I nat indgik socialdemokraterne, radikale, regeringspartierne og Dansk Folkeparti en omfattende aftale om en redningsplan for danske banker. Det er en meget vigtig aftale der skal sikre ikke blot bankerne, men også forbrugerne og den danske økonomi som sådan. Den brede opbakning vidner om situationens alvor og da planen samtidig betyder et meget væsentligt bidrag fra bankerne selv – 35 milliarder kroner, svarende til 2 % af BNP – er det en aftale der kan give en god balance i forhold til det offentliges involvering.

Jeg anser det som meget positivt at regeringen har indset at det er nødvendigt bankerne selv bidrager til redningsplanen, når det tages i betragtning hvor meget finanssektoren har været i stand til at skabe i overskud i de forgangne gode år.

Ordningen får en karakter der nærmest kan sammenlignes med den gruppelivsforsikring som du og jeg kan tilslutte os. Det betyder altså at bankerne skal bidrage solidarisk til ordningen efter størrelse.
For den enkelte bankkunde er der også godt nyt i aftalen. For eksempel fjernes den hidtidige beløbsgrænse på garantibeløbet. Det har hidtil været på 300.000 kroner, men i fremtiden sikres bankkunderne deres fulde indestående.

Min formand Helle Thorning-Schmidt siger i dag til Ritzau: ”Vi har i løbet af de seneste måneder været vidner til stigende finansiel ustabilitet og allerede oplevet de først danske bankkrak. Den finansielle ustabilitet har gjort det nødvendigt at spænde et sikkerhedsnet ud under de danske pengeinstitutter.”
Jeg deler helt denne analyse og er meget glad for at det er lykkedes at skabe den brede enighed om aftalen – dog deler jeg Helles opfattelse af, at det vil være klogt af regeringen også at invitere SF med i aftalen. Jo bredere en tilslutningen til aftalen er, jo mere robust bliver den.

Du kan læse aftalen i sin helhed her...

www.benny-engelbrecht.dk

Den forgangne uge har på mange måder været noget ud over det sædvanlige i dansk politik, både for mig og for Danmark som sådan. Jeg behøver vel ikke sige så meget om de par ministre der særligt har været i ilden – Lars Løkke (som sædvanlig fristes man til at sige) og Birthe Rønn Hornbeck, men det har langt fra været det eneste. Lad mig derfor ridse nogle af ugens øvrige begivenheder op, set fra min plads i folketinget.

Mandag var ganske usædvanlig fordi den ikke bød på noget som helst – det var som bekendt 2. pinsedag og det betød afslapning. Du kan måske undre dig over at det skulle være noget særlig, men det er altså utrolig dejligt at have tid til at gå og rode i haven sammen med Charlotte, som må undvære mig (og jeg hende) meget i hverdagen.

Tirsdag kunne man fristes til at sige var en ”konge”-dag. Det var i alt fald ret pudsigt at jeg om morgenen fløj til København med næste weekends royale brudepar som diskrete gæster og om eftermiddagen fløj tilbage til Sønderborg igen i selskab med den socialdemokratiske partiformand, Helle Thorning-Schmidt. Årsagen var at Helle med kort varsel havde meldt sin ankomst til Sønderborg for at mødes med partimedlemmer og andre interesserede. På trods af en første behandling i salen, som jeg var ordfører på, lykkedes det blive færdig så jeg kunne nå hjem også og være ordstyrer på mødet. Det er jo ikke hver dag det lykkes at få formanden til Sønderjylland – og mødet var da også et sandt tilløbsstykke med et sted mellem 200 og 250 tilhørere. Sidste plads var fyldt og resten måtte stå op.

Helle var hamrende god, klar i mælet og gav sig god tid til de mange spørgelystne fremmødte. Og Helle var ikke sen til at gøre opmærksom på at hun sætter pris på at komme uden for Christiansborg. For egen regning vil jeg tilføje at det er dejligt at opleve Helle tage sig tid til at komme rundt i Danmark, mens den for tiden siddende statsminister har travlt med at rejse rundt i det store udland. Der er forskel på hvor fokus ligger.

Onsdag stod i miljøets tegn, dels med et åbent samråd i Miljøudvalget og en forespørgselsdebat i Folketingssalen, for slet ikke at tale om at jeg selv havde stillet spørgsmål til Transportministeren til mundtlig besvarelse i salen.

Det var i øvrigt også onsdag hvor sagen om Birthe Rønn Hornbecks kronik i Politiken blussede op og det tog så en del af opmærksomheden fra den aktuelle politiske dagsorden i øvrigt, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Det sker jo at de sager jeg arbejder med og synes er meget vigtige glider i baggrunden, fordi der er andre der stjæler billedet. I denne uge var det ikke mindst det åbne samråd jeg havde indkaldt transportministeren i om Post Danmarks service (eller mangel på sammen). Det blev til omtale i både Ekstra Bladet, JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblade og TV2 Nyhederne, men der kunne nok være kommet mere opmærksomhed på sagen, hvis der ikke var gået tørklæder i den.

Torsdag var netop dagen hvor det i den grad kom til at handle om posten i det åbne samråd. Senere samme dag var der endnu et åbent samråd om kystsikring – endnu et af de delområder indenfor trafikudvalget hvor jeg er partiets ordfører, så også her var min tilstedeværelse påkrævet.

Fredag er normalt en af de dage hvor der bliver tid til mere eftertanke. Det var det også denne fredag, hvor der blandt andet blev tænkt store tanker i en af de arbejdsgrupper der arbejder med den langsigtede politik.

I folketingssalen var der debat om dyrevelfærd og her bakkede jeg op om vores ordfører Julie Skovsby. Det gav mig også lejlighed til at opleve hvordan den tidligere omtalte Birthe Rønn Hornbeck simpelthen havde søgt tilflugt i selve folketingssalen – her må journalisterne jo ikke komme. Senere på dagen søgte hun flugten ud af salen, via en sjældent anvendt elevator der bragte hende ned i Christiansborgs kælder. Herfra kunne hun slippe bort, uden at blive forfulgt af den hord af journalister der ellers ventede på hende. Om ikke andet må man altså imponeres over ministerens evne som flugtkonge.

Jeg valgte en mere traditionel vej bort og kunne slutte dagen med en samtale med Huxi og Iben på fra Mondo på P3, der tilbød sig som spindoktorer for mig. Det var jo et fantastisk tilbud, som jeg kun kunne takke ja til. De to har været meget omsorgsfulde for den nyvalgte MF’er og det seneste halve års tid har jeg snakket med dem nogle gange. Midt i en travl hverdag er det befriende at kunne fortælle om virkeligheden på Christiansborg med en mere munter vinkel. Politik er meget alvorligt, men hvis man ikke kan se på det man laver – uanset hvad man beskæftiger sig med – med i det mindste lidt ironisk distance, så bliver det ikke bare trist, men også uinspirerende. Det er efterhånden mange år siden DR2 stoppede den ellers fremragende udsendelse ”Indefra”. I stedet har vi TV2 News, som tage sig selv så alvorligt, at det næsten er morsomt i sig selv. Heldigvis har vi da Politikens ATS, karikaturtegnere som Roald Als og ikke mindst radioprogrammer som Mondo, så det hele ikke bliver for selvhøjtideligt.

Fredag sluttede i øvrigt af med en skøn fest. Vores nabo fyldte 30 og det blev fejret som det bør, med den ene trælse detalje at Charlotte og jeg måtte tage hjem allerede lidt over midnat – vi skulle nemlig tidligt op næste morgen.

Lørdag stod hele dagen nemlig i regionsrepræsentantskabsmødets tegn, hvor socialdemokrater fra hele Region Syddanmark mødtes i Middelfart. Her var Helle taler og det med en tale der var lige så stærk og inspirerende som tirsdag. Det er bare skønt at opleve hendes evne til at komme ud over rampen med gode billeder, klare politiske meldinger og samtidig kant til regeringen.

Stort tillykke til Poul-Erik Svendsen der fik klar opbakning som spidskandidat til regionen og Christel Schaldemose der er regionens første-kandidat til EU-parlamentet. Jeg ser til et fortsat godt samarbejde med de to. Også Mikkel Shøler der blev valgt som regionens anden kandidat til EU-parlamentsvalget ser jeg frem til at arbejde sammen med. Mikkel er studentervalgt bestyrelsesmedlem på Syddansk Universitet, som jeg selv sidder i repræsentantskabet for.

Søndag – i dag – gav vi hytten den store overhaling med en tiltrængt rengøring. Det skal der også være tid til – og selvom det ikke er en af de opgaver jeg ligefrem sukker efter, så er det altså lidt hyggeligt alligevel når man er to om det og musikken spiller imens. Netop som jeg bandt løbeskoene tikkede et skønt Ritzau telegram ind, der kunne fortælle at den seneste Catinét måling giver fremgang til os, men ikke nok med det – hvis der valg i dag, ville det give en ny regering til danskerne. Det var lige med til at give lidt ekstra energi ude på ruten, så det blev en af de lange ture i dag. Sådan halvanden time på landevejen, med god musik i ørene og sol i ansigtet giver altså masser af energi inden næste uge banker på døren med masser af spændende opgaver.

Nu dufter huset af den krydrede sammenkogte ret med bønner, som jeg lige har rørt rundt i. Mums! Så nu vil jeg blot konkludere, at det har været en fantastisk uge i dansk politik. Ses i næste uge!

www.benny-engelbrecht.dk

De danske bestyrelser er sande testosteronbomber hvor mænd udpeger mænd. Det er ikke godt for det danske samfund at bestyrelser i det private erhvervsliv er for præget af mænd – ikke mindst mænd med sølvstænk i håret.

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser og de virksomheder der rent faktisk har kvinder i bestyrelsen kan se det på resultaterne. Der er med andre ord gode grunde til at se sig om efter kvindelige erhvervsfolk til topposterne. I Norge har man taget konsekvensen – og i modsætning til hvad erhvervslivet herhjemme påstår – så har det vist sig at det har været en enorm succes. Ja, erhvervslivet deroppe er sågar glade for, at de er blevet tvunget til at øge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Nu må man ikke tro at norske jenter generelt er bedre end danske kvinder – talentmassen herhjemme er særdeles udmærket og med en målrettet indsats kan man hurtigt opnå en stor gevinst. Alligevel har vi i Socialdemokraterne erkendt at Danmark nok er et lidt mindre omstillingsparat samfund end Norge. Vores formand Helle Thorning-Schmidt foreslog derfor i forbindelse med 8. marts – kvindernes kampdag – at vi skal indføre den norske model, men over fire år – ikke kun to år som man gjorde i Norge.

Det er interessant nok at selv Politiken synes det er interessant at fremme dette forslag – interessant fordi for et halvt år siden mente avisen ikke det var nødvendigt at bringe et indlæg om ligestilling, skrevet af tre mænd og en kvinde. Man må åbenbart ikke mene noget kontroversielt om ligestilling hvis man har noget mellem benene.

Jeg er rigtig glad for at Helle har taget idéen om kvotering til danske bestyrelser op. Det viser mod. Spørgsmålet er naturligvis hvorfor mænd ikke for længst har vist det samme mod ved at give plads til flere kvinder helt frivilligt. Jeg tror – og jeg ved godt det er kontroversielt – at der er en indlejret frygt for stærke kvinder hos mange mænd.
Jeg har den store fornøjelse at kende mange stærke kvinder. Det gør mig på ingen måde utryg, men jeg tror at mange af mine mandlige artsfæller har det anderledes – uanset hvad de ellers siger.

I dagens Jyllands-Posten skriver Ole Lauritzen at kvinder vil være en gevinst i bestyrelser. Ole skal nok blive mødt med mange kommentarer på den konto, men han har røv i bukserne, for han tør sige sandheden.

Som nævnt ovenfor skrev jeg et indlæg om ligestilling i efteråret. Mine medforfattere var alle socialdemokratiske folketingskandidater – nærmere bestemt: Bo Sandberg, Rasmus Horn Langhoff og Iben Sønderup. Indlægget har aldrig været bragt, men det vælger jeg at gøre nu. Så kan du jo selv vurdere om det er relevant.

Bedre balance mellem kønnene

Mænd kan også være rødstrømper, og socialdemokrater kan godt mene at fagbevægelsen bærer en del af skylden for den manglende ligestilling. Denne kronik om ligestilling er skrevet af tre mænd og en kvinde, fordi ligestilling er begge parters ansvar.

Der var engang hvor kvindesagsforkæmpere hed rødstrømper, og enhver snak om ligestilling lød som et angreb på mænd generelt. Tiderne er skiftet. I dag er ligestilling et spørgsmål, både mænd og kvinder skal og bør beskæftige sig med.
Vi vil gøre op med den gammeldags holdning til ligestilling, og vi tør foreslå konkrete tiltag til at ændre på den skæve fordeling af kønnene på arbejdsmarkedet. Vores vision er et samfund hvor det ikke længere er nødvendigt med en ligestillingsminister. Men det kan desværre have lange udsigter.

Når vi gør status i 2007 - et par generationer efter kvindernes store indtog på arbejdsmarkedet – er der stadig en uhyre skæv fordeling mellem kønnene. Der er ikke lige løn for lige arbejde. 70’ernes paroler burde i grunden stadig gjalde, men det gør de ikke. Vi mener at det er helt urimeligt, at kvinder i gennemsnit halter cirka 15 % efter mændene på lønområdet.
Vi støtter derfor en ligelønspulje, hvor der afsættes midler til de typiske kvindefag i offentligt regi – udenom overenskomstsystemet. Samtidig ønsker vi en klar synliggørelse af lønforskellene i både den private og den offentlige sektor. Der skal tydelige lønstatistikker til, og det er en oplagt rolle for fagbevægelsen at være med til – solidarisk – at lægge pres på arbejdsgiverne, så lønforskellene udlignes. Hvis man skal være helt firkantet kan man sige, at havde den danske fagbevægelse været lige så effektiv til at kæmpe for ligestilling og ligeløn, som den har været til at kæmpe for kortere arbejdstider, længere ferier, betalt efteruddannelse og mange andre goder – så havde vi nok slet ikke skullet skrive denne kronik.
Langt hen ad vejen har Danmark fulgtes med Norge og Sverige i ligestillingsspørgsmålene, men i 1980’erne og ikke mindst i 1990’erne skiltes vore veje. Det betyder at Sverige og Norge indførte regler og restriktioner, mens Danmark valgte en mere liberal vej. Man ville ikke tvinge nogen, men blot komme med hensigtserklæringer og opfordringer. Resultatet er en fatal mangel på kvinder i lederstillinger, både i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor.
Vi må i dag konstatere, at ulige lønninger og skæve magtbalancer er næsten mere aktuelle end i de lilla bleers tid.

Oven i dette videreføres uligheden fra arbejdslivet og udbygges i pensionist-tilværelsen. Kvinders pensionsordninger er markant ringere end mændenes, og vi frygter at det i sidste ende kan medføre fattigdom og dermed ringere livskvalitet og helbredstilstand blandt kvinder i den tredje alder, især for fraskilte kvinder.

Vi går ind for barselsorlov øremærket til mænd og langt bedre muligheder for at få fuld løn under barslen – for både kvinder og mænd. Vi mener at enlige fædre skal sikres flere rettigheder – for i et ægte ligestillet samfund, er fædre naturligvis sikret samme rettigheder som mødre. Der er skræmmende eksempler på at mænd fanges i systemet, og at det ikke er til barnets bedste. Vi mener, at det aldrig må være forældrenes behov, der kommer i første række, når der skal træffes beslutninger om skilsmissebørn. Det må og skal altid være barnets tarv der kommer i første række.

Når det kommer til ligestilling i erhvervslivet har Danmark en massiv udfordring. Regeringen lader stå til, selv om undersøgelser viser, at uden kønskvotering får vi ikke reel ligestilling før i år 2077. Den tidligere social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) har sagt, at kønskvotering inden for lederposter signalerer, at man synes kvinder er dumme. Her er vi fuldstændig uenige. Tværtimod mener vi, at kvotering kan være et signal om at vise kvinder tillid. Hvis man ser på danske bestyrelser i dag, er det oftere personlige netværk der bestemmer hvem der sidder på en bestemt post, end det er kompetencer. Det betyder at det er utrolig svært at komme ind i bestyrelserne, når der ikke i forvejen er kvinder på direktionsgangen. Og manglende kvinder i bestyrelserne, giver samtidig en selvforstærkende virkning, når der skal ansættes ledere i en virksomhed. Alt i alt er det en negativ spiral, der kun kan brydes med lovgivning, nøjagtigt som i andre nordiske lande.

Vi foreslår kønskvotering med den målsætning, at 40 % af alle lederstillinger i Danmark besættes med kvinder. Dermed får vi udnyttet talentmassen ordentligt, og en sådan regel vil fremskynde en ændring af organisationskulturen i retning af større mangfoldighed. Disse fordele vil slå igennem i ledelserne, både på det private og det offentlige arbejdsmarked, hvilket er afgørende i en tid hvor nytænkning og iværksætteri er væsentlige succeskriterier for Danmark.

Nu er det ikke længere Eva Kjer Hansen der er ligestillingsminister i Danmark. Faktisk gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen meget ud af at fremhæve Karen Jespersens arbejde som ligestillingsminister, da han præsenterede hende på Amalienborg Slotsplads. Det er klart at han i den grad fremhævede den del af Karen Jespersens arbejdsområde, fordi hans parti Venstre netop mangler at markere sig på ligestillingsområdet. Fremhævelsen af den gamle rødstrømpe er dog mest af symbolsk karakter. Vi forventer i alt fald ikke at Jespersen får mulighed for at lave om på den hidtil førte politik – og dermed får Fogh en anvendelig kransekagefigur, der engang var en ægte rødstrømpe, men som nu har rakt hænderne frem og fået politiske håndjern på.
Hvis Fogh havde været modig, havde han udpeget en Ellen Trane Nørby som ligestillingsminister, men dertil er den unge Venstre-løvinde naturligvis for kontroversiel, med sine holdninger på eksempelvis kvindehandel. Holdninger der slet ikke matcher med den liberale standardpolitik. Fogh kunne også have valgt en Birthe Rønn Hornbech til ligestillingsminister, om ikke andet, så fordi hun snart er regeringspartiernes eneste mandfolk, med mod til sine ærlige meninger.

Hvis Karen Jespersen skal være mere end en kransekagefigur, skal hun i gang med at bevise, at hun stadig brænder for ligestilling mellem kønnene og ikke blot blander det sammen med det muslimske kvindesyn, som hun har for vane. Det kan dog blive svært i en regering, der har en mandlig kontrolfreak som leder. Den ubehagelige kontrolside så vi allerede i filmen Fogh bag facaden fra 2003.

Ligestilling handler – også – om lederskab og gode eksempler. I Frankrig var vælgerne desværre ikke parate til en kvindelig leder, men det var vores tyske naboer. I USA kan den næste præsident blive en kvinde, endda med en førstemand ved siden, der selv har siddet i embedet. I vores naboland Sverige er Mona Sahlin godt på vej mod statsministeriet med en klar ligestillingsprofil.
I Danmark har de borgerlige regeringspartier flere gode bud på kvindelige ledere, men de får ikke muligheden for at komme helt op i front. Et hurtigt blik på de konservative kunne faktisk være et sindbillede på det danske erhvervsliv: Her står højt kvalificerede kvindelige lederemner på tilsyneladende evig venteliste, mens en vattet mandlig leder, uden evnen til at lede partiet ud af dødvandet, står i spidsen for den hensygnende organisation.

Vi socialdemokrater tør sætte det bedste eksempel for dansk lederskab: En intelligent og dygtig kvindelig statsminister, med overskud til at være et helt menneske og med moderne ledelsesværktøjer i håndtasken. Danmark er længe nok blevet regeret af sure mænd med hang til kontrol og mistillid; mænd, der ved ethvert nyskabende tiltag fra andre, slår den aggressive automatpilot til og afviser alle reelle forslag til fornyelse. Samfundet har brug for et lederskab der tør fjerne den spændetrøje, som den offentlige sektor er underlagt; et lederskab der tør have tillid til folk. Vi har brug for moderne lederskab, der forstår at sammenhængskraft kommer indefra, og at ægte samarbejde og innovation opstår i et ligeværdigt samspil mellem mænd og kvinder.

www.benny-engelbrecht.dk

Der er store følelser i spil i denne tid, hvor brand og uro har plaget det danske samfund. Jeg selv befandt mig i USA, da krisen startede. Derfra føltes det surrealistisk at se passivt til det der skete. Var det nu også virkelig Danmark der stod i brand. Brændende biler i gaderne er normalt et fænomen man ser i forstæderne til Paris. Men den var god nok.

Socialdemokraterne var meget hurtige til at reagere på uroen – ikke ved selv at gå ud med bål og brand, men ved at komme med en meget klar aktionsplan:

• Ingen nedskæringer på politiet i forbindelse med finansloven for 2008
• Hurtigere domfældelse og langt hurtigere sagsbehandling af unges kriminalitet
• Stærkere indsats og flere midler til bekæmpelse af bandekriminalitet
• Tættere samarbejde mellem skoler, kommuner og politi om forebyggelse af ungdomskriminalitet
• Løft til udsatte boligområder
• Styrket offerrådgivning i landets politikredse

Dette udspil har vi stået ved, fordi vi mener at svære spørgsmål, kræver kloge og ligevægtige svar. Det er ikke nok med retorik og bandeord.

Vores politiske ordfører Henrik Sass Larsen opsummerer den debat vi har haft i den socialdemokratiske folketingsgruppe utroligt godt i et blogindlæg på Politikens hjemmeside: ”Vi insisterer på at gå klogt og nuanceret til værks, og hvis præmissen for at slå igennem mediemæssigt er at vi skal råbe ”helvede”, sætte 12-årige i fængsel eller ændre grundholdninger – ved I hvad….så kan I hoppe på tungen og kure på albuen og svine os til fra morgen til aften, men vi har altså ikke tænkt os at gå ind på de betingelser.”
Læs hele Henrik Sass Larsens blog her.

Du kan også læse vores formand Helle Thorning-Schmidts blog her, hvor hun beskriver sit besøg i Gellerup-parken i denne uge. For mens andre partier udsendte retoriske pressemeddelelser fra Christiansborg, besøgte socialdemokraternes formand virkeligheden. Det var der sjovt nok ingen medier der interesserede sig for.

www.benny-engelbrecht.dk

Kære vælgere i Sønderborg kredsen.

I går afgav 6127 deres personlige stemme på mig. Det svarer til ca halvdelen af alle socialdemokratiske stemmer i Sønderborg. Jeg er meget glad for den kæmpe opbakning I har dermed har givet mig som ny kandidat. Det er samtidig et resultat jeg forholder mig meget ydmygt til, fordi jeg ved at det betyder at I har store forventninger til min indsats. Det er nu min opgave at bevise at jeg kan gøre mig fortjent til den tillid.

Jeg ved endnu ikke om det flotte resultat i Sønderborg er tilstrækkeligt til at jeg er valgt til Folketinget - det må vi afvente resultaterne fra resten af den sydjyske storkreds, før vi ved. Resultatet skulle foreligge sidst på eftermiddagen i dag.

Uanset om jeg efter i dag kan betragte mig som folketingsmedlem eller ej, vil jeg arbejde for Sønderborgs og Sønderjyllands interesser. Vi har så mange udfordringer, ikke mindst trafik og bosætning der er vigtige at få løst her og nu. I valgkampen gjorde jeg det meget klart at jeg vil presse på for at få afsat målrettede midler til energibyer i Danmark. Det løfte vil jeg holde fast i og så snart det er muligt bringe emnet til politisk behandling, så Danmark snarest kan få udpeget et antal energibyer, der kan virke som showcase i forbindelse med FNs miljøkonference i 2009.

Jeg er naturligvis meget skuffet over at vi ikke fra i dag kunne være Danmarks regeringsbærende parti. Jeg synes at Helle Thorning-Schmidt har været et lysende klart eksempel på dygtig politisk kommunikation og jeg vil derfor støtte hende i at være Socialdemokraternes leder frem mod næste valg.

Med venlig hilsen

Benny Engelbrecht

PS. Jeg vil naturligvis fortsætte med at skrive denne blog, uanset hvad der sker. Jeg håber på den måde at kunne fortsætte den gode dialog med vælgerne, som supplement til det jeg i øvrigt gør.

Børne- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKEs lokalafdelinger i
Sønderborg kommune har udnævnt folketingskandidat Benny Engelbrecht (S)som børneambassadør.  Benny Engelbrecht har dermed forpligtet sig til at arbejde for bedre vilkår for børn i Danmark.

DUI-LEG og VIRKEs lokalafdeling i Augustenborg, Egernsund og Nordborg har udnævnt den lokale folketingskandidat, Benny Engelbrecht (S), til
børneambassadør. Dermed forpligter Benny Engelbrecht sig til, at arbejde for bedre vilkår for børn i Danmark på 5 områder:

• Velfærd i børnehøjde – ordentlige dagtilbud med plads og hænder
• Klogere børn – folkeskolen skal have et løft
• Sundere børn – sund mad og motion skal være en ret for alle børn i Danmark
• Ingen fattige børn – 50.000 fattige børn i Danmark er helt uacceptabelt
• Tid til familien – bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv

- Vores børn er vores fremtid. Derfor fortjener alle børn i Danmark trygge rammer og kvalitet i hverdagen.  Det er desværre gået den forkerte vej de sidste år, men nu skal udviklingen vendes, siger Benny Engelbrecht i
forbindelse med udnævnelsen.

- Vi er meget glade for, at Benny Engelbrecht har sagt ja til at blive
DUI-børneambassadør. I DUI kender vi Benny, og vi ved, at han brænder for børns vilkår i Danmark. Benny  vil blive en fremrangende talsmand for
børns rettigheder og muligheder på Christiansborg, siger Randi Ørebro på vegne af DUI-LEG og VIRKEs lokalafdelinger i Sønderborg kommune.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har også sagt ja til at blive børneambassadør for DUI-LEG og VIRKE og flere af organisationens
lokalafdelinger vil i den kommende tid udnævne børneambassadører rundt omkring i Danmark, der vil forpligte sig til at arbejde for bedre vilkår
for børn i Danmark.

www.benny-engelbrecht.dk

Helle Thorning-Schmidt udsendte i går en invitation til de konservative om at indgå i et regeringssamarbejde efter valget den 13. november. Baggrunden er naturligvis at slå hul i den stramme blokpolitik den borgerlige regering har ført sammen med Dansk Folkeparti de seneste seks år. En blokpolitik som kræfter langt ind i konservative gerne vil være foruden.

Idéen kan synes ny, men er det langt fra. I mange sammenhænge oplever man glimrende samarbejde mellem netop konservative og socialdemokrater. Seneste eksempel er i Region Syddanmark hvor et flertal af netop de to partier i disse dage er ved at lægge de sidste brikker på plads i det store puslespil om fremtidens sygehusstruktur. Et flertal der om nødvendigt vil træffe beslutning undenom Venstre, der ellers sidder på formandsposten.

Hvis valgresultatet den 13. november skulle komme til at ligne de meningsmålinger der er kendt nu, må man konstatere at der hverken er flertal for den nuværende regering eller for en venstre-orienteret regering. Når man ser på de ønsker det nye borgerlige parti Ny Alliance har til et regeringssamarbejde, kan jeg umuligt forestille mig at en regering med støtte fra både liste Y og liste O er muligt. Derfor er en midterregering med repræsentation fra begge sider af det politiske spekter helt naturligt at søge.

Helle har rakt hånden frem til et bredt samarbejdende folkestyre og et endeligt brud med blokpolitikken. Nu venter vi på de konservatives svar, der sikkert ikke kommer før valget er overstået.

www.benny-engelbrecht.dk

Det var millimeter fra den helt store katastrofe i Aalborg Lufthavn i eftermiddag. Vi kan kun takke skæbne for at det ikke gik helt galt. Jeg er ikke flyekspert, så jeg skal ikke udtale mig om de tekniske detaljer, men jeg har noteret mig at der er udtalelser fremme fra piloter der er stærkt kritiske overfor den flytype – Bambardier Q400 – som SAS har 24 af og som altså måtte nødlande i dag.

Når det er sagt er det også kommet frem at socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt skulle have været hjem med flyet. Jeg kan godt forstå at medierne synes det er en interessant vinkel, men jeg vil indtrængende opfordre redaktionerne til at styre deres sensationslyst – det er altså ikke den vinkel der er det vigtigste ved hverken nødlandingen eller den socialdemokratiske partikongres.

Jeg er først og fremmest glad for at ingen tyder på at være alvorligt tilskadekomne efter nødlandingen – og ja, naturligvis er jeg også lettet over at situationen ikke opstod på hjemturen, med Helle ombord. Men lad os nu nøjes med det. Lettelsen over at det ikke gik værre.

Fokus på flyepisoden må handle om sikkerhed – og det har både SAS og havarikommissionen systemer til at håndtere. Fokus på socialdemokraternes kongres bør selvklart handle om politikken – og ikke sammenblandinger og spekulationer.

www.benny-engelbrecht.dk

Ethvert borgerligt angreb på Helle Thorning-Schmidt for ”Anker-økonomi” må nu forstumme. Med massiv kritik af VKOs skattelettelser og Socialdemokraternes 4 økonomiske principper, må det stå fast, at det er Helle der spiller de ansvarlige kort. Det vigtigste princip er: Økonomisk ansvarlighed.

Den for tiden siddende statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet advaret. Blandt andre har overvismanden været meget skarp. En skattelettelse sætter dansk økonomi i risiko for overophedning. Og med den skatteaftale VKO har indgået vil der næppe være nogen dynamisk effekt, der vil give flere skatteindtægter.

Til trods for disse tydelige advarsler, vælger Anders Fogh Rasmussen alligevel at sætte hasardspillet med den danske økonomi i gang. Tilsyneladende var idéen at skabe et grundlag for et hurtigt folketingsvalg, men da det gik op for statsministeren at det ville danskerne slet ikke have, så trak han følehornene tilbage – men ikke skattelettelsen.
Som DSUs landsformand Jacob Bjerregaard så klart sagde i sin tale til kongressen (citeret fra hukommelsen): VKOs skattelettelser poster 100 milliarder ud over de kommende 10 år. Penge der i stedet kunne være brugt på velfærd.

Det var en socialdemokratisk regering der bragt dansk økonomi tilbage på sporet, knækkede arbejdsløshedskurven – og det vil være en socialdemokratisk regering der skal føre dansk økonomi videre – uden at sætte sig ved pokerbordet og satse hovedløst.

Læs alt om de 4 økonomiske principper i Helle Thorning-Schmidts tale til kongressen her…

www.benny-engelbrecht.dk

 Med et muligt folketingsvalg stående for døren vil vi i de kommende uger opleve en intensiveret jagt på oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt fra regeringens side. Vi har allerede oplevet mange forsøg på at udstille hende i et negativt lys, senest i BT i den forgangne weekend, der beskriver hende som enlig mor og stiller spørgsmålstegn ved om hun er i stand til at være statsminister i den situation. Der vil sandsynligvis komme mere fra den skuffe i de kommende uger, men det bekymrer mig ærligt talt ikke så meget, for danskerne reagerer anderledes på smudskampagner end for eksempel amerikanske vælgere.

Da vi for to år siden havde kommunalvalg i Sønderborg, blev det i høj grad en personfokuseret valgkamp. De borgerlige partier gjorde den senere borgmester Jan Prokopek Jensen til ”hovedfjende” – de forsøgte nærmest at dæmonisere ham, mens vi i den socialdemokratiske lejr alene kom med konstruktive forslag, om hvor den nye Sønderborg kommune skal hen. Det var helt bevidst at vi undlod at spille med på de hårde personangreb. Det betalte sig, som det skulle vise sig da valgdagen oprandt. Jan Prokopek fik et imponerende valg med tæt på 12.000 personlige stemmer og selvom de borgerlige partier ikke ville være med i en konstitueringsaftale, kunne Jan sætte sig i borgmesterstolen med et flertal bag sig. Alt dette mens Venstre som var gået forrest i de personlige angreb på Jan Prokopek, fik et elendigt valg.

Der er naturligvis meget der ikke kan sammenlignes mellem et kommunalvalg og et folketingsvalg, men når det handler om personangreb er min påstand at danskerne er i stand til at gennemskue den negative retorik der anvendes.

Jeg er meget imponeret over at Helle Thorning-Schmidt har været i stand til at klare sig så godt igennem det stormvejr hun hidtil har været igennem – og derfor er jeg heller ikke bekymret for at hun kan klare sig igennem de kommende uger frem til et eventuelt valg udskrives, på bedst tænkelig måde.

Specielt ser jeg frem til den dag hvor Anders Fogh Rasmussen ikke længere kan gemmer sig for den direkte konfrontation med Helle. Hidtil har den for tiden siddende statsminister konsekvent undgået direkte møder med oppositionens leder – det vil han ikke kunne når et folketingsvalg først udskrives. Jeg ser meget frem til den duel.

Sådan Helle! Så klart kan det siges: Vi socialdemokrater brænder efter at komme i gang med at gøre det danske samfund bedre. Så enkelt formulerede partiformand Helle Thorning-Schmidt det ved Folketingets afslutningsdebat i dag.

I sidste uge erklærede de konservative at vi Socialdemokrater allerede havde tabt. De konservative har imidlertid gjort regning uden vært. Jeg føler mig i alt fald ikke slået!

Tvært imod giver det politiske opbrud i Danmark mig mod på, at vi faktisk kan begynde at tale om reel politik og ikke så meget om ”rød og blå stue”. Vi vil et bedre Danmark – det vil alle politikere naturligvis, men den blokpolitik som den nuværende regering har tromlet igennem, har ikke været til gavn for Danmark og danskerne.
Demokrati er også at lytte til dem man er uenig med.

Som Helle Thorning-Schmidt sagde i sin tale: ”Vi skal stræbe efter brede løsninger på de vigtigste samfundsproblemer. Og det gør vi ikke, hvis enhver forhandling indledes med et krav om, at man aflægger troskabsed til det herskende flertal ved døren.”

Vi er klar, ikke blot til at overtage regeringsansvaret, men også til at bryde med den fastlåste blokpolitik, for at styrke velfærden og for at styrke Danmark.

Du kan læse Helle Thorning-Schmidts tale her...

www.benny-engelbrecht.dk