Den første rigtige sommeragurk er en snegl

Man ved at det er agurketid, når hovedhistorien handler om en snegl. Jeg synes også det er træls med de snegle, som vi kan samle op i kilovis i vores haver, men hvis det er den største nyhed i vores samfund, så er der virkelig gået sommerferie i den. Den ibiriske skovsnegl, som vi har valgt at kalde ”dræbersneglen” (Arion lusitanicus), er overalt og nu altså også i medierne. SFs formand Willy Søvndahl foreslår sågar at hjemmeværnet skal sættes ind mod de slimede fjender. Enten har Willy en underfundig form for humor, eller også er han blevet fanget på de forkerte ben.

Invasive arter
Problemet med invasive arter er reelt nok. For år tilbage gennemførte man en meget skrap indsats overfor Kæmpe Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) og det er altså noget tilsvarende Danmarks Naturfredningsforening har foreslået at gøre for at imødegå dræbersneglen.
Min kone har haft en fast aftenrutine de senere år, hvor hun pusler lidt i drivhuset, for derefter at iføre sig engangshandsker og indsamle dagens høst af snegle i en spand. Når indsamlingen er overstået overhældes sneglene med kogende vand, så de aflives hurtigt og effektivt (…og naturligvis uden brug af gift). Men kan man lovgive om at haveejere skal bekæmpe snegle? Og kan man acceptere at der anvendes bekæmpelsesmidler mod sneglene i form af gift? Det er gode spørgsmål som jeg gerne vil have belyst konsekvenserne af.

Hvad sker der for eksempel hvis en haveejer ikke bekæmper sneglene? Skal man så i fængsel, have en bøde eller tvangsudskriver man sneglebekæmpere på haveejerens regning? Eller skal man have sneglemænd ansat i kommunerne på lige fod med rottefængere?

I havet støder vi på andre invasive arter der koster samfundet mere end dræbersneglene. Et godt eksempel er pæleormen (Teredo navalis), der i Tyskland er beregnet til at have gjort skade for 25 – 50 millioner Euro (der findes ikke tal for Danmark).

Lad os æde de østers!
Ved Vesterhavet og i Limfjorden er der enorme problemer med Amerikansk Knivmusling (Ensis Americanus) og i Vadehavet er Blåmuslingerne truet af Stillehavsøsters (Crassostrea gigas). Sidstnævnte har jeg i øvrigt en aftale med min politiske kollega Anders Kronborg om at vi i fællesskab skal forsøge at æde os igennem. I modsætning til de danske østers er stillehavsøsters ikke så velegnede til at spise rå, men jeg kan varmt anbefale dem på grillen med en smule hvidløgssmør på.
Jeg kan til gengæld ikke anbefale at spise dræbersnegle, hverken med eller uden hvidløg.

Ved du i øvrigt hvad man får hvis man krydser en jægersoldat med en kommunalarbejder? – rigtigt gættet, en dræbersnegl…