Smartlog v3 » Benny Engelbrecht » Jul og forbrug
Opret egen blog | Næste blog »

Benny Engelbrecht

- medlem af Folketinget

Jul og forbrug

19. Dec 2008 18:54, Benny-Engelbrecht

Besøg Jul i Helleby og deltage i konkurrencenJulen er først og fremmest forbrugernes fest. Det der med jesusbarnet i vuggen er alt sammen meget godt, men når først gaverne og maden og den gode vin eller øl kommer frem, så har børn, mødre og fædre alt muligt andet at tænke på. Der skal med andre ord købes. Gaver til store og små. Mad til den store guldmedalje og hvis vi ikke allerede (som jeg) har været så overskudsagtige at der er blevet bagt, ja s skal der også købes ind til det – og hvordan er det nu med det der potaske, hvad er det nu man skal bruge det til og har vi mon et halvt brev liggende fra sidste år?

Selvom jeg er forbrugerordfører er jeg hverken værre eller bedre end danskerne som de er flest. Jeg har såmænd ikke købt en eneste julegave endnu, selvom kalenderen skriger at der kun er få dage tilbage at gøre julehandlen i og derfor er jeg da også glad for at jeg kan nå at købe gaver på søndag, for lørdag er der familiebesøg og mandag venter arbejde (ja, man kan godt arbejde selvom der ikke er møder i folketingssalen). Og lad mig i den sammenhæng blot nævne, at det netop er muligt at handle ind alle søndage i december – helt uden at vi har skulle ændre et komma i den nuværende lukkelov.

Og står du ligesom jeg og har endnu ikke fældet skovens smukkeste træ (eller bare købt noget der kan gøre det ud for juletræ), så fortvivl ikke. For jeg kan give dig det bedste råd: Du når det du skal hurtigere hvis du giver dig god tid, end hvis du stresser rundt for at nå det hele. Forklaringen er den enkle at du så ikke kører hasarderet i bilen, du har overblik når du går rundt i forretningerne og skal derfor ikke tilbage fordi du glemte noget – og vigtigst af det hele: Juleindkøbet bliver en hyggelig oplevelse i stedet for helvedes forgård.

Så inden du skal ud i den store forbrugsfest, så stil dig op foran det nærmeste spejl. Hvis den person der ser tilbage på dig, skulle se lidt træt ud, skyldes det naturligvis bare forringet billedkvalitet. Se vedkommende dybt i øjnene og sig: ”Jeg har god tid og jeg glæder mig til jul”

Og når familien så er samlet, der bøvses og det der er værre, ungerne ikke kan forstå hvorfor pakkerne først skal åbnes når der er sunget et større eller mindre antal vers af et arsenal af julesange, så husk at det bedste ved julen trods alt er freden og roen. Måske ikke lige juleaften, men så næste dag, hvor det er helt OK at stå sent op og se ud på verden udenfor og tænke tilbage på de ”rigtige juleaftner” dengang vi var børn og det var hvid jul (for det var det jo dengang, hvis vi selv skal sige det).

Og skulle der så være en lille bøvlet ting, du bare ikke kan holde ud ved julen. Noget du har det bedre med at komme af med, så det er sat til side, så er kommentarfeltet her på bloggen altid modtageligt for dine tanker.

Rigtig god jul!

www.benny-engelbrecht.dk

Kommentarer

  1. Fru K
    19. Dec 2008 19:14
    1

    Kære hr. Engelbrecht... du er i forbrugerfestens hellige navn velkommen til at kigge forbi min blog ... .måske dit syn på forbrug bliver lidt anderledes....

    http://fruenssider.smartlog.dk/julesur-r-v----post153027

  2. Benny Engelbrecht
    19. Dec 2008 19:49
    2

    @ Fru K: Jeg håber du er i stand til også at se den slet skjulte ironi i min hyldest til forbrugersamfundet.

  3. Fru K
    19. Dec 2008 21:10
    3

    Ja da ... heldigvis..

  4. Benny Engelbrecht
    19. Dec 2008 21:27
    4

    @ Fru K: I øvrigt kan jeg anbefale andre også at læse dit indlæg.

  5. Fru K
    27. Dec 2008 21:29
    5

    Mange tak, Hr. Engelbrecht.. og glædelig bagjul til dig og dine..

Benny Engelbrecht
Benny Engelbrecht
- socialdemokraternes forbrugerordfører

Månedsoversigt for indlæg

« June 2018 »
MTWTFSS
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Søg


Tags

Arkiv