Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » Brugerbetaling truer
Opret egen blog | Næste blog »

Brugerbetaling truer

22. sep 2006 10:15, Benny-Engelbrecht

En lang række af landets kommuner er hårdt presset på økonomien. Regeringen har klart sagt fra i forhold til at løse problemerne - det er op til kommunerne at spare ind til benet.
Det giver specielt utilfredshed i de borgerligt ledede kommuner og giver plads til kreativ tænkning.

Således foreslår Erik Fabrin, formand for KL, i dagens Information at der åbnes op for den gode gamle liberale tanke om at indføre brugerbetaling.

Kommunalordfører Leif Mikkelsen (V) bakker ham op og nævner sundhed, børnepasning og bibliotek som emner, hvor borgerne i fremtiden selv kunne være med til at betale.

Det er en klar melding. Jeg er helt og aldeles, fuldstændig uenig, men det er en klar melding.
Jeg er faktisk slet ikke i tvivl om at enden på de evigt tilbagevendende sparerunder på den offentlige velfærd bliver brugerbetaling, hvis regeringspartierne får deres vilje.

Det er naturligvis ikke populært hos vælgerne og derfor har Troels Lund Poulsen også straks meldt sig på banen med kraftig kritik af forslaget, som han siger er for Mikkelsens egen regning.

Valget er ellers ganske tydeligt. Ønsker vælgerne velfærd betalt gennem skatten eller velfærd betalt gennem brugerbetaling og forsikringsordninger.
I sidste ende bliver det ikke i gennemsnit billigere for danskerne at man betaler selv, men de med de højeste indkomster slipper naturligvis for at skulle være solidariske med de med de laveste indkomster.

Er det mon derfor man i Venstre heller ikke må snakke om den stigende ulighed i samfundet?

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website