De danske soldater er kommet hjem fra Irak. En fejlslagen indsats er omsider afsluttet og det er lykkedes at starte en debat om Irak krigen nu også var nødvendig. I sidste ende bør det være vælgerne der afgør om det var en rigtig beslutning, men midt i den seriøse debat stjæler en fejldisposition fra en DR journalist billedet. Med Jeppe Nybroe-sagen har den for tiden siddende regering fået tiltrængt luft i en meget dårlig sag.

 Sammenholder man det med at de danske soldater blev trukket tidligere ud end oprindeligt planlagt, så de i praksis kom hjem, mens det meste af Danmark var på ferie, samt at den danske statsminister ikke har villet imødekomme en henstilling fra folketingets ombudsmand, om at deltage i et interview om Irak, så frygter jeg at sagen glider i glemmebogen.
Min holdning er at det var en forkert beslutning at Danmark gik med i USA's kamp i Irak. Denne fejl skal først og fremmest placeres på statsministerens skuldre. Dette vil jeg – og sikkert mange med mig – gerne drøfte med statsministeren. Desværre er viljen til at tage denne debat ikke til stede. Til dato har den for tiden siddende statsminister blot givet 8 interviews hvor temaet Irak er blevet vendt. Det chokerende i det er ikke at det statsministeren har villet undgå dette omtålelige emne, det chokerende er derimod at den danske presse ikke har været mere kritisk.

Læs også:
Velkommen hjem fra Irak...

www.benny-engelbrecht.dk

Folketinget skal debattere sprog i dag for at overveje en sprogpolitik, men hvorfor ikke bare gå efter de virkelige syndere: Markedsførings- og kommunikationsbranchen.

Benchmarking, branding, social responsibility, public relations - dette er blot et ganske lille pluk fra samlingen af fagudtryk fra den branche i Danmark der er bedst til at blande engelsk ind i sproget. Og oven i købet er stolte af det!

Skal man begå sig, skal man kunne alle de rigtige "buzz words" (for naturligvis skal der også være et engelsk udtryk for de smarte udtryk man smider om sig med). Det skal kunne gøres bedre.

Sæt dem op mod en mur
Nu er løsningen jo ikke at sætte samtlige smarte reklamefolk i Danmark op mod en mur og true dem hvis de ikke holder op med at bruge så meget engelsk i deres sprog. For branchen er sådan indrettet at truer man den, oplever den kritik, overvejer man endda et lovindgreb - ja, så reagerer den stik modsat. Med andre ord: Indfører vi en lov der skal pålægge verdens værste sprogbranche noget, vil teenage-syndromet (teenage er også engelsk, jeg ved det godt) sætte ind omgående!
Med andre ord: Når man presser i én retning, vil teenageren i trods gøre det modsatte af hvad man beder om.

Det dynamiske sprog
Dansk er - og skal være - et dynamisk sprog. Vi skal blive ved med at udvikle sproget, tilpasse det den tid vi lever i og  udtrykke os alsidigt. Derfor er det kreative mennesker som journalister og reklamefolk der har en vigtig rolle - det er kommunikatørerne der sidder med nøglen til hvordan sproget udvikler sig. Når vi ser en film eller tv-serie, når vi ser nyheder og sport, når vi læser avisen og weblogs (engelsk igen), så påvirkes vi sprogligt. Vi lærer nyt hele tiden - ofte helt ubevidst. Det meste af tiden er det fremmedord vi lærer. Der opstår nye teknologier og de skal naturligvis navngives.
I modsætning til Frankrig har vi ikke en sprogpolitik der pålægger os at danne danske navne for nye teknologier. I praksis fungerer det udmærket; man kan vel næppe forestille sig at vi skulle opfinde et nyt ord for telefon. Ordet telefon er en sammensætning af de græske ord for fjern (télos) og lyd (phoné) - telefon betyder altså fjern-lyd.

Indflydelsen fra engelsk
Nyere teknologier har haft andre sprog som "moder". Det gælder for eksempel PC (personal computer), som man på fransk har valgt at oversætte til ordinateur personnel. Vi kunne naturligvis sagtens vælge at finde danske udtryk, men lige i tilfældet med teknologier er det udmærket med låneord - det gør det lettere at kommunikere med udlandet. Desuden ville det lyde tåbeligt hvis vi skulle oversætte laptop til skødoverdel eller sådan noget i den stil.

Vi kan aldrig undgå at fremmede sprog blandes med dansk, men vi skal forhindre at dansk glider bort. Derfor må de folk der har størst indflydelse på det dagligdags sprog også være ekstra opmærksomme på at bruge sproget kreativt.

Dansk i literatur og kunst
Samtidig skal vi sikre at der udgives bøger, aviser, blade, magasiner og film der sætter sproget i højsædet. Ikke sådan at forstå at det skal være højtravende og elitært, men så det er nyskabende, velskrevet og bevidst om opgaven om at udvikle og bevare sproget.

Så opfordringen til kommunikatører og markedsføringsfolk må være: Drop at bruge smarte engelske udtryk. Vi gider ikke høre mere på jer.

Og tænk at det skal komme fra en "blogging marketing manager".

www.benny-engelbrecht.dk