En række store fødevareproducenter har de seneste år skabt en ny, frivillig ernæringsmærkningsordning til fødevarer, som baserer sig på angivelse af portionsstørrelser. Mærket GDA dækker over begrebet ”guideline daily amount” eller på dansk ”vejledende dagligt indtag”.
GDA-mærkningen påstås at angive, hvor mange procent af fødevaren, som dækker en persons daglige behov, og fødevareproducenterne har kaldt ordningen for en ”forbrugervejledning”. Denne vejledning er imidlertid stærkt tvivlsom.

GDA bygger på definitionen af to værdier, portionsstørrelse og dagligt behov/maksimalt dagligt indtag. Disse varierer stærkt fra menneske til menneske, fra produkt til produkt og fra portion til portion. Industriens referenceværdi er de ”vejledende” daglige indtag for en gennemsnitskvinde.

Det gør GDA problematisk. Gennemsnitskvinden, -manden og -barnet har slet ikke de samme ernæringsbehov, ligesom der er store generelle forskelle på aldersgruppernes ernæringsbehov. Især for den anbefalede daglige dosis sukker er den realistiske GDA-værdi langt højere end den, der er angivet på de allerede eksisterende GDA-deklarationer.

GDA er derfor ubrugelig som et instrument, forbrugerne kan bruge til at vurdere næringsværdier og dermed fødevareindkøb. Mærkningen indeholder ingen vurdering af, om indholdet af fedt, sukker m.v. er enten højt, mellem eller lavt, eksempelvis ved en farvekode. Det er desuden urealistisk, at forbrugerne skulle være i stand til gennem GDA at holde rede på, hvad de spiser i løbet af en dag, og om deres næring er i overensstemmelse med det vejledende daglige indtag. Denne uanvendelighed er påvist i forbrugerundersøgelser fra de engelske forbrugeres organisation Which? og den tilsvarende hollandske Consumentenbond.

Der virker nærmest grotesk når man ser på en helt almindelig halv-liters Coca-Cola. Her holder man sig i GDA-deklarationen indenfor det tilladelige – produktet ser altså ud til at være OK. Men det skyldes alene at indholdet af flasken beregnes til 2 portioner. Med andre ord: Drikker man hele flasken, overskrider man anbefalet dagligt indtag!
Havde producenterne så udvist ansvar og kun solgt deres produkter i de anbefalede portionsstørrelser, så kunne man forstå det, men det gør man ikke.

GDA-mærket bør derfor fjernes fra danske fødevarer. GDA-deklarationen er utilstrækkelig, fejlagtig og vildledende. Jeg beklager dybt, at fødevareministeren har valgt en hel uholdbar holdning til GDA – og derfor ser jeg med tilfredshed frem til at et flertal udenom regeringen på onsdag pålægger ministeren at lægge en ny kurs.

www.benny-engelbrecht.dk

Der er sikkert en del danskere der i denne tid klør sig forundret i nakken over at de skal tage stilling til reklamer – igen. For de ca. 600.000 danskere der har haft et rødt ”Nej tak til reklamer”-klistermærke på deres postkasse eller brevsprække skal nemlig tage stilling til den nye ordning der træder i kraft den 27. april i år.

Med den nye ordning nulstilles alt, kan man sige, men det er også en sikring af at de der ønsker en nej tak ordning kommer i den rette kategori og vel at mærke er det ikke nok at der sidder et ældre klistermærke på døren, for systemet forudsætter at ens valg er registreret centralt.
Og lad os da lige se på hvad det er man har af valgmuligheder:

Du kan vælge intet at gøre. Så vil du modtage alle reklamer, aviser og telefonbøger.

Du kan vælge modellen ”Reklamer – Nej tak”. Med den får du ikke adresseløse reklamer, men du får lokale ugeaviser, telefonbøger, aftenskolekataloger og gratis aviser. Det er denne ordning der også kan kaldes ”den lille ordning”, som minder om den vi har i dag, bortset fra at nej tak skal overholdes. Udover at registrere dit valg centralt skal du sætte en rund mærkat ved din brevsprække eller på din postkasse.

Du kan vælge modellen ”Reklamer og gratis aviser - Nej tak”. Så vil du hverken få reklamer, lokale ugeaviser, telefonbøger, aftenskolekataloger eller gratis aviser. Denne ordning kan man også kalde ”den store ordning” eller slet og ret nej tak til alt. Udover at registrere dit valg skal du sætte en kvadratisk mærkat ved din brevsprække eller på din postkasse.

Uanset hvad gælder dit valg i to år eller indtil du flytter. Hvis du flytter til en ny bolig hvor der i forvejen er en ”Nej tak”-mærkat på døren er det altså ikke nok, du skal henvende dig på posthuset påny. Senere på året, i april, kan du også foretage valget hjemme fra din PC, når PostDanmark åbner en online tjeneste hvor du kan registrere dit valg af ordning.

Jeg kunne godt have tænkt mig en endnu bedre ordning – også gerne en hvor små erhvervsdrivende var med, men jeg har accepteret at dette er det bedste vi kunne få på nuværende tidspunkt. Jeg er glad for at samtlige partier i Folketinget har valgt at støtte op om aftalen og at den skal evalueres om et år. Jeg vil derfor samle alle synspunkter om ”Nej Tak”-ordningen op og anvende erfaringerne næste gang aftalen skal behandles.

Som svar på overskriftens spørgsmål må jeg dog konkludere at den nye ordning er langt bedre end den gamle fordi den nu er forpligtende og ikke blot vejledende.

www.benny-engelbrecht.dk

Illustrationerne på denne side stammer fra www.postdanmark.dk hvor du kan læse mere om ordningen.

Neutralmarineret kylling – det lyder ganske harmløst ikke sandt? I virkeligheden er det ikke meget marinade over det saltvand der pumpes ind i det fjerkræ der i køledisken kaldes neutralmarineret. I min lille verden er marinade noget man bruger når man skal tilføre smag. Så blander man krydderier med for eksempel lidt olie og lader sit kød eller grøntsagerne hvile i det.

Sådan er det bare ikke med neutralmarinade. Det tilfører intet til kødet – altså udover vand. Og skal man have rigtig meget vand – og dermed vægt – i kødet, så kan man benytte et lille trick. En lille hemmelig ingrediens i form af protein fra huden på grisen.

Sådan en kylling med masser af vand og lidt grisebasse-proteiner, det kunne man tro ville kræve en rimelig grundig forklaring på indholdsdeklarationen, men det er ikke tilfældet. I aften kan man på TV2 se dokumentation for problemerne i programmet Operation X.

Det er naturligvis helt uacceptabelt at danskerne ikke kan stole på den indholdsdeklaration de finder på kødet i køledisken. Derfor har min partifælle Bjarne Lausten og jeg da også indkaldt fødevareministeren i samråd i sagen. Det kan ganske ikke være rigtigt at danskerne skal finde sig i den slags vildledning.

Jeg skal nok vende tilbage til sagen her på bloggen.

www.benny-engelbrecht.dk

”Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det som man vil.” Sådan sang salig John Mogensen, og hans tekst viste sig desværre at være langtidsholdbar.

For det koster stadig kassen at være forbruger i Danmark. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske forbrugerpriser endnu engang sætter en beskæmmende europæisk rekord. De ligger faktisk ikke færre end 38 procent over gennemsnittet i EU. Næsthøjest ligger Irland, som med sine 25 procent over gennemsnittet imidlertid slet ikke er i nærheden af de danske forbrugerprisers himmelflugt.

Men hvorfor er det sådan? De høje priser kommer vel ikke ud af den blå luft. Nej, det gør de selvfølgelig ikke, og der er flere årsager til, at vi står øverst på medaljeskammelen.

For det første er det danske udvalg af varer begrænset og væsentligt mindre end i mange andre europæiske lande. Det betyder færre leverandører, og jo færre der er af dem, jo vanskeligere bliver det naturligvis for detailleddet at forhandle sig frem til lavere priser.

Ikke fordi vi skal have ondt af detailhandelen, for den er selv en anden væsentlig årsag til de høje danske forbrugerpriser. Når vi reelt har to store aktører på det danske dagligvaremarked, siger det sig selv, at priserne lettere kan holdes på et højt niveau.

Kræver planlægning

Samtidig er prisen ikke altid prisen, hvilket især de der har tid til at planlægge deres indkøb kan skrive under på. Hvis man minutiøst planlægger sit indkøb, kan man for eksempel forudse, hvornår i tilbudscirklen, ens favorit kaffemærke lige præcis optræder, og derefter købe et lager af kaffe til flere ugers forbrug.

Man må i den slags situationer med en vis ret kunne spørge om, hvad den reelle pris egentlig er på disse varer. Svaret er ikke nemt tilgængeligt, for butikkernes ”før-og-nu-priser” er en af de mere uigennemskuelige jungler på det danske marked.

De høje danske priser er ikke kun et problem på den daglige indkøbstur. Også samfundsøkonomisk skaber de problemer. Varehuset Magasin har således lige meldt ud, at der er langt færre svenskere i Magasins julehandel end tidligere år. Meget kunne tyde på, at de høje forbrugerpriser altså også går ud over de danske butikkers konkurrenceevne.

Og hvad kan vi så gøre ved det?

Socialdemokraternes forbrugerpolitik lægger op til, at det skal være mindre besværligt og mere gennemskueligt at handle i Danmark. Men forbedringerne kommer helt sikkert ikke af sig selv. Derfor bør de danske forbrugere stille krav til deres butikker om mere udvalg på hylderne og et mere overskueligt tilbudssystem.

Den indre jyde

Vi skal som forbrugere være mere bevidste. Det er os der vil købe og butikkerne der vil sælge. Måske skal vi til i højere grad at finde vores indre jyde frem. Og det er sagt i stor respekt, for jeg bor selv i Sønderjylland – trailernes hjemland. Vi danskere er meget gode til at krejle, når det gælder de store poster på vores budget, for eksempel boligen, bilen og vaskemaskinen. Men vores daglige indkøb er jo også pænt store poster i regnskabet.

Jeg påstår naturligvis ikke, at vi i det daglige kan stå i dagligvarebutikken og prutte om prisen på en liter mælk; men vi kan på det mere overordnede plan sagtens stille krav om en mere forbrugervenlig prispolitik.

www.benny-engelbrecht.dk

Hvis du er ude at rejse, dækker det gule sygesikringsbevis ikke længere hjemrejse, hvis du bliver syg. Så skal du selv betale din hjemtransport, og det kan blive en noget bekostelig affære. Reglerne ændredes den 1. januar sidste år, men det tyder på, at den informationskampagne, der har været kørt, slet ikke har været effektiv nok. Europæiske Rejseforsikring skønner nemlig, at 50.000 danskere står til at få sig noget af en overraskelse, hvis de skulle være så uheldige at blive syge på deres ferie. De har nemlig ikke købt en privat sygeforsikring, og derfor er de ikke dækkede ind, hvis uheldet skulle være ude på rejsen.

Når det drejer sig om så højt en antal danskere, der ikke har reageret på lovændringen, så tyder det på, at kommunikationen omkring de ændrede regler, ikke har været god nok. Derfor har jeg spurgt Sundhedsministeren, hvad han vil gøre ved det mangelfulde informationsarbejde, og dernæst hvad han vil gøre for de danskere, der tydeligvis ikke aner, at det gule sygesikringsbevis ikke dækker mere, og som kan se frem til kontant afregning, hvis de brækker et ben på skirejsen.

Sundhedsministerens svar var: INGENTING!
Så hurtigt kan den ged åbenbart barberes, når en Jakob Axel Nielsen er totalt og hamrende ligeglad med 50.000 danskere. Han argumenterer, at reglerne er der blevet oplyst om, og derfor er det borgernes eget ansvar at søge informationen, hvis de har behov for den. Ja, det giver god mening: Hvis du vil vide noget, du ikke vidste i forvejen, må du selv finde oplysningerne.

Det er selvfølgelig ikke godt nok, og det må ministeren redegøre nærmere for. Hvis sundhedsministeren ikke har formået at gøre sit arbejde godt nok, jamen så må han gøre det om.

Læs også Ekstra Bladets artikel om sagen her...

www.benny-engelbrecht.dk

Julen er først og fremmest forbrugernes fest. Det der med jesusbarnet i vuggen er alt sammen meget godt, men når først gaverne og maden og den gode vin eller øl kommer frem, så har børn, mødre og fædre alt muligt andet at tænke på. Der skal med andre ord købes. Gaver til store og små. Mad til den store guldmedalje og hvis vi ikke allerede (som jeg) har været så overskudsagtige at der er blevet bagt, ja s skal der også købes ind til det – og hvordan er det nu med det der potaske, hvad er det nu man skal bruge det til og har vi mon et halvt brev liggende fra sidste år?

Selvom jeg er forbrugerordfører er jeg hverken værre eller bedre end danskerne som de er flest. Jeg har såmænd ikke købt en eneste julegave endnu, selvom kalenderen skriger at der kun er få dage tilbage at gøre julehandlen i og derfor er jeg da også glad for at jeg kan nå at købe gaver på søndag, for lørdag er der familiebesøg og mandag venter arbejde (ja, man kan godt arbejde selvom der ikke er møder i folketingssalen). Og lad mig i den sammenhæng blot nævne, at det netop er muligt at handle ind alle søndage i december – helt uden at vi har skulle ændre et komma i den nuværende lukkelov.

Og står du ligesom jeg og har endnu ikke fældet skovens smukkeste træ (eller bare købt noget der kan gøre det ud for juletræ), så fortvivl ikke. For jeg kan give dig det bedste råd: Du når det du skal hurtigere hvis du giver dig god tid, end hvis du stresser rundt for at nå det hele. Forklaringen er den enkle at du så ikke kører hasarderet i bilen, du har overblik når du går rundt i forretningerne og skal derfor ikke tilbage fordi du glemte noget – og vigtigst af det hele: Juleindkøbet bliver en hyggelig oplevelse i stedet for helvedes forgård.

Så inden du skal ud i den store forbrugsfest, så stil dig op foran det nærmeste spejl. Hvis den person der ser tilbage på dig, skulle se lidt træt ud, skyldes det naturligvis bare forringet billedkvalitet. Se vedkommende dybt i øjnene og sig: ”Jeg har god tid og jeg glæder mig til jul”

Og når familien så er samlet, der bøvses og det der er værre, ungerne ikke kan forstå hvorfor pakkerne først skal åbnes når der er sunget et større eller mindre antal vers af et arsenal af julesange, så husk at det bedste ved julen trods alt er freden og roen. Måske ikke lige juleaften, men så næste dag, hvor det er helt OK at stå sent op og se ud på verden udenfor og tænke tilbage på de ”rigtige juleaftner” dengang vi var børn og det var hvid jul (for det var det jo dengang, hvis vi selv skal sige det).

Og skulle der så være en lille bøvlet ting, du bare ikke kan holde ud ved julen. Noget du har det bedre med at komme af med, så det er sat til side, så er kommentarfeltet her på bloggen altid modtageligt for dine tanker.

Rigtig god jul!

www.benny-engelbrecht.dk

Når jeg sætter tænderne i en lækker kylling, der har gået og hygget sig hjemme i min gode ven Eriks hønsegård, er jeg aldrig i tvivl om at der er enorm forskel på den meget billige frosne fugl jeg kan købe i supermarkedets frysedisk og så den lækkerbisken jeg er så heldig at kunne sætte tænderne i til en god søndagsmiddag, hvor Charlotte og jeg har gået og puslet i køkkenet og inviteret gæster.

Alene størrelsesforskellen er enorm mellem Eriks fugle der har en slagtevægt over tre kilo og så den lille 1600 grams papkylling man kan købe enkeltvis eller i kasser til en uhyrlig lav pris. Men først og fremmest handler det altså om smagen! Når man først har tænderne i en af Eriks kyllinger er man solgt til stanglakrids. En papkylling bliver aldrig det samme igen!

Desværre er der ikke så mange der har adgang til de helt fantastiske kyllinger. Og når jeg ser på prisen må jeg også erkende at hvis den danske forbruger ikke vil betale særlig meget for fjerkræ, så bliver det vanskeligt at levere en ordentlig kvalitet. Jeg kan da også leve med at der er billige kyllinger på markedet, hvis bare man også har muligheden for et egentligt valg. Dog er det helt afgørende at den måde vi producere fjerkræ på ikke går på kompromis med folkesundheden.

I dag har Folketingets europaudvalg en sag på dagsordenen som vi i Danmark heldigvis er enige om at sige nej til. Forslaget handler nemlig om at tillade kemisk behandling af fjerkræ, for at sikre at det ikke indeholder sundhedsskadelige bakterier. Hvis sådan et forslag skulle blive gennemført i Europa ville det være et grundlæggende brud med princippet om at man skal bekæmpe smittefaren for eksempelvis salmonella ved kilden – altså hos producenterne.

Spørgsmålet er blevet aktuelt fordi man i USA har en anden tilgang til spørgsmålet. Her foretrækker man at beskytte forbrugerne ved at foretage kemisk behandling. Stort set alt fjerkræ i USA bliver derfor kemisk behandlet, hvorfor det ikke er muligt for de amerikanske producenter at eksportere til det europæiske marked.

Jeg er meget tilfreds med udsigten til at vi Europa kan samle et kvalificeret flertal for at fastholde den praksis vi har, hvor vi ikke acceptere kemisk behandling af fjerkræ. Også selvom det betyder at vi holder amerikansk fjerkræ ude af markedet.

For at fejre det, overvejer jeg om menuen på søndag skulle bestå af en af de føromtalte kyllinger.

www.benny-engelbrecht.dk

www.benny-engelbrecht.dk

Juleaften er tid til traditioner. For nogen betyder det flæskesteg, for andre gås eller kalkun, men for rigtig mange mennesker hedder traditionen and. Derfor er netop tiden op til Mortens-aften og juleaften de to helt store i for salg af ænder i detailbranchen. Imidlertid er det ikke altid en helt frisk and man støder på.

Sidste år kunne Børsens Fødevaremagasin afsløre at ænderne i fryseboksen kan have oplevet både en og to juleaftener inden de lander hjemme hos forbrugerne. Hvis frysekæden ikke har været brudt behøver det ikke være et sundhedsproblem, men man kan opleve at en god fed and bliver harsk og det er bestemt ikke nogen gourmet-oplevelse.

Det helt store problem er, at da Børsen bragte sine afsløringer var fødevareminister Eva Kjer Hansen meget hurtigt ude og melde med en løsning. Og det faktisk en løsning jeg synes er udmærket, nemlig at sætte en dato for hvornår anden er slagtet på pakningen. Det vil give forbrugerne et helt klart valg.
I dag kan Børsen dog afsløre hvad ministeren har opnået i sagen: Intet!
Det er på ingen måde acceptabelt. Når en minister kommer med så klare meldinger som fødevareministeren er kommet med i denne sag, er det ikke i orden at der går et år uden nogen form for fremskridt og uden at Folketingets fødevareudvalg er blevet orienteret om eventuelle problemer med den lovede indsats.

Derfor har jeg indkaldt ministeren i samråd i sagen. Et samråd der vil blive afholdt den 10. december – med andre ord inden jul, men ikke tids nok til at forbrugerne kan vide sig sikre på deres juleands årgang.

Du kan se den videoblog jeg i dag har lavet om sagen – nu med gummiand til ministeren.

www.benny-engelbrecht.dk

Forbrugerombudsmanden lavede i sidste uge en glimrende aftale om en ny ”Nej tak til reklamer”-ordning. Aftalen vil gøre det meget lettere for den enkelte dansker selv at bestemme over hvad der skal i postkassen. Imidlertid ser det nu ud til at der kan komme problemer med denne ordning.

Årsagen er, ifølge Politiken, at Dansk Erhverv ikke vil acceptere at ordningen omfatter telefonbøger.
Jeg er meget betænkelig ved udsigten til at man springer i målet på denne aftale der sandt at sige har været længe undervejs. Derfor er jeg også glad for at Forbrugerombudsmanden holder fast i den aftale der er lavet. Det kan sagtens ske at der skal finde justeringer sted af ordningen, men der skal man huske på at det allerede er aftalt at der skal ske en evaluering om et år.

Derfor er min opfordring meget enkel: Tag jer sammen. Få ordningen sat i gang og lad os se resultaterne. Hvis det ikke sker, vil jeg ikke være det mindste bekymret ved at ophæve den frivillige aftale til lov, så det skal overholdes.

Læs Politikens omtale af ordningen...

Se min videoblog fra i dag om sagen...

www.benny-engelbrecht.dk

Efter sigende er Danmark ret enestående, fordi dagligvarehandlen sender farvestrålende og husstandsomdelte tilbudsaviser ud til lokalområdet. Men mange forbrugere synes ikke om den ugentlige avis, så de har et mærkat ”reklamer – nej tak” på postkassen eller i brevsprækken. Alligevel har mange fået proppet en uønsket reklameavis ind.

Normalt skal denne besked respekteres, men indtil nu har tilbudsavisernes udgivere kunnet kræve, at tryksagen alligevel blev stoppet i brevkassen. Det stopper fra 1. maj 2008 til mange forbrugeres store glæde. De har nemlig med god grund ikke begrebet, hvorfor udgiverne af reklamerne ikke tog et nej for et nej.

Forbrugerne kan fra maj nu vælge mellem at sige nej tak kun til uønskede reklamer eller nej tak til både reklameaviser og gratisaviser. Problemet med uønskede tryksager er nok lidt mindre nu, hvor én gratis, husstandsomdelt avis er gået ned, og den anden er blevet trafikavis. Men det ændrer ikke ved, at forbrugeren nu har fået en rettighed, der burde være indlysende: At kunne afvise uønskede tryksager.

Ordningen er frivillig, men den gælder altså for alle for distributører af reklame- og gratisaviser, og den er blevet til med Forbrugerrådets og Forbrugerombudsmandens bistand. Lad os gå ud fra, at distributørerne så ikke bare lægger deres tryksager ved siden af postkassen eller i trappeopgangene til fri afbenyttelse, for det var jo ikke meningen.

Det er dog en fortræffelig ordning, som forbrugerne skulle have haft for længe siden. Det er bare ærgerligt, at det har varet flere år med at presse en fornuftig ordning igennem.

Og skulle du tænke: Gad vide hvad forbrugerordføreren selv gør? Ja, så kan jeg sige at jeg har et "Nej tak"-skilt på døren i min lille københavnerlejlighed, mens jeg ofte ser reklamerne igennem hjemme i Adsbøl - både for at finde gode tilbud og for at holde øje med hvad butikkerne finder på.

www.benny-engelbrecht.dk

Sidste år er længe siden, hedder titlen på Susan E. Hintons ungdomsroman fra 1972, men det kunne også være overskriften når jeg skal beskrive mit forgangne år. Og dog, for samtidig er det gået ufatteligt stærkt. Jeg synes næsten lige jeg er trådt ind over dørtrinnet på Christiansborg for første gang siden valget 13. november 2007, men også kun næsten.

Det er med andre ord tid, her kort før mit 1 års jubilæum som medlem af Folketinget, tid til at gøre status over det forgangne år og samtidig se lidt frem. Første og fremmest er jeg glad for at jeg meget hurtigt fandt en rutine i arbejdet som folkevalgt. På mange måder har jeg kunnet bruge min erfaring fra arbejdsmarkedet – og især de år jeg var selvstændig – som inspiration til at finde en god rytme i det jeg gør. For det er en meget selvstændig opgave at være MF’er. Der står ikke en chef udenfor kontoret om morgenen hvis man kommer for sent og der er heller ingen der coacher om arbejdsmetoder. Det giver frihed, men jeg er også glad for at jeg har været vant til at køre efter mine egne rutiner og sætter metodiske mål og delmål i mit arbejde.

Alligevel skal man dog også – det kan jeg vist roligt afslører – være sig helt bevidst om at der let kan opstå noget nyt, en aftale skal flyttes eller noget helt tredje kommer i vejen, så det man havde planlagt går helt fløjten. Med andre ord: Det jeg tror jeg skal i morgen holder ikke altid og jeg er for længst holdt op med at blive frustreret hvis det hele skal laves om. Det er faktisk også det der er med til at gøre det hele lidt sjovere.

Jeg har, som jeg også lovede efter valget, holdt min blog løbende opdateret – skrevet om stort og småt og mest om det politiske. Det vil jeg fortsætte med at gøre og selvom det i stadigt højere grad handler om det emner jeg beskæftiger mig mest med, nemlig forbrugerspørgsmål, så vil jeg også beskæftige mig med andre emner i fremtiden. I den sammenhæng vil jeg gerne sende en varm, varm tak til de mange der læser med på bloggen og kommer med kommentarer. Det er langt fra altid at I er enige med mig, men langt de fleste holder en sober tone. Det er jeg meget glad for!
Jeg vil også fremover bestræbe mig på at svare løbende på de kommentarer I kommer med. I skal i alt fald vi de at jeg læse det I skriver og jeg bruger det i vidt omfang til inspiration. For nylig resulterede en kommentar her på bloggen for eksempel i et udvalgsspørgsmål i Folketingets Erhvervsudvalg.

Jeg er også kommet på Facebook og er begyndt at videoblogge via Youtube. Facebook har givet en ekstra mulighed for at lade det jeg skriver komme ud til dem der kender mig, mens videobloggen er en mulighed for at supplere med en mere personlig vinkel på tingene. Her skal jeg især sende en varm tak til min assistent Christian der står for kameraet. Skulle der være en enkelt der synes at min videoblogs har lidt dogme-agtig karakter, skyldes at Christian har en forkærlighed for bevægelige kameragange og ja – det er som regel ”first-takes” som det hedder. Jeg dukker op, Christian starter kamera, jeg snakker og Christian stopper kamera. Det er jo ret enkelt.

Jeg vil ikke her udrede om de mange politiske sager jeg har involveret mig i – det kan I jo læse om i mine andre blogindlæg. Jeg vil dog gøre opmærksom på en lille smart feature der findes på Facebook: Del link. Den bruger jeg på den måde at når der ligger omtaler af noget af det jeg laver politisk, så linker jeg til det – det kunne være en artikel eller en pressemeddelelse. På den måde kan Facebook-brugere se de presseklip jeg selv har – en lille ekstra service hvis man ikke får nok af at følge med her på bloggen.

Og så til det spørgsmål jeg er blevet stillet et utal af gange: ”Er det som du havde håbet på, at blive valgt til Folketinget?”
Til det kan jeg kun sige: Nej. Det er meget mere end jeg havde turdet håbe på, ikke mindst fordi jeg allerede i mit første år på borgen har været så privilegeret at få et spændende ordførerskab.

Når jeg om fire dage kan fejre mit 1 års MF-jubilæum bliver det nu ikke med den store festivitas. I stedet bliver det tidligt gruppemøde, møde i trafikudvalget, møde i gruppebestyrelsen, frokostmøde med det danske mindretal i Tyksland, rundvisning med en gymnasieklasse fra Munkedal, paneldebat ved Sønderjydske Algemeine og endelig fuld forestilling om aftenen på årets Christiansborg-revy. Jo – sådan næsten en helt almindelig dag i arbejdsliv.

Og så er det altså lidt sjovt at tænke på, at mens jeg kan fejre 1 års jubilæum i år, så har det længst siddende medlem af tinget, Svend Auken, været medlem siden 1971 - da jeg altså var bare 1 år gammel. Se DET sætter tingene i et passende perspektiv.

www.benny-engelbrecht.dk

Sterlings konkurs for nylig understreger behovet for at udvide rejsegarantifondens dækning. Tusindvis af danskere har mistet surt sammensparede penge på det krakkede flyselskab, fordi rejsegarantifonden kun dækker pakkerejser - fly og hotel der er købt samlet - og ikke hvis man køber flyrejsen et sted og hotel et andet sted.

Ekstra surt bliver det når man husker, at tidligere Familie- og Forbrugerminister Henriette Kjær satte spørgsmålet om en udvidelse af rejsegarantifonden på dagsordenen i 2004. Havde regeringen blot fulgt sin egen ministers anbefalinger fra dengang, havde vi ikke haft de problemer, vi netop har oplevet. Derfor klinger det hult når ministeren med ansvaret for forbrugerspørgsmål, Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen udtaler sig positivt om bedre forhold for de rejsende. Det var som bekendt den samme Espersen der for få måneder siden, på det konservative landsmøde, tordnede mod den socialdemokratiske barnepigementalitet.

Jeg erkender gerne, at det er god socialdemokratisk politik at sikre forbrugerne bedst muligt – men det er langt fra kun os der ønsker en god beskyttelse. Derfor er jeg glad for, at et flertal i Folketinget uden om regeringen, er parat til at stemme et forslag om en udvidet dækning af rejsegarantifonden igennem. Der skal ikke herske tvivl om at vi er skuffede over, at regeringen har fejlet at handle på dette område. Ved at glemme at udvise rettidig omhu og lytte til sine egne eksperter, har regeringen derfor gjort sig skyldig i svigt af danske forbrugere. Husk at det langt fra alene handler om de penge der er mistet. Meget tyder på at Sterling til det sidste solgte meget store mængder rejser, vel vidende, at de var på vej mod et kollaps. Det kunne også have været undgået med en rejsegarantifond, der som bekendt også har til opgave at holde øje med økonomien i de enkelte selskaber i branchen.

Jeg kan sagtens forstå de mange forbrugere,  der har kontaktet mig og mange af mine partifæller i denne sag. De kan ikke forstå, at man ikke kan hjælpe de rejsende, når man nu kunne lave en garanti til det danske finansielle system. Dertil må jeg understrege at der er et meget klart sted at pege kritikken hen: Den nuværende regering har ikke handlet da den skulle – dermed bærer den et medansvar for den ulykkelige situation de mange Sterling-kunder nu er kommet i.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har fået mange henvendelser i den forgangne uge, efter Sterlings konkurs. Og tak for det. Der er en del der har mistet penge de havde indbetalt for rejser og derfor vil jeg gerne komme med en lille oplysning til de mange der er kommet i den ulykkelige situation.

For det første kan man på Forbrugerrådets hjemmeside finde en del praktiske oplysninger om hvordan man skal forholde sig, men der er også ved at blive dannet en sammenslutning af danskere der har mistet penge. Dette kan man læse mere om i dagens udgave af Jyllands-Posten.

Hvis du skal rette krav mod Sterling skal du rette henvendelse til boets kuratorer. Dit krav skal indeholde:

• Navn og adresse
• Pris på billetten
• Dato for købet
• Kopi af kvittering

Du er naturligvis stadig meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har informationer du synes jeg skal være særlig opmærksom på.

www.benny-engelbrecht.dk

Med flyselskabet Sterlings konkurs er mange desværre fanget i udlandet og endnu flere mister deres penge. Senere i denne uge fremsætte jeg et beslutningsforslag om at udvide rejsegarantifondens dækning, men vi også gerne høre om oplevelser i forbindelse med Sterlings krak.

Du er velkommen til at sende mig mail eller skrive direkte i kommentarfeltet her på bloggen, hvis du har oplevelser med at være strandet eller miste penge i forbindelse med Sterlings konkurs.

Her er den pressemeddelelse jeg udsendte tidligere i dag om vores forslag om udvidelse af rejsegarantifondens dækning:

S: Flyrejsende skal sikres

- Når man køber pakkerejser er man sikret, hvis rejseselskabet går konkurs, men det er man ikke, hvis man køber rejse og hotel hver for sig – og det gør flere og flere danskere. Derfor er tiden inde til at udvide rejsegarantifondens dækning, mener Socialdemokraterne.

Det siger Socialdemokraternes forbrugerordører Benny Engellbrecht på baggrund af Sterlings konkurs.

-Vi har flere gange set, at  kunder stod med håret i postkassen. De har handlet med et rejsebureau netop for at have sikkerhed, og det må vi sikre, at de kan få fremover, siger han.

Socialdemokraterne er derfor klar med et beslutningsforslag, der skal sikre dækning for de kunder, der ikke kun køber pakkerejser.

www.benny-engelbrecht.dk

Den finansielle krise betyder at det bliver sværere at få lån i banken uden sikkerhedsstillelse. Bankerne er blevet mere forsigtige og det betyder at de virksomheder der lever af at låne ud uden sikkerhedsstillelse nu kan se frem til en stigende efterspørgsel. Disse virksomheder tilbyder lån der i deres reklamer kan se meget tilforladelige ud, men når man dykker ned i dem er det gerne med skyhøje renter.

På få minutter kan man på en hjemmeside klikke sig frem til lån i størrelsesordenen 200 – 300.000 kroner. Og renterne, målt i årlige omkostninger i procent (ÅOP), drøner mod himlen afhængig af om man kan stille sikkerhed.

I weekenden kunne Ritzau berette hvordan branchen kan melde om en kraftig øget interesse for deres produkter og det fik mig til at melde at Socialdemokraterne vil genfremsætte forslag om at indføre et loft over ÅOP.
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i andet kvartal 2008 har optaget forbrugslån for godt 21 milliarder. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit skylder 3900 kroner på de typisk dyre forbrugslån, hvilket er en stigning på 11,3 procent i forhold til samme tid 2007. Når branchen melder om en kraftigt øget interesse, skal det altså ses på baggrund af at markedet i forvejen er i voldsom vækst og nu åbenbart vokser mere.

Udlånsfirmaer, der har høje ÅOP på deres udlån, udgør et problem. Det er virksomheder, der åbent reklamerer med, at det er let og hurtigt at optage lån, og som ofte har produkter, hvor de samlede udgifter til lånet er indviklede at overskue. Hvor de fleste banker har ÅOP mellem 5 og 15 pct. på forbrugslån, har de fleste forbrugslån af f.eks. typen kviklån ofte en ÅOP på over 30 pct.

De meget høje ÅOP har ofte den direkte konsekvens, at låntager fanges i en negativ gældsspiral, hvor det bliver vanskeligere og vanskeligere at betale de løbende afdrag. Det er næppe et tilfælde at antallet af danskere, der står registreret som dårlige betalere i RKI, nærmest er eksploderet i de seneste 6-7 år.

Det kan undre at Danmark ikke allerede har regler for hvor høj renten må være, for ser vi på lande som Tyskland, Italien og Holland har de for længst indført regler i stil med det socialdemokraterne foreslår. Det borgerlige Danmark har flere gange gentaget at man ønsker et frit marked og at der ikke er nogen der vil låne penge hvis renten er for høj, men der tager de borgerlige fejl. Danskerne tager nemlig de hurtige lån som aldrig før.

Jeg håber at det vil være muligt at skabe bred forståelse i Folketinget for at det også er nødvendigt at have regulering med det grå lånemarked, for det er da kun kyniske spekulanter og inkassobranchen der kan have interesse i at danskerne tager lån med skyhøje renter.

www.benny-engelbrecht.dk

Når du afleverer et flimrende fjernsyn, en skrantende mobiltelefon eller en defekt brødrister indenfor garantiperioden, kan du støde på at skulle betale et gebyr for at få undersøgt hvad årsagen til defekten er. Gebyret skal fungere som en slags forsikring for butikken i det tilfælde at du selv er skyld i defekten og det derfor er dig der skal klare omkostningen.

Problemet er at undersøgelsesgebyret er med til at udhule din reklamationsret, fordi du afkræves betaling for noget du burde være i din gode ret til at få udført uden videre. Dette undersøgelsesgebyr mener jeg at der er god grund til at se nærmere på og har derfor fulgt nøje med i den kampagne Forbrugerrådet har iværksat. Her viser det sig at ganske mange virksomheder har valgt helt at droppe deres undersøgelsesgebyr. Der er åbenbart ikke så mange grunde til at bevare det når der først kommer fokus på det.

Jeg stillede først den tidligere erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen og nu den nuværende ditto, Lene Espersen, et spørgsmål om netop gebyrerne. Jeg spurgte direkte om ministrene ville arbejde for en afskaffelse af undersøgelsesgebyret, men det har jeg nu fået ord fra dem begge om at det er udelukket.

Som købeloven er skruet sammen sikrer den forbrugerne 2 års reklamationsret. Det betyder for eksempel at forbrugerne i op til 2 år efter de har købt en vare, der viser sig at have en medfødt fejl, har ret til at få den ombyttet til en ny – eller at få fejlen repareret gratis og uden besvær.
Det er i langt de fleste tilfælde umuligt for forbrugeren at bevise, hvad en fejl på varen skyldes, hvorfor man skal have det undersøgt på et værksted. Imidlertid har forbrugeren ikke frihed til at vælge hvor den defekte vare skal undersøges – det bestemmer sælgeren.

Hvis forbrugeren reklamerer skal det ske i butikken, hvor varen er købt. Derfor er forbrugeren tvunget til at acceptere risikoen for at få en regning for undersøgelsen, svarende til det undersøgelsesgebyr butikkens værksted kræver. Og man kan jo stille spørgsmålstegn ved, om en sådan undersøgelse altid er helt uvildig.

Konsekvensen af undersøgelsesgebyrerne er reelt en udhuling af forbrugernes reklamationsret. Derfor vil jeg fortsat arbejde for at få skabt bedre rammer om undersøgelsesgebyrer. På baggrund af det seneste svar jeg har modtaget fra Erhvervs- og Økonomiministeren vil jeg samle yderligere eksempler på problemstillingen.

Har du eksempler på uretfærdige undersøgelsesgebyrer er du meget velkommen til at skrive her på bloggen eller kontakte mig.

Se også min videoblog om undersøgelsesgebyrer...

www.benny-engelbrecht.dk

Fødevarestyrelsen udgiver hvert år en rapport der viser udviklingen i fund af pesticidrester i frugt og grønt i Danmark. I går udgav styrelsen en status for 2007, der desværre viser en ikke ubetydelig fremgang i fundet af pesticidrester.

Lad det dog være sagt med det samme – og her er jeg helt enig med Fødevarestyrelsen – det betyder ikke at man skal lade være med at spise frugt og grønt, men rapporten har dog en anden meget væsentlig konklusion. Der er nemlig ikke fundet pesticidrester i nogen af de økologisk dyrkede frugter og grøntsager. Med andre ord har danske forbrugere et valg, når de skal vælge hvad de vil spise selv og ikke mindst hvad de vil servere for deres børn og børnebørn. Vælger man økologisk er man sikker på at der ikke er pesticidrester overhovedet. Problemet er dog at der fortsat er et for lille udvalg af økologisk frugt og grønt – samtidig med at priserne er relativt høje, selvom satsningen på økologi hos nogle af discountkæderne har gjort en forskel.

Et andet, ikke uvæsentligt, element i rapporten er den forholdsvis store forskel der er på dansk og udenlandsk frugt, når det handler om fund af pesticidrester over grænseværdierne. Her ligger dansk frugt altså rigtig godt med, så selvom rapporten ikke er den mest positive læsning, går det dog ikke kun skidt.

Du kan læse hele rapporten her...

Du kan læse Politikens omtale af rapporten i denne artikel...

www.benny-engelbrecht.dk

For nylig oplevede vi et af de største rejsebureau krak i mange år, da Øster Lindet rejser lukkede. Mange kunder der troede de var sikret mistede i den forbindelse deres penge.

I dag har jeg udsendt nedenstående pressemeddelelse og du kan også se det indslag der blev vist på TV2 Nyhederne i går aftes.

S: Rejsegarantifonden skal styrkes

Når man køber pakkerejser er man sikret hvis rejseselskabet går konkurs, men det er man ikke hvis man køber rejse og hotel hver for sig – og det gør flere og flere danskere. Derfor er tiden inde til at udvide rejsegarantifondens dækning mener socialdemokraterne.

-Vi så efter Øster Lindet Rejsers krak, at flere hundrede kunder stod med håret i postkassen. De har handlet med et rejsebureau, netop for at have sikkerhed og det må vi sikre at de kan få fremover, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.

I sidste måned fremsatte socialdemokraterne et flyrejseudspil der skal sikre forbrugerne bedre og de tanker fik umiddelbart opbakning fra Dansk Folkeparti og Venstre. Derfor vil Benny Engelbrecht tage forslaget om en udvidelse af rejsegarantifonden med, når partierne skal drøfte en bedre sikkerhed for de rejsende.

-Det bedste vil naturligvis være hvis branchen frivilligt er med på at der oprettes en garantifond, der også dækker flyrejser og ophold i udlandet, men efter det seneste krak i rejsebranchen er vi parat til at gå langt for at sikre de rejsende, siger Benny Engelbrecht.

Socialdemokraterne har opfordret økonomi og erhvervsministeren til at indkalde Folketingets partier til drøftelser af de rejsendes rettigheder.

Se også min videoblog fra i går aftes...

www.benny-engelbrecht.dk

I morgen indledes den socialdemokratiske kongres i Ålborg. En af nyskabelserne bliver det nye forbrugernetværk for alle forbrugerinteresserede medlemmer af partiet. Netværket introducerer vi for de kongresdelegerede, men det er langt fra de delegerede alene der kan være medlemmer – der er plads til alle der har lyst til at bidrage.

Kort sagt er tanken med forbrugernetværket at samle ressourcepersoner, aktivister og andre med interesse i forbrugerspørgsmål, der er medlem af socialdemokraterne, i et uformelt netværk hvor nye idéer kan prøves af og debatarrangementer kan blive organiseret.

Arbejdet i netværket kommer altovervejende til at foregå via mail og internet. Så det bliver ikke et netværk for folk der foretrækker lange møder med lunken kaffe eller lange rejser fra den ene ende af landet til den næste. Online er et nøgleord.

Netværket er som sagt alene for socialdemokrater, men det betyder ikke at jeg fremover vil undlade at benytte blandt andet denne weblog til at være i dialog med forbrugerinteresserede fra nær og fjern. Debatten fortsætter også i cyberspace.

Vil du vide mere om det nye socialdemokratiske forbrugernetværk, så send en email til mig og skriv S-Forbrugernetværk i emne-feltet. Skriv gerne dit medlemsnummer i selve mailen.

www.benny-engelbrecht.dk

Den amerikanske jurist David Loschiavo gjorde det meget få orker at gøre. Da han var i gang med at downloade den nye browser Google Chrome, læste han licensaftalen igennem. Da han gjorde det opdagede han at Google havde indsat et krav om at alt hvad brugeren måtte publicere via Chrome-browseren automatisk blev Googles ejendom. Det skrev han en webpost om og indenfor et døgn blev det læst af over 80.000 mennesker – og det førte til at Google ændrede licensaftalen på Chrome.

Jeg har i går aftes og her til morgen været i dialog med David Loschiavo der vurderer at licensen nu er i orden så der ikke skal gøres yderligere, men sagen rejser ikke desto mindre en række principielle spørgsmål om software-licenser.

Med Google Chrome oplever vi at en operatør på nettet – faktisk verdens største søgemaskine – også går ind i markedet for software på den enkelte brugers PC. Chrome kan meget vel blive den mest anvendte browser i løbet af kort tid. Det åbner for en sammensmeltning af Googles nettjenester og den enkelte brugers PC. I fremtiden kan vi meget vel se at stadig mere af det software der anvendes er webbaseret og det giver en særlig udfordring i forhold til brugerlicenser.

David Loschiavo var opmærksom og det har sikret at Google har rettet deres licens til, men det var et lykketræf. Det kunne lige så godt være passeret under radaren og så var det måske først blevet opdaget meget senere.
Jeg mener at der er brug for et organ, sandsynligvis på europæisk plan, der holder øje med branchen og ikke mindst brugerrettighederne. Dette vil jeg drøfte med relevante forbrugerorganisationer i den kommende tid, ligesom læserne her på bloggen naturligvis er velkomne til at give et besyv med.

Læs mere om David Loschiavo her.

Læs Politikens artikel om Google Chrome her.

Opdatering 4/9 kl 14:12: Se også Politikens artikel Google bøjer sig for proteststorm

www.benny-engelbrecht.dk

Familien skal på ferie. Drømmerejsen går til USA og I har fundet ud af at I kan spare rigtig mange penge ved at bestille ferien selv på nettet, direkte via en rejseportal, frem for at bestille rejsen hos et rejsebureau. Alt tegner til at I kan se frem til en rigtig god ferie, men noget går galt og der er intet sted at gå hen og få hjælp. Mere om denne fiktive, men virkelighedstro, historie om lidt.

I dag er det meget vanskeligt at klage over sin rejse – der er tre forskellige steder man kan klage, afhængig af hvilken rejse man har været på – og hvis man har købt sin rejse i udlandet bliver det først besværligt, for så er det reglerne i det land udbyderen af rejsen er hjemmehørende i, der er gældende.

Man kan let forestille sig at en dansker køber billet til et tysk flyselskab, der skal flyve vedkommende til Norge, gennem et internet-bureau der befinder sig i Holland. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig hvor vanskeligt – for ikke at sige umuligt – det kan være for en helt almindelig forbruger at finde ud af hvordan en klage i givet fald skal håndteres i den situation.

Dette emne har jeg arbejdet med siden jeg blev udpeget som forbrugerordfører, ikke mindst fordi rigtig mange danskere har haft dårlige oplevelser når de har købt flyrejser på nettet og det har resulteret i det udspil om flyrejser socialdemokraterne i dag fremlægger. Udspillet har fået titlen ”Flyrejser uden humbug” og med den titel får vi vist mere end antydet at der også findes selskaber der sælger flyrejser vel vidende at forbrugerbeskyttelsen er meget ringe når der købes rejser på nettet. Når der ikke er nogen fornuftig klagemulighed og der ikke er nogen reelle sanktionsmuligheder, så får virksomhederne meget let spil på et marked hvor den vigtigste salgsparameter er pris.

Og hvad er det så vi vil? Jo, vi vil først og fremmest gøre det trygt og sikkert at handle flyrejser på nettet. For at det skal kunne lade sig gøre har vi opstillet følgende konkrete forslag, som vi vil arbejde med at få gennemført i Folketinget og i EU-parlamentet:

• Oprettelse af et samlet dansk rejseklagenævn
• Give forbrugerne mulighed for at føre gruppesøgsmål for at efterprøve sager mod udbydere af flyrejser
• På sigt etablere et europæisk klagenævn, så forbrugeren har ét sted at gå hen med sin klage, uanset hvilken udbyder vedkommende har købt sin rejse hos
• Skabe rammerne for et fælles-europæisk handelsmærke for udbydere af flyrejser, der kræver at en række forbrugerbeskyttende regler overholdes
• Give myndighederne bedre mulighed for at overvåge og føre kontrol med udbydere af flyrejser
• Give myndighederne sanktionsmuligheder overfor selskaber der ikke overholder reglerne for god markedsføringsskik og forbrugerbeskyttelse. Disse restriktioner kan række for bødestraffe til tvangslukning
• Give forbrugerne en 3 dages fortrydelsesret på internetbaserede køb af flyrejser, hvor afrejsedatoen er mindst 1 måned ude i fremtiden, ved afrejsedato indenfor kortere tidsrum kan fortrydelsesfristen nedsættes til 24 timer

Jeg håber at vi kan finde enighed i Folketinget om de kortsigtede løsninger inden danskerne skal på vinterferie. Det afhænger naturligvis af viljen fra andre partier, så jeg vil ikke love at det kan ske. De mere langsigtede løsninger hvor vi skal have fundet løsninger i EU-regi vil tage længere tid, men vi har nu tegnet ruten og så er det første skridt jo allerede taget. Min partifælle Christel Schaldemose der har været med til at udarbejde udspillet er allerede i gang i EU-parlamentet. Hun har således allerede stillet et spørgsmål til kommissionen i sagen.

I eksemplet i starten af dette blogindlæg gik det galt for den lille familie der skal til USA. Og hvorfor? Jo, familien hedder Jørgensen-Falster, men den hjemmeside de var inde på kunne ikke finde ud af det danske Ø. Derfor besluttede far og mor sig for at droppe ”Jørgensen” og bare skrive ”Falster” på billetten. Imidlertid kan man ikke komme med et fly hvis ikke billetten lyder på nøjagtigt det navn der står i passet. Og i dette tilfælde ville flyselskabet ikke udstede nye billetter med mindre familien køber helt nye billetter til en pris af tre gange det de havde betalt i første omgang. Familien overvejer nu om de skal ændre deres navn og få udstedt nye pas inden afrejsen til USA, for at slippe for besværet med billetterne.

Jeg kan anbefale dig at læse mere om flyrejser på DR Kontants hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

Den danske miljøstyrelse godkendte i denne uge produktet Smartfresh, der anvendes til at overfladebehandle æbler og anden frugt, sådan at holdbarheden bliver meget længere. Danske frugtproducenter her ikke planer om at anvende denne metode, men frygter at kunne blive tvunget til det af markedet. Heller ikke COOP ønsker at sælge frugt behandlet med Smartfresh.

Jeg har foreslået at man indfører en mærkningsordning på frugt sådan at forbrugerne selv får valgmuligheden. Hvis man kan se at frugten er behandlet med Smartfresh – eller andre kemiske produkter – så kan forbrugerne selv træffe deres valg. Der er jo andre detailforretninger i Danmark end COOP – også forretninger der ikke stiller samme krav til deres producenter.

En anden mulighed er at indføre en mærkningsordning hvor der skal skiltes ikke blot med producentland, men også med plukkedato. Dette forslag kommer fra Forbrugerrådet.

Men hvad synes du? Skal vi politikere bare blande os udenom? Eksperter har jo trods alt godkendt Smartfresh ud fra en vurdering af både miljøbelastning og sundhed. Jeg er villig til at lytte til dine synspunkter.

Du kan læse mere om Smartfresh hos dagbladet JydskeVestkysten...

www.benny-engelbrecht.dk