Smartlog v3 » Benny Engelbrecht » Fremtidens journalist kan være borgerdreven
Opret egen blog | Næste blog »

Benny Engelbrecht

- medlem af Folketinget

Fremtidens journalist kan være borgerdreven

23. Oct 2007 07:10, Benny-Engelbrecht

Danmarks Radios regionalradio – DR Syd – har på deres hjemmeside valgt at give borgerne mulighed for at fortælle den journalistiske historie. Den norske portal Borgerjournalistikk er begyndt at efterlyse redaktører til deres projekt, der skal skabe en fælles nordisk nyhedsportal.

Borgerjournalistikken er fascinerende i sin grundform – ægte demokrati der kan give folket ægte indflydelse på hvad der siges og skrives i det offentlige rum. Navnlig i lande hvor demokratiet er truet eller slet ikke findes, er det interessant. Senest er Myanmar et glimrende eksempel på hvad adgang til internet kan betyde – og ikke mindst viste det sig at det var nødvendigt for myndighederne i Myanmar at blokere for nettet, fordi den kritiske presse der fik adgang via den kanal var en trussel mod dem.

Jeg kan dog godt komme i tvivl om hvor populært borgerjournalistikken kan blive i Danmark. Vi er et samfund med stor diversitet i mediebilledet – og populært sagt også en høj grad af dovenskab i den medieforbrugende befolkning. Der er dog især ét område hvor jeg forventer at der vil ske en kraftig stigning i den borgerdrevne journalistik. Det er på det lokale plan. Hvad der sker i lokalsamfundet, i større byer måske endda helt ned i den enkelte boligforening, det vil helt afgjort være et område som vi vil se vokse i de kommende år. Først og fremmest fordi adgangen til at distribuere information via internettet er så nem.

Jeg har lavet mange foreningsblade gennem tiden – og problemet er altid produktionstiden. Der går lang tid fra man har skrevet en artikel, til den bliver distribueret. Det betyder at selvom mange gerne vil læse det stof der står i bladene, er det sjældent særlig aktuelt. Det problem løses med internettet, hvor foreningen i stedet kan have en mini-portal.

Det er dog en meget stor udfordring ved det – de mange der ikke anvender IT i dagligdagen, ellers som slet ikke har adgang. Risikoen er at jo mere net-journalistikken breder sig, jo mere bliver de der ikke har adgang koblet af.

www.benny-engelbrecht.dk

Benny Engelbrecht
Benny Engelbrecht
- socialdemokraternes forbrugerordfører

Månedsoversigt for indlæg

« November 2017 »
MTWTFSS
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Søg


Tags

Arkiv

Relaterede