25. Mar 2008 18:04, Benny-Engelbrecht
Den konservative MFer Mike Legarth var næsten overstrømmende da han inden påske fremhævede den konservative indflydelse i forhold til retsområdet. Det gjorde han i et indlæg i dagbladet JydskeVestkysten – og den fik ikke for lidt. Desværre er Legarths skønmaleri meget langt fra den virkelighed hans tidligere kolleger i politiet oplever.
I dagens udgave af JydskeVestkysten har jeg valgt at svare Mike Legarth på følgende måde:
Gør konservative Danmark tryggere?
Et trygt Danmark uden kriminalitet og terror – det er, hvad de konservative står for ifølge MF Mike Legarth.(JV 13.3.). Det klinger hult, når vi ved at politiet i 2008 skal tvangsopspare en halv procent af deres bevilling. Det betyder i praksis at finansloven samlet set giver nedskæringer – ikke forbedringer for politiet.
Legarth ved forhåbentlig godt, at politiet og domstolene lider under personalemangel. Legarth burde også vide, at menige politifolk og tillidsrepræsentanter i politiet har advaret: Politireformen er ved at køre af sporet.
Lovovertrædelser må lægges i store stakke, indtil der måske bliver tid til at se på, om man kan opklare dem, mens politifolk kører tusindvis af unyttige kilometre med arrestanter. Det er virkeligheden.
Kære Mike: Du har som konservativ aldeles ikke grund til at være tilfreds med finanslovsaftalen. Jeg vil gerne invitere dig med ud og besøge politiet i vores lokalområde. Dér kan du så opleve verden, som den ser ud og ikke, som konservative, vellønnede spindoktorer gerne vil have den til at se ud.
Jeg mener, at den forebyggende indsats og resocialiseringen er blevet forsømt. Det er mere lækkert for en konservativ justitsminister at åbne et nyt fængsel end at hindre 100 ynkværdige, tidligere stofmisbrugere i at få et tilbagefald til kriminalitet. Men årets finanslov med dens besparelser garanterer nærmest, at problemerne med politireformen vil vokse. Desværre.
Jeg har i øvrigt sammen med Venstres gruppeformand Hans Chr. Schmidt taget initiativ til at de folketingsmedlemmer der er valgt i Sydjylland vil blive indkaldt til et dialogmøde med politiet i Sydjylland senere på året.
benny engelbrecht, debat, engelbrecht, finanslov, folketinget, jv, konservative, kriminalitet, legarth, medie, politi, politik, politireform, sonderjylland, sydjylland, tryghed
|
kommentarer (0)
7. Feb 2008 10:08, Benny-Engelbrecht
Der er en tid til at græde og en tid til at le, hedder det. Tid til gråd må være nu, hvor det også er blevet tid for regeringen til at løbe lige så hurtigt fra sine valgløfter, som en hare fra en slange. Det viser forslaget til finansloven for 2008 meget tydeligt.
Det står også klart, at Socialdemokraternes valgslogan om velfærd frem for skattelettelser var langt mere end et slogan, det var den skinbarlige sandhed. For regeringens finanslovsforslag er et ideologisk valg om skattelettelser frem for velfærd.
Gennem hele valgkampen lovede Venstre og Konservative, at de sagtens kunne give befolkningen både højere velfærd og skattelettelser for mere end ti milliarder, men finanslovsudspillet fremstår som en ren tilståelsessag: Hvert et borgerligt ord om mere velfærd og lavere skat var valgflæsk og intet andet.
VK-regeringen vil pålægge samtlige ministerier at indefryse en pct. af deres driftsbudget. Det kan lyde af meget lidt, men i praksis vil det gøre det umuligt at løse en række problemer. Frem for alt virker det fuldstændig uigennemtænkt, at spare på politiet. Det har ikke skortet på garantier fra justitsministeren i kritikken af politireformen, men nu vil regeringen altså svække bekæmpelsen af kriminalitet ved at indefryse 119 millioner i Justitsministeriet. Selv uden besparelser giver vanskelighederne med politireformer så mange problemer i hverdagen for betjentene og borgerne, at vi må frygte det værste. Besparelserne vil få konsekvenser i form af færre betjente på gaden og ringere politibetjening for borgerne.
Siden valget har vi fået en ny finansminister – og vi er i sandhed gået fra Thors hammer til uløkkelige tider.
Dette indlæg er bragt i dagbladet JydskeVestkysten 7. februar 2007.
www.benny-engelbrecht.dk
benny engelbrecht, besparelser, engelbrecht, finans, finanslov, finansminister, folketing, folketinget, lars lokke, politik, socialdemokraterne
|
kommentarer (0)
6. Feb 2008 07:38, Benny-Engelbrecht
Regeringens finanslovsforslag for 2008 betyder i første omgang at motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg udskydes i 2 år. Det er en sag der betyder meget i det syd- og sønderjyske, ikke mindst fordi et kommende sønderjysk sygehus skal ligge ved den nye motorvej - hvis den altså kommer. Jeg udsendte derfor i går aftes nedenstående pressemeddelelse.
”Det er helt uforståeligt at motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg bliver et offer for regeringens finanslovsforslag,” siger socialdemokraten Benny Engelbrecht (MF), efter det står klart at vejen forsinkes mindst 2 år.
Benny Engelbrecht stiller sig helt uforstående over udskydelsen af projektet der blev endeligt vedtaget i forbindelse med finansloven for 2007. Planen var at motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg skulle indvies i 2012 som et såkaldt OPP projekt – en finansieringsform der betyder at private partnere deltager i projektet og dermed belaster finansloven ret begrænset.
”Det kommer helt bag på mig, at motorvejen udsættes. Netop ønsket om at have et pilotprojekt omkring OPP-modellen, har ellers haft stor bevågenhed,” siger Benny Engelbrecht og fortsætter: ”Tilbage står sønderjyderne nu og kan føle sig godt snydt. Først betalte vi selv for en del af vejen med penge fra det gamle amt, som regeringen sagde pænt tak for. Derefter har mange husejere måtte se deres huse forsvinde under gravemaskiners tromlen og nu må vi så se udsigten til motorvejen fortone sig i horisonten.”
Benny Engelbrecht vil torsdag tage kontakt til de borgerlige folketingsmedlemmer der er valgt i Sønderjylland, for at bede dem søge indflydelse på beslutningen.
”Vi kan konstatere at der i Danmark er råd til at give skattelettelser for milliarder, men ikke til at gennemføre de projekter der har været planlagt længe,” slutter Benny Engelbrecht.
Tilføjelse:
TV Syd bringer indslag om sagen her til aften. Venstres gruppeformand Hans Christian Schmidt udtaler, at han vil kontakte ministeren for at afklare eventuelle problemer. Det anser jeg som et positivt signal, som jeg vil holde Hans Chr. fast på. Jeg har allerede kontaktet Hans Chr. og samtidig påpeget at Aabenraa havn også er blevet overset i finansloven, da et beskedent beløb der ville sikre at havnen kunne blive en del af forsøget med modulvogntog, ikke er medtaget i finanslovsforslaget.
Se indslaget fra TV Syd her...
www.benny-engelbrecht.dk
aabenraa, benny engelbrecht, engelbrecht, finanslov, folketing, folketinget, hans chr schmidt, havn, indslag, kliplev, medie, motorvej, opp, politik, socialdemokraterne, sonderborg, sonderjylland, trafik, tv, tv syd, venstre
|
kommentarer (2)
12. Dec 2007 22:55, Benny-Engelbrecht
Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Vi sagde det igen og igen i valgkampen, med henvisning til at regeringen ønskede at forbedre velfærden samtidig med at man sænker skatten, Man kan ikke bruge pengene to gange. Vi påpegede det uansvarlige i at man ville kaste penge ud i forbrug og samtidig love guld og grønne skove for at blive genvalgt.
Desværre lykkedes strategien for regeringen. Man blev genvalgt. Men økonomien har det nu rigtig skidt – så skidt at der nu må skrides ind.
Jeg ved godt at man ikke bør sige det, men alligevel: Hvad sagde vi? Jeg vil tillade mig at være gammelklog, for der er faktisk noget at have det i.
I valgkampen er vi igen og igen blevet skudt løgne om boligskat i skoene, men sandheden er jo den at regeringen har benyttet den løgn for at skjule at man har givet uansvarlige skattelettelser, der truer den danske økonomi – og nu er man altså nødt til at stramme for at forhindre en egentlig krise. Det er dybt bekymrende og en ren tilståelsessag.
Allerede i går trak regeringen sit forslag om at hæve børnechecken med 400 millioner kroner om året – sandsynligvis som en direkte konsekvens af den skattelettelse man vedtog umiddelbart inden valgets udskrivelse.
At Danmark 4 år endnu kan se frem til en ørkenvandring med en borgerlig regering kan vise sig at blive meget dyrt.
www.benny-engelbrecht.dk
benny engelbrecht, engelbrecht, finans, finanslov, krise, okonomi, politik, regering, skat, skattelettelse, socialdemokraterne, stramning
|
kommentarer (2)
2. Sep 2007 18:40, Benny-Engelbrecht
Det finanslovsforslag Thor Pedersen fremlagde i denne uge har et stort hul i vejinvesteringerne. Helt nøjagtigt 265 millioner kroner skæres der ned på de danske veje i 2008 og oplægget for 2009 skærer yderligere 315 millioner – altså en samlet nedskæring på 845 millioner på to år. Det frygter min partifælle Anders Kronborg og jeg vil gå hårdt ud over udkantsområderne i Danmark.
I dagens Jyllands-Posten støttes dette synspunkt af regionsrådsformand Carl Holst, der dog mener at det også er vigtigt at holde fokus på infrastrukturkommissions arbejde. Jeg mener ikke at det ene udelukker det andet og Carl Holst vil naturligvis kunne finde mig i de arbejdsommes rækker når vi senere på året vil finde fælles fodslag mellem kommunerne, region Syddanmark og de landspolitiske repræsentanter fra regionen.
For yderligere information om denne sag kan du læse Jyllands-Postens artikel her...
Du kan også læse den pressemeddelelse Anders Kronborg og jeg har udsendt sammen...
www.benny-engelbrecht.dk
anders kronborg, benny engelbrecht, carl holst, engelbrecht, finanslov, hul, jyllands-posten, partipolitik, politik, region syddanmark, socialdemokraterne, sonderjylland, sydjylland, thor pedersen, trafik, trafikmafia, vej, veje
|
kommentarer (0)
8. Nov 2006 23:47, Benny-Engelbrecht
Det ligger en helt fast drejebog for danske finanslove under den nuværende regering. Der forhandles og sendes negative signaler om alle de forfærdelige ting oppositionen vil - uanset hvor gode de måtte være. Når spillet har kørt tilstrækkeligt længe gives der en milliard eller to til rene signalpolitiske tiltag der skal gavne Dansk Folkepartis omdømme og vupti en finanslov er på plads.
De tiltag Dansk Folkeparti kommer på banen med er dog langt fra særlig gennemtænkte. En glimrende eksempel er aftalen om at sodavandsafgiften skal sænkes. Ønsket med sænkningen er at imødegå grænsehandlen med sodavand. Jeg vil her slet ikke begynde at kommentere problemerne med overvægtige børn. Jeg blot påpege at idéen slet ikke holder vand.
Sodavandsafgiften i Danmark udgør 1,65 per liter sodavand. I Tyskland er der ingen sodavandsafgift. Tilsvarende er momsen i Tyskland på 16 %, mens den i Danmark er 25 %. Forskellen er altså langt større end en nedsættelse på sølle 30 øre per liter.
Samtidig skal man huske at debatten om sodavand faktisk ikke er født i grænseområdet. Det handler mere om de sorte sodavand der primært handles i hovedstadsområdet. Her hjælper ingen afgiftsnedsættelser mod det organiserede snyd med læskedrikke.
Det er trist at Dansk Folkeparti ikke bruger deres enorme indflydelse på en mere seriøs måde.
df, engelbrecht, finanslov, politik, regering, socialdemokraterne, sodavand
|
kommentarer (0)
6. Nov 2006 12:00, Benny-Engelbrecht
Dansk Folkeparti, De Radikale og regeringen har indgået aftale om brugen af Landsbyggefonden. Budskabet i medierne her til morgen lyder meget positivt, men det er blot tomme ord der skal dække over en tilståelsessag.
Ganske vist halveres det beløb der skal tages i Landsbyggefonden til nybyggeri, men det ændrer ikke på at det er lejernes opsparede penge der tages af.
Der er ingen tvivl om at den massive kritik der har lydt i den seneste tid har påvirket både regering og de to forligspartier der nu er med i aftalen. Ikke desto mindre holder man fast i at tage næsten 2 milliarder fra Landsbyggefonden i de kommende år. Man har med andre ord forsøgt at imødekomme kritikken, men uden for alvor at erkende at det man gør er forkert.
Samtidig er retorikken en helt anden fra både ministeren og de deltagende partier. Nu lyder det jo nærmest som de giver penge til de almennyttige boliger, når det der i virkeligheden sker er at de tager penge.
Socialministeren har selv fået udarbejdet en rapport om de almennyttige boliger. Denne rapport viser at der over de kommende tyve år er behov for investeringer for 161 nilliarder i forbedringer af de eksisterende byggerier.
Det træk der sker i Landsbyggefonden er derfor slet ikke rimeligt.
df, engelbrecht, finanslov, konservative, landsbyggefond, politik, radikalde, socialministeriet, tyveri, venstre
|
kommentarer (0)
8. Sep 2006 14:09, Benny-Engelbrecht
Det må være verdens korteste forhandlinger. Ja faktisk er forhandlingerne om finanslov slet ikke kommet i gang endnu og Thor Pedersen har allerede meldt klart ud at Socialdemokraterne ikke skal gøre sig forhåbninger om at komme med i en aftale.
Der er med andre ord lagt op til forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Det kan næppe være godt for hverken demokratiet eller velfærden.
Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-4831732.html
engelbrecht, finanslov, politik, socialdemokraterne, thor
|
kommentarer (1)
7. Sep 2006 06:57, Benny-Engelbrecht
Det er tid til at træffe en vigtig beslutning i Danmark. Hvad er det vi ønsker: Velfærd eller skattelettelser?
Uagtet at statsministeren og den nu afgående Jens Rohde har forsøgt at sige noget andet, står der i regeringsgrundlaget, at man vil arbejde for at gennemføre en skattelettelse i denne valgperiode. Da netop Anders Fogh har lagt så meget vægt på at han agter at gennemføre hvad han lover, er det meget vanskeligt at se, at det pludselig skulle ændre sig på skatteområdet.
Socialdemokraterne har nu fremlagt et gennemarbejdet forslag til finanslov der vil forbedre velfærden og styrke de hårdt pressede kommuners økonomi.
Forslaget rummer forslag for ialt 10,3 milliarder kroner - vel og mærke forslag der er finansieret krone for krone. Der er, for nu at bruge Anders Fogh Rasmussens mest forslidte udtryk, "ikke noget at komme efter". Der hæves ikke skatter i socialdemokraternes forslag!
Det er også på tide at se hvad Dansk Folkeparti er skabt af. De har velvilligt lagt stemmer til nedskæring efter nedskæring af velfærden. Det har ramt skoler, børnehaver, ældrepleje, sygehuse - og samtidig har partiet forsøgt at fremstå som specielt de ældres beskyttere.
Nu er der brug for mere end let-købte ældrechecks. Nu skal det virkelig vise sig om DF ønsker et velfærdssamfund eller om de fortsat vil støtte regeringens målsætning om skattelettelser.
De forestående finanslovsforhandlinger bliver særdeles interessante at følge. Viljen til samarbejde er der fra socialdemokraternes side, men om regeringen reelt har et ønske om et velfærds-Danmark er vanskeligt at forudsige.
Hele socialdemokraternes finanslovsforslag kan læses på dette link: http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=162395
engelbrecht, finanslov, politik, service, socialdemokraterne, socialdemokratiet, velfaerd
|
kommentarer (0)
30. Aug 2006 06:33, Benny-Engelbrecht
I går aftes deltog jeg i DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) Sønderborgs ordinære generalforsamling som indleder. Der var et flot fremmøde, også af helt nye ansigter og det tegner jo flot for fremtiden. DSU står afgjort stærkt i Sønderborg. Ved seneste kommunalvalg lykkedes det at få valgt Jesper Kock ind i det nye byråd - og meget flot indsats der ikke mindst skyldes de mange aktive DSUere.
Jeg havde derfor stor ros med til forsamlingen, ikke mindst til de mange der direkte har støttet mit kandidatur.
Det blev til en god snak om aktuelle landspolitiske begivenheder, ikke mindst finanslovsforslaget fra regeringen. Der var også en god debatlyst og det glæder mig altid at se den indsigt der er hos vores unge politisk aktive.
Allerede om en måneds tid vender jeg tilbage når DSU Sønderborg har inviteret mig til en medlemsaften. Jeg glæder mig allerede.
debat, dsu, engelbrecht, finanslov, politik, socialdemokraterne, socialdemokratiet
|
kommentarer (0)