Når jeg sætter tænderne i en lækker kylling, der har gået og hygget sig hjemme i min gode ven Eriks hønsegård, er jeg aldrig i tvivl om at der er enorm forskel på den meget billige frosne fugl jeg kan købe i supermarkedets frysedisk og så den lækkerbisken jeg er så heldig at kunne sætte tænderne i til en god søndagsmiddag, hvor Charlotte og jeg har gået og puslet i køkkenet og inviteret gæster.

Alene størrelsesforskellen er enorm mellem Eriks fugle der har en slagtevægt over tre kilo og så den lille 1600 grams papkylling man kan købe enkeltvis eller i kasser til en uhyrlig lav pris. Men først og fremmest handler det altså om smagen! Når man først har tænderne i en af Eriks kyllinger er man solgt til stanglakrids. En papkylling bliver aldrig det samme igen!

Desværre er der ikke så mange der har adgang til de helt fantastiske kyllinger. Og når jeg ser på prisen må jeg også erkende at hvis den danske forbruger ikke vil betale særlig meget for fjerkræ, så bliver det vanskeligt at levere en ordentlig kvalitet. Jeg kan da også leve med at der er billige kyllinger på markedet, hvis bare man også har muligheden for et egentligt valg. Dog er det helt afgørende at den måde vi producere fjerkræ på ikke går på kompromis med folkesundheden.

I dag har Folketingets europaudvalg en sag på dagsordenen som vi i Danmark heldigvis er enige om at sige nej til. Forslaget handler nemlig om at tillade kemisk behandling af fjerkræ, for at sikre at det ikke indeholder sundhedsskadelige bakterier. Hvis sådan et forslag skulle blive gennemført i Europa ville det være et grundlæggende brud med princippet om at man skal bekæmpe smittefaren for eksempelvis salmonella ved kilden – altså hos producenterne.

Spørgsmålet er blevet aktuelt fordi man i USA har en anden tilgang til spørgsmålet. Her foretrækker man at beskytte forbrugerne ved at foretage kemisk behandling. Stort set alt fjerkræ i USA bliver derfor kemisk behandlet, hvorfor det ikke er muligt for de amerikanske producenter at eksportere til det europæiske marked.

Jeg er meget tilfreds med udsigten til at vi Europa kan samle et kvalificeret flertal for at fastholde den praksis vi har, hvor vi ikke acceptere kemisk behandling af fjerkræ. Også selvom det betyder at vi holder amerikansk fjerkræ ude af markedet.

For at fejre det, overvejer jeg om menuen på søndag skulle bestå af en af de føromtalte kyllinger.

www.benny-engelbrecht.dk

www.benny-engelbrecht.dk

Når Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary i morgen, torsdag den 31. juli, officielt besøger det tyske mindretal i Danmark bliver det en begivenhed der vil skrive sig over i historien. Det er første gang at den danske tronfølger aflægger mindretallet besøg og kun fjerde gang at det danske kongehus er på besøg – derfor er det også en helt særlig dag som bliver forberedt grundigt.

Og hvorfor skriver jeg nu om det? Fordi mindretallene nord og syd for grænsen er væsentlige bidragsydere til det grænseoverskridende samarbejde i det dansk/tyske grænseland og som sådan vigtige brikker i den vækst området har oplevet i de forløbne år. Derfor glæder det mig hver gang de to mindretal kan blive bekræftet i deres status som en integreret del af samfundet med en særlig egenart der ikke er en last, men en styrke for det omgivende samfund.

Den danske dronning besøgte første gang det tyske mindretal i 1986 og igen i 1998, sidstnævnte gang i forbindelse med besøget fra den tyske præsident Roman Herzog. Kronprinsens broder prins Joachim aflagde besøg ved mindretallet i 1997 og nu er turen altså kommet til kronprinseparret.
Det kongelige besøg vil naturligt bringe fokus på det tyske mindretal, ikke blot her i regionen, men i hele landet – og med vanlig tysk interesse for hvad det danske kongehus foretager sig, vil det også give stor opmærksomhed i vores sydlige nabolands trykte og elektroniske medier. Den opmærksomhed er fuldt fortjent og jeg kan blot i mit stille sind håbe på, at blot et par enkelte også vil benytte en smule spalteplads på hvorfor netop det dansk/tyske grænseland er så stor en succes målt med både fredens og samfundsvækstens målestok. Sønderjylland er med rette kaldt porten til Europa og tilsvarende må Schleswig-Holstein i Tyskland opfattes som porten til Skandinavien.

Det er ved lejligheder som disse kutyme at også repræsentanter for det officielle Danmark inviteres. Derfor vil også jeg deltage i det royale besøg som en blandt mange repræsentanter for Folketinget valgt i Sydjylland. Det er trods alt en opgave af den lettere slags. Den indebærer godt nok at indfinde sig i pænt (og varmt) tøj, men ellers blot et håndtryk og beleven konversation. Og alligevel er det med en særlig følelse at jeg vil deltage, vel vidende at det er en begivenhed der har umådelig stor betydning for alle i mindretallet og en begivenhed der vil blive husket i mange år. Jeg har en let opgave i morgen hvor den største udfordring bliver at huske etiketten og forsøge at undgå at spilde kaffen, men det er en brik i det store puslespil der betyder meget for anerkendelsen af en vigtig befolkningsgruppe – og derfor vil jeg deltage med ydmyghed og respekt for opgaven.

Læs mere om det tyske mindretal i Danmark her...

www.benny-engelbrecht.dk