Jubilæum – allerede?
9. nov 2008 19:48, Benny-Engelbrecht
Sidste år er længe siden, hedder titlen på Susan E. Hintons ungdomsroman fra 1972, men det kunne også være overskriften når jeg skal beskrive mit forgangne år. Og dog, for samtidig er det gået ufatteligt stærkt. Jeg synes næsten lige jeg er trådt ind over dørtrinnet på Christiansborg for første gang siden valget 13. november 2007, men også kun næsten.
Det er med andre ord tid, her kort før mit 1 års jubilæum som medlem af Folketinget, tid til at gøre status over det forgangne år og samtidig se lidt frem. Første og fremmest er jeg glad for at jeg meget hurtigt fandt en rutine i arbejdet som folkevalgt. På mange måder har jeg kunnet bruge min erfaring fra arbejdsmarkedet – og især de år jeg var selvstændig – som inspiration til at finde en god rytme i det jeg gør. For det er en meget selvstændig opgave at være MF’er. Der står ikke en chef udenfor kontoret om morgenen hvis man kommer for sent og der er heller ingen der coacher om arbejdsmetoder. Det giver frihed, men jeg er også glad for at jeg har været vant til at køre efter mine egne rutiner og sætter metodiske mål og delmål i mit arbejde.
Alligevel skal man dog også – det kan jeg vist roligt afslører – være sig helt bevidst om at der let kan opstå noget nyt, en aftale skal flyttes eller noget helt tredje kommer i vejen, så det man havde planlagt går helt fløjten. Med andre ord: Det jeg tror jeg skal i morgen holder ikke altid og jeg er for længst holdt op med at blive frustreret hvis det hele skal laves om. Det er faktisk også det der er med til at gøre det hele lidt sjovere.
Jeg har, som jeg også lovede efter valget, holdt min blog løbende opdateret – skrevet om stort og småt og mest om det politiske. Det vil jeg fortsætte med at gøre og selvom det i stadigt højere grad handler om det emner jeg beskæftiger mig mest med, nemlig forbrugerspørgsmål, så vil jeg også beskæftige mig med andre emner i fremtiden. I den sammenhæng vil jeg gerne sende en varm, varm tak til de mange der læser med på bloggen og kommer med kommentarer. Det er langt fra altid at I er enige med mig, men langt de fleste holder en sober tone. Det er jeg meget glad for!
Jeg vil også fremover bestræbe mig på at svare løbende på de kommentarer I kommer med. I skal i alt fald vi de at jeg læse det I skriver og jeg bruger det i vidt omfang til inspiration. For nylig resulterede en kommentar her på bloggen for eksempel i et udvalgsspørgsmål i Folketingets Erhvervsudvalg.
Jeg er også kommet på Facebook og er begyndt at videoblogge via Youtube. Facebook har givet en ekstra mulighed for at lade det jeg skriver komme ud til dem der kender mig, mens videobloggen er en mulighed for at supplere med en mere personlig vinkel på tingene. Her skal jeg især sende en varm tak til min assistent Christian der står for kameraet. Skulle der være en enkelt der synes at min videoblogs har lidt dogme-agtig karakter, skyldes at Christian har en forkærlighed for bevægelige kameragange og ja – det er som regel ”first-takes” som det hedder. Jeg dukker op, Christian starter kamera, jeg snakker og Christian stopper kamera. Det er jo ret enkelt.
Jeg vil ikke her udrede om de mange politiske sager jeg har involveret mig i – det kan I jo læse om i mine andre blogindlæg. Jeg vil dog gøre opmærksom på en lille smart feature der findes på Facebook: Del link. Den bruger jeg på den måde at når der ligger omtaler af noget af det jeg laver politisk, så linker jeg til det – det kunne være en artikel eller en pressemeddelelse. På den måde kan Facebook-brugere se de presseklip jeg selv har – en lille ekstra service hvis man ikke får nok af at følge med her på bloggen.
Og så til det spørgsmål jeg er blevet stillet et utal af gange: ”Er det som du havde håbet på, at blive valgt til Folketinget?”
Til det kan jeg kun sige: Nej. Det er meget mere end jeg havde turdet håbe på, ikke mindst fordi jeg allerede i mit første år på borgen har været så privilegeret at få et spændende ordførerskab.
Når jeg om fire dage kan fejre mit 1 års MF-jubilæum bliver det nu ikke med den store festivitas. I stedet bliver det tidligt gruppemøde, møde i trafikudvalget, møde i gruppebestyrelsen, frokostmøde med det danske mindretal i Tyksland, rundvisning med en gymnasieklasse fra Munkedal, paneldebat ved Sønderjydske Algemeine og endelig fuld forestilling om aftenen på årets Christiansborg-revy. Jo – sådan næsten en helt almindelig dag i arbejdsliv.
Og så er det altså lidt sjovt at tænke på, at mens jeg kan fejre 1 års jubilæum i år, så har det længst siddende medlem af tinget, Svend Auken, været medlem siden 1971 - da jeg altså var bare 1 år gammel. Se DET sætter tingene i et passende perspektiv.
Man skal ikke altid være den første, sagde jeg til mig selv, da jeg første gang overvejede at gå på det sociale netværk Facebook. Jeg var meget tidligt ude som bloggende politiker og når jeg så min kone over skulderen når hun var på Facebook kunne jeg godt se at jeg lige skulle vente til jeg havde lidt tid til overs i kalenderen. Den tid blev det så til nu, efter at sommer-roen så småt er begyndt at sænke sig over mig.
