Åh de dåser, de dåser

Det er bare ikke nemt at være miljøminister i Danmark. I årevis har vi bøvlet med de pantfrie dåser købt syd for den dansk/tyske grænse, der ofte ender i naturen og i alt fald ikke komme retur til genanvendelse så man kan genbruge den dyrebare aluminium. Gang på gang har skiftende ministre skulle lytte til kritik fra miljøorganisationer og oppositionen for at sidde på hænderne – og når man så endelig kommer med en ny idé til hvordan problemet kan løses, så opstår der straks problemer med forslaget. Hvorfor sker det dog – kan man med rette spørge sig selv.

Jeg skal gerne komme med en meget enkel forklaring: Miljøministeren ønsker nemlig frem for alt at fremstå godt i offentligheden – og det er åbenbart vigtigere end at finde gode og bæredygtige løsninger. Så når de danske købmænd i går nedskød Troels Lund Poulsens idé om at der skal betales pant for dåser købt i Tyskland – og at denne pant så skal tilbagebetales i danske butikker, ja så skyldes det ganske enkelt at medierne er vigtigere end løsningerne. Og det er brandærgerligt!
Jeg har mødtes løbende med en række af de interessenter der er omkring hele pantspørgsmålet og jeg ved at de langt hen ad vejen er meget imødekommende. Alle i Danmark vil gerne finde gode løsninger, uanset om det er bryggerierne, miljøorganisationerne, forbrugerorgansationerne, købmænd, supermarkedskæder eller Dansk Retur System. Problemet er imidlertid at alle også har en naturlig forventning om, at man lige snakker med dem, inden man lancerer store idéer der omfatter dem. Og hvad ville det kræve? En mødeindkaldelse, en snak med ministeren for bordenden på en times tid, måske en kop kaffe og et stykke frisk frugt på bordet. Det ville ikke være så svært.

Imidlertid har ministeren bare drønet ud i offentligheden, uden at tage alle aktører i ed først – og så skal det jo gå galt.
Og kritikken er helt forståelig, for det er naturligvis urimeligt hvis danske butikker skal betale for at deres tyske konkurrenter kan løse et miljøproblem, der strengt taget ikke er de danske butikkers skyld. Der skal naturligvis ske en eller anden form for kompensation af de omkostninger butikkerne har – og det kan også sagtens lade sig gøre, men om ministerens forslag indeholder det element må vi vente med at finde ud af.
Jeg har bestemt ikke tænkt mig at kritisere miljøministeren for at være kommet ud af starthullerne – jeg har netop været en af de der har presset mest på for at der kommer til at ske noget. Men det betyder ikke at jeg dermed har fredet ministeren – for det er altså for dumt at tænke personlig profilering før resultater. Jeg ved godt at den nuværende regering virkelig har brug for at vise miljøresultater – navnlig efter at Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo i går, overfor Jyllands-Posten, erkendte at ”der ikke er sket meget på miljøområdet i Danmark i de senere år”.

Jeg er faktisk oprigtigt interesseret i at finde en løsning på de 400 – 500 millioner dåser der hvert år strømmer ind over den dansk/tyske grænse. Ikke fordi jeg har noget imod at hr og fru Jensen køber lidt billigere øl over grænsen, men fordi det er et betydeligt miljøproblem – især at dåserne ikke genanvendes.

Den anden del af problemet – altså at der kastes dåser i naturen – kan næppe alene løses ved hjælp af pant. Der er også et betydeligt kulturspørgsmål. Og det er bare ikke i orden at man lige ruller vinduet ned og kaster en øldåse eller en pose med affald fra et McDonalds måltid ud i grøften. Eller for den sags skyld at rygere lige stopper ind på en rasteplads og tømmer indholdet af askebægeret ud på jorden i en bunke. Det er en uvane og uvaner skal bekæmpes med holdninger.

Jeg er helt sikker på at den førende fortaler mod Big Mother-samfundet Simon Emil Ammitzbøll er parat til at gå i flæsket på mig, men jeg har intet imod både at løfte pegefingre, bruge penge på oplysningskampagner, gå foran med gode eksempler og hvad der ellers skal til. Det er nemlig bare ikke i orden at tro at der kommer nogen og rydder op efter os. Vi har hver især et ansvar for det affald vi producerer og det må vi tage på os.

I løbet af kort tid sættes en ny kampagne i gang med navnet ”hold Danmark rent”. Den har miljøministeren lagt stor prestige i, men betyder ikke at han har patent på den. Jeg støtter helhjertet op om initiativet og håber at det kan være med til i første omgang at lære vores yngste generationer om problemerne med affald i naturen. Så hvis din søn eller datter på et tidspunkt kommer hjem fra skole og stiller kritiske spørgsmål til hvordan I behandler affaldet derhjemme, så er det nok bare lidt god gammeldags folkeoplysning der har slået til igen.

I Ammitzbølls optik ville det sikkert hedde indoktrinering fra samfundets side – og for mig må man skam også bruge det udtryk, bare det virker!

www.benny-engelbrecht.dk