Alt godt har en ende. To dage med kammerater, nej mere end det, rigtig gode venner, er slut med den socialdemokratiske kongres i Ålborg. Alt godt har en ende, men slutningen af denne kongres var samtidig starten på en helt ny tid.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på bloggeren David Troels Garby der den 1. september skrev på sin blog Dansk Politik om kongressen: ”Familien samles til stille fest!”. Vurderingen var at 2008 er et mellemår, uden de store tiltag. For nu står vi efter en kongres hvor det nye socialdemokratiske projekt blev lanceret, hvor Svend Auken gjorde en fantastisk status over det socialdemokratiske univers, hvor Poul Nyrup Rasmussen takkede af, hvor Dan Jørgensen gjorde en stjerneentré på det politiske firmament, hvor Helle holdt en imponerende tale og stemningen i partiet var boblende optimistisk – ja, i virkeligheden kunne jeg nævner meget, meget andet.

Jeg ved at de sten vi har lagt i denne weekend ikke bare er glemt i morgen. Vi har ikke blot lagt et fundament der rækker et par år ud i fremtiden, men et fundament der kan holde til et nyt socialdemokratisk hus. Og vi har brug for et nyt hus i Danmark, et hus hvor der er plads til hele familien, hvor alle er med i solidaritet, men hvor der stadig er plads til friheden og individet.
Jeg glæder mig til de kommende års arbejde og jeg er glad for, at så mange partifæller vil være med.

Efter to dages kongres er jeg træt – og det skal man være efter en god kongres. Men jeg er træt på den gode måde. Og jeg klar igen i morgen. Og dagen efter. Og næste uge. Og næste år. For vi kan, hvis du vil.

Læs alt om den socialdemokratiske partikongres her.

www.benny-engelbrecht.dk

Den forgangne uge har på mange måder været noget ud over det sædvanlige i dansk politik, både for mig og for Danmark som sådan. Jeg behøver vel ikke sige så meget om de par ministre der særligt har været i ilden – Lars Løkke (som sædvanlig fristes man til at sige) og Birthe Rønn Hornbeck, men det har langt fra været det eneste. Lad mig derfor ridse nogle af ugens øvrige begivenheder op, set fra min plads i folketinget.

Mandag var ganske usædvanlig fordi den ikke bød på noget som helst – det var som bekendt 2. pinsedag og det betød afslapning. Du kan måske undre dig over at det skulle være noget særlig, men det er altså utrolig dejligt at have tid til at gå og rode i haven sammen med Charlotte, som må undvære mig (og jeg hende) meget i hverdagen.

Tirsdag kunne man fristes til at sige var en ”konge”-dag. Det var i alt fald ret pudsigt at jeg om morgenen fløj til København med næste weekends royale brudepar som diskrete gæster og om eftermiddagen fløj tilbage til Sønderborg igen i selskab med den socialdemokratiske partiformand, Helle Thorning-Schmidt. Årsagen var at Helle med kort varsel havde meldt sin ankomst til Sønderborg for at mødes med partimedlemmer og andre interesserede. På trods af en første behandling i salen, som jeg var ordfører på, lykkedes det blive færdig så jeg kunne nå hjem også og være ordstyrer på mødet. Det er jo ikke hver dag det lykkes at få formanden til Sønderjylland – og mødet var da også et sandt tilløbsstykke med et sted mellem 200 og 250 tilhørere. Sidste plads var fyldt og resten måtte stå op.

Helle var hamrende god, klar i mælet og gav sig god tid til de mange spørgelystne fremmødte. Og Helle var ikke sen til at gøre opmærksom på at hun sætter pris på at komme uden for Christiansborg. For egen regning vil jeg tilføje at det er dejligt at opleve Helle tage sig tid til at komme rundt i Danmark, mens den for tiden siddende statsminister har travlt med at rejse rundt i det store udland. Der er forskel på hvor fokus ligger.

Onsdag stod i miljøets tegn, dels med et åbent samråd i Miljøudvalget og en forespørgselsdebat i Folketingssalen, for slet ikke at tale om at jeg selv havde stillet spørgsmål til Transportministeren til mundtlig besvarelse i salen.

Det var i øvrigt også onsdag hvor sagen om Birthe Rønn Hornbecks kronik i Politiken blussede op og det tog så en del af opmærksomheden fra den aktuelle politiske dagsorden i øvrigt, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Det sker jo at de sager jeg arbejder med og synes er meget vigtige glider i baggrunden, fordi der er andre der stjæler billedet. I denne uge var det ikke mindst det åbne samråd jeg havde indkaldt transportministeren i om Post Danmarks service (eller mangel på sammen). Det blev til omtale i både Ekstra Bladet, JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblade og TV2 Nyhederne, men der kunne nok være kommet mere opmærksomhed på sagen, hvis der ikke var gået tørklæder i den.

Torsdag var netop dagen hvor det i den grad kom til at handle om posten i det åbne samråd. Senere samme dag var der endnu et åbent samråd om kystsikring – endnu et af de delområder indenfor trafikudvalget hvor jeg er partiets ordfører, så også her var min tilstedeværelse påkrævet.

Fredag er normalt en af de dage hvor der bliver tid til mere eftertanke. Det var det også denne fredag, hvor der blandt andet blev tænkt store tanker i en af de arbejdsgrupper der arbejder med den langsigtede politik.

I folketingssalen var der debat om dyrevelfærd og her bakkede jeg op om vores ordfører Julie Skovsby. Det gav mig også lejlighed til at opleve hvordan den tidligere omtalte Birthe Rønn Hornbeck simpelthen havde søgt tilflugt i selve folketingssalen – her må journalisterne jo ikke komme. Senere på dagen søgte hun flugten ud af salen, via en sjældent anvendt elevator der bragte hende ned i Christiansborgs kælder. Herfra kunne hun slippe bort, uden at blive forfulgt af den hord af journalister der ellers ventede på hende. Om ikke andet må man altså imponeres over ministerens evne som flugtkonge.

Jeg valgte en mere traditionel vej bort og kunne slutte dagen med en samtale med Huxi og Iben på fra Mondo på P3, der tilbød sig som spindoktorer for mig. Det var jo et fantastisk tilbud, som jeg kun kunne takke ja til. De to har været meget omsorgsfulde for den nyvalgte MF’er og det seneste halve års tid har jeg snakket med dem nogle gange. Midt i en travl hverdag er det befriende at kunne fortælle om virkeligheden på Christiansborg med en mere munter vinkel. Politik er meget alvorligt, men hvis man ikke kan se på det man laver – uanset hvad man beskæftiger sig med – med i det mindste lidt ironisk distance, så bliver det ikke bare trist, men også uinspirerende. Det er efterhånden mange år siden DR2 stoppede den ellers fremragende udsendelse ”Indefra”. I stedet har vi TV2 News, som tage sig selv så alvorligt, at det næsten er morsomt i sig selv. Heldigvis har vi da Politikens ATS, karikaturtegnere som Roald Als og ikke mindst radioprogrammer som Mondo, så det hele ikke bliver for selvhøjtideligt.

Fredag sluttede i øvrigt af med en skøn fest. Vores nabo fyldte 30 og det blev fejret som det bør, med den ene trælse detalje at Charlotte og jeg måtte tage hjem allerede lidt over midnat – vi skulle nemlig tidligt op næste morgen.

Lørdag stod hele dagen nemlig i regionsrepræsentantskabsmødets tegn, hvor socialdemokrater fra hele Region Syddanmark mødtes i Middelfart. Her var Helle taler og det med en tale der var lige så stærk og inspirerende som tirsdag. Det er bare skønt at opleve hendes evne til at komme ud over rampen med gode billeder, klare politiske meldinger og samtidig kant til regeringen.

Stort tillykke til Poul-Erik Svendsen der fik klar opbakning som spidskandidat til regionen og Christel Schaldemose der er regionens første-kandidat til EU-parlamentet. Jeg ser til et fortsat godt samarbejde med de to. Også Mikkel Shøler der blev valgt som regionens anden kandidat til EU-parlamentsvalget ser jeg frem til at arbejde sammen med. Mikkel er studentervalgt bestyrelsesmedlem på Syddansk Universitet, som jeg selv sidder i repræsentantskabet for.

Søndag – i dag – gav vi hytten den store overhaling med en tiltrængt rengøring. Det skal der også være tid til – og selvom det ikke er en af de opgaver jeg ligefrem sukker efter, så er det altså lidt hyggeligt alligevel når man er to om det og musikken spiller imens. Netop som jeg bandt løbeskoene tikkede et skønt Ritzau telegram ind, der kunne fortælle at den seneste Catinét måling giver fremgang til os, men ikke nok med det – hvis der valg i dag, ville det give en ny regering til danskerne. Det var lige med til at give lidt ekstra energi ude på ruten, så det blev en af de lange ture i dag. Sådan halvanden time på landevejen, med god musik i ørene og sol i ansigtet giver altså masser af energi inden næste uge banker på døren med masser af spændende opgaver.

Nu dufter huset af den krydrede sammenkogte ret med bønner, som jeg lige har rørt rundt i. Mums! Så nu vil jeg blot konkludere, at det har været en fantastisk uge i dansk politik. Ses i næste uge!

www.benny-engelbrecht.dk

De danske bestyrelser er sande testosteronbomber hvor mænd udpeger mænd. Det er ikke godt for det danske samfund at bestyrelser i det private erhvervsliv er for præget af mænd – ikke mindst mænd med sølvstænk i håret.

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser og de virksomheder der rent faktisk har kvinder i bestyrelsen kan se det på resultaterne. Der er med andre ord gode grunde til at se sig om efter kvindelige erhvervsfolk til topposterne. I Norge har man taget konsekvensen – og i modsætning til hvad erhvervslivet herhjemme påstår – så har det vist sig at det har været en enorm succes. Ja, erhvervslivet deroppe er sågar glade for, at de er blevet tvunget til at øge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Nu må man ikke tro at norske jenter generelt er bedre end danske kvinder – talentmassen herhjemme er særdeles udmærket og med en målrettet indsats kan man hurtigt opnå en stor gevinst. Alligevel har vi i Socialdemokraterne erkendt at Danmark nok er et lidt mindre omstillingsparat samfund end Norge. Vores formand Helle Thorning-Schmidt foreslog derfor i forbindelse med 8. marts – kvindernes kampdag – at vi skal indføre den norske model, men over fire år – ikke kun to år som man gjorde i Norge.

Det er interessant nok at selv Politiken synes det er interessant at fremme dette forslag – interessant fordi for et halvt år siden mente avisen ikke det var nødvendigt at bringe et indlæg om ligestilling, skrevet af tre mænd og en kvinde. Man må åbenbart ikke mene noget kontroversielt om ligestilling hvis man har noget mellem benene.

Jeg er rigtig glad for at Helle har taget idéen om kvotering til danske bestyrelser op. Det viser mod. Spørgsmålet er naturligvis hvorfor mænd ikke for længst har vist det samme mod ved at give plads til flere kvinder helt frivilligt. Jeg tror – og jeg ved godt det er kontroversielt – at der er en indlejret frygt for stærke kvinder hos mange mænd.
Jeg har den store fornøjelse at kende mange stærke kvinder. Det gør mig på ingen måde utryg, men jeg tror at mange af mine mandlige artsfæller har det anderledes – uanset hvad de ellers siger.

I dagens Jyllands-Posten skriver Ole Lauritzen at kvinder vil være en gevinst i bestyrelser. Ole skal nok blive mødt med mange kommentarer på den konto, men han har røv i bukserne, for han tør sige sandheden.

Som nævnt ovenfor skrev jeg et indlæg om ligestilling i efteråret. Mine medforfattere var alle socialdemokratiske folketingskandidater – nærmere bestemt: Bo Sandberg, Rasmus Horn Langhoff og Iben Sønderup. Indlægget har aldrig været bragt, men det vælger jeg at gøre nu. Så kan du jo selv vurdere om det er relevant.

Bedre balance mellem kønnene

Mænd kan også være rødstrømper, og socialdemokrater kan godt mene at fagbevægelsen bærer en del af skylden for den manglende ligestilling. Denne kronik om ligestilling er skrevet af tre mænd og en kvinde, fordi ligestilling er begge parters ansvar.

Der var engang hvor kvindesagsforkæmpere hed rødstrømper, og enhver snak om ligestilling lød som et angreb på mænd generelt. Tiderne er skiftet. I dag er ligestilling et spørgsmål, både mænd og kvinder skal og bør beskæftige sig med.
Vi vil gøre op med den gammeldags holdning til ligestilling, og vi tør foreslå konkrete tiltag til at ændre på den skæve fordeling af kønnene på arbejdsmarkedet. Vores vision er et samfund hvor det ikke længere er nødvendigt med en ligestillingsminister. Men det kan desværre have lange udsigter.

Når vi gør status i 2007 - et par generationer efter kvindernes store indtog på arbejdsmarkedet – er der stadig en uhyre skæv fordeling mellem kønnene. Der er ikke lige løn for lige arbejde. 70’ernes paroler burde i grunden stadig gjalde, men det gør de ikke. Vi mener at det er helt urimeligt, at kvinder i gennemsnit halter cirka 15 % efter mændene på lønområdet.
Vi støtter derfor en ligelønspulje, hvor der afsættes midler til de typiske kvindefag i offentligt regi – udenom overenskomstsystemet. Samtidig ønsker vi en klar synliggørelse af lønforskellene i både den private og den offentlige sektor. Der skal tydelige lønstatistikker til, og det er en oplagt rolle for fagbevægelsen at være med til – solidarisk – at lægge pres på arbejdsgiverne, så lønforskellene udlignes. Hvis man skal være helt firkantet kan man sige, at havde den danske fagbevægelse været lige så effektiv til at kæmpe for ligestilling og ligeløn, som den har været til at kæmpe for kortere arbejdstider, længere ferier, betalt efteruddannelse og mange andre goder – så havde vi nok slet ikke skullet skrive denne kronik.
Langt hen ad vejen har Danmark fulgtes med Norge og Sverige i ligestillingsspørgsmålene, men i 1980’erne og ikke mindst i 1990’erne skiltes vore veje. Det betyder at Sverige og Norge indførte regler og restriktioner, mens Danmark valgte en mere liberal vej. Man ville ikke tvinge nogen, men blot komme med hensigtserklæringer og opfordringer. Resultatet er en fatal mangel på kvinder i lederstillinger, både i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor.
Vi må i dag konstatere, at ulige lønninger og skæve magtbalancer er næsten mere aktuelle end i de lilla bleers tid.

Oven i dette videreføres uligheden fra arbejdslivet og udbygges i pensionist-tilværelsen. Kvinders pensionsordninger er markant ringere end mændenes, og vi frygter at det i sidste ende kan medføre fattigdom og dermed ringere livskvalitet og helbredstilstand blandt kvinder i den tredje alder, især for fraskilte kvinder.

Vi går ind for barselsorlov øremærket til mænd og langt bedre muligheder for at få fuld løn under barslen – for både kvinder og mænd. Vi mener at enlige fædre skal sikres flere rettigheder – for i et ægte ligestillet samfund, er fædre naturligvis sikret samme rettigheder som mødre. Der er skræmmende eksempler på at mænd fanges i systemet, og at det ikke er til barnets bedste. Vi mener, at det aldrig må være forældrenes behov, der kommer i første række, når der skal træffes beslutninger om skilsmissebørn. Det må og skal altid være barnets tarv der kommer i første række.

Når det kommer til ligestilling i erhvervslivet har Danmark en massiv udfordring. Regeringen lader stå til, selv om undersøgelser viser, at uden kønskvotering får vi ikke reel ligestilling før i år 2077. Den tidligere social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) har sagt, at kønskvotering inden for lederposter signalerer, at man synes kvinder er dumme. Her er vi fuldstændig uenige. Tværtimod mener vi, at kvotering kan være et signal om at vise kvinder tillid. Hvis man ser på danske bestyrelser i dag, er det oftere personlige netværk der bestemmer hvem der sidder på en bestemt post, end det er kompetencer. Det betyder at det er utrolig svært at komme ind i bestyrelserne, når der ikke i forvejen er kvinder på direktionsgangen. Og manglende kvinder i bestyrelserne, giver samtidig en selvforstærkende virkning, når der skal ansættes ledere i en virksomhed. Alt i alt er det en negativ spiral, der kun kan brydes med lovgivning, nøjagtigt som i andre nordiske lande.

Vi foreslår kønskvotering med den målsætning, at 40 % af alle lederstillinger i Danmark besættes med kvinder. Dermed får vi udnyttet talentmassen ordentligt, og en sådan regel vil fremskynde en ændring af organisationskulturen i retning af større mangfoldighed. Disse fordele vil slå igennem i ledelserne, både på det private og det offentlige arbejdsmarked, hvilket er afgørende i en tid hvor nytænkning og iværksætteri er væsentlige succeskriterier for Danmark.

Nu er det ikke længere Eva Kjer Hansen der er ligestillingsminister i Danmark. Faktisk gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen meget ud af at fremhæve Karen Jespersens arbejde som ligestillingsminister, da han præsenterede hende på Amalienborg Slotsplads. Det er klart at han i den grad fremhævede den del af Karen Jespersens arbejdsområde, fordi hans parti Venstre netop mangler at markere sig på ligestillingsområdet. Fremhævelsen af den gamle rødstrømpe er dog mest af symbolsk karakter. Vi forventer i alt fald ikke at Jespersen får mulighed for at lave om på den hidtil førte politik – og dermed får Fogh en anvendelig kransekagefigur, der engang var en ægte rødstrømpe, men som nu har rakt hænderne frem og fået politiske håndjern på.
Hvis Fogh havde været modig, havde han udpeget en Ellen Trane Nørby som ligestillingsminister, men dertil er den unge Venstre-løvinde naturligvis for kontroversiel, med sine holdninger på eksempelvis kvindehandel. Holdninger der slet ikke matcher med den liberale standardpolitik. Fogh kunne også have valgt en Birthe Rønn Hornbech til ligestillingsminister, om ikke andet, så fordi hun snart er regeringspartiernes eneste mandfolk, med mod til sine ærlige meninger.

Hvis Karen Jespersen skal være mere end en kransekagefigur, skal hun i gang med at bevise, at hun stadig brænder for ligestilling mellem kønnene og ikke blot blander det sammen med det muslimske kvindesyn, som hun har for vane. Det kan dog blive svært i en regering, der har en mandlig kontrolfreak som leder. Den ubehagelige kontrolside så vi allerede i filmen Fogh bag facaden fra 2003.

Ligestilling handler – også – om lederskab og gode eksempler. I Frankrig var vælgerne desværre ikke parate til en kvindelig leder, men det var vores tyske naboer. I USA kan den næste præsident blive en kvinde, endda med en førstemand ved siden, der selv har siddet i embedet. I vores naboland Sverige er Mona Sahlin godt på vej mod statsministeriet med en klar ligestillingsprofil.
I Danmark har de borgerlige regeringspartier flere gode bud på kvindelige ledere, men de får ikke muligheden for at komme helt op i front. Et hurtigt blik på de konservative kunne faktisk være et sindbillede på det danske erhvervsliv: Her står højt kvalificerede kvindelige lederemner på tilsyneladende evig venteliste, mens en vattet mandlig leder, uden evnen til at lede partiet ud af dødvandet, står i spidsen for den hensygnende organisation.

Vi socialdemokrater tør sætte det bedste eksempel for dansk lederskab: En intelligent og dygtig kvindelig statsminister, med overskud til at være et helt menneske og med moderne ledelsesværktøjer i håndtasken. Danmark er længe nok blevet regeret af sure mænd med hang til kontrol og mistillid; mænd, der ved ethvert nyskabende tiltag fra andre, slår den aggressive automatpilot til og afviser alle reelle forslag til fornyelse. Samfundet har brug for et lederskab der tør fjerne den spændetrøje, som den offentlige sektor er underlagt; et lederskab der tør have tillid til folk. Vi har brug for moderne lederskab, der forstår at sammenhængskraft kommer indefra, og at ægte samarbejde og innovation opstår i et ligeværdigt samspil mellem mænd og kvinder.

www.benny-engelbrecht.dk

Der er store følelser i spil i denne tid, hvor brand og uro har plaget det danske samfund. Jeg selv befandt mig i USA, da krisen startede. Derfra føltes det surrealistisk at se passivt til det der skete. Var det nu også virkelig Danmark der stod i brand. Brændende biler i gaderne er normalt et fænomen man ser i forstæderne til Paris. Men den var god nok.

Socialdemokraterne var meget hurtige til at reagere på uroen – ikke ved selv at gå ud med bål og brand, men ved at komme med en meget klar aktionsplan:

• Ingen nedskæringer på politiet i forbindelse med finansloven for 2008
• Hurtigere domfældelse og langt hurtigere sagsbehandling af unges kriminalitet
• Stærkere indsats og flere midler til bekæmpelse af bandekriminalitet
• Tættere samarbejde mellem skoler, kommuner og politi om forebyggelse af ungdomskriminalitet
• Løft til udsatte boligområder
• Styrket offerrådgivning i landets politikredse

Dette udspil har vi stået ved, fordi vi mener at svære spørgsmål, kræver kloge og ligevægtige svar. Det er ikke nok med retorik og bandeord.

Vores politiske ordfører Henrik Sass Larsen opsummerer den debat vi har haft i den socialdemokratiske folketingsgruppe utroligt godt i et blogindlæg på Politikens hjemmeside: ”Vi insisterer på at gå klogt og nuanceret til værks, og hvis præmissen for at slå igennem mediemæssigt er at vi skal råbe ”helvede”, sætte 12-årige i fængsel eller ændre grundholdninger – ved I hvad….så kan I hoppe på tungen og kure på albuen og svine os til fra morgen til aften, men vi har altså ikke tænkt os at gå ind på de betingelser.”
Læs hele Henrik Sass Larsens blog her.

Du kan også læse vores formand Helle Thorning-Schmidts blog her, hvor hun beskriver sit besøg i Gellerup-parken i denne uge. For mens andre partier udsendte retoriske pressemeddelelser fra Christiansborg, besøgte socialdemokraternes formand virkeligheden. Det var der sjovt nok ingen medier der interesserede sig for.

www.benny-engelbrecht.dk

Statsministeren har holdt sin nytårstale – og fra min side skal der ikke lyde yderligere kommentarer, end den meget klare analyse min formand Helle Thorning-Schmidt kom med umiddelbart efter talen: ”Det er slående, når man sammenligner dronningens nytårstale med statsministerens, så taler dronningen mere om danskernes hverdag, end statsministeren gør. Alle problemer og mangler, som vi alle oplever i dagligdagen f.eks. i sundhedsvæsenet, diskuterer statsministeren slet ikke. Man må tro, at der ingen problemer er tilbage, når man hører denne tale”.

Statsministeren lægger med sin tale op til en folkeafstemning om EU-forbeholdene og at de offentligt ansatte skal vise tilbageholdenhed i lønforhandlingerne. Især det sidste budskab bliver nok vanskeligt at sælge, for hvordan kan man give skattelettelser med den ene hånd, samtidig med at man lover at der er plads til vækst i velfærden – for derefter at prædike tilbageholdenhed hos de der skal levere varen i form af service i den offentlige sektor.

Jeg har i slutningen af december lovet at opliste de udfordringer jeg kan se i 2008 – og der er da ingen tvivl om de overskrifter der ligger lige for:

• Overenskomsten for de offentligt ansatte – jeg har svært ved at se hvordan vi kan undgå en egentlig konflikt når modsætningerne er så store mellem partnerne
• Investeringsplanen for Danmarks trafikale infrastruktur i årene fremover, når Infrastrukturkommissionen kommer med deres udspil – jeg har tidligere kaldt det for ”det umuliges kunst” at forene de ønsker der er, med de meget beskedne økonomiske rammer der findes
• Kvalitetsreformen – der er ingen tvivl om at Socialdemokraterne vil gå langt for at være med til at sikre ægte kvalitet i den offentlige velfærd, men vi lægger os ikke fladt på ryggen og lægger stemmer til hvad som helst
• Politiet – meget tyder på at politireformen ikke virker efter hensigten og vi skal derfor være klar til at gøre en indsats for at løse udfordringerne
• Klimaet – der bliver talt utroligt meget, men der er alt for lidt handling. Statsministeren omtalte i sin nytårstale hvordan Danmark på mange måder er et foregangsland. Det er vi ikke længere når det handler om klimaindsatsen – men det skal vi lave om på

På det private plan har jeg også sat mig en udfordring. I år skulle jeg nemlig gerne gennemføre mit første maraton. I 2006 fik jeg en alvorlig fiberskade mindre end en måned før jeg skulle have løbet mit første maraton, så der glippede det og i 2007 kom optakten til valget i vejen. I år skulle det gerne gå bedre og jeg har derfor allerede lagt en træningsplan der peger frem mod Flensburg Maraton i september.
Jeg har desuden aftalt med folkene bag Viborg Maraton, at jeg hjælper dem når de igen i år arrangerer Danmark Løber. Det betyder at jeg selv vil finde mindst en etape jeg kan løbe med på og så vil jeg finde frem til andre løbende politikere der kunne have lyst til at gøre en indsats i den gode sags tjeneste.

Dette var min egen helt korte version af udfordringerne i år 2008. Jeg kunne have skrevet mange sider endnu, men jeg tror pointerne er trukket op. Jeg glæder mig til at drøfte disse og mange andre udfordringer med læserne af denne blog i det kommende år!

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har et par grundlæggende principper i forhold til valgkamp. Et af dem er at selve valgdagen er hellig. Her skal man ikke føre kampagne – dagen er vælgernes og demokratiets festdag. I princippet kunne man jo føre valgkamp helt frem til det tidspunkt valgstederne åbner, men det har vi valgt ikke at gøre. Det betyder at min valgkampagne nu officielt er afsluttet.

Det har været en hektisk tid og det er næsten ikke til at forstå at det er overstået. Jeg har her til aften nydt et godt måltid mad sammen med gode venner. Vi har vendt de små genvordigheder vi har været udsat for og set den afsluttende partilederrunde sammen. En runde der naturligvis gav Helle Thorning-Schmidt, Danmarks kommende statsminister, det sidste ord.
I morgen afgiver jeg min stemme kl. 10.00 på afstemningsstedet i Ahlmannsparken i Gråsten ved bord 1. Derefter er det blot at afvente vælgernes endelige dom.

Hvad jeg skal lave om to dage ved jeg, principielt, ikke endnu. Det er en meget underlig fornemmelse. Jeg vil forsøge, efter bedste evne, at beskrive det der sker i de kommende dage her på bloggen. I morgen vil der dog være stilhed fra min hånd, da jeg ikke er i nærheden af en PC hele dagen.

Til alle de mange der har hjulpet med stort eller småt i valgkampen, men gode råd og små hjælpsomme bemærkninger, vil jeg blot sige mange tusind tak for støtten!

www.benny-engelbrecht.dk

Med næsten stik modsat rettede meningsmålinger - én der giver en ny VKO-regering og en der giver næsten rent rødt flertal, er det tydeligt at meningsmålinger med den intensitet vi har oplevet i denne valgkamp, er fuldstændig ubrugelige. For min skyld kunne vi sagtens forbyde dem, som flere valgforskere har foreslået.

Nu får vælgerne ordet. Nu kan de vælge selv, om de foretrækker flere skattesænkninger til de velhavende, øget social ulighed og en ringere offentlig service. Nu kan vælgerne tage stilling til, om den udslidte gamle regering skal fortsætte sin kurs ud i sumpen, eller om man vil have fornyelse på trygge vilkår.
Det er ikke længere meningsmålinger og professionelle meningsdannere der skal tolke - det er den enkelte vælger der fælder dommen.

Man må nu stille sig selv spørgsmålene: Kan jeg stole på en Fogh, der i seks år har ført blokpolitik sammen med det yderste højre? Kan jeg stole på en Fogh, der først elskede minimalstaten, og nu åbenbart elsker velfærdssamfundets offentlige sektor? Kan jeg stole på en Fogh, som først fyrede alle ”smagsdommerne” – og derefter har ansat et rekordstort antal spindoktorer og nedsat flere råd og nævn end dem, han først nedlagde? Kan jeg stole på en Fogh som først skar milliarder i miljøpolitikken – for nu at gå i spidsen mod klimaforandringerne? Kan jeg stole på en Fogh, der har ladet afviste irakere sidde i Sandholm og andre steder i årevis – men som nu pludselig vil lade dem bo uden for asylcentrene?

Eller kan jeg stole på Socialdemokraterne, når de vil sætte den fælles velfærd over skattesænkninger til de velhavende? Når Socialdemokraterne vil bruge den hovedløse skattelettelse på ti milliarder kroner til samfundets bedststillede til den fælles velfærd? Når Socialdemokraterne garanterer en stram økonomisk politik, der skal få flere sluset ind på arbejdsmarkedet? Når Socialdemokraterne garanterer, at der skal føres en stram, men retfærdig udlændingepolitik?

Vi kender godt svaret. Og flertallet af vælgerne vil give os ret den 13. november.

www.benny-engelbrecht.dk

Helle Thorning-Schmidt udsendte i går en invitation til de konservative om at indgå i et regeringssamarbejde efter valget den 13. november. Baggrunden er naturligvis at slå hul i den stramme blokpolitik den borgerlige regering har ført sammen med Dansk Folkeparti de seneste seks år. En blokpolitik som kræfter langt ind i konservative gerne vil være foruden.

Idéen kan synes ny, men er det langt fra. I mange sammenhænge oplever man glimrende samarbejde mellem netop konservative og socialdemokrater. Seneste eksempel er i Region Syddanmark hvor et flertal af netop de to partier i disse dage er ved at lægge de sidste brikker på plads i det store puslespil om fremtidens sygehusstruktur. Et flertal der om nødvendigt vil træffe beslutning undenom Venstre, der ellers sidder på formandsposten.

Hvis valgresultatet den 13. november skulle komme til at ligne de meningsmålinger der er kendt nu, må man konstatere at der hverken er flertal for den nuværende regering eller for en venstre-orienteret regering. Når man ser på de ønsker det nye borgerlige parti Ny Alliance har til et regeringssamarbejde, kan jeg umuligt forestille mig at en regering med støtte fra både liste Y og liste O er muligt. Derfor er en midterregering med repræsentation fra begge sider af det politiske spekter helt naturligt at søge.

Helle har rakt hånden frem til et bredt samarbejdende folkestyre og et endeligt brud med blokpolitikken. Nu venter vi på de konservatives svar, der sikkert ikke kommer før valget er overstået.

www.benny-engelbrecht.dk

Gæste blog-indlæg af Frode Sørensen, S-folketingsmedlem for Sønderborg-kredsen, 11. marts 1998 – 13. november 2007:

Før i tiden var 1. november dagen hvor bønderkarlene skiftede fra den ene bondemand til den anden. I år skal november være kendetegnet ved 2 vigtige skift.

1. Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt overtager den politiske ledelse af Danmark efter Anders Fogh Rasmussen.

2. Benny Engelbrecht fortsætter Sønderborg-kredsens stolte socialdemokratiske traditioner og sætter sig i den varme stol på Christiansborg.

Hvorfor forventer vi begge skift:

1. Helle har modet og kvalifikationerne til at slå Fogh. Danmarks befolkning har tillid til at Helle  prioriterer sundhed, plejehjem, børnehaver og skoler før skattelettelser til den bedrestillede del af den danske befolkning.
Socialdemokraterne vil ”rulle” de 10 mia. kr. i skattelettelser tilbage, men danskerne kommer ikke til at betale mere i skat i 2008 og end i 2007, de kommer til at betale det samme og de sparede skattelettelser går til opfyldelsen af vore mål om en bedre velfærd for alle.

2. Benny vil med sit moderne fremsyn kombinere jobbet som landspolitiker med aldrig at glemme den landsdel han er valgt i. ….Så kører toget, Co2frit Sønderjylland og en accept af, at et sundt er-hvervsliv skaber lokale arbejdspladser….. vil være i Bennys fokus.
Benny har for længst bevist, at han mestrer det politiske håndværk. Jeg er stolt af om godt 14 dage, at videregive min plads i Folketinget til en politiker, som vi alle har tillid til, og som vil bruge døgnets 24 timer til at nå resultater til gavn for hele landet i almindelighed og for Sønderjylland i sær-deleshed.

Derfor er min opfordring stem personligt på Benny Engelbrecht og vær med til at sikre ham en topplacering blandt de socialdemokratiske kandidater i region Syd og Sønderjylland.

God valgkamp!

Frode Sørensen

Jeg vågnede tidligere end min radiostyrede vækkeurs ringen her til morgen. I mørket fandt jeg mobiltelefonen, der her i valgkampen er ved mig døgnet rundt, og kunne se at der var et kvarter til vækkeuret skulle ringe. Jeg besluttede mig derfor for at stå op - kun for at finde ud af at i modsætning til mit vækkeur, havde min mobiltelefon jo ikke automatisk opdatering i forhold til sommertid/vintertid.

Jeg har med andre ord fået en hel time ekstra forærende i denne valgkamp. En time jeg naturligvis vil benytte til at hjælpe Helle med at slå Anders Fogh. Nå ja, og så stryge skjorter til den kommende uge :-)
Jeg skulle hilse og sige at hvis der er noget der er brug for i en valgkamp, så er det at tøjet er parat til brug når man står ud af sengen om morgenen. Så skjortestrygning må klares på forhånd.

Op af formiddagen har jeg en aftale med Dansk Flygtningehjælps Sønderborg afdeling, hvor jeg skal hjælpe med at finde indsamlere til landsindsamlingen og i eftermiddag skal jeg deltage i generalforsamlingen i Sønderborg Musikråd, så det bliver en god dag, med mindre politik end hidtil i valgkampen.

www.benny-engelbrecht.dk

Det var millimeter fra den helt store katastrofe i Aalborg Lufthavn i eftermiddag. Vi kan kun takke skæbne for at det ikke gik helt galt. Jeg er ikke flyekspert, så jeg skal ikke udtale mig om de tekniske detaljer, men jeg har noteret mig at der er udtalelser fremme fra piloter der er stærkt kritiske overfor den flytype – Bambardier Q400 – som SAS har 24 af og som altså måtte nødlande i dag.

Når det er sagt er det også kommet frem at socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt skulle have været hjem med flyet. Jeg kan godt forstå at medierne synes det er en interessant vinkel, men jeg vil indtrængende opfordre redaktionerne til at styre deres sensationslyst – det er altså ikke den vinkel der er det vigtigste ved hverken nødlandingen eller den socialdemokratiske partikongres.

Jeg er først og fremmest glad for at ingen tyder på at være alvorligt tilskadekomne efter nødlandingen – og ja, naturligvis er jeg også lettet over at situationen ikke opstod på hjemturen, med Helle ombord. Men lad os nu nøjes med det. Lettelsen over at det ikke gik værre.

Fokus på flyepisoden må handle om sikkerhed – og det har både SAS og havarikommissionen systemer til at håndtere. Fokus på socialdemokraternes kongres bør selvklart handle om politikken – og ikke sammenblandinger og spekulationer.

www.benny-engelbrecht.dk

Helle Thorning-Schmidt er gået fra talerstolen efter hendes replik til de mange kommentarer til hendes beretning i går, men de små hår i nakken har ikke lagt sig. Det var en umådelig inspireret og engageret formand der gav forsamlingen en direkte og klar inspiration til hvordan vi vinder, fra nu og frem til næste folketingsvalg, uanset hvornår det så må komme.

Vi blev mindet om at vi blev dømt ude af alle medier og kommentatorer inden kommunalvalget i 2005, men resultatet blev som bekendt noget ganske andet. Med dygtige kandidater og særdeles aktive medlemmer, lykkedes det med enkle midler at give et imponerende valg. For mit eget vedkommende står året 2005 stadig som en stor oplevelse, hvor vi vandt meget klare valg i øst-Sønderjylland.
Jeg vil glæde mig til at se aftenens TV-reportager fra dette års kongres. Med et femminutters stående applaus var ingen i tvivl om at Helles ord gik rent ind.

Især hæftede jeg mig ved hvor fremragende Helle spillede positivt på hendes egen person og den kritik især BT har været bannerfører for. Hun fik et latterbrøl da hun beskrev hvordan ikke blot hun, men hele gruppeledelsen skal kombinere en hverdag med både familie og politik – og vasketøj. Umådelige mængder vasketøj.
Nu er spørgsmålet så om en smart spindoktor vil sætte Anders Fogh Rasmussen til at vaske tøj derhjemme – det vil næppe virke. Og netop det at socialdemokraterne stiller med et ungt, dynamisk hold af mennesker med sammenhæng i deres hverdagsliv i modsætning til et tungt hold af gamle, slidte ministre i VK-regeringen, det vil blive en fordel i en kommende valgkamp.

Vi er et alternativ, både i forhold til personer og i forhold til politik.
Jeg kan kun anbefale at du i aften kl. 19.30 ser DR1s reportage fra kongressen.

www.benny-engelbrecht.dk

 Anden og sidste dag af Socialdemokraternes 2007 kongres er indledt. Dagens aviser taler særdeles pænt om Helle Thorning-Schmidts fremragende tale til kongressen i går og stemningen har da også været helt i top indtil nu. Med en enkelt markant undtagelse: Skuffelsen efter landskampen mellem Sverige og Danmark i går aftes.

Her til morgen indledte Henrik Sass Larsen dagen med en gennemgang af den politiske situation – kort og præcist! Budskabet er lige til: Vi rækker hånden frem til samarbejde med både radikale og Ny Alliance, for kun med os kan I være sikre på at Dansk Folkeparti ikke får afgørende indflydelse.
Umiddelbart efter Sass kom en særdeles veloplagt Poul Nyrup Rasmussen på banen. Poul der i øvrigt snart kommer til Sønderborg, for blandt andet at høre mere om Project ZERO.

Man kunne forestille sig at søndag formiddag ville betyde mange der tager sig en ekstra lur under dynen, men nej. I kongressalen er der fyldt helt op – alle delegerede er på plads. Dog er der et enkelt sted hvor der er gabende tomt: Hos de unge bloggere (som jeg har døbt ”Bloggers by Choice”), der tydeligvis ikke lige er så gode til det der med at stå tidligt op – det kunne ellers have været interessant at læse deres vurdering af den gode stemning her til morgen.

Du kan finde alle bloggerne her...

Du kan i øvrigt se hele Helle Thorning-Schmidts tale til kongressen i går på Youtube...

www.benny-engelbrecht.dk

www.benny-engelbrecht.dk

Her gengives Benny Engelbrechts tale til den socialdemokratiske kongres i Aalborg. Det talte ord gælder.

Kære Helle, kære Mona Sahlin.
Tak fordi I sætter klimaspørgsmålet så tydeligt på vores politiske dagsorden. Jeg vil gerne supplere med et lille eventyr:
Der var engang en statsminister der skar i bevillingerne til miljøet. En statsminister der afskyede rådgivere, men alligevel fandt millioner til hans gode ven Bjørn, der skulle fortælle danskerne at det med klimaforandringer – det skulle de overhovedet ikke bekymre sig om.
Men så en skønne dag kom statsministeren på nye tanker, for han havde læst i en meningsmåling at danskerne ikke var blevet overbevist af hans ven Bjørn. Så han inviterede sin nabo Merkel til Grønland hvor de så på smeltende isbjerge – og så håbede statsministeren at danskerne ville glemme alt om at han intet havde gjort for miljøet i fem år.
Men kære venner – sådan ender eventyret altså ikke. Anders Fogh Rasmussen kan ikke spinne sig ud af sit Lomborg-eventyr. Han kan ikke slippe udenom fem år som klimaskeptiker. Miljø- og klimaspørgsmålet bliver ikke et eventyr med Fogh, men et mareridt.

Det kan godt være Danmark har en borgerlig-liberal regering, men det betyder ikke at erhvervslivet får antydningen af hjælp derfra. Det er os socialdemokrater der er miljø-industriens bedste venner. Vi forstår nemlig at der skal satses bredt. Der skal investeres i nye typer vindmøller, bølgeenergi, solceller og intelligent energihåndtering. Nye teknologier der skal prøves af i stor størrelse.

Et glimrende eksempel findes i min kommune Sønderborg, der med en visionær socialdemokratisk borgmester i spidsen har sat sig for at blive Europas første CO2 neutrale by.
Med 76.000 indbyggere er det ikke en helt enkel opgave.
Heldigvis har vi virksomheder i verdenseliten i ryggen – og som Danfoss direktør Jørgen Mads Clausen siger, så er der mindst 5.000 højtuddannede arbejdspladser i det i Region Syddanmark.

Sønderborg er et godt eksempel på at vi socialdemokrater ikke har berøringsangst overfor erhvervslivet. Vi ved at hvis Danmark skal have succes kræver det gode vilkår for innovative virksomheder. Fremtidens velfærd skal sikres gennem investeringer. Investeringer der både giver vores erhvervsliv succes og løser verdens klimaproblemer samtidig.

Foghs klimamareridt skal have en ende. Da han overtog regeringsmagten var Danmark i førertrøjen indenfor miljøteknologi – i dag kæmper vi for at hænge på i enden af hovedfeltet.
Vi vil gøre det meget bedre!

Fodnote: Efter mit indlæg, kom tidligere trafikminister J. K. Hansen - dengang selv valgt i Sønderborg - hen til mig og trykkede mig i hånden, som tak for en god tale. I min næve lå nu en blank 10-krone. Det er en af den slags oplevelser der luner en relativ ny politiker.

www.benny-engelbrecht.dk

Ethvert borgerligt angreb på Helle Thorning-Schmidt for ”Anker-økonomi” må nu forstumme. Med massiv kritik af VKOs skattelettelser og Socialdemokraternes 4 økonomiske principper, må det stå fast, at det er Helle der spiller de ansvarlige kort. Det vigtigste princip er: Økonomisk ansvarlighed.

Den for tiden siddende statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet advaret. Blandt andre har overvismanden været meget skarp. En skattelettelse sætter dansk økonomi i risiko for overophedning. Og med den skatteaftale VKO har indgået vil der næppe være nogen dynamisk effekt, der vil give flere skatteindtægter.

Til trods for disse tydelige advarsler, vælger Anders Fogh Rasmussen alligevel at sætte hasardspillet med den danske økonomi i gang. Tilsyneladende var idéen at skabe et grundlag for et hurtigt folketingsvalg, men da det gik op for statsministeren at det ville danskerne slet ikke have, så trak han følehornene tilbage – men ikke skattelettelsen.
Som DSUs landsformand Jacob Bjerregaard så klart sagde i sin tale til kongressen (citeret fra hukommelsen): VKOs skattelettelser poster 100 milliarder ud over de kommende 10 år. Penge der i stedet kunne være brugt på velfærd.

Det var en socialdemokratisk regering der bragt dansk økonomi tilbage på sporet, knækkede arbejdsløshedskurven – og det vil være en socialdemokratisk regering der skal føre dansk økonomi videre – uden at sætte sig ved pokerbordet og satse hovedløst.

Læs alt om de 4 økonomiske principper i Helle Thorning-Schmidts tale til kongressen her…

www.benny-engelbrecht.dk

Hvis man skal tro alle borgerlige partier er det helligbrøde at kaste kritisk smuds på landets for tiden siddende statsminister. Med brask og bram er Mogens Lykketoft blevet udsat for et voldsomt pres dagen igennem, efter hans kronik i Politiken i dag, hvor han netop kalder Fogh for en farlig mand. Det samme som de radikales tidligere leder har kaldt Fogh.

Jeg må erklære mig enig med mit partis formand. Helle Thorning-Schmidt siger meget klogt at Anders Fogh ikke skræmmer hende. Hvis man tænker lidt over hvad hun dermed siger, kan det tolkes sådan: Hvis Fogh er så farlig som Lykketoft og Jelved gør ham, så sætter man ham op på en piedestal hvor han bliver urørlig. Fogh begår mange fejl – hans største er at han ikke vil indrømme at han begår dem. Med andre ord er han lige så menneskelig som alle andre – og dermed kan han slås. Hun piller altså det mytiske ud af manden og gør ham til en fjende, der kan besejres.

Man kender denne menneskeliggørelse fra sportspsykologien, hvor man også kan lære at se bort fra at man spiller på et kæmpestadion. For sit indre øje ser man kun Sønderbavelse stadion en regnvåd torsdag i september, mens man i virkeligheden spiller for 50.000 tilskuere på Wembley.
Man må aldrig undervurdere en modstander, men man må heller ikke gøre det modsatte. Hvis man tillægger modstanderen for store evner kan man overse hans svagheder. For Anders Fogh Rasmussens vedkommende er kommunikationen et glimrende eksempel. Den for tiden siddende statsminister fik sit ry som en stor kommunikator da han stillede op mod Poul Nyrup Rasmussen. Poul havde for sit vedkommende fået prædikatet ”uld i mund” hæftet på sig fra starten – og uanset hvor god han var, havde danskerne er refleks lært, at han var en dårlig taler.
Men i dag er Fogh ikke den bedste kommunikator. Hans direkte konkurrenter matcher ham og kan slå ham. Danskerne skal bare lære at lytte efter hvad der bliver sagt og ikke hvad kommentorerne tolker der er sket.

Godt spin har programmeret os til at opfatte Anders Fogh Rasmussen som en god taler. Det interessante eksperiment kunne derfor være at tage sidste weekends meget omdiskuterede partilederdebat med til et folk der lever fjernt isoleret i en jungle, som tilfældigvis taler dansk og som aldrig har stiftet bekendtskab med nogen af de danske politikere før. Hvis man viste dem debatten, ville de næppe have bedømt Fogh som vinder, som flere politiske kommentatorer har gjort. Tværtimod ville de undrer sig over at han tyede til platte vittigheder i starten. At han var usikker i flere af sine indlæg og at han sluttede debatten af på en utrolig ringe måde – helt uden pondus.

I dagens onlineudgave af Politiken kan man læse følgende: ”Jeg er bekymret for, at medierne ikke er i stand til at svare igen. Men at medierne bliver ærbødige, når statsministeren udtaler sig”, siger Henrik Qvortrop, der giver Mogens Lykketoft ret i, at statsministeren forstår at sno medierne.
Det er også interessant at både Mogens Lykketoft og andre socialdemokrater mange gange har kritiseret medierne for at give den for tiden siddende statsminister for let spil. Med Lykketofts kronik i dag, gjorde han derfor noget ekstra for at komme igennem med sit budskab – og igennem kom han, men pludselig blev han selv historien, fordi det borgerlige Danmark angreb ham for ordvalget ”farlig”.

 Til Nyhedsavisen siger Lykketoft: ”Jeg bliver da stadig forundret over, at meninger og holdninger ikke dækkes så intenst som ordvalg. Når jeg brugte Marianne Jelveds udtryk om Fogh vidste jeg da, at det ville blive kritiseret. Men det er jo jeres (mediernes, red.) måde at arbejde på. Det var en måde at få ordet.”

Man må med andre ord – ifølge det borgerlige Danmark – ikke kalde Fogh farlig. Men hvad må man mon så kalde ham? Berlusconi? Demagog? Og hvis man nu brugte et andet ord, ville det så blive hørt? Eller ville det bare blive placeret bagerst i avisen, nederst på siden, hvis det overhovedet bliver omtalt?

Jeg har længe før jeg trådte aktivt ind i politik, påpeget problemet i de stadig flere kommunikationsrådgivere i dansk politik. Tankesættet i en film som Kongekabalen er desværre ikke så langt fra virkeligheden som man kunne håbe. Man kan sige at parolen i dansk politik er blevet ”alt hvad du siger, bliver vendt imod dig”. Dialogen og mulige brede samarbejder, drukner i strategi, taktik og spin. Min påstand er at en del af årsagen til at Danmark er plaget af en meget stiv blokpolitik skal findes i det evige politiske spinneri.

Begår Anders Fogh Rasmussen noget ulovligt? Kan man anklage ham for at være på medie-EPO? Fogh har aldrig erkendt fejl, han er aldrig testet positiv, men medierne går heller ikke så hårdt til ham at han som en anden Bjarne Riis må træde frem og erkende sandheden.

Du kan i øvrigt debattere Lykketofts kronik direkte med ham selv på hans hjemmeside her...

www.benny-engelbrecht.dk

Der loves til alle sider fra den for tiden siddende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Den får ikke får lidt med kræftgarantier, flere penge til offentlige bygninger og nu også skattelettelser. Danskerne skal bildes ind at det kan lade sig gøre at øge de offentlige udgifter væsentligt samtidig med at der skal betales mindre i skat. Ganske vist er der et råderum i dansk økonomi, men så stort er det ikke og med mindre Fogh vil bruge Anders Samuelsens metode – den med at gældsætte landet for at nedbringe skatten – så lover Venstres leder mere end han kan holde.

Det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil bruge penge på de offentlige bygninger, på investeringer i offentlig transport og trafik i det hele taget, sådan som Fogh nu foreslår, men det er helt urealistisk at tro at det kan lade sig gøre, samtidig med at der postes penge ud til skattelettelser. Det er yderst tvivlsomt om dansk økonomi overhovedet ville kunne bære at der i den grad kom flere penge i omløb – og en overophedning af dansk økonomi ville være katastrofal på nuværende tidspunkt, hvor rigtig mange boligejere har sat sig meget hårdt og er afhængige af lave renter.

Alle advarselslamper må derfor lyse, når man hører den for tiden siddende statsminister. Jeg er meget enig i at hans handlemåde ligner en der er på vej til valg – men uden egentlig at kunne forklare danskerne hvorfor. Dansk politik er ikke et stort pokerbord, hvor man kan indkasserer gevinsten når man synes det ser fornuftigt ud. Dertil er vælgerne for kloge.

Når det ikke kan lade sig gøre både at bruge meget mere på velfærd og samtidig give skattelettelser, er mit valg enkelt. Jeg vælger velfærden.

www.benny-engelbrecht.dk

Ifølge Michael Kristensen, den for tiden siddende statsministers tidligere kommunikationsrådgiver, kribler det i statsministerens pegefinger, som nærmer sig valgknappen. Det udtaler Kristensen efter en meningsmåling i Børsen der sender Ny Alliance ned i nærheden af spærregrænsen med bare 3 procent af stemmerne.

Det viser med al ønskelig tydelighed hvor meget vægt der blive lagt på meningsmålingerne og ”dagsformen”. Imidlertid er en meningsmåling ikke det samme som et valg – og at føre politik ud fra meningsmålinger er ikke det der sikre langtidsholdbare løsninger for Danmark.
Usikkerheden i meningsmålingerne understreges da også af en anden måling er offentliggjort i dag, der viser fremgang til mit parti, Socialdemokraterne, og at VKO-flertallet er væk.

Spekulationer om valg er der nok af for tiden. Det har dog én fordel: At der er en stigende interesse for politik. Så uanset om Fogh udskriver valg før tid eller ej, kan vi bruge de kommende uger til gode politiske debatter – og det er ikke så ringe endda.

www.benny-engelbrecht.dk

 Med et muligt folketingsvalg stående for døren vil vi i de kommende uger opleve en intensiveret jagt på oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt fra regeringens side. Vi har allerede oplevet mange forsøg på at udstille hende i et negativt lys, senest i BT i den forgangne weekend, der beskriver hende som enlig mor og stiller spørgsmålstegn ved om hun er i stand til at være statsminister i den situation. Der vil sandsynligvis komme mere fra den skuffe i de kommende uger, men det bekymrer mig ærligt talt ikke så meget, for danskerne reagerer anderledes på smudskampagner end for eksempel amerikanske vælgere.

Da vi for to år siden havde kommunalvalg i Sønderborg, blev det i høj grad en personfokuseret valgkamp. De borgerlige partier gjorde den senere borgmester Jan Prokopek Jensen til ”hovedfjende” – de forsøgte nærmest at dæmonisere ham, mens vi i den socialdemokratiske lejr alene kom med konstruktive forslag, om hvor den nye Sønderborg kommune skal hen. Det var helt bevidst at vi undlod at spille med på de hårde personangreb. Det betalte sig, som det skulle vise sig da valgdagen oprandt. Jan Prokopek fik et imponerende valg med tæt på 12.000 personlige stemmer og selvom de borgerlige partier ikke ville være med i en konstitueringsaftale, kunne Jan sætte sig i borgmesterstolen med et flertal bag sig. Alt dette mens Venstre som var gået forrest i de personlige angreb på Jan Prokopek, fik et elendigt valg.

Der er naturligvis meget der ikke kan sammenlignes mellem et kommunalvalg og et folketingsvalg, men når det handler om personangreb er min påstand at danskerne er i stand til at gennemskue den negative retorik der anvendes.

Jeg er meget imponeret over at Helle Thorning-Schmidt har været i stand til at klare sig så godt igennem det stormvejr hun hidtil har været igennem – og derfor er jeg heller ikke bekymret for at hun kan klare sig igennem de kommende uger frem til et eventuelt valg udskrives, på bedst tænkelig måde.

Specielt ser jeg frem til den dag hvor Anders Fogh Rasmussen ikke længere kan gemmer sig for den direkte konfrontation med Helle. Hidtil har den for tiden siddende statsminister konsekvent undgået direkte møder med oppositionens leder – det vil han ikke kunne når et folketingsvalg først udskrives. Jeg ser meget frem til den duel.

DR2 Tema handlede her til aften om Danmark og krigen mod terror. Spørgsmålene var skarpe, men ikke under bæltestedet i den to timer lange debat. Eksperter deltog i et yderst kompetent spørgepanel, mens alle Folketingets politiske partier havde sendt ledende repræsentanter - eller rettere, næsten alle. For fra Venstre deltog forunderligt nok forsvarsminister Søren Gade, til trods for at debatten handlede om langt mere end alene den militære indsats.

Dette skal ikke være en kritik af Gade, der nok var noget tavs i forhold til en del af debatten. Derimod er det en kritik af Venstre der ikke mener, at en debat om noget så væsentligt som Danmarks sikkerhed, fortjener at partiet er repræsenteret af partiets øverste ledelse. Man kunne med rette mistænke Venstre for dels at spekulere i at debatten er en dårlig sag for regeringen, dels at når oppositionen, bortset fra de radikale, stillede med sine partiledere, så turde man ikke stille med for eksempel statsministeren.

Debatten om krigen mod terror og ikke mindst den fejlagtige krig i Irak er blandt de væsentligste temaer at debattere og det var ikke mindst interessant at høre DFs Søren Espersen erkende at krigen mod Irak var en fejl og at Danmarks deltagelse i krigen var en fejl.

Debatten var skarpt ledet af Clement Kjersgaard, men i mit stille sind er jeg glad for at jeg ikke er Kenneth Plummers mobiltelefon, for den må sikkert komme på overarbejde med alle de kritiske SMSer der vil trille ind fra regeringsmedlemmer der mener at værten var for skarp. Jeg talte ikke efter, men det virkede mest af alt som om Kjersgaard var lige hård ved alle debattører.

I udsendelsen medvirkede udenrigsminister Per Stig Møller (K), forsvarsminister Søren Gade (V), udenrigsordfører Naser Khader (RV), formand Villy Søvndal (SF), udenrigsordfører Søren Espersen (DF), udenrigsordfører Frank Aaen (EL) og formand Helle Thorning-Schmidt (S).
Du kan gense udsendelsen i løbet af kort tid på DRs hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt. Det velkendte ordsprog er særdeles velegnet i dansk politik. Uagtet at den danske opposition alle ønsker Anders Fogh Rasmussen langt bort fra regeringsmagten, er det alt for tidligt at begynde at snakke ministerposter og regeringskoalitioner. En meningsmåling viser at danskerne er indstillet på at SF kan komme med i en kommende regering - det giver naturligvis blod på tanden for folkesocialisterne, men det betyder ikke at det kan blive til virkelighed. Det bliver den kommende regeringsleder der skal sammensætte regeringsgrundlag og ministerhold. Først når vi kender resultatet af næste valg kan vi reelt begynde at snakke om sammensætning af fremtidens regeringshold. Så enkelt er det.

Der er meget gode chancer for at den næste statsminister i Danmark hedder Helle Thorning-Schmidt og det bliver derfor op til hende og de forhandlinger der skal foretages om SF komme med i en regering. Enhver spekulation på forhånd er unyttig, ikke mindst når radikale tilsyneladende ikke har fundet deres ståsted her i livet. Hvad hjælper det at Helle kan stille et fremragende hold med SFere i regeringen, hvis de radikale peger på Anders Fogh Rasmussen.

Indtil det kommende valg er overstået er den bedste vej SF kan betræde for at få indflydelse at arbejde for at sikre at den siddende regering lider nederlag.

Tålmodighed er som bekendt en dyd.

www.benny-engelbrecht.dk

Den nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen er tilsyneladende blevet fanget på det forkerte ben i dag. På spørgsmålet om hvorfor han ikke vil mødes i TV-duel med Helle Thorning-Schmidt udtaler han at det "sejler for Helle & co".
Hvad Fogh skulle have sagt hvis han var ærlig er: Det går for fulde sejl for Socialdemokraterne med Helle ved roret.

Både Fogh og Helle Thorning-Schmidt er kommet med markante udmeldinger om velfærden. Hvis ikke det - der optager så store dele af den danske befolkning - er værd at debattere, hvad er så?

Tilbage står billedet af en hoven statsminister der "ikke vil nedlade sig" til at mødes med hans direkte modstander. Det er svært at udlede andre konklusioner, end manglende tro på at han vil komme styrket ud af et sådan møde.

Jeg er overbevist om at danskerne faktisk gerne vil opleve de to i debat. Hvorfor statsministeren ikke ønsker at optræde i den sammenhæng, må vi lade stå for hans egen regning, men han må være forberedt på at han ikke kommer langt ved at reagere fornærmet og overlegen. I sidste ende vil han være nødt til at mødes med Helle Thorning-Schmidt i duel, om ikke før så i valgkampen.
Jo længere han trækker denne konfrontation, jo svagere vil han stå.

Se historien omtalt hos Jyllands-Posten, Nyhedsavisen og TV2.

Læs også bloggen Dansk Politik...

www.benny-engelbrecht.dk

Det er Danmarks kommende statsministers fødselsdag i dag. En rund en af slagsen.
Traditionen byder at man nødigt taler om kvinders alder, men i Helle Thorning-Schmidts tilfælde er den i højeste grad værd at tale om. Helle har nemlig den helt rette alder til at blive landets næste leder. Hun er eksponent for en ny generation - en generation af politikere der tænker anderledes, har andre normer og færre fordomme. For ti år siden havde det ikke blot været usandsynligt at en kvinde kunne besidde landets førende post, det havde været direkte utænkeligt. Et skifte der handler om kvinder på ledende poster i samfundet er sket og i dag er det lige så naturligt at direktøren er kvinde som mand, selvom det ikke er så almindeligt endnu.
Min spådom er at dette vil ændre sig over de kommende år og med stadig flere gode forbilleder som Helle Thorning-Schmidt vil flere kvinder bliver ansporet til at søge indflydelse i det private erhvervsliv, i det offentlige og i politik.

Årsagen til denne ændring skal ikke kun findes i en ændret holdning i samfundet i forhold til at give plads til kvinder på topposter. Det skyldes i langt højere grad at mange kvinder har fået øjnene op for at det faktisk er muligt at bestride en toppost og samtidig have et helt liv ved siden af. Et liv hvor der også er plads til familie.
Dette holdningsskift skal ses i lyset af at danske virksomheder og institutioner er blevet stadig mere bevidste om at gode medarbejdere også betyder medarbejdere der er tilfredse og har andet i hovedet end blot arbejde. Her har mange kvinder en betydelig fordel frem for en hel del mænd. De forstår at der er andet i livet end arbejde, men også at man godt i fritiden kan tænke på arbejde, uden at det må tage overhånd og giver stress. Rolleskiftet mellem den professionelle person og den private, falder mange kvinder lettere end mænd.

Myten om multi-tasking
Jeg kan nogen gange godt være lidt træt af den gamle forklaring om at kvinder kan multi-taske, altså udføre flere opgaver samtidig, mens mænd ikke besidder den evne. Jeg tror snarere at en del af forklaringen skal findes i netop evnen til rolleskift.
Et godt eksempel på dette oplevede jeg for nogen tid siden. Der sad et par, sandsynligvis et ægtepar på romantisk aften sammen, ved et bord i nærheden af mig på en café. Der var tydeligvis kærlighed i luften, men hendes rolle skiftede straks fra forførersken til moderen, da hendes mobiltelefon ringede. Jeg gætter på at det var en teenage-søn eller -datter i den anden ende, med et madlavningsproblem. Og næppe var telefonen lagt på, før hun helt naturligt skiftede tilbage igen.
Denne evne til at være i øjeblikket, skifte fra én rolle til en anden på et splitsekund og bevare tråden i det man var i, så man kan vende tilbage, den er kvinder ofte bedre til at håndtere end mænd - er min påstand.

Kvindelige statsledere
Der er sket mange ændringer i befolkningens opfattelse af hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre for kvinder i lederstillinger. I udlandet har vi set flere gode eksempler på kvindelige statsledere og stadig flere er på vej. Mest imponerende synes jeg det er at se den udvikling det amerikanske samfund har været igennem. For blot får år siden var det utænkeligt at se andet end en mandlig hvid præsidentkandidat, men gennem en målrettet kommunikationsindsats, ikke mindst anført af den amerikanske underholdningsindustri, er det lykkedes at vende holdningen til at have kvindelige polikere og til dels også politikere med afroamerikansk og hispanic baggrund. Vejen ser ud til at være banet for at Hillary Clinton kan blive den næste amerikanske præsident.

Kvindelig chefer
Jeg vil gerne tage udgangspunkt i mine egne erfaringer. Jeg har trods alt været på arbejdsmarkedet i tyve år og i mere end halvdelen af de år har min chef været kvinde. Det giver mig derfor - i al beskedenhed - en berettiget grad af erfaring at tale ud fra, mine 36 år til trods. Min oplevelse er den at kvinder kan være lige så gode og lige så dårlige ledere som mænd. Eller for at sige det på en anden måde: Min erfaring er ikke at kvinder per definition er bedre end mænd til at lede, omvendt er de altså heller ikke ringere. Derimod har jeg haft chefer der var rigtig gode og chefer der var rigtig dårlige - af begge køn. Det handler med andre ord om den enkelte persons kompetencer og evner, ikke om kønnet.

Helle som statsminister
Det leder mig så videre til Helle Thorning-Schmidt og en kendsgerning jeg gerne vil slå fast på hendes fødselsdag: Helle er den rette kandidat til posten som Danmarks næste statsminister, men ikke fordi hun er kvinde. Hun er det fordi hun er kvalificeret og har evnerne.
I en tid hvor regeringen er i krise, senest med Lars Barfoeds afgang som minister, er det let at forestille sig et regeringsskifte i Danmark. Vi ved godt at det nok vil tage nogle år, før det sker, for så længe meningsmålingerne ser ud som de gør, tør Anders Fogh Rasmussen næppe udskrive et valg i utide.
Indtil da glæder jeg mig over den entydige opbakning der er i baglandet til Helle som leder, med den dækning i ryggen bliver det meget svært for Anders Fogh at blive i statsministeriet efter næste valg.
Læs i øvrigt mere om Helle Thorning-Schmidt på hendes hjemmeside.

Helle fylder fyrre i dag, men vi kan endegyldigt slå en streg over det forslidte udtryk "fyrre, fed og færdig". Derfor har jeg valgt at give Helle en fødselsdagshilsen med overskriften "40, flot og fremtiden".

Tilbage er vist blot at sige: Tillykke!

www.benny-engelbrecht.dk

Erik Meier Carlsen har gjort sig til fortaler for en teori om, at den krise Anders Fogh Rasmussens regering er inde i, blot er en gentagelse af hans vælgerkrise i 2004. Han har gentaget sit budskab igennem den seneste måned i et hav af lederartikler i BT og i forskellige debatter på TV. Igen i dag gentager han budskabet med et Poul Nyrup citat "Ellemanns formkurve topper for tidligt". Du kan læse hele dagens leder her.

Der kan da også siges at være flere faktorer der kan sammenlignes med Foghs sidste krise. Regeringens ministre har lavet fejl og der har ikke helt været styr på kommunikationen. Kvinderne forlader Anders Fogh og går mod en socialdemokratisk leder med en bedre appeal til netop de kvindelige vælgere.
Imidlertid er der også en række forskelle, som Erik Meier Carlsen ikke tager højde for i sin analyse. Først og fremmest skyldes den dalende vælgertilslutning ikke alene fejl hos regeringen, den skyldes i lige så høj grad at Socialdemokraterne har formået at sætte en grundlæggende dagsorden, der er fremhæver forskellene mellem regering og opposition. Samtidig har Anders Fogh Rasmussen nærmest udvist berøringsangst overfor Helle Thorning-Schmidt. Han lader sig generelt aldrig se sammen med hans hovedmodstander til statsministerposten. Når der skal debatteres med Helle er det altid via Lars Løkke eller en anden repræsentant for Venstre. Det tyder på at statsministeren for alt i verden vil undgå at vælgerne begynder at sammenligne ham med Helle. Det kan tolkes som at han og hans rådgivere har vurderet at han kun kan tabe på denne sammenligning. Hvis det er sagen, kan det blive særdeles vanskeligt for ham at vinde næste valgkamp, hvor han ikke vil kunne undgå sin direkte modkandidat.

Regeringen har allerede forsøgt sig med ambitiøse tiltag for at sætte sig selv i førerpositionen omkring velfærden. Det er imidlertid gået galt med Foghs nederlag på spørgsmålet om brugerbetaling på Venstres landsmøde som seneste uheldige eksempel.
Der er dog først og fremmest en ting som er helt afgørende forskelligt fra tidligere kriser i Anders Fogh Rasmussens regeringstid. Forskellen er, at det socialdemokratiske bagland er fuldt klar til at knokle for at sætte den første kvinde i Statsministeriet. Det er en kamp der vil kunne vare de næste par år, indtil statsministeren løber tør for tid og der skal afholdes folketingsvalg.

Erik Meier Carlsen har ret når han opremser alle de mange problemer Anders Fogh Rasmussen står med. Imidlertid synes hans stadige gentagen af at det blot er en gentagelse af 2004 mere at være ønsketænkning end baseret på fakta.

www.benny-engelbrecht.dk

I dag går socialdemokrater landet over på gaden for lejernes sag. Som læsere af min weblog vil vide, har jeg været meget engageret omkring Landsbyggefonden - jeg vil ridse baggrunden op senere i dagens indlæg.

Sønderborgs borgmester Jan Prokopek og jeg har længe været med i denne sag. Allerede i efteråret 2005 satte Jan sagen på dagsordenen - og har formået at holde den kørende siden.

I dag kan vi konstaterer at der stadig bliver taget af lejernes penge. Heldigvis langt mindre end tidligere år, men det er stadig for meget. Derfor går Jan og jeg da også på gaden i dag, som man også kan læse i denne artikel i Sønderborg Ugeavis. Sammen med gode partifæller turnerer vi gennem den nye Sønderborg kommune for at gøre opmærksom på den uretfærdighed der finder sted.

Debat i Jyllands-Posten
I øvrigt falder det sammen med at vi netop i dag har et indlæg med i Jyllands-Posten med titlen "Stadig tyveri af lejernes penge". Indlægget kan læses her på min hjemmeside.

I øvrigt har også socialdemokraternes boligpolitiske ordfører René Skau Björnsson et indlæg i JP. Det kan læses her.

Hilsen fra Helle
Tidligere på ugen modtog socialdemokratiske tillidsrepræsentanter landet over en hilsen fra Helle Thorning-Schmidt. Her ridser hun de to store udfordringer vi har omkring denne sag op:

• For det første er der et voldsomt renoveringsefterslæb, som der må gøres noget ved her og nu hvis ikke nedslidningen og ghettoficeringen af store boligområder skal fortsætte. Hvis der ikke er penge til denne opgave i Landbyggefonden er det alene lejerne selv, der kommer til at betale via øgede huslejer for den nødvendige renovation.
   
• For det andet er der gennem de sidste 10 år blevet en meget større ulighed mellem lejer og ejer end tidligere. Derfor vil vi socialdemokrater nedsætte lejen på almene boliger med 10 pct. i gennemsnit og 25 pct. i de dyreste lejligheder.

Det er virkelig godt at se Helle så aktiv på dette område. Ikke kun fordi det er en sag som jeg mener, er meget afgørende, men også fordi hendes engagement smitter gennem hele organisationen.

Så det bliver indignerede, men entusiastiske socialdemokrater du kan møde på gader, stræder og trappeopgange i dag.

Landsbyggefonden kort
Sagen om Landsbyggefonden er kort fortalt den at regeringen siden 2002 har anvendt 8 milliarder af fondens midler på nybyggeri. Disse midler er opsparet af lejerne og burde være brugt på vedligeholdelse og renoveringer. At der er et massivt behov for renoveringer er helt åbenlyst for enhver der har sat sig blot en smule ind i situationen i den almene boligsektor. Tror man ikke mit ord, bør man læse denne rapport fra Socialministeriet der fastslår at der skal anvendes 161 milliarder over de næste tyve år på området.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne foreslog regeringen at der skulle tages yderligere 3,1 milliarder fra Landsbyggefonden. Dette blev ændret efter massivt pres fra blandt andre Boligforeningernes Landsforbund, således at der "kun" tages 1,6 milliarder. Det svarer til godt 3000 kroner fra hver eneste lejer i Danmark.

Det er denne uretfærdighed vi vil markerer vores utilfredshed med i dag.

Det sker i dag
Dagens program for Jan Prokopek og mig er som følger:

En fremragende mundtlig beretning fra en særdeles veloplagt Helle Thorning-Schmidt slog fast med syvtommer søm: Vi vælger velfærd frem for skattelettelser.

Og så er jeg nødt til at fremhæve følgende citat fra Helle: "Vi er på vej. Og kære socialdemokrater. Lad mig sige det ligeud: Vi kan slå Anders Fogh."

For sådan er det for os, vi er et parti der står sammen om den store opgave der ligger foran os - en forbedring af det danske velfærdssamfund.

Du kan følge med i Socialdemokraternes kongres her...

Meningsmålingerne giver socialdemokraterne vind i sejlerne - så det er virkelig godt at være folketingskandidat.
En Gallup måling i weekenden viste at vi går frem i forhold til sidste valg og en måling i Greens viser i dag at vælgerne tror væsentligt mindre på Fogh og væsentligt mere på Helle Thorning-Schmidt som garant for velfærden i Danmark.

Læs mere om Greens målingen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/09/01/034139.htm?rss=true

Det giver en god fornemmelse for arbejdet frem mod næste valg. Optimismen bobler i vores organisation her i Sønderborg-området og det peger på at det nok bliver hårdt arbejde, men også sjovt at være med til.

Og så er det meget svært at være ked af de uafvendelige opgør mellem konservative og venstre i spørgsmålet om skattelettelser.
Der skal ikke herske tvivl om at skattelettelser nu vil bringe den danske økonomi i alvorlig fare for overophedning. Og i en tid hvor servicen i den offentlige sektor bliver stadig hårdere presset, er der behov for at tænke anderledes.

Det var en nydelse at være til socialdemokratisk sommermøde i Billeshave på Fyn i går, søndag. Helle Thorning-Schmidt var klar i mælet og der er ingen tvivl om den skarpe opposition vi er parate til at lægge i tiden frem til næste valg. Udfordringerne i samfundet er store, uligheden stiger dag for dag. Det skal vi holde fokus på og arbejde for at modvirke.

En lang weekend
Det har i øvrigt været en travl - ja, nærmest hektisk weekend. Lørdag startede med Torvedage i Guderup. Her mødte vi alene positive mennesker og det var en rigtig god oplevelse. Vi delte kaffe, kage og frugt ud, alt imens vi fik en god politisk snak med mangt og mange.
Direkte fra Guderup gik turen til Vester Sottrup hvor jeg var konferencier på Sommersjov i Sottrup. Det var noget ganske andet, men særdeles underholdende. Der var masser af aktiviteter at holde styr på, men heldigvis var arrangørerne gode til at give mig de detaljer der skulle til for at holde styr på det hele.
Samme aften havde personaleforeningen i mit firma arrangeret sommerfest, men heldigvis havde Charlotte og jeg fået lov til at komme lidt senere.
Som sagt var det i går tid til årets Billeshave stævne. Det er en rigtig god mulighed for at snakke med engagerede medlemmer i partiet fra nær og fjern. Transporten foregik i bus arrangeret af kredsen og som altid er det med høj stemning fra morgen til aften.
Tak i øvrigt til alle de mange ønsker om held og lykke. Det varmer virkelig!

Absolut sidste chance for at stemme
I øvrigt er det nu endegyldigt sidste chance for at stemme til urafstemningen. Resultatet offentliggøres fredag eftermiddag.

Mere om Benny
Du kan læse mere om mig på min hjemmeside: www.benny-engelbrecht.dk