Fogh vil mere brugebetaling
15. nov 2006 22:52, Benny-Engelbrecht
Skal danskerne betale mere for velfærden, ikke via skatten, men via brugebetaling? Det spørgsmål må vi til at stille os selv - om sider. For langt om længe kommer Anders Fogh Rasmussen på banen med hans synsvinkel på hvor Danmark skal hen. Det gør han i morgendagens Politiken hvor han er forfatter til en kronik.
Et af midlerne til at skaffe flere midler til de dårligst stillede skal være brugebetaling, ifølge det der offentliggjort forud. Læs mere her.
Det endelig blevet tydeligt at valget står mellem et solidaritetsprincip eller et skifte mod forsikring og brugerbetaling. Med andre ord et skifte mod et mere liberalt samfund.
Det kort og godt op til danskerne selv at beslutte hvilken retning de vil med deres land.
Den dagsorden Socialdemokraterne har stillet op har været valget mellem skattelettelser eller velfærd. Nu vil Anders Fogh Rasmussen sikkert påstå at man kan få begge dele samtidig. Velfærden skal så betales på anden måde end gennem skatten.
I min optik er den bedste løsning at vi hjælper hinanden solidarisk. Den bedste måde at sikre det på er at betale via skatten, ikke ved at skulle have tegnebogen op ved lægebesøg eller når der skal gøres rent af hjemmehjælpen.
Det bliver en særdeles spændende tid fra nu og de kommende år indtil næste valg, hvor netop velfærden vil blive en helt central del af den politiske diskussion. Tilsyneladende har statsministeren valgt en agressiv strategi, hvor han vil tage den svære debat i god tid inden valget i håb om at ride stormen af. Om denne strategi vil virke, må vi se.
I bund og grund tror jeg danskerne foretrække ikke at indføre mere brugebetaling og flere forsikringsordninger, men det vil den kommende tids debat vise.
