Min mobiltelefon ringede onsdag formiddag: ”Hvad laver du torsdag?” Det var min energiske ven Jesper fra LO Ungdom i den anden ende. For mit indre blik så jeg mig selv sidde i den brændende sol på terrassen med Kjeld Hansens ”Det tabte land” og rigeligt koldt vand indenfor rækkevidde. ”Jeg har ingen faste planer – endnu,” svarede jeg som sandt var.

30 sekunder senere var planerne om Kjeld Hansens mastodontværk, som jeg kun har nået de første par kapitler af, lagt på hylden og i stedet stod den nu på en tur med LOs Jobpatrulje rundt i Sønderjylland.

Jobpatruljen kører i denne uge i Sønderjylland med tre hold, der besøger arbejdspladser hvor de snakker med unge under 18 år, for at oplyse dem om deres rettigheder som medarbejdere. Samtidig kan arbejdsgiverne få råd og vejledning.

Det fantastiske ved projektet er at det er andre unge der rådgiver. De arbejder alle frivilligt og har et kæmpe engagement. I går kørte jeg derfor rundt med Jesper og Mads, der dels havde en plan med virksomheder der var udpeget på forhånd og dels improviserede lidt undervejs.

”Der ligger da en grillbar! De kunne godt have en ungarbejder ansat”, udbrød Jesper – og jo minsandten, der var bid. Ikke blot arbejdede den unge alene, der var heller ikke styr på den lovpligtige APV.

Det var nu ellers ikke fordi der var store problemer der hvor vi kom frem. Der var i det store og hele styr på reglerne, de unge var blevet godt introduceret til deres arbejde og der blev udbetalt feriepenge. En anden interessant ting var at vi blev taget rigtig godt imod. Der var ingen sure miner eller negative udsagn. Dørene blev slået op og vi fik fred til at snakke med de unge ansatte i de 5 – 10 minutter der normalt tager for Jobpatruljen at gennemgå deres spørgeskema og svare de unge på spørgsmål. Hvis der skulle være behov for opfølgning på noget af det patruljen finder ud af under deres besøg, er det den respektive fagforening der tager over, så det ikke er de unge aktivister der skal stå med ansvaret.

Jeg spurgte naturligvis om den positive modtagelse kunne skyldes at jeg var med – ganske vist diskret i baggrunden, men med var jeg jo. Det kunne de afvise. Det er helt normalt at de blive modtaget så positivt. ”Det er jo ikke første gang Jobpatruljen kommer på besøg,” som Jesper sagde.

Det var meningen at Jobpatruljen skulle besøge 100 sønderjyske virksomheder i denne uge, men allerede torsdag var man langt forbi det tal. Det kunne jeg godt forstå efter at have oplevet Jesper og Mads i aktion. Det blev ikke sjusket med noget, men når et besøg var ovre og registreret korrekt var det hurtigt videre til næste stop.

Vi havde en aftale med en journalist ved middagstid og vi ville ikke komme for sent, så vi ankom i god tid til det aftalte sted. Der var et kvarter til aftalen. Inspireret af de unge aktivister foreslog jeg at aflægge en videoudlejningsforretning overfor besøg. Det var de med på. Der var skam også en ungarbejder ansat, men også her var der fuldstændig styr på det hele. Selv APV havde man styr på. ”Får du løn når du er syg?”, spurgte Jesper og lige det spørgsmål kom den unge medarbejder i tvivl om. ”Jeg har aldrig været syg!”, udbrød hun. En nærmere undersøgelse viste at også det var der styr på.

Og hvad kunne jeg så bruge det til? Havde det ikke været mere spændende at være med på en tur hvor vi havde afsløret et par storslemme arbejdsgivere? Folk der virkelig udnyttede unge medarbejdere på det groveste?
Nej – faktisk ikke. Jeg er utrolig glad for at have oplevet hvordan så mange arbejdsgivere behandlede deres medarbejdere rigtig godt. Undervejs fik jeg også snakket med et par arbejdsgivere der ikke lagde skjul på at de brugte ungarbejderne som en helt naturlig rekruttering af lærlinge. Konkurrencen om arbejdskraft er ganske enkelt sådan, at man er nødt til at sætte indsatsen ind så tidligt som muligt.

Jobpatruljen kører videre – også i dit område. Og husk hvis du støder på unge fra LO, så er det en vigtig opgave de er i gang med – så tag godt imod dem.

www.benny-engelbrecht.dk

Af Benny Engelbrecht, folketingskandidat og Benny Jensen, LO sektionsformand:

De fleste mennesker kan huske billeder for deres indre øje, af katastrofer der er blevet bragt i fjernsynet. Billeder af mennesker i nød, tårnhøje bølger der rammer en kyst, de urovækkende scener af et desperat kæmpende udgravningshold i et jordskælvsområde, et afrikansk barn med hule kinder og udspilet mave. Det er billeder, der ikke lader sig slette fra hukommelsen.
Det år hvor der er samlet flest private midler ind i Danmark var i 2005, efter tsunamien havde ramt Asien, kort efter julen 2004. Der blev fra hele verden stillet så mange midler til rådighed, at det endnu ikke har været muligt at bruge dem alle. Samtidig blev andre værdige formål desværre glemt.

Vi vil ikke moralisere eller løfte en pegefinger, for når verden rammes af katastrofer, bør vi følge vores naturlige instinkter og hjælpe. Man skal jo behandle andre, som man gerne selv vil behandles.
Fagbevægelsen i Danmark har valgt at støtte solidaritetsprojekter, der ikke fylder de danske tv-skærme. Der er desværre ingen medier, der interesserer sig for dem, der "bare" er fattige og har elendige arbejdsforhold.

I Region Syddanmark har fagbevægelsen valgt, at vi i dette forår vil støtte fagbevægelsen i Albanien, når projekt "Gør noget" løber af stablen.
Vort projekt går i al sin enkelthed ud på, at hjælpe den albanske fagbevægelse ind fra gaden, ved at støtte deres ønske om at få tag over hovedet.
Organisationens hovedkontor har ligget i centrum af hovedstaden Tirana, men de er nu tvunget ud af lokalerne. I henhold til de albanske love, skal regeringen kompensere med en anden bygning. Dette er ikke sket og ingen tror på, at den konservative regering i Albanien gør noget ved det. Den nye ejer har sat et tæskehold til at smide det albanske LO ud. Tæskeholdet har blandt andet smadret taget og ødelagt trappeopgangen, så bygningen nu reelt er ubrugelig.
Takket være en tidligere indsats fra den danske fagbevægelse, ejer det albanske LO en tillidsmandsskole i udkanten af Tirana. Her er der masser af plads, hvor der kan indrettes kontorer, men det kræver en grundig renovering at gøre lokalerne i brugbar stand. Det er det, vi vil hjælpe albanerne med og på denne måde støtte fagbevægelsen i et land, hvor der er særdeles hårdt brug for organisering og kamp for rettigheder til arbejdstagere.

Projektet skal sættes i gang umiddelbart efter afslutningen af indsamlingen den 1. maj og projektet kan fuldendes hvis det lykkes os at indsamle ca. 295.000 kr. ind til formålet.
Det albanske LO er politisk uafhængig, men i Europas fattigste land er organisationer, der kæmper for de mest basale rettigheder til arbejderne, ikke velset af hverken arbejdsgivere eller en borgerligt ledet regering. Det rammer alle dele af det albanske LO, der dækker forbund for transport, bygge- og anlæg, lærere, sundhedspersonale, industriarbejdere, telekommunikation, tekstil, kemi og mange andre faggrupper.
Vi opfordrer til, at alle fagligt engagerede i Syd- og Sønderjylland støtter den gode sag i solidaritet med arbejdere, der ikke har de samme rettigheder som vi har i Danmark. På alle større virksomheder vil faglige repræsentanter tage initiativ til at informere om projekt "Gør noget". Til og med 1. maj vil du kunne bidrage i de indsamlingsbøsser, der kommer rundt på arbejdspladser, i fagforeninger, banker og til faglige møder.
Der er ikke brug for store indbetalinger, men mange indbetalinger.

Vi anbefaler, at du støtter projektet og indsætter et pænt beløb på konto 5301 - 7821997 og mærker indbetalingen "Til Albanien". Vi har allerede indbetalt et beløb og håber at rigtigt mange vil følge vores eksempel.

Dette indlæg er bragt i forkortet udgave som Synspunkt i dagbladet JydskeVestkysten den 20. april 2007.

Læs mere om projektet på www.gornoget.dk

www.benny-engelbrecht.dk

I en tid hvor der som aldrig før er behov for medarbejdere på det danske arbejdsmarked er det naturligt at virksomhederne ser over grænserne. Som jeg har påpeget giver det i det sydlige Danmark nogle udfordringer der let kan overses, når fokus er på Øresundsregionen.

Imidlertid må iveren efter at skaffe tyskere til Danmark ikke overstige viljen til at bringe danske arbejdsløse i arbejde.

I Kolding har man i dag gennemført en messe for tyske ledige. Det er et udmærket initiativ, men arrangørerne har ifølge pressen ikke ville samarbejde med fagforeningerne 3F, HK og Dansk Metal - se DR Syd i dag...

Det er helt afgørende at indsatsen over for tysk arbejdskraft ikke overskygger viljen til at satse på danske medarbejdere. Det har endda ikke været muligt for fagforeningerne at få en informationsstand på messen - og det til trods for at en forudsætning for at tyskerne kan få arbejde i Danmark er at de arbejder på danske vilkår.

Jobmessen for tyskere er smart - men også lidt for smart.

Læs pressemeddelelse om messen her...

www.benny-engelbrecht.dk