Vi skal have bedre plads til alle i trafikken. Det betyder, at flere skal springe på busser og tog i stedet for Toyotaen eller Forden. Der er trængsel på vejene, til dels fordi den kollektive trafik ikke er tilstrækkeligt attraktiv.

Socialdemokraterne har fremlagt oplægget "Grøn trafik", en investeringsplan for Danmarks infrastruktur, som allerede har skabt stor opmærksomhed – selv medlemmer af regeringspartierne har sagt venlige ord om den. Vi ønsker en massiv investering i en pålidelig, hurtig og bedre kollektiv transport.

Planen har til hensigt at fordoble investeringerne i kollektiv trafik og veje samt halvere registreringsafgiften. Den vil give infrastrukturen et historisk løft med en samlet fordobling af investeringerne i kollektiv trafik, veje og cyklisme. For hver krone vi investerer i veje investerer vi to i kollektiv trafik. Samtidig vil vi halvere registreringsafgiften for biler, så danskerne får mulighed for at anskaffe sig biler, der er meget mere miljøvenlige. Målet er at gøre den danske bilpark den grønneste i Europa – eller Verden, for den sags skyld.

Af særlig interesse for os i det syd- og sønderjyske er disse investeringer de mest betydningsfulde:

• Dobbeltspor i Sønderjylland med 180 km/t;
• S-togsdrift i trekantområdet samt mellem trekantsområdet og Århus;
• 200 km/t Snoghøj-Esbjerg;
• En ny godsterminal og spor syd om Esbjerg samt
• En opgradering af banerne mellem Fredericia Havn og terminalen i Taulov.
 
Frem mod 2030 vil den omfattende trafikinvesteringsplan sikre, at antallet af danskere der bruger kollektiv trafik fordobles, spildtiden i bilkøer halveres, ligesom CO2-udslippet fra trafikken halveres. Vi har til hensigt at afsætte 200 mia. kr. til investeringer i kollektiv trafik og 96 mia. kr. til veje frem mod 2030 og endelig 5 mia. kr. til bedre vilkår for cyklister.

Der er ingen vej frem – bogstaveligt talt – uden en styrket kollektiv trafik. Når Socialdemokraterne får mulighed for det igen, skal vi have investeret i trafik i hele landet, deriblandt også i Syd- og Sønderjylland. En togrejse til København kommer efter vores plan til at være over en time kortere. Samtidig skal koordineringen mellem tog og busser være bedre, ligesom busserne skal have et generelt løft.

Men vi vil også gøre det mere grønt at bruge bilen. Vi ønsker at halvere registreringsafgiften for de miljøvenlige biler. Det er en alvorlig trussel mod miljøet, at den danske bilpark har så høj en gennemsnitsalder. Dermed belaster de miljøet langt mere end de nyere modeller. Vi vil give bilister den gulerod for at få dem til at skifte de ”gamle vrag” ud med miljørigtige køretøjer.

Socialdemokraternes investeringsplan er dog ikke skrevet færdig. Vi skal nu til at prioritere blandt de mange forslag, også lokalt. Jeg vil høre på alle gode ideer fra Syd- og Sønderjylland, men jeg kan jo ikke benægte, at planen opfylder alle de trafikale ønsker, jeg gik til valg på sidste år. Plads til alt bliver der ikke – men plads til alle, det skal vi have i busser og tog.

www.benny-engelbrecht.dk

Antallet af dræbte i trafikken er desværre stadigt stigende - og en del af stigningen skyldes spritbilister. På baggrund af finske erfaringer mener socialdemokraterne at der skal indføres alko-låse på dømte spritbilisters biler.

Dette har jeg skrevet et indlæg om i dagens udgave af dagbladet Politiken og det rejser naturligt en række spørgsmål som jeg også gerne vil debattere med læserne af denne blog.

Alkolås på biler

Af og til er Danmark slet ikke det foregangsland, vi selv tror. Nu har amerikanske og canadiske spiritusbilister i små 30 år, som en del af straffen, kunnet få sat en såkaldt alkolås i bilen. Herhjemme slæber vi dog gevaldigt med fødderne.

En alkolås sikrer, at bilisten skal blæse i et mundstykke, før bilen startes. Er der alkohol i luften, nægter bilen at køre. Der har længe været europæiske forsøg med alkolåsen. I Sverige har 14.000 dømte spritbilister allerede har fået en alkolås sat på, inden de atter fik adgang til vejene.

Tiden har altså længe været inde til at gøre alkolåse en del af den dom, berusede trafikanter kan modtage, hvis de vil ud på gader og veje på ny. Det alvorlige understreges af ny tal fra Danmarks Statistik, som viser, at antallet af spiritusrelaterede trafikdrab i 2007 steg med 53 procent til 112 i alt. De berusede bilister tegner sig således nogenlunde alene for den samlede, bekymrende stigning i antallet af trafikulykker i året, der gik.

Færdselssikkerhedskommissionen anbefalede alkolåse allerede i februar sidste år. Nu slutter Rådet for Større Færdselssikkerhed sig til. Og det forslag er Socialdemokraterne helt enige i. Så snart man får den første dom for spirituskørsel, skal der sættes en alkolås på bilen. I Sverige og Finland har man gode resultater med ordningen, så der er kun dårlige undskyldninger for ikke at komme i sving.

Det var derfor meget skuffende, at justitsminister Lene Espersen næsten rutinemæssigt afviste alkolåsene for halvandet år siden, og nu må hun ganske enkelt skifte signaler. Når hendes statsministerchef på alle politikområder kan vende på en tallerken hyppigere end vi andre skifter sokker, så må Espersen gerne følge trop.

Socialdemokraterne vil så ikke tage stilling til, hvor længe en alkolås skal sidde i de spritdømtes køretøj. Men den sikrer i hvert fald, at den pågældende bilist i en periode ikke kan køre spritkørsel. Omvendt forhindrer alkolåsen ikke, at bilisten kan være impliceret i uheld overhovedet – men det er der ingen anordninger, der kan.

Gennem de senere år har antallet af pågrebne spirituspåvirkede trafikanter ligget jævnt omkring 15.000, og i hver fjerde dødsulykke på vejene er der alkohol med i billedet. Tidligere har DFs trafikordfører udtalt sig positivt om alkolåsene, så hvis ikke regeringen i denne omgang handler, vil der måske kunne samles et flertal uden om regeringen.

Man kan spørge - og det er der også nogen der har gjort - hvor længe man skal køre med alkolås i bilen efter man har udstået sin straf for spritkørsel. En mulighed kunne være 5 år, der jo også er den tidsgrænse der er for forældelse af oplysninger på straffeattesten. Jeg vil dog mene at det er dommerne der i de enkelte tilfælde der skal kunne bestemme denne tidsfrist.

www.benny-engelbrecht.dk

Den danske miljøstyrelse godkendte i denne uge produktet Smartfresh, der anvendes til at overfladebehandle æbler og anden frugt, sådan at holdbarheden bliver meget længere. Danske frugtproducenter her ikke planer om at anvende denne metode, men frygter at kunne blive tvunget til det af markedet. Heller ikke COOP ønsker at sælge frugt behandlet med Smartfresh.

Jeg har foreslået at man indfører en mærkningsordning på frugt sådan at forbrugerne selv får valgmuligheden. Hvis man kan se at frugten er behandlet med Smartfresh – eller andre kemiske produkter – så kan forbrugerne selv træffe deres valg. Der er jo andre detailforretninger i Danmark end COOP – også forretninger der ikke stiller samme krav til deres producenter.

En anden mulighed er at indføre en mærkningsordning hvor der skal skiltes ikke blot med producentland, men også med plukkedato. Dette forslag kommer fra Forbrugerrådet.

Men hvad synes du? Skal vi politikere bare blande os udenom? Eksperter har jo trods alt godkendt Smartfresh ud fra en vurdering af både miljøbelastning og sundhed. Jeg er villig til at lytte til dine synspunkter.

Du kan læse mere om Smartfresh hos dagbladet JydskeVestkysten...

www.benny-engelbrecht.dk

I forgårs havde vi den traditionsrige afslutningsdebat i folketingssalen. Det er gammel tradition, at alle partierne under afslutningsdebatten holder nogle lidt længere taler end normalt. Talerne danner så efterfølgende udgangspunkt for partiernes spørgsmål til taleren. Det var også tilfældet onsdag, hvor afslutningsdebatten nærmest udviklede sig til en maratondebat. Mest bemærkelsesværdigt var det, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke kunne give svar på velfærdssamfundets udfordringer.
I salen var vi således vidne til én lang og pinlig gennemgang af regeringspartierne og Dansk Folkepartis forspildte muligheder igennem det folketingsår der netop er gået. Regeringen har forspildt muligheden skabe en stærk dansk økonomi – der vel at mærke også er fremtidssikret til at møde den stadigvæk støt stigende globalisering. Tiderne med højkonjunktur er ved at være ovre. Ikke mindst derfor er det uansvarligt, når regeringen i det forgangne folketingsår har vedtaget de ufinansierede skattelettelser, som Socialdemokraterne gennem hele efterårets valgkamp advarede imod. Skattelettelserne er en bombe under dansk økonomi, og det er derfor, at landet rammes af en økonomisk nedtur.

Regeringen har også forspildt sin mulighed for at sikre en bedre velfærd på nogle af de centrale områder, hvor vi ellers for alvor har brug for et stærkt fællesskab. Det gælder f.eks. ikke mindst inden for sundhedsområdet, som er et af de områder, hvor regeringens ligegyldighed har allerstørst betydning. Regeringens svigt af sundhedsområdet kom også til udtryk under debatten onsdag. Her var det slående, at Statsministeren i sin tale slet ikke kom ind på de problemstillinger i sundhedsvæsnet står over for. Ja, statsministeren end ikke nævnte hospitalerne, sygehusene eller det personale der hver dag slider for at få det hele til at hænge sammen.

Det offentlige sundhedsvæsen er meget presset efter syv år under den nuværende regering. Patienterne stikker af. Personalet søger væk. Alt sammen samtidig med, at regeringen flygter fra ansvaret. Regeringen syntes at mangle modet til at træffe de svære valg. Regeringen mangler mod til at prioritere. Resultatet er, at patienter med akut alvorlige sygdomme ikke bliver behandlet, så hurtigt, som de har krav på.
Det efterlader samlet et indtryk af en regering og en Statsminister der dybest set er ligeglad med det offentlige sundhedsvæsen, og i virkeligheden er interesseret i en privatisering, hvor det er pengepungen der afgør, om man har råd til behandling. Vi Socialdemokraterne arbejder for et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor der er fri og lige adgang for alle mennesker, og hvor de sygeste behandles først. Vi vil derfor ikke acceptere, at de private hospitaler systematisk bliver økonomisk bedre stillet end den offentlige sektor.

Men det kommer også frem under afslutningsdebatten, at regeringen har svigtet sin chance for at forbedre den integration, der er så vigtig, hvis vi ønsker at imødegå de stigende etniske og kulturelle modsætninger i vores samfund. Og sådan kunne jeg blive ved. Regeringen har svigtet sin chance for at gøre Danmark til det land i verden, som er førende på klimaområdet. Den har svigtet sin mulighed for at skabe grundlaget for en grøn, vedvarende energi for fremtiden. Regeringen har svigtet sin mulighed for at skabe et arbejdsmarked, hvor alle får en chance, og hvor der er brug for alle. Man har svigtet muligheden for at investere i morgendagens job, man har undladt at fokusere på uddannelse og udbygningen af den kollektive trafik. Og så har regeringen fornægtet chancen for et bredt, godt samarbejde i folketinget, som regeringen ellers under valgkampen lagde op til at ville arbejde for. 

Samlet efterlod debatten det klare indtryk, at regeringen efter syv år er kørt træt. Regeringen mangler inspiration og nytænkning, til for alvor at tage fat på de udfordringer vores samfund står over for. Regeringsmagten syntes for Venstre, Konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti, at være blevet et behageligt privilegium, og ikke den kilde til positiv forandring af vores samfund, som en regeringsmagt eller burde være. 

www.benny-engelbrecht.dk

Man skulle tro at al politik i Danmark handler om ministres bilag, brug af ministerbiler, taxakørsel og hotelovernatninger, men der er faktisk mange andre sager med politisk indhold der let bliver overset. Lidt i ly af de mange skandaler har regeringen for eksempel snupper 137 millioner kroner, der skulle være ført tilbage til miljøområdet og anvendt dem til at betale en del af den finanslovsaftale man har lavet med Dansk Folkeparti.

Baggrunden er den ret uskyldige at folketinget har indført en ny måde at indsamle batterier. Det er alle glade for – og det er i virkeligheden blot at for at kunne overholde et EU direktiv. Imidlertid har man en særlig ordning – en afgift – for batterier der indeholder nikkel-cadmium. Det er en afgift der typisk omfatter batterier med en lang levetid - for eksempel batterier fra boremaskiner. Det betyder at der ligger rigtig mange batterier omfattet af denne afgift ude i de danske hjem.
I de sidste 12 år har miljøskadelige batterier – nikkel-cadminum-batterier – været omfattet af en afgift, der på mange måder har lignet en pantordning. De indbetalte afgifter blev dog ikke betalt tilbage til den enkelte forbruger, men gik tilbage til systemet, blandt andet ved at finansiere indsamlings-ordninger.
Ved at indføre en sådan afgift ønskede den daværende SR-regering at sikre sig, at de farlige batterier blev indsamlet og ikke spredte forurening. I forbindelse med den lov folketinget vedtog i dag blev denne ordning lavet om – det er nu ikke alene nikkel-cadmium batterier der har høj prioritet at få indsamlet, men alle batterier. Det betyder at der opstår et provenue af indbetalte midler der ikke er kommet til udbetaling endnu. Penge der skulle være gået tilbage til miljøet. Men allerede i forbindelse med finansloven har regeringen besluttet sig til bare at beholde de anslået 137 mio. kr. Det fremgår af noterne til finansloven § 23.23.05.

Det er mange midler der forsvinder fra miljøområdet. Penge der kunne være brugt på et gøre en målrettet indsats for miljø-forbedringer. Men nej. Regeringen har valgt at bryde de løfter som de selv har aftvunget socialdemokraterne da vi var i regering og Svend Auken var miljøminister. Dengang sagde Venstres daværende miljøordfører i folketingssalen: ”Venstre har regeringen mistænkt for, at de grønne afgifter med tiden skal bruges til at finansiere hullet i statskassen.” Bemærkningen bliver jo yderligere ironisk af, at V og K nu netop har aftalt med DF at ”lukke et hul” i statskassen, der bliver mere og mere slunken i takt med de ufinansierede skattelettelser i 2008.
De danske forbrugere er altså blevet taget ved næsen, fordi regeringen har handlet i direkte modsætning med deres egne principper. Alle partier vedtog gebyrordningen for batterier i 1995 og ændringerne fra året efter. Ingen fra de borgerlige partier nævnte, at de opfattede ordningen som en miljøskat. Tværtimod var det helt afgørende dengang for Venstre og Konservative at pengene ikke endte i statskassen.

Det er naturligvis meget smart, at regeringen på denne måde snyder på vægten, men det er dobbeltmoralsk at se til.
Miljøministeren har i denne del af sagen valgt den meget sigende tavshed og under dagens forholdsvis lange debat i folketingssalen var han da også fuldstændig tavs. Det er alene finansministeren der har udtalt sig – senest i går aftes i de sene TV2 Nyheder. Men jeg kan godt forstå, at miljøministeren ikke vil kommentere sagen, for her hjælper jo ingen spinmanual eller kogebog - det er en ren tilståelsessag.

Det er brandærgerligt at regeringen atter vælger at svigte miljøet, men det er blot med til endnu en gang at tegne et billede af en regering der siger ét og gør noget andet.

Læs også om sagen i Politiken...

www.benny-engelbrecht.dk

Når man har et parti med tusindvis af aktive medlemmer, der lever og ånder for politik, så skulle man da være et skarn hvis man ikke udnyttede det potentiale. Da en række københavnske socialdemokrater med Ritt Bjerregaard i spidsen introducerede den såkaldte ”røde skole” virkede det i medierne nærmest som en åbenbaring, noget helt nyt, at medlemmerne skal inddrages i politikudviklingen. Det er så langt fra tilfældet, men formen var anderledes, det anerkender jeg gerne.
I dag holder skolen sidste time med medlemmerne og derfor kan man som socialdemokrat med rette stille sig selv det spørgsmål: Hvad kom der så ud af det?

Jeg var ikke en af de socialdemokrater der fandt det var en god idé at oprette den røde skole – men det skyldes ikke at jeg synes det er en dårlig idé at sætte partiets politik til debat. Tværtimod! Jeg har selv, som nyt medlem af Folketinget efter seneste valg, sat dialogen mellem politikere og medlemmer på dagsordenen. Det har resulteret i at partiet i min kreds har sat debatten i system – sidste gang vi mødtes med et politisk tema på dagsorden var emnet integration. Det var blot en uge inden tørklædedebatten, så da den kom frem følte jeg mig rigtig godt klædt på til debatten i folketingsgruppen og var glad for den løsning et stort flertal i gruppen bakker op om.

Jeg synes især at én ting har været god ved den fokus medierne har givet den røde skole. Det har været tydeliggørelsen af behovet for debat i ethvert parti – og helt afgørende den store forskel der er mellem socialdemokraterne og en række andre partier og deres mangel på inddragelse af medlemmerne. Jeg anerkender gerne at når man er så stort et parti som os, så kan der være lang vej fra det menige medlem formulerer en idé, til den kan ende på dagsordenen i folketingssalen, men muligheden er der og når idéen så langt, er den helt sikkert blevet grundigt gennemarbejdet undervejs.

Jeg var dog meget ked af den indpakning rød skole fik. Selve begrebet ”skole” gav det et indoktrinerende udtryk og hvis der er noget politisk debat skal være, så er det fri og uden rammer. Jeg finder det først og fremmest væsentligt at vi i Socialdemokratiet kan få lov til at formulere tanker med højt til loftet – og valget af ramme i den røde skole, gav indtryk af det modsatte.
Tidligere på året modtog jeg eksempelvis en henvendelse fra en person der ønskede at være medlem af partiet, men han var lidt bekymret, for han vidste ikke hvor længe han skulle gå i skole før han kunne blive optaget. Jeg kunne svare, at hvis han kan tilslutte sig vores værdigrundlag skal han være hjertelig velkommen som medlem, uden en eneste skoledag.

Der er især ét element i den røde skole, der har medført at det har givet uro. Det er det problem at lige så meget af debatten i medierne har handlet om at en af medinitiativtagerne var Ritt Bjerregaard og projektet derfor fik et slags ”oprørselement”. Det har om noget været med til at give projektet modvind. Ritt er naturligvis velkommen til at deltage i politikudviklingen i socialdemokratiet på linie med et hvilket som helst andet medlem af partiet, men hendes markante medietilstedeværelse har gjort at skolen i høj grad er blevet lig med hende. Både for partiet, for Ritt og for resultaterne af den røde skole, havde det været bedre, at den sammenkædning ikke havde fundet sted.

Og det er lige præcis her at den røde skole har fejlet. Som folkene bag den røde skole selv formulerede det i et fromt ønske: ”Håbet er, at debatterne i Den Røde Skole kan udmønte sig i egentlige politiske forslag, som kan give nyt liv til Socialdemokraterne og venstrefløjen.” Lige præcis det kunne ikke lade sig gøre fordi der gik mediekuller i projektet. Jeg vil ikke pege fingre, men blot påpege at et ærligt ønske om mere politisk debat om det socialdemokratiske projekt virkelig er velkomment, men den medievinkel det har fået har desværre været skadelig for partiet.

Rød skole har som sagt sidste møde i dag, men det betyder ikke at debatten og politikudviklingen stopper i socialdemokratiet. Tværtimod. Skal der være en fremtid for politiske partier i Danmark, skal de netop være arnested for udvikling af nye politiske tanker – og ikke bare fungere som rekrutteringsceller for politiker-spirer og kampagneorganisationer.
Jeg er ikke blind for at den traditionelle struktur hvor medlemmerne mødte op til en årlig generalforsamling og der måtte lytte på beretning efter beretning fra menighedsråd, byråd, amtsråd og folketing, ikke holder længere. Debatterne skal naturligvis tages løbende – og det bliver de da også. Men vi kan sagtens blive endnu bedre til det.

Jeg har lagt mig i selen for at holde debatten varm med mit politiske bagland, også på de kontroversielle emner. Det er hårdt arbejde fordi det tager tid, men kun ved hårdt arbejde kan vi sikre at socialdemokraterne efter næste valg igen bliver et regeringsbærende parti og ikke mindst det parti der sætter sig i spidsen for et opgør med blokpolitikken.

www.benny-engelbrecht.dk

Den konservative MFer Mike Legarth var næsten overstrømmende da han inden påske fremhævede den konservative indflydelse i forhold til retsområdet. Det gjorde han i et indlæg i dagbladet JydskeVestkysten – og den fik ikke for lidt. Desværre er Legarths skønmaleri meget langt fra den virkelighed hans tidligere kolleger i politiet oplever.

I dagens udgave af JydskeVestkysten har jeg valgt at svare Mike Legarth på følgende måde:

Gør konservative Danmark tryggere?

Et trygt Danmark uden kriminalitet og terror – det er, hvad de konservative står for ifølge MF Mike Legarth.(JV 13.3.). Det klinger hult, når vi ved at politiet i 2008 skal tvangsopspare en halv procent af deres bevilling. Det betyder i praksis at finansloven samlet set giver nedskæringer – ikke forbedringer for politiet.

Legarth ved forhåbentlig godt, at politiet og domstolene lider under personalemangel. Legarth burde også vide, at menige politifolk og tillidsrepræsentanter i politiet har advaret: Politireformen er ved at køre af sporet.

Lovovertrædelser må lægges i store stakke, indtil der måske bliver tid til at se på, om man kan opklare dem, mens politifolk kører tusindvis af unyttige kilometre med arrestanter. Det er virkeligheden.

Kære Mike: Du har som konservativ aldeles ikke grund til at være tilfreds med finanslovsaftalen. Jeg vil gerne invitere dig med ud og besøge politiet i vores lokalområde. Dér kan du så opleve verden, som den ser ud og ikke, som konservative, vellønnede spindoktorer gerne vil have den til at se ud.
Jeg mener, at den forebyggende indsats og resocialiseringen er blevet forsømt. Det er mere lækkert for en konservativ justitsminister at åbne et nyt fængsel end at hindre 100 ynkværdige, tidligere stofmisbrugere i at få et tilbagefald til kriminalitet. Men årets finanslov med dens besparelser garanterer nærmest, at problemerne med politireformen vil vokse. Desværre.

Jeg har i øvrigt sammen med Venstres gruppeformand Hans Chr. Schmidt taget initiativ til at de folketingsmedlemmer der er valgt i Sydjylland vil blive indkaldt til et dialogmøde med politiet i Sydjylland senere på året.

 Også her på bloggen vil jeg fortsætte debatten om politireformen. Jeg vil gerne høre dine oplevelser med reformen – både de positive og de negative. I dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten svarer jeg på justitsministerens svar til min kritik i sidste uge.

Du kan læse mit indlæg her:

Bedre politi kan vi blive enige om

Man kunne tro, at der var frysende kold luft omkring politireformen mellem justitsminister Lene Jespersen og mig, efter at hun i JydskeVestkysten 4/1 svarer på min kritik af reformens konsekvenser, men jeg tolker ministerens svar mere positivt.

Som både ministeren og JydskeVestkystens journalist Laust Tuxen fik mindet mig om – og tak for det i øvrigt – var jeg ikke helt præcis nok i min formulering i mit indlæg 3/1, hvor jeg kritiserer politireformen. Jeg er ikke bleg for at beklage det, men lad os nu holde fokus: Det er ikke enkelte sætninger i læserbreve, der er problemet her, men hvordan vi sikrer en ordentlig politiservice til borgerne, der er udfordringen.

Der har været meget kritik af politireformens konsekvenser for politiets indsats både her i området og i resten af landet. Den kritik skal og bør vi politikere lytte til. Det glæder mig derfor, at justitsministeren i sit prompte svar direkte skriver, at ”selv om problemer er uundgåelige, skal de løses så hurtigt som muligt”. Det er nøjagtig den holdning jeg har, og den indstilling mange kritikere har efterlyst. Så selvom ministeren stadig holder fast i, at der vil være ting, der løser sig af sig selv, sporer jeg en ny lydhørhed overfor kritikken.

Jeg er da langt fra den eneste politiker, der har valgt at sætte fokus på politireformen. Lad mig blot minde ministeren og læserne om Venstres Preben Rudiengaard, der i valgkampen sagde: ”Politiet bruger alt for mange ressourcer på bureaukrati og skrivebordsarbejde, og det er ikke godt nok.” Eller tag for den sags skyld Peter Skaarup (DF), der direkte frygter for, at reformen vil kuldsejle.

Lene Espersen skal ikke være i tvivl om, at jeg ønsker, at der bliver set på politireformen – jo før jo bedre – for at luge problemerne af vejen – problemer, som også Dansk Politiforbund har påpeget.

Jeg har i anledning af debatten i avisen fået en del henvendelser og specielt henvendelser der går på at man ikke kan komme igennem på alarmnummeret 114. Jeg vil i denne uge stille spørgsmål til ministeren i den forbindelse, for at få undersøgt om der er tekniske problemer med dette nummer.

www.benny-engelbrecht.dk

Det er måske ikke det mest sexede trafikpolitiske spørgsmål, men ikke desto mindre meget relevant. Derfor – på baggrund af en dialog jeg har haft med Hans her på bloggen – sætter jeg spørgsmålet om cykelhjelme til generel debat hen over julen.
Idéen fra Hans lød (i korte træk): Kan man forestille sig at det skal være lovpligtigt at bære cykelhjelm?

Vi har forsøgt at kaste lidt tanker for og imod det op i luften – og de tanker vil jeg lægge ud til almindelig diskussion her på bloggen. De kommentarer og forslag der kommer ind vil jeg benytte som inspiration til arbejdet i Trafikudvalget med trafiksikkerhed for cyklister.
På baggrund af det der er blevet diskuteret indtil nu har jeg opstillet fordele og ulemper ved forslaget om at gøre det lovpligtigt at bære cykelhjelm. I er meget velkomne til at komme med tilføjelser til denne oplistning:

Fordele ved hjelmpåbud:

• Det vil kunne spare samfundet for udgifter til sundhedsvæsenet
• Skader kan ske uanset om der cykles med høj eller lav hastighed, så personer der undlader at bruge hjelm fordi de ikke cykler stærkt bliver nu også beskyttet
• Der er en stor overhyppighed af alvorlige uheld blandt ældre cyklister (der typisk ikke anvender cykelhjelm)
• Et ikke nærmere defineret antal trafikdrab kan forhindres
• Risikoen for uheld øges når der er mange cyklister (det er farligere at køre i Københavns centrum end på landet), men i storbytrafikken er det sjældent at se cyklister med hjelm
• Usikre cyklister der ellers ikke vil benytte hjelm tvinges til at sikre sig selv

Ulemper ved hjelmpåbud:

• Det er et stort indgreb i den personlige handlefrihed
• Selvom der er sket meget med designet af cykelhjelme er de ikke smarte (også kendt som Nyrup-effekten)
• Meget vanskeligt realiserbart på grund af den store kontrolindsats (hvor tit uddeles der eksempelvis bøder for manglende lys på cyklen)

Man kan også forestille sig mere ”bløde” varianter af et hjelmpåbud eller andre tiltag der skal øge brugen af cykelhjelme. Det kunne for eksempel være en af følgende varianter:

• Børn og unge under 18 år skal benytte cykelhjelm
• Der kan indgås en frivillig ordning med forsikringsselskaberne, hvor man kan få en nedsat præmie mod at man anvende cykelhjelm – en idé inspireret af forsøget med ”sorte bokse” i biler (der vil dog ikke kunne blive tale om noget stort incitament i betragtning af den meget beskedne omkostning en ulykkesforsikring udgør)
• Der gennemføres en massiv oplysningskampagne for at få danskerne til at synes bedre om cykelhjelm
• I særlige risikozoner – for eksempel Københavns centrum – gennemføres et hjelmpåbud

Som sagt er dette blogindlæg tænkt som et oplæg til en proces, der skal udmunde i et forslag til politik på området. Alle indlæg og kommentarer er velkomne.
Jeg ser frem til debatten!

www.benny-engelbrecht.dk

I dag har Jørgen Poulsen meldt sig som folketingskandidat for det nystiftede Ny Alliance her i Sydjylland. Jeg byder Jørgen velkommen i den politiske verden og ser frem til at møde ham i den kommende tids debat.

Man må forvente at Jørgen får det sydjyske mandat for liste Y, og da jeg især er spændt på at høre hvordan partiet vil presse den borgerlige regering til at øge den danske udviklingsbistand til 1 %, udsender jeg hermed en åben invitation til at komme til Sønderborg og deltage i en offentlig debat om emnet. Dato og tidspunkt kan Jørgen foreslå.

www.benny-engelbrecht.dk

Om to år bliver der trængsel i hovedstaden, når FNs klimatopmøde løber af stablen. Formålet er at forny den tidligere miljøaftale fra Kyoto. Statsministeren går nu ind for en ambitiøs politik forud for miljøtopmødet.
Betyder det så, at Fogh er blevet miljøbevidst?
Betyder det, at han er parat til at sløjfe de milliardbesparelser, hans regerings miljøministre har været pålagt siden 2001?
Nok ikke helt!
Vi er blot igen vidne til, at Fogh endnu engang har udskiftet ét sæt synspunkter med et andet.

Der er glædeligvis ingen grænse for, hvor højt VK-regeringen vil satse på klima, miljø og energi. Sloganet er "Mest miljø for pengene" - hvem kan være uenig i det? Hvis det altså holdt vand.
Vi har indtil nu oplevet massive nedskæringer på miljø- og energiområdet i løbet af fem år med Fogh ved roret - 5 år hvor Danmark er sakket bagud på miljø- og energiområdet.  Statsministerens ændrede holdning må derfor tages som udtryk for at han for en enkelt gangs skyld erkender en fejl.
I Foghs første regeringsår blev Bjørn Lomborg udnævnt til den store miljøguru. Miljøministeren har dog kun brugt én eneste af guruens rapporter. Denne ene rapport har kostet skatteyderne 83 mio. kr. Det må vist kaldes "mindst muligt miljø for pengene".
For dette beløb kunne man gennem tilskudsordninger have etableret solcelleanlæg i størrelsesordenen 75 til 100 MW - og samtidig have understøttet en branche, der har brug for et hjemmemarked til udvikling af nye produkter.

Regeringen har det med at bruge penge to gange. Det skete også i foråret, da miljøministeren afsatte en halv milliard til en plan for vand- og naturgenopretning. Men regeringen har tidligere sparet mere end en halv milliard på det selv samme felt - samlet resultat: Et stort rundt nul.
Det står nu knivskarpt, at vandmiljøplan III fortsat er utilstrækkelig, at regeringens svar på udfordringerne er passivitet. Nedbrydningen af vandmiljøet ved de danske fjorde og kyster fortsætter med iltsvind, døde fisk og døde havbunde.

De nye højere miljøafgifter, som skal finansiere lavere top- og mellemskatter, er til grin. Hvor mange danske familier vil ændre adfærd i brugen af el, vand, varme og benzin for at spare 350 kr. om året?
Det er slet ikke tilstrækkeligt, hvis formålet er, at begrænse resurseforbruget og stoppe den globale opvarmning.
Naturligvis er det meget synligt, når Fogh og Hedegaard viser den tyske kansler og stribevis af US-senatorer rundt på den vigende grønlandske indlandsis og ved de smeltede bræer, men det er trods alt indsatsen på nationalt plan, der tæller.
Her har regeringens hidtidige indsats været til dumpekarakter. Det kan end ikke værtskabet for klimatopmødet 2009 rette op på.
Anders Fogh, må nu aktivt vise, at den nye miljøprofil er andet end varm ordgas. Det kan ske ved aktive og reelle investeringer i miljøteknologi, både i form af forskning og prøveanlæg i stor skala. Det gælder for eksempel for nye typer vindmøller, solcelleanlæg og bølgeenergianlæg.
Vi har brug for reelle tiltag og ikke kun Foghs valg-gas.

Dette indlæg er bragt i Jyllands-Posten.

www.benny-engelbrecht.dk

Svaret på danskernes dårlige spisevaner er ikke så enkelt som differentieret moms på fødevarer. Lad os starte med at finde statslige midler til sundhed i folkeskolen.

I Sønderborg kommune er man i gang med at indføre sund mad på skoleskemaerne. Børnene i folkeskolen skal selv lære hvad der er godt og skidt. Det skal påvirke deres forbrug nu og i fremtiden, og indirekte kan det påvirke deres forældre. Det handler ikke om at servere et enkelt måltid sund mad, men om at kende den sunde mad. Væk med angsten for ”ukendte” grøntsager som auberginer, spidskål og kinaradiser.
Det kan være vejen til at give de unge sundere vaner, men desværre følger der ikke penge med. Sønderborg kommune skal selv finde hver en krone.
Til sammenligning er forslaget om at indføre en ”sund moms” på frugt og grønt sympatisk, men dyrt. Danmarks Statistik giver os et godt billede af det danske forbrugsmønster – en gennemsnitlig dansk husstand bruger lige under 27.000 om året på mad, heraf bare 4.700 på frugt og grønt. Selv hvis momsen blev fjernet helt, ville en husstand altså spare mindre end 1.000,- kroner om året.

Ifølge Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) vil en kombination af nedsat moms på frugt og grønt, samt en øget afgift på usunde fødevarer som slik og chips, være en bedre løsning. Prisen for sådan en omlægning, har akademiet beregnet med et overslag på 2 milliarder kroner i tabt provenu til staten om året.

Det er interessant, at en nedsættelse af momsen på frugt og grønt stort set ikke vil have en virkning i sig selv – det er først det øjeblik, at der følger punktafgifter med på usunde fødevarer, at der er en effekt, ifølge ATV. 2 milliarder kroner er imidlertid mange penge at bruge, hvis man sætter det i forhold til de hurtige sundhedsmæssige effekter man kan få af andre tiltag. Sønderborgs eksempel med undervisning i sundhed i folkeskolen, viser en simpel indsats der rækker langt for ganske få midler.

Den allerstørste årsag til overvægt hos børn er deres indtag af sukkerholdige læskedrikke. Hvis man kan erstatte børns indtag af sukkerholdigt sodavand og saftevand, allerhelst med postevand, vil det spare samfundet store omkostninger i fremtiden. ATV fremhæver netop området med sukkerholdige læskedrikke som langt det væsentligste sundhedsproblem. Her kan skolen spille en stor rolle.

Det kan dog ikke stå alene. Hvis det virkelig skal have en effekt, må der samtidig tages initiativer til at begrænset den reklame for sukkerholdige læskedrikke børn udsættes for. Og producenterne skal også med.
Et godt eksempel på nytænkning hos producenterne, stammer fra mejerierne. Da de indførte mini-mælken i køledisken, faldt danskernes samlede fedtindtag med hele 3 procent.
Sodavandsproducenterne kunne eksempelvis satse endnu mere på lightprodukter og indføre mindre emballagestørrelser.

I Sønderborg kommune bruger man sølle 1 million kroner om året på at indføre sundhed i folkeskolen. Selv i Danmarks 16. største kommune, kan man ikke finde flere midler i den trængte kommunale økonomi.
Sønderborgs investering skal sættes i forhold til, at det koster samfundet anslået 16 milliarder kroner om året i direkte og indirekte omkostninger på sundhedsområdet at 2,2 millioner danskere vejer for meget.

Dette indlæg er skrevet af Benny Engelbrecht og Helge Larsen, sundhedsudvalgsformand Sønderborg kommune. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 23. juli.

www.benny-engelbrecht.dk

Refleks bragt i JydskeVestkysten:

Endestation - et kedeligt ord, der lyder lidt i retning af: Her slutter alting - Her vender selv kragerne, hvis ikke de har madpakke med.
Titlen som endestation er hvad Esbjerg og Sønderborg har til fælles, men billedet af de to byer er alt andet end 2 kedelige endestationer.
Derimod er både Esbjerg og Sønderborg kultur- og vækstdynamoer i den vestlige del  og i den sydøstlige del af  Region Syddanmark.
Sådan skal det også vore i fremtiden!
Derfor er vi gået sammen om 10 trafikpolitiske teser, der skal styrke Esbjerg og Sønderborg, de to kommuner vi er valgt til at repræsentere. Vore intentioner er dog ikke, at være i konkurrence med resten af Syd-, Vest- og Sønderjylland, tværtimod mener vi, at hvis udkantsområderne styrkes, gavner det også resten af regionen.
Får vi flere togafgange, gavner det alle stationer på strækningen.
Giver vi bedre rammer for kommunerne til at løse bustrafikken fleksibelt, gavner det hele landet.
Holder vi fast i vore lufthavne, kommer det erhvervsudviklingen i øst og vest til gode.

Vi har valgt at bruge udtrykket "den nye trafikmafia" om os selv.
Det har vi gjort af flere årsager.
Dels vil vi gerne anerkende de resultater, politikere på tværs af partier har skabt før os. Deres erfaringer vil vi bygge videre på, men med vores egen stil.

Dels er der en kærlig ironi i, at referere til den gamle jyske trafikmafia, der nok skabte resultater, men de gjorde det på de indre linier. Vor hensigt er, at involvere ikke blot andre politikere, men også borgerne på vores egn.

Dels ved vi, at skal man trænge igennem med en historie, skal man gøre det så det høres. Dertil var navnet trafikmafia oplagt.

 Dagen efter vi annoncerede vores "køreplan for Sydvestdanmark", udsendte DSB deres sommerkøreplan for 2007. DSB's køreplan er skræmmende læsning for alle togpassagerer - i hele Danmark, men allermest skræmmende her hos os, hvor det rammer allerværst.
Her skæres helt ind til benet, med bare 3 daglige togafgange direkte til København. Det er ikke bare uanstændigt på lang sigt, at udsulte området trafikmæssigt, men også stærkt bekymrende på kort sigt - i forhold til den forestående turistsæson.

Vi er meget glade for den opbakning, der har været fra vore partifæller på Christiansborg i denne sag, selvom vi ikke ønsker at gøre dette til et partipolitisk emne, kunne vi godt ønske os, at de politikere der repræsenterer vore områder i Folketingets trafikudvalg, meldte mere klart ud i sagen. Vi ved godt at de alle tilhører borgerlige partier, men det betyder jo blot, at de i den øjeblikkelige parlamentariske situation har endog meget gode muligheder for, at påvirke beslutningerne.
Regeringen nedsatte sidste år en infrastrukturkommission, der skal afslutte sit arbejde i oktober i år. Denne kommission skal komme med analyser, der kan danne et solidt grundlag for en prioritering af de statslige infrastrukturinvesteringer og investeringsplaner på vej- og baneområdet. Det er et godt initiativ, men vi savner en større inddragelse af borgerne. Derfor vil vi i den kommende tid deltage i den offentlige debat, besøge folk med holdninger til transport, arrangerer debatmøder og ikke mindst benytte Internettet til at være i direkte dialog med borgerne. Det sidste gør vi på den hjemmeside, vi har oprettet med navnet www.trafikmafia.dk - her har vi en weblog, som vi skriver i og som alle med internetadgang kan kommentere på.

Siden vi startede denne dialog, har vi fået en god håndfuld idéer og forslag til trafikforbedringer. Ikke mindst når det handler om togdrift, er der mange, der har tænkt gode tanker i vor region. Vi må til gengæld også erkende, at netop med togdriften, har vi enorme udfordringer med udslidte signalsystemer, dårlige skinner og gamle togsæt. Man kan med rette hævde, at det er problemer, der findes mange steder i Danmark, men her hos os skal vi vente meget længe på, at der bliver gjort noget ved det - og det vil vi meget gerne have ændret på.

Denne kronik er skrevet af Anders Kronborg og Benny Engelbrecht - se mere på www.trafikmafia.dk

Dansk politik kommenteres af en udvalgt flok journalister der, blandt andet, analyserer meningsmålinger så meget i detaljen, at man skulle tro at man der kan finde hvert et svar på det politiske Danmark. Sådan er virkeligheden bare ikke. Danskeren på gaden er fuldstændig ligeglad med meningsmålinger.

Først og fremmest er risikoen i samfundet at afstanden mellem vælgere og politikere bliver så stor, at det først og fremmest bliver meningsmålingerne der bliver den platform der skaber den politiske udvikling. Det at mødes med andre mennesker, diskutere de politiske emner de går op i og synes er vigtigt, glider i baggrunden. Her kan Internettet naturligvis være en mulighed for at udvide dialogen, men når man ser på hvor få mennesker der reelt benytter denne kommunikationsform til politisk debat, så er det langt fra løsningen på den politiske dialog. Det er et godt supplement, men det må aldrig erstatte at vi politikere gå ud på gaden og mødes med de mennesker der gerne vil tale med os. Om godt og skidt, med ris og ros.

Så rend mig i meningsmålingerne. Efter en herlig dag lørdag, hvor jeg snakkede politik næsten fra morgen til aften og med næste debatmøde allerede mandag, så er jeg ikke i tvivl. Det er her den vigtigste opgave ligger for politikere: At være synlige og tilgængelige.

www.benny-engelbrecht.dk

Regnen stod ned i stænger og mine flittige hjælpere så ærligt talt noget slukørede ud, da jeg mødtes med dem foran Kvickly i Nordborg her til formiddag. Jeg bød på i kop kaffe i cafeteriet for at hæve stemningen lidt, mens vi foldede kort i tørvejr. Det behøver jo ikke være så trist endda.
Den venlige butikschef tillod os endda at stå i tørvejr – fantastisk service – under udhænget ved indgangen til butikken og meget bedre kan det dårligt blive på en formiddag med styrtregn.

Der blev snakket meget om trafik. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Uden at skulle sige at det er en videnskabelig undersøgelse, er borgerne i Nordborg godt trætte af at den kollektive trafik nedprioriteres, specielt sommerkøreplanen fra DSB har gjort sit indtryk. Der er en del der overvejer alternativ transport når de skal besøge familie og venner på Sjælland til sommer. Og det er da brandærgerligt.

Her på Nordals er den lille færge der sejler mellem Ballebro og Hardeshøj vigtig. Den sparer pendlere både tid og penge, når den sejler i fast rutefart mellem Als og Sundeved på Jyllandssiden. Desuden er der ved at komme et sandt turistboom efter Danfoss Universe er bygget. Her benytter en hel del færgen (der naturligvis er opkaldt efter Danfoss familiens grand old lady Bitten Clausen) som et hyggeligt afbræk i køreturen til oplevelsesparken.
Færgefarten muliggøres af et forholdsvis beskedent kommunalt tilskud – dejligt at det er muligt at finde midler til den slags vigtige lokale trafikløsninger i dagens Danmark, hvor den kommunale økonomi er strakt til noget nær bristepunktet.

Efter en god formiddag med masser af venlige ansigter, på trods af vejr og udsigten til en alenlang indkøbsseddel til den forestående pinse, takkede jeg mine trofaste hjælpere for endnu en god indsats i partiets tjeneste. Pakkede mine sager i bilen (der nærmest ligner en valgbus i miniformat) og futtede hjemad.

Tak er der blot at sige til de mange gode mennesker jeg har snakket med i dag – det glæder mig altid at så mange har lyst til at diskutere politik, selv langt borte fra valgkampens hede.

Mere om trafik finder man naturligvis på www.trafikmafia.dk

Mere om mine kommende aktiviteter findes i kalenderen på www.benny-engelbrecht.dk

Debatindlæg bragt i dagbladet JydskeVestkysten:

Debatten om togforbindelserne til Sønderborg har mest handlet om timedrift. Jeg har været meget glad for, at den debat nu er afsluttet efter, at Venstres Ellen Trane Nørby har meldt, at hun nu også støtter timedrift (JydskeVestkysten 2. maj).

Det løser imidlertid ikke de problemer, vi har med banelegemet på strækningen mellem Tinglev og Sønderborg.

Bane Danmark har udarbejdet en grundig analyse af hele skinnenettet i Danmark. Af denne analyse fremgår det, at to skinnestrækninger i Danmark er så ringe, at deres levetid ikke kan forlænges ved yderligere reparationer, men kræver udskiftning.

Den ene af disse er strækningen fra Tinglev til Sønderborg – og den har Bane Danmark valgt at prioritere allersidst.

Det er svært at se logikken i, at de dårligste skinner i Danmark skal skiftes som de sidste.

Når man kommer bumlende ind mod Sønderborg i toget, er det en ubehagelig oplevelse. Årsagen skal først og fremmest findes i svellerne. Der er kun ganske få steder i Danmark, hvor svellerne – der jo holder skinnerne på deres plads – er lavet af træ.

På strækningen mellem Tinglev og Sønderborg er svellerne mange steder så rådne, at skinnerne begynder at slå sig.

Indtil videre betyder det blot, at det er en meget ubehagelig oplevelse at køre med toget, men hvad med sikkerheden på længere sigt? Venter vi til 2014 med at få udbedret forholdene, kan den situation opstå, at risikoen for uheld stiger.

På den baggrund, vil jeg gerne opfordre alle gode kræfter til at arbejde for, at vi får løst problemerne med vores dårlige skinner hurtigst muligt.

www.benny-engelbrecht.dk

DR2 Tema handlede her til aften om Danmark og krigen mod terror. Spørgsmålene var skarpe, men ikke under bæltestedet i den to timer lange debat. Eksperter deltog i et yderst kompetent spørgepanel, mens alle Folketingets politiske partier havde sendt ledende repræsentanter - eller rettere, næsten alle. For fra Venstre deltog forunderligt nok forsvarsminister Søren Gade, til trods for at debatten handlede om langt mere end alene den militære indsats.

Dette skal ikke være en kritik af Gade, der nok var noget tavs i forhold til en del af debatten. Derimod er det en kritik af Venstre der ikke mener, at en debat om noget så væsentligt som Danmarks sikkerhed, fortjener at partiet er repræsenteret af partiets øverste ledelse. Man kunne med rette mistænke Venstre for dels at spekulere i at debatten er en dårlig sag for regeringen, dels at når oppositionen, bortset fra de radikale, stillede med sine partiledere, så turde man ikke stille med for eksempel statsministeren.

Debatten om krigen mod terror og ikke mindst den fejlagtige krig i Irak er blandt de væsentligste temaer at debattere og det var ikke mindst interessant at høre DFs Søren Espersen erkende at krigen mod Irak var en fejl og at Danmarks deltagelse i krigen var en fejl.

Debatten var skarpt ledet af Clement Kjersgaard, men i mit stille sind er jeg glad for at jeg ikke er Kenneth Plummers mobiltelefon, for den må sikkert komme på overarbejde med alle de kritiske SMSer der vil trille ind fra regeringsmedlemmer der mener at værten var for skarp. Jeg talte ikke efter, men det virkede mest af alt som om Kjersgaard var lige hård ved alle debattører.

I udsendelsen medvirkede udenrigsminister Per Stig Møller (K), forsvarsminister Søren Gade (V), udenrigsordfører Naser Khader (RV), formand Villy Søvndal (SF), udenrigsordfører Søren Espersen (DF), udenrigsordfører Frank Aaen (EL) og formand Helle Thorning-Schmidt (S).
Du kan gense udsendelsen i løbet af kort tid på DRs hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

Den offentlige transport bliver sat på dagsordenen når politikere fra Sønderborg efter påske mødes til et debatmøde om infrastruktur. Debatten følger efter at især Venstre Ellen Trane Nørby har markeret en anden holdning til spørgsmålet om timedrift til Sønderborg, end de øvrige politikere i kredsen.

Det er de radikales lokale folketingskandidat Bjarke Larsen der har taget initiativ til mødet, der endnu ikke er sat en dato for, men jeg har indikeret at jeg deltager. I dagens JydskeVestkysten kan jeg læse at også Ellen Trane Nørby har sagt ja til at deltage, så nu mangler blot en dato og et tidspunkt.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at gøre opmærksom på at jeg faktisk har fejlfortolket Venstre i denne sag. Jeg har jo meldt ud at det var Venstre der ikke støtter timedrift til Sønderborg, men efter at have talt med flere lokale medlemmer af partiet har fået oplyst at det faktisk ER Venstre-politik at sikre timedriften, i alt fald lokalt i partiet. Det er alene Ellen Trane Nørby og VU'eren Anders Jacobsen der har indikeret noget andet. Jeg beklager naturligvis at jeg har taget hele Venstre i Sønderborg til indtægt for Ellens holdninger og glæder mig samtidig over at der måske alligevel kan vise sig en bredere opbakning i dette spørgsmål end først antaget.

Jeg ser i alt fald frem til at deltage i en debat der handler om andet og mere end isoleret timedrift, men i stedet drejer sig om hele infrastruktur-spørgsmålet.

Jeg vil naturligvis omtale arrangementet nærmere når jeg kender dato, tidspunkt og sted for debatten.

Se tidligere indlæg om timedriften:

Debatten om timedrift fortsætter

Stop sammenblanding af motorvej og timedrift til Sønderborg

Motorvejen til Sønderborg ikke draget i tvivl

Vi vil næste alle timedrift

Det handler om timedrift til Sønderborg

Venstre truer motorvejen til Sønderborg

Se også min hjemmeside: www.benny-engelbrecht.dk

Alt hvad jeg skriver på min weblog, i debatindlæg i pressen, i pressemeddelelser og alt hvad jeg siger i taler og interviews, står jeg til ansvar for. Det er ikke min kredsformand, min kone eller min partiformand der bærer ansvaret for mine holdninger.

Mine partifæller Johannes Lundsfryd Jensen og Kim Mortensen har i en kronik i Jyllands-Posten meget grundigt redegjort for deres holdninger i forhold til den tidligere socialminister Karen Jespersen og den sprogbrug der anvendes i integrationsdebatten. De to kalder på ingen måde Karen Jespersen for fascist, men sammenholder derimod den tænkning der ligger til grund for Dansk Folkeparti med de træk der var grundlaget for fascismen i Italien og andre dele af Europa i begyndelsen af det 20. århundrede. Hele kronikken kan læses på Johannes Lundsfryd Jensens hjemmeside...

Karen Jespersen er blevet stærkt fortørnet over kronikkens indhold, men i stedet for at gå i kødet på de to forfattere, har hun skrevet en klage til Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, med krav om at Helle skal tage afstand til kronikken. Læs artikel fra Jyllands-Posten her...

Der findes i politik ikke en ansvarshavende redaktør der censurerer og godkender alle udtalelser og indlæg der skrives. Det betyder at jeg har ansvaret for hvad jeg skriver, Karen Jespersen må stå til ansvar for hvad hun gør og Kim og Johannes må naturligvis stå til ansvar for hvad de gør - hvilket de fuldt ud er i stand til.

Politisk debat er ikke en skolegård, hvor man kan løbe til gårdvagten, hvis man synes der er nogen der driller. Helle Thorning-Schmidt hverken kan eller skal forholde sig til kronikken i Jyllands-Posten - det er en sag mellem forfatterne og de der måtte føle sig trådt for nær.

I øvrigt undrer det mig at det er fru Jespersen og ikke den jævnaldrende fru Kjærsgaard der føler sig ramt af sammenligningen af tankegangen mellem DF og de fascistiske tanker i forrige århundrede.

www.benny-engelbrecht.dk

Regeringen og Dansk Folkeparti ser skidt ud i sagen om Landsbyggefonden. Sagen er bestemt ikke glemt. Det vidner dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten om. Her bringes en hel side med debatindlæg om Landsbyggefonden. Kun et enkelt indlæg forsvarer regeringen, resten er kritiske.
På siden bringes en refleks skrevet af borgmester Jan Prokopek Jensen og undertegnede som svar til Socialministeren. For de der ikke kender til JydskeVestkystens betegnelser for indlæg svarer en refleks til en "lille kronik". Kun om søndagen bringer avisen en egentlig kronik i traditionel længde.
Nedenfor bringer jeg hele refleksen fra dagens JydskeVeskysten.
På min hjemmeside www.benny-engelbrecht.dk kan man læse alle indlæg om Landsbyggefonden.

Boligforlig har social slagside
Socialminister Eva Kjer Hansen (EKH) har været på kraftig retræte i sagen om Landsbyggefonden.
I JV 8.11. lyder det nærmest, som om hun er blevet omvendt. Nu vil hun gerne give støtte til renoveringer i det almennyttige byggeri.
Desværre holder de pæne ord ikke vand, for der tages stadig af lejernes penge.
Forslaget fra regeringen gik ud på at tage 3,1 milliarder kroner af Landsbyggefonden til nybyggeri. En opgave, som hidtil blev finansieret af kommunerne og staten.
Efter massivt pres endte man med »kun« at tage 1,6 milliarder. Det er naturligvis positivt, at partierne dermed har lyttet til den massive kritik, men det ændrer ikke på at der fortsat tages penge fra nødvendige renoveringer.

Det er for så vidt i orden at komme på bedre tanker, for alle kan jo begå fejl. Men når EKH nu bryster sig af, at aftalen betyder langt bedre forhold til lejerne, så knækker filmen.
Det svarer til at en bankrøver beder om nedsat straf, fordi han kun stjal halvdelen af pengene i bankboksen.

Med aftalen om Landsbyggefonden tager regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale godt 3.000 kroner fra hver lejer. Penge, der går til at dække nybyggeri, der ellers skulle være finansieret af kommunerne eller statskassen.
For os er det svært at se det retfærdige i denne omvendte »Robin Hood-model«.
Vi vil derfor opfordre EKH til at besøge nogle af de mange almennyttige boligbyggerier, der trænger til moderniseringer - og det er mange. Hvis det ikke er nok, har EKH's eget ministerium fået udarbejdet en udmærket rapport, der viser et behov for 161 milliarder over de kommende 20 år til renoveringer.

Når aftaleperioden om Landsbyggefonden udløber, vil regeringen, DF og De Radikale have lettet hver lejer i den almennyttige boligsektor for omkring 17.500 kroner.
Vi har svært ved at se, hvordan det kan opfattes som andet end en skjult skat på lejere.
Færre og færre huse ryger på tvangsauktion. Til gengæld bliver flere og flere lejere sat på gaden af Kongens Foged. Det er et tydeligt tegn på, at boligejerne får det stadig bedre, - og det er godt. Til gengæld er det også tegn på, at lejerne får det stadig dårligere - og det er skidt.
Velfærd handler om tryghed for alle borgere, ikke kun dem, der har råd til at betale selv.

Jeg har nu fundet et ønske jeg nok bliver nødt til at have opfyldt før jul: Et par handsker. Jeg var på gaden i går i Augustenborg sammen med den lokale socialdemokratiske partiforening og det var godt nok koldt om fingrene. Til gengæld var det utrolig hyggeligt og de mange gode snakke med folk der kom forbi gjorde at jeg helt glemte de frysende fingre.

Det er nogle af de praktiske ting man lærer hen ad vejen. Det med det varme tøj havde jeg forudset og det havde Helge Larsen, den nye kommunes sundhedsudvalgsformand også. Han havde sågar en ekstra varm trøje med i bilen og den blev der brug for efter at solens varmende stråler forsvandt ved fire-tiden.

Helge er en af de rigtigt garvede politikere når det handler om at gå på gaden og føre kampagne. Der blev derfor også lidt tid til at udveksle lidt tanker om den del af politikerrollen der handler om at føre kampagner.

Vi kunne ikke undgå at komme ind på sagen om Landsbyggefonden med mange af de forbipasserende. Der er meget opmærksomhed på den uretfærdighed der sker for tiden.
Som læsere af JydskeVestkysten vil vide blev jeg forleden dag kraftigt angrebet af skatteminister Kristian Jensen. Jeg kan berolige med at det ikke skræmmer og jeg har naturligvis allerede svaret ministeren - så må vi se hvornår indlægget bliver bragt.

Musik, debat og æblekage i Sydals
I går aftes var jeg "på plakaten" i Sydals, hvor partiforeningerne i Sydals og Augustenborg i fællesskab havde arrangeret et offentligt møde om den aktuelle politik.

Arrangementet foregik på Knøs' Gård der giver nogle skønne rammer. Jeg var blevet bedt om at lave et alternativt indlæg - og det gik i al sin enkelthed ud på at jeg spillede lidt forskellige sange og bandt det sammen med nogle af mine oplevelser igennem min tid i politik. Det blev utrolig godt modtaget og der blev også tid til en spændende politisk debat.

Og så blev der serveret en fantastisk æblekage som smagte som en drøm!

En lang politisk dag og aften sluttede da jeg trillede ind i indkørslen lidt over ti. Efter sådan en dag med masser af gode tilbagemeldinger, glæder jeg mig til den kommende tids mange aktiviteter som folketingskandidat.

I dagens udgave af JydskeVestkysten kan man læse et meget kort debatindlæg fra min hånd om Irak. Ved man ikke bedre lyder det ærligt taget en smule ugennemtænkt - hvilket jeg er lidt træls over.
Indlægget er ganske enkelt blevet rundbarberet til næsten uigenkendelighed.

Af hensyn til læserne tillader jeg mig her at bringe begge versioner.

Versionen bragt i JydskeVestkysten i dag:

*****

Prisen kan blive for høj
Vi skal vise os rede til at trække os ud, hvis der ikke hurtigt findes en brugbar politisk løsning i Irak. Prisen er for høj, hvis danske soldater skal sætte livet på spil i en nyttesløs indsats. Som en af de få tilbageblevne nationer i koalitionen og som medlemmer af FN's sikkerhedsråd, må vi have så meget politisk vægt, at en sådan trussel vil blive hørt, selv i Washington og på Downing Street.

*****

Og så det synspunkt jeg skrev i sidste uge, efter at have læst det omtalte interview med overstløjtnant Viggo Ravn:

*****

Problemet Irak kræver politisk løsning

Irak befinder sig på grænsen til egentlig borgerkrig. I udkanten af det værste inferno, befinder den danske styrke sig i en situation som er "dybt problematisk". Beskrivelsen er ikke min, men stammer fra et interview med den tidligere operationschef i den multinationale division for Iraks fire sydlige provinser, oberstløjtnant Viggo Ravn.
Risikoen for de danske styrker er stigende og vi har oplevet særdeles tragiske tab af menneskeliv. Ravn stiller derfor spørgsmålet: "Er det dét værd?" Han svarer selv på spørgsmålet: "Flere danske soldater, det hjælper ikke. Det er genopbygningen af Irak og en politisk løsning, der på sigt kan redde landet."

Den politiske løsning er ikke alene Danmarks ansvar - vi er blot en brik i det internationale spil. Vi kan og bør stille krav til regeringerne i Irak, USA og Storbritanien om at en ny strategi udarbejdes. Flere soldater kan ikke løse konflikten. Det giver blot tab af endnu flere menneskeliv. I dag er der over en halv million mand under våben i Irak, hvis både koalitionens og den irakiske hærs styrker regnes med. Denne styrke har ikke held med at skabe fred, tværtimod.

De danske soldater er dygtige og kompetente. De gør en gennemført professionel indsats, men det ændrer ikke på det, at den opgave de er sat til at udføre, ikke vil skabe fred. Ravn understreger at danske soldater ikke skal trækkes ud fordi situationen er farlig - det er jeg enig i. Vi skal vise os rede til at trække os ud hvis der ikke hurtigt findes en brugbar politisk løsning.

Prisen er for høj, hvis danske soldater skal sætte livet på spil i en nyttesløs indsats. Hvis ikke koalitionen skaber en ny og holdbar politisk plan for Irak, bør Danmark sætte hårdt mod hårdt og trække vore styrker ud. Som en af de få tilbageblevne nationer i koalitionen og som medlemmer af FNs sikkerhedsråd, må vi have så meget politisk vægt, at en sådan trussel vil blive hørt, selv i Washington og på Downing Street.

Danske soldater vil uforbeholdent yde den indsats vi beder dem om, det bør politikere respektere ved at bruge deres loyalitet med omtanke.

*****

Kommentarer til redaktionen?
Lad mig sige straks at jeg ikke viderebringe dette for at brokke mig, men for at læserne selv kan tage stilling. Jeg havde dog nok hellere set at mit indlæg ikke havde været bragt end at det var barberet ned til den ene sætning der bringes i dag. Ganske vist anføres det at jeg "blandt andet skriver" og det er jo i alt fald ikke løgn.

Betingelserne når man debatterer er naturligvis at den enkelte debatredaktion har fuld råderet over det man nu har valgt at skrive, men det kan også blive for meget når saksen først findes frem. Derfor hverken kan eller vil jeg gøre yderligere ud af sagen i forhold til redaktionen.

Nu må det være tid til en debat om centralisering kontra kommunalt selvstyre. Se mere nedenfor.

Baggrund
Kommunernes selvstyre er under alvorligt pres. Ledende borgerlige politikere taler seriøst om at fratage kommunerne indflydelse og med de langt større enheder efter kommunalreformen der træder i kraft 1. januar bliver der længere mellem borgere og politikere end der er i forvejen.

Med kommunalreformen er specielt Indenrigsministeriets magt blevet kraftigt øget. Det er dybt betænkeligt at en enkelt minister får stadig mere magt - og det gælder uanset hvilket politisk parti vedkommende repræsenterer.

Dybest set handler den borgerlige regerings centraliseringer om en manglende tillid. Det er tydeligt at man ikke tror på at kommunerne kan gøre det godt nok. Omvendt synes det som om regeringen ikke er i stand til at overskue den økonomiske situation i kommunerne. Specielt i forbindelse med flytningen af opgaver fra amterne til kommunerne viser det sig landet over at beregningerne overhovedet ikke holder stik. I praksis følger der ganske enkelt ikke finansiering nok med til de udgifter kommunerne overtager.

Det kan virke noget besynderligt at regeringen er så fokuseret på centralisering, navnlig da det største regeringsparti Venstre har en liberal grundholdning.

I dagens udgave af dagbladet Information er der en dybdeborende artikel om centraliseringen i samfundet. Læs artiklen her...

Deltag i debatten
En af mine mærkesager er at sikre det kommunale selvstyre. Jeg vil derfor gerne lægge op til debat om dette emne i den kommende tid. Det er en debat jeg vil tage til kommende debatmøder, men også her på nettet.
Spørgsmålene er blandt andet:

• Hvordan sikrer vi det kommunale selvstyre?
• Kan selvstyret moderniseres?
• Er der tilstrækkeligt plads til borgerindflydelse?

Jeg stiller mig gerne til rådighed i debatten. Man kan finde informationer om kommende debatmøder på min hjemmeside og her kan man også kontakte mig hvis man vil invitere mig til et møde om emnet. Min hjemmeside har adressen: www.benny-engelbrecht.dk

Der blev givet håndslag på, at der skal findes en løsning så kommunerne får flere penge, men så hørte enigheden også op, da DR1 havde sat velfærden til debat i går aftes.
Håndslaget blev givet mellem Helle Thorning-Schmidt (A) og Kristian Thulesen Dahl (DF), men hvor pengene skal komme fra, er de to ikke enige om.
Det er en udfordring der kan og skal løses - og alene et spørgsmål om politisk vilje. Ønsker Dansk Folkeparti virkelig at hjælpe kommunerne kan det lade sig gøre og tvivlen bør komme dem til gode. Vi har set igen og igen hvordan Dansk Folkeparti har kommet med udmeldinger, der er gået imod regeringens linje, for så at rette ind til højre i sidste ende. Om det i år ender med en mindre justering af ældrechecken der skal være prisen for, at DF ikke sender regeringen til tælling må tiden vise.
Indtil videre vil jeg forholde mig positivt optimistisk til DFs udmeldinger.

På en anden front melder DF, at man ikke vil accepterer skattelettelser. Bliver der et råderum i dansk økonomi skal det bruges på velfærd. Det er vi socialdemokrater helt enige i - eller rettere burde man måske sige, at DF er helt enige med os. Om DF nu også mener det de siger vil tiden vise.
Henrik Sass Larsen har udtalt i går: "Jeg vil ikke stole for meget på Dansk Folkepartis melding. Jeg tror stadig, at de i en lummer stund vil stemme for skattelettelser i en eller anden aftale."
Det er jo da klare ord i oktober!

I dag er der åbningsdebat i Folketinget. Her vil vi for alvor kunne se, om det DF siger er ren snak eller om de virkelig er til sinds at presse regeringen på velfærdsspørgsmålet. Gør de det kan det blive et særdeles varmt år for regeringen Fogh.

I går aftes deltog jeg i DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) Sønderborgs ordinære generalforsamling som indleder. Der var et flot fremmøde, også af helt nye ansigter og det tegner jo flot for fremtiden. DSU står afgjort stærkt i Sønderborg. Ved seneste kommunalvalg lykkedes det at få valgt Jesper Kock ind i det nye byråd - og meget flot indsats der ikke mindst skyldes de mange aktive DSUere.

Jeg havde derfor stor ros med til forsamlingen, ikke mindst til de mange der direkte har støttet mit kandidatur.

Det blev til en god snak om aktuelle landspolitiske begivenheder, ikke mindst finanslovsforslaget fra regeringen. Der var også en god debatlyst og det glæder mig altid at se den indsigt der er hos vores unge politisk aktive.

Berlingske Tidende bringer i går en artikel med en lidt poppet overskrift der siger "Det er borgerligt at blogge". Artiklen kan læses her: http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=777212/

Jeg tror det er et tilfælde at overvægten af de mest læste polistiske blogs i Danmark er borgerlige og jeg selv er - i al beskedenhed - et godt eksempel på at man faktisk godt kan blogge selvom man er venstreorienteret politiker.

Udviklingen fra det amerikanske medielandskab viser at weblogs vil blive en stadig vigtigere del af den offentlige meningsdannelse, men det vil aldrig blive den eneste. Vi har i Danmark en meget flittig debatkultur og en del af den udvikling vi ser i USA skyldes faktisk at der ikke er de samme rammer om debatten der.

Tag blot et gennemsnitligt dansk dagblad. Her finder man dagligt side efter side med læserdebat - indlæg af meget høj værdi. Denne tradition er i øvrigt særligt fremherskende i Sønderjylland. I et dagblad som JydskeVestkysten har man mere end noget andet sted en livlig læserdebat.

Jeg er ikke bekymret for at de borgerlige løber af med det danske blog-landskab. Men jeg kan tvivle på at vi ser det helt store ryk omkring politiske blogs før næste folketingsvalg. Om de så overlever efter et valg - det må tiden vise.

Lad mig derfor blot slutte af med at sige tak fordi du har valgt at læse en ikke-borgerlig politisk blog!

I Sverige har man netop afsluttet et forsøg med bompenge i hovedstaden Stockholm. Den foreløbige opgørelse af resultatet af forsøget er meget positiv.

Et af formålene med bompengene var at nedbringe antallet af biler i byen. Det lykkedes. Man forventede en nedgang på 10 - 15 %, resultatet blev 20 - 25 %. Det er nu op til svenskerne selv at bestemme om forsøget skal gøres permanent. Det sker ved en folkeafstemning i september.

Perspektiverne er interessante af flere årsager. Først og fremmest er København stærkt plaget af biltraffik. Det er en ulempe, ikke kun for biltrafikkanter, men også for busser og de mange varetransporter der skal rundt i byen. Ved at indføre en ordning som i Sverige eller en regulær roadpricing, vil meget persontrafik kunne flyttes til den offentlige transport.
Et andet perspektiv er at det økonomiske incitament i den grad spiller ind i det personlige valg om man skal tage bilen eller vælge offentlig transport.

Ritt Bjerregaard har ved flere lejligheder slået til lyd for at København får indført en løsning som den svenske, men får København en særordning kan det sætte en stopper for en bedre landsdækkende løsning i form af roadpricing. Det er meget forståeligt at Ritt er utålmodig efter at få en snarlig løsning af trafikproblemerne i hovedstaden - og det er helt oplagt at så længe vi har en borgerlig regering kan det blive meget vanskeligt at få en roadpricing løsning.

Fordelen ved roadpricing er at man kan flytte en del eller hele vægtafgiften til en løsning der tager højde for den reelle belastning den enkelte billist udgør.

Roadpricing vil virke på den måde at i tyndtbefolkede områder er det meget billigt at køre bil, mens kraftigt belastede vejstrækninger, som i København, vil være væsentligt dyrere at køre på.

Et af formålene med roadpricing er naturligvis en adfærdsregulering, mens et andet er at gøre det muligt at bosætte sig i yderområderne, ganske enkelt fordi det bliver muligt for flere at have råd til at bosætte sig på landet og have råd til bil.

Du kan læse mere om det svenske forsøg her: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=468281

Synspunkt af Benny i JydskeVestkysten
Dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten bringer i dag et debatindlæg af mig. Det er et indlæg jeg skrev i torsdags (se også min weblog fra i torsdags) og pudsigt nok ligner det meget den kommentar som udgaveredaktør Steen Christensen skrev i søndags. Gad vide om han har ladet sig inspirere?

Du kan læse indlægget på min hjemmeside: http://www.benny-engelbrecht.dk/default.aspx?PageID=13036

På min hjemmeside kan du også læse mere om hvem jeg er og hvorfor jeg søger opstilling til folketinget.

Så faldt et bredt forlig om velfærden på plads. Det blev for en gang skyld et bredt forlig og fordelene ved at gå med var langt større end ulemperne.

Det lykkedes at få taget halveringen af understøttelsen for de 25 - 29 årige ud af reformen, ligesom der blev afsat flere midler til bekæmpe nedslidning, sikre genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede, forbedre folkesundheden og mindske sygefraværet.

Også på uddannelses og efteruddannelsesområdet fik Socialdemokraterne præget forliget.

Desværre omhandler forliget ikke langsigtede løsninger for en lang række af de velfærdservices som borgerne møder i dagligdagen og som til stadighed forringes.
For velfærd handler jo ikke om alder og penge. Det handler om mennesker og behov.
Det handler om en stadig nedslidning af sygehuse, skoler og andre offentlige bygninger. Om forringelser i ældrepleje, uddannelser og børnepasning. Først og fremmest på grund af en udhulning af den kommunale økonomi.

Derfor er kampen for velfærden ikke slut, blot fordi Danmark nu har et velfærdsforlig.

Kredsrepræsentantskabsmøde

I aften afholder den nye Sønderborg kreds stiftende kredsrepræsentantskabsmøde. I den sammenhæng skal vi kandidater også præsenteres og jeg ser frem til et godt møde.
Det er kun valgte repræsentanter der kan stemme i aften, men alle medlemmer er velkomne.