8. May 2008 18:11, Benny-Engelbrecht
Når man har et parti med tusindvis af aktive medlemmer, der lever og ånder for politik, så skulle man da være et skarn hvis man ikke udnyttede det potentiale. Da en række københavnske socialdemokrater med Ritt Bjerregaard i spidsen introducerede den såkaldte ”røde skole” virkede det i medierne nærmest som en åbenbaring, noget helt nyt, at medlemmerne skal inddrages i politikudviklingen. Det er så langt fra tilfældet, men formen var anderledes, det anerkender jeg gerne.
I dag holder skolen sidste time med medlemmerne og derfor kan man som socialdemokrat med rette stille sig selv det spørgsmål: Hvad kom der så ud af det?
Jeg var ikke en af de socialdemokrater der fandt det var en god idé at oprette den røde skole – men det skyldes ikke at jeg synes det er en dårlig idé at sætte partiets politik til debat. Tværtimod! Jeg har selv, som nyt medlem af Folketinget efter seneste valg, sat dialogen mellem politikere og medlemmer på dagsordenen. Det har resulteret i at partiet i min kreds har sat debatten i system – sidste gang vi mødtes med et politisk tema på dagsorden var emnet integration. Det var blot en uge inden tørklædedebatten, så da den kom frem følte jeg mig rigtig godt klædt på til debatten i folketingsgruppen og var glad for den løsning et stort flertal i gruppen bakker op om.
Jeg synes især at én ting har været god ved den fokus medierne har givet den røde skole. Det har været tydeliggørelsen af behovet for debat i ethvert parti – og helt afgørende den store forskel der er mellem socialdemokraterne og en række andre partier og deres mangel på inddragelse af medlemmerne. Jeg anerkender gerne at når man er så stort et parti som os, så kan der være lang vej fra det menige medlem formulerer en idé, til den kan ende på dagsordenen i folketingssalen, men muligheden er der og når idéen så langt, er den helt sikkert blevet grundigt gennemarbejdet undervejs.
Jeg var dog meget ked af den indpakning rød skole fik. Selve begrebet ”skole” gav det et indoktrinerende udtryk og hvis der er noget politisk debat skal være, så er det fri og uden rammer. Jeg finder det først og fremmest væsentligt at vi i Socialdemokratiet kan få lov til at formulere tanker med højt til loftet – og valget af ramme i den røde skole, gav indtryk af det modsatte.
Tidligere på året modtog jeg eksempelvis en henvendelse fra en person der ønskede at være medlem af partiet, men han var lidt bekymret, for han vidste ikke hvor længe han skulle gå i skole før han kunne blive optaget. Jeg kunne svare, at hvis han kan tilslutte sig vores værdigrundlag skal han være hjertelig velkommen som medlem, uden en eneste skoledag.
Der er især ét element i den røde skole, der har medført at det har givet uro. Det er det problem at lige så meget af debatten i medierne har handlet om at en af medinitiativtagerne var Ritt Bjerregaard og projektet derfor fik et slags ”oprørselement”. Det har om noget været med til at give projektet modvind. Ritt er naturligvis velkommen til at deltage i politikudviklingen i socialdemokratiet på linie med et hvilket som helst andet medlem af partiet, men hendes markante medietilstedeværelse har gjort at skolen i høj grad er blevet lig med hende. Både for partiet, for Ritt og for resultaterne af den røde skole, havde det været bedre, at den sammenkædning ikke havde fundet sted.
Og det er lige præcis her at den røde skole har fejlet. Som folkene bag den røde skole selv formulerede det i et fromt ønske: ”Håbet er, at debatterne i Den Røde Skole kan udmønte sig i egentlige politiske forslag, som kan give nyt liv til Socialdemokraterne og venstrefløjen.” Lige præcis det kunne ikke lade sig gøre fordi der gik mediekuller i projektet. Jeg vil ikke pege fingre, men blot påpege at et ærligt ønske om mere politisk debat om det socialdemokratiske projekt virkelig er velkomment, men den medievinkel det har fået har desværre været skadelig for partiet.
Rød skole har som sagt sidste møde i dag, men det betyder ikke at debatten og politikudviklingen stopper i socialdemokratiet. Tværtimod. Skal der være en fremtid for politiske partier i Danmark, skal de netop være arnested for udvikling af nye politiske tanker – og ikke bare fungere som rekrutteringsceller for politiker-spirer og kampagneorganisationer.
Jeg er ikke blind for at den traditionelle struktur hvor medlemmerne mødte op til en årlig generalforsamling og der måtte lytte på beretning efter beretning fra menighedsråd, byråd, amtsråd og folketing, ikke holder længere. Debatterne skal naturligvis tages løbende – og det bliver de da også. Men vi kan sagtens blive endnu bedre til det.
Jeg har lagt mig i selen for at holde debatten varm med mit politiske bagland, også på de kontroversielle emner. Det er hårdt arbejde fordi det tager tid, men kun ved hårdt arbejde kan vi sikre at socialdemokraterne efter næste valg igen bliver et regeringsbærende parti og ikke mindst det parti der sætter sig i spidsen for et opgør med blokpolitikken.
www.benny-engelbrecht.dk
Den danske miljøstyrelse godkendte i denne uge produktet Smartfresh, der anvendes til at overfladebehandle æbler og anden frugt, sådan at holdbarheden bliver meget længere. Danske frugtproducenter her ikke planer om at anvende denne metode, men frygter at kunne blive tvunget til det af markedet. Heller ikke COOP ønsker at sælge frugt behandlet med Smartfresh.
