Hvad har du gjort med dine 1,9 kilo i dag?
31. Aug 2006 11:33, Benny-Engelbrecht
1,9 kilo affald producerer en gennemsnitsdansker dagligt. Eller det der svarer til 696 kilo om året. Af det genbruges blot 286 kilo.
Det betyder at uanset om man måler på den samlede mængde affald eller på den mængde affald der ikke kan genbruges ligger Danmark helt i top hvad angår affaldsmængder (henholdsvis nummer 2 og 3 i Europa).
Det er chokerende tal der sætter den manglende indsats på affaldsområdet i relief. Danmark bør satse mere på genbrug og minimering af specielt emballageforbruget. Det er ikke for sent at gå i gang, men vi er langt bagud.
Det er ikke kun godt for miljøet at komme i gang nu. Det er også fornuftigt set med erhversudviklings perspektiv. Hvis vi finder gode løsninger til at foretage affaldsbehandling kan der skabes gode eksportmuligheder i industrien.
Tallene i dette indlæg stammer fra det britiske miljøinstitut IPPR.
