En travl Sankt Hans aften

Det forlyder at brandvæsnerne i Danmark har haft en usædvanlig travl Sankt Hans aften på grund af den hårde vind. Jeg selv oplevede at blæsten var med til at give ekstra meget varme på bålet - så især da jeg talte i Broager, måtte både jeg og publikum flere gange trække længere væk fra flammerne. Heldigvis gav det dog ikke farlige situationer, for de der havde anlagt bålene vidste hvad de havde med at gøre.

Det blev en travl aften i går, for ikke blot skulle jeg tale i Dyvig, men som sagt også i Broager. Det kom lige til at hænge sammen at nå fra den ene ende af Sønderborg Kommune til den anden og det gav også lejlighed til at tale med en masse hyggelige mennesker på en skøn midsommer aften.

Nedenfor er min tale fra i går aftes:

(Det talte ord gælder) 

Kære tilhørere

Hvert år, sådan cirka en uge før Sankt Hans begynder vi at skue mod himlen. Hvordan bliver vejret mon i år?, spørger vi hinanden. Bliver det atter en våd Sankt Hans hvor bålet kun kan tændes med brug af alle de bedste spejder-kneb. Eller bliver vi heldige i år? Spekulationerne er mange og hvis der er noget vi danskere er gode til, så er det at tale om netop vejret.
Heldigvis bor vi da også i et land hvor man aldrig er sikker på hvad vejrguderne finder på og måske er det netop årsagen til at vi danskere har så man vejrvarsler.

”Regn Sankt Hansdag giver et grønt år.” Sådan siger et af de mange folkelige visdomsord om midsommertiden. Om det har noget på sig som alle de andre gamle vejrvarsler skal jeg ikke kunne sige.

Der er meget folketro knyttet til denne årstid. Det meste har vi dog gemt godt og grundigt væk. Vi er nok ikke blevet mindre overtroiske, vi er bare blevet det på andre måder.

Lad os nævne et par eksempler. Mange tror at man finder fremtidens sangtalenter ved at holde amatørkonkurrencer i tv. Mange tror at dokumentarudsendelser i tv er den skinbarlige sandhed. Mange tror at regeringens ministre aldrig kunne drømme om at gøre andet end det, de har lovet os. Og mange tror også på at når en statsminister siger, at han ikke er ude efter et job i udlandet, så må det jo passe. Vi har jo selv set det på tv.
Om det sidste var tilfældet får vi måske aldrig at vide, for det job der var slået op – og som statsministeren siger han altså ikke søgte – er med Irlands nej til Lissabon-traktaten nok slet ikke ledigt alligevel.

Der findes mange Sankt Hans-varsler og i hvert fald ét af dem må man tage helt alvorligt. Det er et godt råd til de unge piger: ”Vogt jer for Skt. Hansormen”, sagde man i gammel tid – især i Nordsjælland. Man havde nemlig set at de unge møers maver havde en tendens til at vokse kendeligt i tiden efter Skt. Hans, når de i de lyse nætters tid blev stukket af den farlige Sankt Hans orm.

Midsommer er en gammel skik – måske vores ældste højtid overhovedet. Og det betyder også gamle traditioner.

Nu om lidt har I hørt en Skt. Hans-tale. Så synger vi ”Midsommervisen”, bagefter beundrer vi bålet og sender så heksen ad Bloksbjerg til. Sang, dans og lidt musik hører også til. Det var så den Skt. Hansaften. Så hvorfor er det nu lige, vi fejrer denne højtid?

I dag har højtiden i hvert fald ikke ret meget præg af svundne tiders skikke. Vi har lige akkurat bålet, heksen, fællessangen og talen tilbage. Men langt de fleste af Skt. Hans-traditionerne er forsvundet.
Vi fejrer Skt. Hans af flere grunde.
Der er lige dele hedenskab og kristen tro indblandet. Nogle vil sikkert mene, at de hedenske elementer er i overtal. Dels er det den oldgamle midsommer, vi fejrer. Dels er det Johannes Døberens fødselsdag.

Højtiden har altså fået navn efter Johannes, den hellige Hans.
Ingen vidste præcis hvornår Jesus var født og det samme var tilfældet for Johannes Døberen. Det giver jo en dejlig frihed og den udnyttede man til at placere fejringen af Jesus samtidig med fejringen af årets korteste dag, mens man så passende kunne fejre Johannes Døberen på den længste.
De gamle kristne vidste godt at skulle de have hedningerne med, skulle de ikke fjerne deres vigtige fester, men i stedet lave dem om til kristne fester.

Den oldgamle solhvervsfest, som er forgængeren for Sankt Hans ved vi ikke ret meget om. Forestillingen i oldtiden var den, at solen gik i en spiralbane, og at den stod lavest i spiralen ved midvinter, mens den omvendt stod højest ved midsommer.

Ved midsommer brænder vi derfor bål. For den årstid opfattede man som årets mest magiske tid. I de tider, hvor menneskene betragtede det uforståelige som ren og skær trolddom, da var der tryk på kedlerne ved midsommertide. Og de kunne holdes i ave ved bål. Det holdt ondskaben væk og fremmede den gode høst i tiden efter midsommer.

Vores hverdag ikke nær så magisk som i gamle dage. Og alligevel er det forunderligt, at mennesker i dag er helt vilde med det magiske i form af ”det alternative”. Den alternative branche har en milliardomsætning på produkter og behandlinger, hvis nytteværdi der ikke altid er bevis for. Men OK, vi tror også på, at det vi ser i tv er sandt – alt sammen. Sandheden er jo den at man altid skal tage sin sunde fornuft med.

Vi er på vej til at skabe os selv en masse småguder. Mennesker, hvis liv i medierne tilsyneladende er indbegrebet af glamour, penge og særlige evner. Skuespillere, modeskabere, sportsfolk, rockstjerner.

Vi oplever lige nu et EM i fodbold, hvor stjernerne er småguder. Men det sekund, de misser et oplagt mål, som vi hjemme i sofaen sagtens kunne have gjort meget bedre, så er deres gude-status væk.

Er det virkelig glamour, penge og berømthed der er vores samfundsideal? Eller er det i stedet det gode liv vi bør stræbe efter?

Her ved skærsommertide skal jeg også lige sende et blik bagud til de mange, som fik et uretfærdigt endeligt i det anfald af religiøst vanvid, vi kender det som hekseforfølgelserne. I og for sig har det ikke meget med midsommer at gøre, men vi har jo gjort en glædesfest ud af to elementer, som bestemt hører til vores mest dystre forhistorie.

At vi brænder en symbolsk heks er faktisk den nyeste Skt. Hans-skik, for som det hedder i Drachmanns ”Midsommervise”:

”Hver by har sin heks
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med
glædesblus holde.”

Altså: Glædesblus, som skulle holde troldtøjet væk. Deriblandt folketroens hekse.

Disse ondskabsfulde hekse kunne ifølge folketroen sende mængder af utøj efter folk eller fortrolde dem, så de blev syge og måske døde. Et gustent blik var nok til at ødelægge efterårets høst. Heksene kunne forvandle sig til dyr, og de havde en forkærlighed for sorte katte. De holdt også stormøder på Bloksbjerg Skt. Hansaften, hvor de kom flyvende på stave og koste.

Mange af heksene var det, man i folketroen kender som ”kloge koner”, og som i dag kunne kaldes alternative behandlere. De havde nemlig viden om urters brug som lægemidler, og når de kendte til naturens helbredende kræfter, så måtte de nok også kende det modsatte.

Det var i hvert fald, hvad folketroen foreskrev, og man kan tydeligt se, at heksetroen var en rest af hedenskaben.

I lang tid afviste de kristne derfor hele den gamle folketro som overtro og opspind. Men under kong Christian IV ser vi heksebålene flamme op. Chr. IV ser vi ellers som en stor renæssancefyrste med pragtbygninger og et sundt, naturligt forhold til øl og kvinder.

Mange var de ikke, de såkaldt rigtige troldfolk, som endte på bålet. Formentlig var det højst tusind trolddomsanklagede, som blev henrettet. Og hvem var de så? Sandelig, det var mest de modne kvinder, som blev genstand for forfølgelsen.

Alligevel slap danske hekse på mange måder billigt i forhold til, hvad vi kender fra Tyskland og Sverige af ”hekseepidemier”. Men derfor kan vi godt overveje, hvad der drev mennesker til så vanvittige anklager som dem om trolddom og hekseri.

Men vi skal bestemt ikke kaste med sten fra vore egne glashuse. For også i dag er vi gode til at klæbe etiketter på mennesker, vi ikke bryder os om. Vi skal faktisk passe på med ikke at brænde det onde af i andre, når det også findes i os selv.

Vi møder hver dag bøvet bodegasnak og hadefuldheder fra rigets fornemste talerstole. Er det måden for en fri, demokratisk debat – eller er det bare de gamle hekseprocesser om igen?

Der er en forandringens vind, der blæser over vores demokratiske samfund i disse år. Den går på at standardisere, kontrollere, regulere og indskrænke menneskers muligheder. Jeg tror ikke på, at vores mangfoldighed kan trives gennem øget central styring, umyndiggørelse, regeltyranni og detailstyring af menneskers hverdag. Det fører i sidste ende til, at nogen kommer på bålet enten bogstaveligt eller i overført betydning.

Når det pusler overalt i vang og vænge her ved skærsommertide, så er det på tide at lade et glædens budskab lyde. Og det er meget kort: Jeg synes, at glæden og solhvervet hører sammen, og at vi skal invitere hekse, troldtøj, nisser, de underjordiske såvel som de overjordiske til at fejre højtiden sammen med os.

Så bliver Skt. Hans en rigtig fest, en fest for lyset.

Tak for invitationen - god Skt. Hans-aften alle sammen.

www.benny-engelbrecht.dk