og dermed spare en betragtelig omvej. Der gøres desuden tanker om at få koblet en jernbaneforbindelse med i projektet.
Jeg bifalder at Center for Erhvervsudvikling sætter denne undersøgelse i gang – jeg kan naturligvis ikke tage stilling til projektet uden at kende mere til konsekvenserne både trafikalt, økonomisk og miljømæssigt, men hvis alle disse faktorer viser sig at være i orden, lyder tanken om en fast forbindelse der binder region Syddanmark bedre sammen som en glimrende idé.
Trekantsområdet Sønderborg, Aabenraa og Flensborg er allerede i dag en vækstdynamo og det kan styrkes betragteligt hvis denne faste forbindelse kan skabe muligheder for at øge rekrutteringsgrundlaget til området til hele Fyn. Som man kan se af blandt andet Kom Hjem kampagnen som Danfoss, Sauer-Danfoss og Linak stod for tidligere på året, er der stort behov for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til området.
Jeg følger naturligvis med i den livlige debat der er om en mulig Femern-bro. Det er meget vanskeligt at sige hvad udfaldet måtte blive af den dialog der er mellem Tyskland og Danmark, men sikkert er det, at hvis Femern ikke bliver til noget, kan forbindelsen mellem Als og Fyn løse mange af de trafikale udfordringer vi får i fremtiden.
Jeg ser meget frem til at se resultatet af det forestående udredningsarbejde omkring denne forbindelse.

30. Jun 2007 12:50
Hej Benny
så kom den Femern bro - aftale.
Hvad synes du om den?
Jeg er af den opfattelse at al den snak om broer der er pt virker helt grotesk (Kattegat bro fex, bro imellem Als og Fyn osv), og det var dårligt nyt i mine ører at det minsandten lykkedes for Tragikministeren at få lov til at betale hele gildet selv, så den nu kan blive til noget. Hvad skal vi med den ?? Det betyder da ikke en døjt at reducere transporttiden fra København til Berlin med 15%, det tager stadig over 6 timer. Det virker kun som et politisk prestige projekt, med kedelige konsekvenser for miljøet først og fremmest. Danmark er nu en gang skabt som et land af øer, og havet der binder os sammen er en vigtig del af den danske geografi. Det fortjener mer respekt end at blive plastret til af asfalt.
Hvad siger du, du har en sikker stemme hér hvis du vil arbejde for at droppe det projekt :-) Kan vi ikke investere de 55 milliarder bedre i uddannelse og forskning eller noget andet end asfalt og beton uden formål?
Hilsen Per "Sømand" (Cederberg)
Og god sommer ! :-)
2. Jul 2007 09:24
Hej Per.
Jeg har lyttet meget til hvad Transportminister Flemming Hansen har sagt - nemlig at Femern broen ikke vil betyde færre trafikinvesteringer i resten af Danmark. I betragtning af vores mange behov i det sydlige Jylland er det vand på vores mølle.
At jeg så ikke tror der er folkelig opbakning til Femernbroen, når den 100% skal bæres af danskerne, er så en helt anden sag.
Desuden kan du lige overveje denne: Hvis broen skal være færdig i 2018 og tyskerne først skal være klar med deres anlæg i 2025 vil jeg gerne vide om der i mellemtiden skal bygges en meget stor P-plads på Femern...
Mvh,
Benny
PS. Undskyld det sene svar. Jeg er i gang med at flytte og det betyder meget begrænset adgang til internet.
2. Jul 2007 12:06
Hej Benny
Hvad med alle trafik forskerne der siger sanfundsnytten af forbindelsen er minimal. Nogen laver argumentet: en Øresundbro skabte dynamik i Øresundsregionen, ergo skaber alle broer dynnmik (red: ja, måske for de byer der ligger i nærheden af forbindelsen !). Det forekommer i så fald at være en meget dyr egnsudviklingstsøtte til det sydlige Lolland :-) Set med de Sydjyske briller vil broen give mindre aktivitet, direkte og afledt, da vi vil miste trafik igennem vores område = mindre omsætning til McDonalds i Rødekro :-), mindre eksponering til Dangaard og Danfoss og andre virksomheder der etablerer sig i den Sønderjydske ervhverskorridor langs motorvejen.
Hilsen
Per
PS Tillykke med huset !!
2. Jul 2007 12:06
Hej Benny
Hvad med alle trafik forskerne der siger sanfundsnytten af forbindelsen er minimal. Nogen laver argumentet: en Øresundbro skabte dynamik i Øresundsregionen, ergo skaber alle broer dynnmik (red: ja, måske for de byer der ligger i nærheden af forbindelsen !). Det forekommer i så fald at være en meget dyr egnsudviklingstsøtte til det sydlige Lolland :-) Set med de Sydjyske briller vil broen give mindre aktivitet, direkte og afledt, da vi vil miste trafik igennem vores område = mindre omsætning til McDonalds i Rødekro :-), mindre eksponering til Dangaard og Danfoss og andre virksomheder der etablerer sig i den Sønderjydske ervhverskorridor langs motorvejen.
Hilsen
Per
PS Tillykke med huset !!
2. Jul 2007 12:16
Hej Per.
Uanset om Femern broen kommer vil trafikmængden over den dansk-tyske grænse stige betragteligt i forhold til i dag. I virkeligheden er det nok et af de største argumenter mod en bro - altså at den nok aflaster den del af trafikken der skal til Sverige, men ikke løser resten af trafikproblematikken - specielt omkring gods.
Infrastrukturen i København er jo heller ikke sådan at man kan klare en væsentlig øget trafikmængde der skal over Øresundsbroen.
Lige nu har jeg ikke indflydelse på beslutningen, så jeg kan ikke påvirke beslutningen om Femern. Min opgave må derfor være at "få mest muligt ud af situationen" på Syddanmarks vegne nu og i fremtiden. Min fornemmelse er at det er nu der skal handles - derfor er det så vigtigt at holde fokus på trafikken i vores region.
Mvh,
Benny
2. Jul 2007 21:52
Hej Benny
Tak for sludderen, jeg ved godt du ikke kan stoppe den bro :-) og Socialdemokraterne har vist også meldt positivt ud og så er den debat jo kørt.
Men det sker ikke så tit at der er politiske emner der kan få mig op af stolen, og du er jo den eneste politiker jeg kender, og kan diskuetere med :-) Og du har naturligvis helt ret i, at spørgsmålet om regional udvikling i Syddanmark, er et meget vigtigt emne at tage med på Borgen. Held og lykke med det.
Hilsen
Per
3. Jul 2007 08:03
Hej Per.
Mange tak. Husk dog lige at læse JydskeVestkysten i dag. Frode Sørensen hvis kreds jeg har overtaget, har skrevet et glimrende indlæg om Femern broen :-)
Hyg dig i sommerlandet.
Benny
4. Jul 2007 08:58
Hej Benny
Takker, jeg læste Frodes gode indlæg. Jeg mener at, i fht skævvridning af Danmark diskussionen, er det vigtigste argument imod Femern, at broen vil gøre det vanskeligt at sænke taksterne på Storebælt (argument fra Bent Flyvbjerg). En gratis eller næsten gratis Storebæltbro, ville ellers være noget der kunne kæde Danmark sammen!? Det bliver meget spændende at følge behandlingen i Folketinget, jeg håber ikke der går for meget stude-handel i den, så Østjyderne får lovning på en undersøgelse af en Kattegatbro osv osv.. 2 eller 3 gale gør ikke en god :-)
Venlig Hilsen
Per
14. Dec 2010 08:52
Se trata de un excelente article.Thank usted para compartir!*
18. Dec 2010 01:18
No matter what you do, all that is between a cow and cattle between the c!
30. Dec 2010 07:38
*Transit breeze, the wind mixed with the flavor of love,sweet inconceivable.
22. Feb 2012 09:51
http://www.beatsdrdredk.com beats dr dre
http://www.beatsdrdredk.com Beats By Dre
http://www.beatsdrdredk.com Dr Dre
http://www.beatsdrdredk.com Beats headphones
http://www.beatsdrdredk.com Dr Dre beats
http://www.beatsdrdredk.com Dre Beats headphones
http://www.beatsdrdredk.com monster beats
http://www.beatsdrdredk.com/beats-by-drdre-studio-c-2.html beats by dre studio
http://www.beatsdrdredk.com/beats-by-drdre-solo-hd-c-4.html beats by dre solo
http://www.beatsdrdredk.com/beats-by-drdre-pro-c-3.html beats by dre pro
http://www.bydrebeats.es beats dr dre
http://www.bydrebeats.es Beats By Dre
http://www.bydrebeats.es Dr Dre
http://www.bydrebeats.es Beats headphones
http://www.bydrebeats.es Dr Dre beats
http://www.bydrebeats.es monster beats