Århus’ borgmester Nicolai Wammen er en modig mand, der tør sige klart fra overfor nynazister. Den slags mod koster, men heldigvis kun i form af potensløse plakater, der udstiller nynazisterne som de amatører de trods alt er.

I dag har Wammen bevist at han ikke lade sig kyse af den slags trusler, ved en demonstration hvor budskabet var det klare: Vi giver det røde kort til nazisterne.

Jeg er fuld af respekt for borgmesterens indsats, for det kan aldrig være acceptabelt at udemokratiske kræfter skal have held med at skræmmer sig til indflydelse. Nazisterne er så få i antal og med så få ressourcer, at de reelt aldrig kan udgøre en trussel. Derfor skal enhver demokratielsker klart markere sin holdning. Som Wammen så fint sagde om de truende plakater i TV2 Nyhederne her til aften: ”Personligt tager jeg det iskoldt.”

Jeg håber at århusianernes klare budskab bliver hørt. For det kan svare sig at sige klart fra i demokratiets navn. Svaret er ikke forbud og fysisk kamp, men klare holdninger og sammenhold.

Her fra Sønderjylland hvor vi har gode traditioner for at synge nazister ud, sender jeg også et rødt kort til de århusianske nynazister.

www.benny-engelbrecht.dk

Hvem er smukkest? Hvem er yngst? Hvem har mest appeal til publikum? Det er spørgsmål man kan stille når man læser de danske mediers omtale af ledende politikere. Man skulle tro at politik handlede om indhold, men der tager man altså fejl. Politik handler i disse år mere og mere om form og mindre om indhold. Man kunne kalde det en X-factorisering af dansk politik og noget tyder på at selv Anders Fogh Rasmussen er hoppet på den bølge.

Inden du nu får grimme billeder for dit indre øje af en swingende statsminister på scenen, så lad mig berolige dig. Det jeg tænker på er naturligvis den ambition Ekstra Bladet kunne ”afsløre” forleden dag, nemlig at statsministeren har internationale ambitioner. Han går efter sigende efter enten en EU- eller en NATO-toppost. Om avisens skriverier passer, ved man jo aldrig, men sikkert er det at rygterne har kørt på Christiansborg længe.
Om den virkelige årsag til Foghs besøg i USA var en slags ansættelsessamtale omkring en NATO position ved vi heller ikke, men man må da sige at Fogh fik smurt tykt på. Helt præcist sagde Fogh:

”Frihed og værdighed for den enkelte er universelle værdier. Det er værdier, som folk, der lever under undertrykkende og brutale regimer, længes efter. Vi har en forpligtelse til at støtte de mennesker i deres kamp for frihed og demokrati. Dette er vores fælles udfordring. Og De, hr. præsident, og USA har mere end nogen anden fremmet denne vision om frihed og demokrati over hele verden. Tillad mig at hylde Dem for det.”

Spørgsmålet er naturligvis om dommerne i det virkelig X-Factor ville være faldet for en sådan præstation. Hvad ville Blachman mon sige?
Jeg kan i alt fald afsløre at Fogh ikke høster roser hos mig med de udtalelser.

I sidste ende kræver Foghs ambitioner ikke SMS-afstemninger, men sandsynligvis at et eller flere af Danmarks EU-forbehold afskaffes ved folkeafstemning. Jeg frygter at vi dermed kan få den mest useriøse EU-debat til dato (og der skal altså noget til), når afstemningen kommer til at handle mere om hvem der skal være Foghs kommende arbejdsgiver end om forbeholdenes indhold.

www.benny-engelbrecht.dk

Vi er alle unge nyvalgte medlemmer af Folketinget. Det er et demokratisk hverv, som vi har stor respekt for.
Så meget desto større er vores skuffelse over den tone og de trusselsmetoder, vi i den forgangne uge har været vidner til fra flere medlemmer af regeringspartierne og regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, over for vores grønlandske kolleger i Folketinget.
Der skulle gerne stå en vis respekt i befolkningen om det arbejde, der udføres i Folketinget.

Men vi frygter, at det bliver svært at opretholde den, hvis den behandling, vores grønlandske kolleger har været udsat for, gentager sig fremover.
I forbindelse med hasteforespørgslen omkring afviste asylansøgere blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved de grønlandske folketingsmedlemmers ret til at deltage i debatter og afstemninger i folketingssalen.
Og det på trods af, at den er grundlovssikret.

Der blev anvendt nedladende udtryk om de grønlandske medlemmers nationale baggrund og brugt tid på en lang række for sagen irrelevante politiske spørgsmål.
Spørgsmålene om selvstyrekommissionens arbejde og om bloktilskuddets størrelse blev anvendt som pressionsmiddel over for de grønlandske folketingsmedlemmer.
Ligeledes blev verserende socialsager vedrørende alt fra incest over voldtægt til omsorgssvigtede grønlandske børn fremført som ”argumenter” for, at de grønlandske folketingsmedlemmer ikke burde deltage i debatten om den danske asyllovgivning.
Dette til trods for, at lovgivningen i kraft af rigsfællesskabet også er gældende på Grønland. Og til trods for, at det er et politikområde, som det længe har stået klart, at de grønlandske folketingsmedlemmer anser som relevant for dem at deltage i debatten om.

Vi mener, at såvel statsminister Anders Fogh Rasmussen som vicestatsminister Bendt Bendtsen som partiformænd bærer et ansvar for udmeldingerne fra politiske ordførere fra de partier, de leder.
Og vi håber meget, at vi ikke igen skal være vidner til en tilsvarende nedgøring og mistænkeliggørelse af vores grønlandske kolleger.
Det danske folkestyre fortjener ganske enkelt bedre.

Dette er en udtalelse fra folketingsmedlemmerne Julie Rademacher (S), Julie Skovsby (S), Yildiz Akdogan (S), Thomas Jensen (S), Benny Engelbrecht (S), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), Ida Auken (SF), Jesper Petersen (SF), Nanna Westerby (SF), Jonas Dahl (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Astrid Krag (SF). Udtalelsen er bragt i Jyllands-Posten i dag.

www.benny-engelbrecht.dk

Nettjenesten Overskrift.dk har lavet en undersøgelse af danske politiske weblogs under den nyligt afsluttede valgkamp. Her viser det sig – lidt til min egen overraskelse – at jeg har været den mest flittige politiker, når det handler om at blogge i valgkampen. Det kunne jo nemt få en journalist til at skrive en artikel med den konklusion, at eftersom jeg blev valgt, må det være en fremragende idé at være fremme i skoen når det handler om at blogge – at der måske er en direkte sammenhæng mellem det og så det faktum at jeg blev valgt til Folketinget.

Den konklusion ville imidlertid være helt forkert. Jeg har skrevet weblog siden jeg første gang annoncerede at jeg ville gå ind i politik og jeg har naturligvis i sinde at fortsætte med det, også som valgt medlem af tinget. I valgkampen skrev jeg lidt oftere end jeg har gjort før og efter – hvilket vel er helt naturligt, for i sådan en valgkamp er der mange naturlige emner at skrive om – men i bund og grund føler jeg ikke at jeg har gjort noget særligt ud af valgkampen på min weblog. Jeg har inviteret nogle partifæller til at gæsteblogge hos mig – og det har naturligvis været med til at give lidt ekstra indlæg i perioden.

Listen over mest bloggende politikere ser i øvrigt således ud (kilde: Overskrift.dk):

66 - Benny Engelbrecht / Socialdemokraterne
60 - Jette Plesner Dali / Dansk Folkeparti
39 - Ellen Trane Nørby / Venstre
36 - Anders Basbøll / Venstre
34 - Balder Mørk Andersen / SF
33 - Kamal Qureshi / SF
30 - Linda Kristiansen / Radikale
30 - Anne-Louise Eppler / Konservative
24 - Margrethe Vestager / Radikale
23 - Pia Christmas-Møller / Konservative

Alt i alt er jeg meget enig i den analyse Dorte Toft laver på sin blog, hvor hun bemærker at de mange politiker-blogs er forstummet efter valget er overstået. Med andre ord: Vi politikere har ikke fattet en dyt af det med weblogs. Der er dybest set ikke en stemme at hente i at blogge i de tre uger valgkampen forløber. Derimod er der mulighed for at bruge en weblog som en mulighed for at politikudvikle mellem valgene og inddrage borgerne i de politiske beslutningsprocesser.

Endnu en gang har vil jeg understrege at jeg vil fortsætte med at blogge i årene fremover.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har et par grundlæggende principper i forhold til valgkamp. Et af dem er at selve valgdagen er hellig. Her skal man ikke føre kampagne – dagen er vælgernes og demokratiets festdag. I princippet kunne man jo føre valgkamp helt frem til det tidspunkt valgstederne åbner, men det har vi valgt ikke at gøre. Det betyder at min valgkampagne nu officielt er afsluttet.

Det har været en hektisk tid og det er næsten ikke til at forstå at det er overstået. Jeg har her til aften nydt et godt måltid mad sammen med gode venner. Vi har vendt de små genvordigheder vi har været udsat for og set den afsluttende partilederrunde sammen. En runde der naturligvis gav Helle Thorning-Schmidt, Danmarks kommende statsminister, det sidste ord.
I morgen afgiver jeg min stemme kl. 10.00 på afstemningsstedet i Ahlmannsparken i Gråsten ved bord 1. Derefter er det blot at afvente vælgernes endelige dom.

Hvad jeg skal lave om to dage ved jeg, principielt, ikke endnu. Det er en meget underlig fornemmelse. Jeg vil forsøge, efter bedste evne, at beskrive det der sker i de kommende dage her på bloggen. I morgen vil der dog være stilhed fra min hånd, da jeg ikke er i nærheden af en PC hele dagen.

Til alle de mange der har hjulpet med stort eller småt i valgkampen, men gode råd og små hjælpsomme bemærkninger, vil jeg blot sige mange tusind tak for støtten!

www.benny-engelbrecht.dk

Nu nærmer valgkampen sig sin afslutning – en valgkamp hvor weblogs er blevet flittigt anvendt til at kommunikere politikernes holdninger ud til vælgerne. Det har været godt at se at så mange – cirka 250 – kandidater har valgt at blogge i valgkampen. Desværre frygter jeg at det billede vil vende særdeles hurtigt efter valget. Ligesom de færreste af de politikere der blogger i valgkampen har længere tids erfaring på nettet.

Jeg vil gerne være med til at ændre på den måde at bruge blogs på i politik. Jeg tror på at elektronisk dialog kan være et godt supplement til den demokratiske proces. Man kunne eksempelvis forestille sig at lovforslag kan lægges til en slags uformel høring, som en del af Folketingets behandling, ligesom deputationer både kan få foretræde i et udvalg på normal vis ved fremmøde og via videokonference. Der er helt sikker mange andre måder man kan forestille sig at Internettet kan supplere de eksisterende demokratiske procedurer.

Jeg vil, hvis jeg bliver valgt på tirsdag, tage initiativ til at etablere et netværk af folketingsmedlemmer, på tværs af de politiske partier, med interesse i at udvikle nye demokratiske metoder med anvendelse af Internet og weblogs.
Samtidig vil jeg naturligvis fortsætte med at blogge her på siden – gerne med mere fokus på udviklingen af politik.

Jeg ser frem til at kunne fortsætte den gode dialog jeg har haft med mine læsere siden maj 2006 – også fra en eventuel kommende plads i Folketinget.

www.benny-engelbrecht.dk

Benny Engelbrechts tale på Rådhustorvet Sønderborg i anledning af mindehøjtidelighed for Krystalnatten 9. november 1938.
Det talte ord gælder!

Kære venner.

Vi har lovet hinanden at vi aldrig igen vil opleve etniske udrensninger som i Berlin 1938 – og dog oplever vi det igen og igen. Senest i Darfur, som vi på søndag skal samle ind til for Dansk Flygtningehjælp.

Krystalnatten blev det første, organiserede voldelige overgreb mod tyske jøder.
Aktionen var en uofficiel, men koordineret terrorhandling mod de tyske jøder, deres hjem, forretninger og synagoger.
Aktionen varede i to dage fra sen aften den 9. november 1938 og hele den følgende dag.
100 jøder blev dræbt, mange mishandlet og op mod 30.000 fængslet i kz-lejre.
267 synagoger blev brændt og ødelagt, mens 7500 forretninger blev knust og hærget – navnet ”krystalnatten” stammer fra de uhyre mængder glasskår, som lå i gaderne fra knuste butiksruder.

De jødiske menigheder fik ikke blot pligt til at betale for oprydningen, men blev idømt en bøde på 1 mia. mark for deres ”ansvar”.

Baggrunden for aktionen var at en polsk jøde dræbte en tysk diplomat i Paris, og hans død faldt sammen med en nazistisk kammeratskabsaften i München, hvor propagandaminister Goebbels indirekte opfordrer til ”spontane demonstrationer”.
Hitler ønskede, at aktionen ikke måtte udføres af partiet, men skulle fremstå som tyskernes ”spontane” reaktion på diplomatmordet; politiet får lodret ordre om ikke at forstyrre angrebene.
Krystalnatten markerede et skifte i naziregimets politik fra stort set at isolere og udstøde jøderne med retslige midler til egentlige voldelige overgreb.

Det er vanskeligt i dag at forstå, at nogen kunne overse betydningen af nedbrændte bygninger og knuste ruder over alt i riget. Men det lykkedes ikke desto mindre for en person, Hitlers yndlingsarkitekt og senere rustningsminister Albert Speer. Da han kører til kontoret morgenen efter aktionen, er det ikke overgrebets betydning for tusinder af uskyldige mennesker, han bemærker. Det er tværtimod den omsiggribende uorden med glasskår i gaderne og nedbrændte bygninger. Han føler ubehag ved synet, men ikke medfølelse eller indignation.

Speers reaktion var naturligvis et resultat af, at han lukkede øjnene for virkeligheden. Men den var også forståelig i betragtning af, hvad regimets propaganda havde hamret ind i tyskerne år ind og år ud.
Også i nutiden oplever vi eksempler på selvbedrag og mangel på moralsk ansvar. Tænk blot på eks-Jugoslavien og det føromtalte Darfur. Man kan med rette stille spørgsmålet: Er det moralsk uansvarligt ikke at gribe ind, når man ved at uretmæssige finder sted og man har en mulighed for at gøre en forskel.

Nazisternes racisme var vendt frem for alt mod jøderne. Og eksemplet med den Speer, som kun følte ubehag ved ødelæggelserne, viser os, at man kan vælge ikke at ville se og høre, hvis virkeligheden siger ideologien imod.

Efter krigen forsvarede de menige tyskere sig med, at de jo ikke vidste noget om jødeudryddelserne. Det er sikkert sandt, men millioner var med til at arrestere jøder, sætte dem på togene og internere dem i lejrene. Men det var forbundet med stor fare at kende sandheden, endsige fortælle den videre.

Udfordringen for os er derfor at kræve åbne øjne og ører i nutiden. Vi skal ikke affinde os med, at synspunkter og metoder som de nazistiske vinder indpas. Vi skal tale til det gode i mennesker. Vi skal bede dem modvirke racismen i stort og småt.

Vi kommer ingen vegne med forbud mod symboler eller bestemte holdninger. Vi kan kun forhindre racisme i at opstå ved at oplyse og samtale. Vi kan sammen slå vagt om de demokratiske ideer ved at være inkluderende over for andre i stedet for at skille dem ud.

Her i Sønderborg har vi oplevet nynazismen ved flere lejligheder. Jeg husker da Thies Christoffersen blev sunget ud af sit hjem – dengang var jeg med som ung DSUer. Jeg oplevede værdien af den fredelig protest – og derfor har jeg siden fulgt en linie hvor jeg foretrækker at nynazismen ties ihjel og når den stikker sit hoved frem bekæmper den med holdninger og demokrati.

Vi har et ansvar for at gøre op med uretfærdigheder, men samtidig følge de demokratiske retningslinier vi selv har udstukket. Derfor kan vi ikke forbyde nazismen – men bekæmpe den med fredelige midler.
Vi skal følge de rammer vi selv sætter op – uden at bryder med de grundlæggende retsprincipper vores samfund bygger på.
På samme måde skal vi sætte de højeste krav til os selv og vores væbnede styrker når de optræder i fredens tjeneste i udlandet. Kun på den måde kan vi kræve af andre at de gør det samme.
Danmark har desværre allieret sig med en partner – USA – der ikke anerkender Geneve-konventionen fuldt ud. Her har Danmark et stort ansvar for at kræve at konventionerne for krig følges i enhver situation.
For husk: Man kan lukke øjnene for verdens ondskab - men sandheden indhenter alligevel en til sidst…

www.benny-engelbrecht.dk

Anders Fogh Rasmussen har lidt nederlag i sit eget parti. Skal man tro mediernes omtale af sagen er det nærmest katastrofalt. En fatal fejl. Statsministeren har mistet styringen. Om det er så slemt må vi jo se, men det er da godt at se at det ellers så topstyrede Venstre tilsyneladende er begyndt at tænke selvstændigt.

Venstre har for første gang i mange år faktisk tager reel stilling til formandens politik. Og Foghs politik stemmer altså ikke overens med partiets grundholdninger, det er tydeligt. Venstres medlemmer ønsker at indføre brugerbetaling på lægebesøg og hospitalsindlæggelser. Det passer ikke med Foghs ønske om at føre sig frem som velfærdens beskytter. Han ved at brugerbetaling er ensbetydende med at han vil blive udsat for en massiv kritik af en samlet opposition. Samt at kritikken vil skubbe ham yderligere bort fra muligheden for at blive genvalgt.

Lars Løkke Rasmussen forsøgte straks at slå afgørelsen hen som værende uden betydning. Det er dog langt fra sikkert at denne passive spin-strategi vil virke, for det er alt for gennemskueligt at han er på tynd is.
Man kan desuden tilføje et spørgsmål: Hvad er værst? At Venstre vil indføre brugerbetaling eller at Venstres ledelse ikke vil gennemføre den politik som Venstre vedtager?

Lars Løkke Rasmussen sagde umiddelbart efter afstemningen: "Landsmødet har vedtaget, at der skal være fri, lige og gratis adgang til sundhedsvæsnet. Og så har landsmødet i øvrigt vedtaget en mulighed for brugerbetaling. Det er en mulighed, som regeringen ingen planer har om at gøre brug af."
Det lyder jo flot, men betyder i bund og grund at Venstres næstformand er ligeglad med hvad medlemmerne vedtager. Det er i sidste ende ham og formanden der bestemmer.

Et demokratisk parti
Jeg er glad for at være medlem af et parti hvor det er helt legalt at have en bred debat. Det er den brede debat der skaber udvikling. Vores partiformand er valgt gennem en demokratisk proces blandt alle medlemmer.
Den udvikling vi ser nu, hvor Venstre og Dansk Folkeparti går tilbage i meningsmålingerne, skyldes måske netop denne grundlæggende demokratiske forskel.

www.benny-engelbrecht.dk

Sammenblandingen mellem privatliv og offentligt liv bliver stadig mere presset for danske politikere. Et er at underholdningsprogrammer i tv anvender top-politikerne der enten skal quizze, synge, danse eller slå kolbøtter - det er trods alt den enkelte selv der bestemmer hvad man vil være med til. Men når medierne begynder at angribe på den private front bliver jeg ærligt talt sur.

I dag er det ingen andre end Anders Fogh og hans hustru det går ud over. Ifølge Cosmopolitan der kommer på gaden i morgen, skulle statsministerfruen være udstyret med en kopi af en Louis Vuitton taske. Artiklen er omtalt i online udgaven af BT - læs den her...

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg på mange områder mener at den danske statsminister kan og skal kritiseres. Men nu handler artiklen hverken om den danske deltagelse i Irak-krigen eller tyveriet fra landsbyggefonden. Det handler om hvorvidt hans kone har en kopi-taske eller ej.

Jeg er enig i at der skal gøres en indsats imod kopiprodukter, uanset om det handler om mærkevarer eller piratkopiering af film og musik. En designer kan ikke leve af at vedkommendes varer bliver kopieret i Asien ligesom en komponist ikke kan leve af at hans numre kopieres frit fra en fildelingstjeneste.

Dette til trods er der i familien Foghs tilfælde tale om en urimelig kritik. Jeg er sikker på at Anne-Mette Rasmussen er glad for sin taske og om hun har købt den selv eller fået den af sin mand er strengt taget underordnet.
Jeg er dog ikke i tvivl om at sagen, hvis den håndteres forkert, meget vel kan være mere skadelig for Anders Fogh end Irak-krigen hvor han kan slippe afsted med at sige: "Der er ikke noget at komme efter."

Efter afsløringerne af svenske ministres temmelig uheldige forhold til licens og sort arbejde er der en naturlig interesse i danske medier for at "finde noget på en minister". Det er helt naturligt at pressen skal være ude med den store lup og se politikerne efter i sømmene. Det gælder for såvel regeringen, dens støttepartiet og oppositionen. Imidlertid bør man gå efter konkrete og rimelige sager - og dem er der så sandelig rigeligt af herhjemme. Men sammenblandingen af det private og inddragelsen af familie og ægtefæller kræver en dyb og grundig etisk overvejelse fra de enkelte redaktioners side. En overvejelse som i den skarpe mediekonkurrences navn har en tendens til at blive overset.

Risikoen er en stadig større fokus på personer og mindre fokus på politik som man kender fra USA. Det er ikke en tendes der vil styrke demokratiet.

Jeg vil i øvrigt anbefale at læse Trine Jacobsens speciale om "Politikeren som iscenesat privatperson". Specialet kan downloades via Kommunkationsforums hjemmeside...

Kan der sættes værdi på det, kan der tjenes på det. Sådan er den indre logik på Internettet. Nettet er fyldt med gratis tjenester der tilbyder brugerne email, lagerplads til filer, kalendere, blogs eller traditionelle hjemmesider. Grundlæggende for tjenesterne er at de er finansieret enten ved reklamer eller ved at ejerne af tjenesterne kan sælge informationer om brugernes adfærd videre på kommercielle vilkår.

Med andre bruges en stor del af de kreative kræfter omkring udviklingen af Internettet på at udvikle avancerede forretningsmodeller og nye måder at tjene penge på at sælge reklamer og brugeroplysninger.
Der er praktisk taget ingen mulighed for at sætte rammer og regler for det, med mindre at der skabes en platform for internationalt samarbejde. I betragtning af hvor vanskeligt det er at skabe ensartede regler blot i EU kan det synes ganske uoverskueligt at skabe regler der skal dække hele Internettet.

Et glimrende eksempel på de frie markedskræfters spil, kan man fra tid til anden opleve på min weblog side på tjenesten Smartlog. Tjenesten er en gratis service der er stillet til rådighed af Fyns Stiftstidende. Den eneste finansiering de har af den er reklamer fra Google der vises på de enkelte blog-sider. Det betyder at man som blogger bliver underlagt Google AdWords, der helt enkelt sælger bestemte ord til højestbydende. Et godt, men træls eksempel oplevede en af sidens faste brugere i går. Han blev faktisk temmelig overrasket over at se en Google-reklame for kristelig fagbevægelse i toppen af siden. Jeg kan kun forestille mig at det skyldes at man har valgt at betale for at ligger på sider med bestemte søgeord der for eksempel har noget at gøre med de omfattende folkelige protester mod forringelser på velfærden. Og nu har jeg sikkert gjort det igen - skrevet noget der kan tiltrække reklamer af samme type.
Tak for hintet i øvrigt - det er altid godt at få feedback på bloggen, også nå det er noget der ligger udenfor min kontrol.

Det har jeg imidlertid ikke tænkt mig at lade mig gå på af. Jeg vil fortsat skrive om solidaritet og hvorfor det er vigtigt at vi har en stærk fagbevægelse. Jeg vil heller ikke lade mig skræmme fra at skrive om emner som Dansk Folkeparti, muhammedtegninger eller Pia Kjærsgaard der ikke mener at hun puster til ilden - næ hun forsøger vel nærmest at slukke et glødende bål med spandevis af benzin!

Helt grundlæggende kan jeg sagtens blive fri for reklamerne, det vil bare kræve at jeg benytter en anden tjeneste end Smartlog. Jeg er ved at undersøge alternativer hvor jeg kan integrere med min hjemmeside www.benny-engelbrecht.dk, men jeg forventer ikke at have en løsning klar lige med det samme.

Så indtil da - kære læser - må jeg bede om din forståelse. Jeg selv har valgt at tage det med et smil - som for eksempel dengang jeg oplevede en Google reklame for Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti tone frem i toppen af min side i forbindelse med et indlæg han næppe ville have syntes var noget han kunne tjene goodwill hos sine kernevælgere ved at blive set i nærheden af.
Jo, Internettet er et sted hvor de frie markedskræfter råder, men det har også sin ufrivilligt morsomme sider.

Der bliver brugt hårde ord mod de strejkende pædagoger og de protesterende forældre. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har direkte kaldt dem ballademagere, men han er ikke ene om at bruge hårde ord. Søren Fibiger Olesen, formand for kristelig fagbevægelse, går så langt som at anvende ordet terrorister.
Kristelig fagbevægelses første-mand mener at aktionerne kan sammenlignes med terrorisme fordi der er tale om ikke-demokratiske midler.

Strejker er ikke terror
Jeg er ikke tilhænger af at man gennemfører ikke-varslede strejker, der findes andre metoder til at ytre sig på. Men strejkevåbnet er et fuldt demokratisk middel og selve tanken om at sammenligne det med terror er useriøst og fejlagtigt.
Der er ingen tvivl om at de aktioner der er blevet gennemført i de seneste uger har virket. Det er netop fordi de virker at retorikken er så hård som den er. Imidlertid kan meget tyde på at regeringens strategi kan slå fejl, simpelthen fordi der er meget stor opbakning til de protesterende.

Regeringspartierne gentager og gentager at der ikke skæres i kommunernes økonomi, men borgerne oplever at der finder besparelser sted alligevel. Det modsætningsforhold kan regeringen ganske enkelt ikke forklare sig ud af med smarte ord.

Opgørelse af nedskæringerne i kommunerne
Danmarks Radio har indsamlet oplysninger om besparelser i de danske kommuner i 2007. Som man kan se af opgørelsen foretager 10 kommuner ikke besparelser, ud af de 70 der har deltaget i undersøgelsen.

Se undersøgelsen her...

Jeg har meget stor forståelse for at der landet over er massive protester mod regeringen og det besynderlige modsætningsforhold der er mellem de enorme overskud der er på statens budget og de forringelser der sker på den offentlige service.
Også den bebudede deomnstration i forbindelse med Folketingets åbning er forståelig.

Jeg er bekymret over at der tilsyneladende ingen effekt er af indsatsen og at både forældre og fagforeninger skydes i skoene at de har indgået en uhellige alliance med den politiske opposition. Samtidig sammenlignes min kollega Nicolai Wammen med en tvetunget imam.

Oven i alt dette mener den konservative vicestatsminister Bendt Bendtsen at der er råd til at give skattelettelser.

Det understreger at der er hold i vores argument om at valget står mellem velfærd eller skattelettelser.

Den bizare sammenligning mellem Anker Jørgensen og Helle Thorning-Schmidt er et fremragende eksempel på den type spindokteri som vi i den kommende tid vil opleve fra regeringens side. Helle skal åbenbart stemples som økonomisk uansvarlig. Jeg tror ikke at det vil lykkes for regeringen at vinde på denne sammenligning - dertil er det enorme overskud i samfundet ganske enkelt for stort.
Og så længe der kan være råderum til skattelettelser, kan man ikke benytte argumentet med økonomisk uansvarlighed.

Der er meget store følelser på spil når forældre demonstrere på lovlig og ulovlig vis. Jeg kan som nævnt godt forstå at man vil blokere børnehave og skoler, men det kan sagtens lade sig gøre at demonstrere sin utilfredshed på andre metoder.
Jeg vil gerne fremhæve en af de mere kreative. En gruppe forældre i Århus har således indspillet en protestsang (og lavet en musikvideo!). Sangen er faktisk ret fed, men videoen er i den grad præget af mere engagement end egentligt kunsterisk højt niveau. Nuvel - bedøm selv.
Du kan se og ikke mindst høre nummeret her...

Et bærende element i demokratiet er delingen af magt mellem lovgivende, udøvende og dømmende instanser. Sammenblandes disse ender man i et diktatur.

Konkret fastlægges uafhængigheden mellem politikere og domstole i grundlovens paragraf 3: "...den dømmende magt er hos domstolene." og igen i paragraf 62: "Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov."

Dette grundlæggende princip bringes stadigt oftere i fare når folketingspolitikere kommenterer aktuelle eller verserende sager i medierne. Eksemplerne er mange og omfatter de fleste partier i folketinget, men diskussionen er blevet særligt aktuel fordi formanden for folketingets retsudvalg Peter Skaarup (DF) kritiseres for at misbruge sin rolle til at lægge pres på domstolene.

Det er et helt grundlæggende etisk problem når politikere på denne måde overtræde grundlæggende spilleregler, men jeg vil gerne påpege at der er en mulig forklaring - der dog ikke skal opfattes som en undskyldning.
Mediernes rolle i denne sammenhæng er ganske stor. Retssager der er særligt markante og nyder medierne bevågenhed, vil man gerne belyse på forskellig vis på redaktionerne. Her kommer den politiske vinkel ofte ind i billedet. Jeg er sikker på at mange af de udtalelser der kommer fra politikere i forbindelse med verserende sager, skyldes at den pågældende politiker er blevet kontaktet for en kommentar.

Her skal der ikke herske tvivl om at politikerne aldrig må glemme grundlovens principper og til enhver tid afvise at kommentere konkrete sager. Det er her det ofte går galt. For en politiker handler det blandt andet om at sikre sig taletid og når en chance for at komme i medierne byder sig, er det ofte for fristende at slå til.

Det glæder mig derfor også at folketingets formand Christian Mejdahl har taget initiativ til at spørgsmålet bliver rejst på en konference mellem regeringen og folketinget i begyndelsen af oktober.

Naturligvis skal en politiker kunne udtale sig om domstolenes arbejde, men det vil altid være om generelle tendenser, aldrig med udgangspunkt i en konkret sag - det kan hverken samfundet, de anklagede i de pågældende retssager eller dommerstanden være tjent med.

I går blev Orkla Media solgt til det britiske selskab Mecom med David Montgomery i spidsen. Dermed har også JydskeVestkysten fået nye ejere og det vækker min bekymring.

Først og fremmest vækker det min bekymring at David Mongomery er kendt for en strategi der går ud på at opkøbe mediehuse, effektivisere dem og derefter afhænde dem til nye investorer. Det vil med andre ord sige at vi kan forvente at alle dele af Orkla Media, vil opleve voldsomme effektiviseringer. Og man skal huske på at når man snakker effektivisering i mediebranchen, så betyder det at færre skal lave mindst det samme og gerne mere.

Det kan - alt andet lige - kun gå ud over den gode lokaldækning JydskeVeskysten trods alt har. Jeg er ganske afgjort ikke altid enig i de beslutninger der træffes på redaktionen, hverken i Sønderborg eller Esbjerg, men det er dog langt bedre end hvis lokalstoffet blev nedprioriteret.
Jeg kan frygte at det netop er hvad der vil ske. Lokalstoffet kræver meget store ressourcer og med ni udgaver er JydskeVestkysten en meget alsidig avis.

Min opfordring lyder derfor til at man bakker op om JydskeVestkysten. Det gør man bedst ved at vedblive med at give sine synspunkter til kende omkring avisens indhold. Jeg er sikker på at ledelsen af JydskeVestkysten vil forstå at udnytte et massivt læserkrav som dokumentation for at den rette redaktionelle linie er at satse mere, ikke mindre, på lokalstoffet.

Opfordringen er hermed givet videre.

Læs i øvrigt denne baggrunds artikel om salget af Orkla Media: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=462162

Sådan er det når man stiller op til noget, man skal tage medgang og modgang. Her til aften var der generalforsamling i Sønderborg og selvom vi var hårdt præget af manglende deltagelse - sådan er det med rekordvarme og fodbold - så må jeg sige at jeg var meget imponeret over den lyst der var til at debattere.

J. K. Hansen fik sagt det virkelig flot, da han i en neutral kommentar til alle tre kandidater konkluderede at det var godt at se det stærke politiske engagement hos ungdommen. Jeg må sige at jeg virkelig satte pris på den gode debat, men helt afgjort også den gode tone mellem os, kandidaterne imellem.
Jeg ser virkelig frem til de kommende måneder hvor vi kan debattere opbyggeligt uden at skulle være bekymrede for personfnidder. Jeg har en for positiv oplevelse af de øvrige kandidater til at tro andet end at det blive en meget sober valgkamp der i sidste ende kun kan gavne os som parti.

Jeg ser frem til at der blive udarbejdet et sæt etiske spilleregler som vi kandidater kan følge, det var der i alt fald enighed om i dagens debatpanel at der skulle udarbejdes.

Dagens afstemning endte med at Julie fik 15 stemmer, jeg fik 14 og Jan fik 4. Det var naturligvis meget tæt, men når man tager i betragtning at jeg i den grad var på udebane - ja, så kan jeg ikke være utilfreds med resultatet. Der er allerede et par stykker jeg har snakket med der har ægret sig over at de ikke lige dukkede op, men nu er det jo alle medlemmer der skal bestemme hvem der bliver kandidat - ikke de der dukker op til en generalforsamling.

Julie ønsker jeg endnu en gang hjerteligt tillykke med indstillingen - nu er vi i alt fald to klare kandidater i spil og dermed er vi helt sikre på at der kommer en urafstemning. Det er partiet bedst tjent med.
Alle kandidater vil blive præsenteret på repræsentantskabsmødet på 3F Guderup på onsdag. Alle medlemmer er velkomne.