Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » gendarmloeb
Opret egen blog | Næste blog »

En stolt, men træt folketingskandidat

10. Sep 2006 18:13, Benny-Engelbrecht

Det var en stolt, men træt folketingskandidat der i dag krydsede målstregen i Broager, efter at have gennemført en halvmaraton i forbindelse med Gendarmløbet 2006.

Min målsætning var at gennemføre under to timer og det lykkedes. Min officielle tid for de 21,1 kilometer har jeg endnu ikke fået, men mit eget ur viste 1.56.22 da jeg havde passeret målstregen.
Jeg havde fået at vide at den sidste del af ruten var ret hård og det var helt rigtigt. Fra 15 km mærket og fremad var det stort set op ad bakke hele vejen - eller sådan føltes det i alt fald. Så det var fornuftigt at starte forsigtigt ud.

Nu vil jeg i de kommende uger fortsætte træningen, mærke efter hvordan kroppen har det på et par længere løbeture og hvis ellers alt går vel melder jeg mig til Sønderborg maraton i næste måned.

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Gendarmløbet. Det er utroligt smukke omgivelser at løbe i. Et par tyskere der løb i nærheden af mig talte meget om de smukke omgivelser.
Stor ros til arrangørerne for et flot afviklet løb.