Vi skal have bedre plads til alle i trafikken. Det betyder, at flere skal springe på busser og tog i stedet for Toyotaen eller Forden. Der er trængsel på vejene, til dels fordi den kollektive trafik ikke er tilstrækkeligt attraktiv.

Socialdemokraterne har fremlagt oplægget "Grøn trafik", en investeringsplan for Danmarks infrastruktur, som allerede har skabt stor opmærksomhed – selv medlemmer af regeringspartierne har sagt venlige ord om den. Vi ønsker en massiv investering i en pålidelig, hurtig og bedre kollektiv transport.

Planen har til hensigt at fordoble investeringerne i kollektiv trafik og veje samt halvere registreringsafgiften. Den vil give infrastrukturen et historisk løft med en samlet fordobling af investeringerne i kollektiv trafik, veje og cyklisme. For hver krone vi investerer i veje investerer vi to i kollektiv trafik. Samtidig vil vi halvere registreringsafgiften for biler, så danskerne får mulighed for at anskaffe sig biler, der er meget mere miljøvenlige. Målet er at gøre den danske bilpark den grønneste i Europa – eller Verden, for den sags skyld.

Af særlig interesse for os i det syd- og sønderjyske er disse investeringer de mest betydningsfulde:

• Dobbeltspor i Sønderjylland med 180 km/t;
• S-togsdrift i trekantområdet samt mellem trekantsområdet og Århus;
• 200 km/t Snoghøj-Esbjerg;
• En ny godsterminal og spor syd om Esbjerg samt
• En opgradering af banerne mellem Fredericia Havn og terminalen i Taulov.
 
Frem mod 2030 vil den omfattende trafikinvesteringsplan sikre, at antallet af danskere der bruger kollektiv trafik fordobles, spildtiden i bilkøer halveres, ligesom CO2-udslippet fra trafikken halveres. Vi har til hensigt at afsætte 200 mia. kr. til investeringer i kollektiv trafik og 96 mia. kr. til veje frem mod 2030 og endelig 5 mia. kr. til bedre vilkår for cyklister.

Der er ingen vej frem – bogstaveligt talt – uden en styrket kollektiv trafik. Når Socialdemokraterne får mulighed for det igen, skal vi have investeret i trafik i hele landet, deriblandt også i Syd- og Sønderjylland. En togrejse til København kommer efter vores plan til at være over en time kortere. Samtidig skal koordineringen mellem tog og busser være bedre, ligesom busserne skal have et generelt løft.

Men vi vil også gøre det mere grønt at bruge bilen. Vi ønsker at halvere registreringsafgiften for de miljøvenlige biler. Det er en alvorlig trussel mod miljøet, at den danske bilpark har så høj en gennemsnitsalder. Dermed belaster de miljøet langt mere end de nyere modeller. Vi vil give bilister den gulerod for at få dem til at skifte de ”gamle vrag” ud med miljørigtige køretøjer.

Socialdemokraternes investeringsplan er dog ikke skrevet færdig. Vi skal nu til at prioritere blandt de mange forslag, også lokalt. Jeg vil høre på alle gode ideer fra Syd- og Sønderjylland, men jeg kan jo ikke benægte, at planen opfylder alle de trafikale ønsker, jeg gik til valg på sidste år. Plads til alt bliver der ikke – men plads til alle, det skal vi have i busser og tog.

www.benny-engelbrecht.dk

Lige syd for Københavns centrum vokser boliger, erhverv og grønne områder frem. Stedet hedder Ørestad, som sammen med hele Øresundsregionen på begge sider af Sundet er inde i en rivende vækst som følge af den ny broforbindelse mellem Sjælland og de gamle Skånelande. Ikke bare den ny bydel på Amager bør vække vores interesse ude i landet, hvis vi har interesse for at udvikle regionerne og skabe ny aktiviteter. Hele Øresundsregionen kan for os i grænselandet være inspirerende. Her i Sydjylland har vi naturligvis ikke en bro til udlandet, men en grænse, der gradvist har tabt betydning, ikke mindst som følge af EU-samarbejdet og de tværgående regionale samarbejdsformer.

Vi trænger derfor nu til at tænke nyt om samarbejdet om og finansieringen af grænseregionens udvikling. Dog har den sønderjyske region bevæget sig ganske meget for relativt få midler. En undersøgelse jeg har bedt økonomiministeren udarbejde, viser tydeligt, at politikerne på Christiansborg har givet Øresundsregionen helt ekstraordinære gode vilkår med et indskud fra Videnskabsministeriet på ikke mindre end 110 mio. kr. Det er ganske forståeligt, når bydelen rummer såvel dele af Københavns Universitet og IT-Universitetet. Men den sønderjyske region modtager 90 pct. af alle statslige midler fra Kulturministeriet, selv om vores landsdel også har mange undervisningstilbud, ikke mindst Syddansk Universitet og det smukke Alsion. Øresundsregionen modtager også målrettede og store tilskud til fremme af turismen.

Historien om Øresundsregionens succes er således fortællingen om en forudsigelig succes. Derfor vil jeg opfordre Udviklingsråd Sønderjylland om at samle de folketingsmedlemmer, der er valgt i Syd- og Sønderjylland for at drøfte, hvilke løsninger vi kan finde for at profilere vores region bedre. Forskellen er naturligvis stor, ikke mindst pga koncentrationen af mange undervisningstilbud i Øresundsregionen.

Man bør fokusere kræfterne bedre, således at flere bliver opmærksomme på grænseregionens fordele og tilbud. Det er desværre indtil nu – trods mange forsøg – ikke lykkedes at gøre grænseregionen til et ”brand” med de selvforstærkende effekter, som er lykkedes fx for Øresundsregionen eller vore ”fætre” lidt nord på i Trekantområdet. Vores mulighed ligger dog ligefor med det visionære forslag om at etablere et nyt grænseoverskridende trekantsområde i syd med udgangspunkt i Flensborg, Aabenraa og Sønderborg.

Vi skal se på, om der er opgaver, som kan profilere netop grænseområdets potentiale. Vi lever i en grænsekultur med en flersproget befolkning, der pendler mellem hjem og arbejdsplads eller uddannelsessted – og stadig flere pendler over grænsen. Det må vi kunne udnytte aktivt for at hente mere erhverv, flere uddannelser, flere arbejdspladser og spændende landsdelsudvikling til landsdelen – eller rettere: til begge sider af landsdelen. Det kræver mere fodslag i samarbejdet. Der skal tænkes på tværs, så barriererne for samarbejde én for én kan ryddes af vejen.

Den skæve udvikling skal brydes ”nedefra”. Det medfører, at initiativerne til fornyelse må komme fra landsdelen selv. På alle områder må vi udvikle forbedringer til gavn for hele regionen. Den opgave håber jeg, at vi kan inddrage alle sønder- og sydjyske MF´ere i til fordel for os alle.

Dette indlæg er bragt i dagbladet JydskeVestkysten den 2. april 2008

www.benny-engelbrecht.dk

Den konservative MFer Mike Legarth var næsten overstrømmende da han inden påske fremhævede den konservative indflydelse i forhold til retsområdet. Det gjorde han i et indlæg i dagbladet JydskeVestkysten – og den fik ikke for lidt. Desværre er Legarths skønmaleri meget langt fra den virkelighed hans tidligere kolleger i politiet oplever.

I dagens udgave af JydskeVestkysten har jeg valgt at svare Mike Legarth på følgende måde:

Gør konservative Danmark tryggere?

Et trygt Danmark uden kriminalitet og terror – det er, hvad de konservative står for ifølge MF Mike Legarth.(JV 13.3.). Det klinger hult, når vi ved at politiet i 2008 skal tvangsopspare en halv procent af deres bevilling. Det betyder i praksis at finansloven samlet set giver nedskæringer – ikke forbedringer for politiet.

Legarth ved forhåbentlig godt, at politiet og domstolene lider under personalemangel. Legarth burde også vide, at menige politifolk og tillidsrepræsentanter i politiet har advaret: Politireformen er ved at køre af sporet.

Lovovertrædelser må lægges i store stakke, indtil der måske bliver tid til at se på, om man kan opklare dem, mens politifolk kører tusindvis af unyttige kilometre med arrestanter. Det er virkeligheden.

Kære Mike: Du har som konservativ aldeles ikke grund til at være tilfreds med finanslovsaftalen. Jeg vil gerne invitere dig med ud og besøge politiet i vores lokalområde. Dér kan du så opleve verden, som den ser ud og ikke, som konservative, vellønnede spindoktorer gerne vil have den til at se ud.
Jeg mener, at den forebyggende indsats og resocialiseringen er blevet forsømt. Det er mere lækkert for en konservativ justitsminister at åbne et nyt fængsel end at hindre 100 ynkværdige, tidligere stofmisbrugere i at få et tilbagefald til kriminalitet. Men årets finanslov med dens besparelser garanterer nærmest, at problemerne med politireformen vil vokse. Desværre.

Jeg har i øvrigt sammen med Venstres gruppeformand Hans Chr. Schmidt taget initiativ til at de folketingsmedlemmer der er valgt i Sydjylland vil blive indkaldt til et dialogmøde med politiet i Sydjylland senere på året.

God mad, lavet af gode råvarer, har længe haft min interesse. Derfor blev jeg så glad da jeg fik en invitation til et spændende arrangement i Sønderborg. Det er vigtigt at vi tænker over hvad det er vi putter i munden, at vi træffer et bevidst valg. Helt apropos var jeg her til morgen forbi den økologiske bager der ligger i nærheden af min lille lejlighed i København, så mine gæster her på Christiansborg kunne få noget fornuftigt at spise.

Det er dejligt at der kommer mere og mere fokus også på de gode sønderjyske råvarer. Kokken Jan Jørgensen på Sottrupskov Kro er et glimrende eksempel. Han laver mad med mange lokale råvarer – i øvrigt ganske fremragende kvalitet – og så tager han sig samtidig tiden til at fortælle om det i den lokale avis JydskeVestkysten.

Der kommer nu endnu en kok til Sønderborg – ikke permanent, men for en enkelt aften. Og det er bare så træls at jeg ikke kan være med til arrangementet! Det drejer sig om Claus Meyer der den 22. april holder foredrag og serverer mad på Sønderborg Teater (Comwell). Bare menuen er bok til at få tænderne til at løbe i vand – se selv:

Forret:
Kold melonsuppe med agurk, avocado og mynte
Hovedret:
Letgravad og stegt svinemørbrad med coleslaw og saltkartofler
Dessert:
Vanilie pannacotta med rabarber

Jeg kan som sagt ikke deltage, men det kan du hvis du interesserer dig for god mad og gode råvarer. Læs mere om arrangementet her.

www.benny-engelbrecht.dk

Den konservative transportminister Carina Christensen trækker nu i land i forhold til udskydelsen af motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg. Det gør hun overfor dagbladet JydskeVestkysten, der som de første har fået en kommentar fra ministeren, efter en sygdomsperiode og efterfølgende vinterferie. I oplægget til finanslov udskydes motorvejsprojektet med to år, men ifølge ministeren kan udskydelsen nedsættes til et år. Det er stadig et skatteteknisk spørgsmål og ønsket om at forhindre dansk økonomi i at overophede der er årsagen til udskydelsen.

Det er dog ikke i transportministeriet at den endelige afgørelse træffes, men i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger. Her vil det vise sig om den planlagte opbremsning i de offentlige udgifter er alvorligt ment fra regeringens side eller om det snarere var et spørgsmål om signalpolitik inden de offentlige overenskomstforhandlinger, da finansministeren lancerede den tvungne opsparing på 1 % og udsættelse af en række projekter, herunder altså motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg. Set i lyset af et forhandlingsresultat for de statsansatte, der giver en lønstigning på 12,8 % over tre år, kan man ikke sige at signalet om opbremsning i økonomien har haft nogen synlig effekt. Det bliver derfor meget interessant at følge de kommende ugers forhandlinger og se i hvilket omfang regeringen vil opgive besparelser og udsættelser.

Transportministerens udtalelser til JydskeVestkysten ændrer dog ikke på den forudsætning, at regeringen mener det kan have en effekt på økonomien, at der udsættes investeringer i infrastruktur, der ellers skal være med til at skabe udvikling i samfundet.

Jeg er ikke tilfreds med en udsættelse, uanset om den er på et eller flere år. Det er væsentligt at sende et klart signal til virksomheder og investorer om at der ikke ændres på vedtagne projekter. Dette synspunkt vil jeg fremføre når jeg forhåbentlig i morgen har mulighed for at komme i dialog med ministeren i sagen.

www.benny-engelbrecht.dk

Dagbladet JydskeVestkysten har ladet en 14-årig handle ind til en god fest i butikker i Kolding. På en time handlede han ind i tre butikker og der var ingen problemer for den unge shopper i at få lov til at handle de ellers forbudte varer. Den gældende aldersgrænse er 16 år, men sundhedsministeren barsler med et forslag om at hæve denne grænse til 18 år. Problemet er imidlertid, at hvis butikkerne alligevel ikke gør en indsats for at overholder lovgivningen, så er aldersgrænser jo ligegyldige.

Det er et glimrende initiativ JydskeVestkysten har taget ved at afprøve om det bliver kontrolleret om reglerne overholdes. I virkeligheden virker det nok langt bedre end nogen betænkning fra en minister. Jeg er sikker på at der et par af butikkerne i Kolding der på mandag skal have en lille snak med deres personale og have gennemgået deres procedurer.

Flere steder undskylder man sig med at den 14-årige Kasper ser ud som om han er ældre end han er. Han kunne med andre ord være 16 – og dermed ville det være i orden at han køber alkohol og cigaretter. Det argument er naturligvis forståeligt, men i tvivlstilfælde må man hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.

Uagtet kontrol eller ej, vil der naturligvis altid være 16-årige bekendte der gerne træder til og køber ind for de der er yngre. Man kan ikke med forbud alene komme problematikken omkring unge og alkohol til livs.
Jeg vil sørge for, at artiklen fra JydskeVestkysten kommer videre til mine partifæller i sundhedsudvalget.

Læs artikel på JV.dk her..

www.benny-engelbrecht.dk

 Også her på bloggen vil jeg fortsætte debatten om politireformen. Jeg vil gerne høre dine oplevelser med reformen – både de positive og de negative. I dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten svarer jeg på justitsministerens svar til min kritik i sidste uge.

Du kan læse mit indlæg her:

Bedre politi kan vi blive enige om

Man kunne tro, at der var frysende kold luft omkring politireformen mellem justitsminister Lene Jespersen og mig, efter at hun i JydskeVestkysten 4/1 svarer på min kritik af reformens konsekvenser, men jeg tolker ministerens svar mere positivt.

Som både ministeren og JydskeVestkystens journalist Laust Tuxen fik mindet mig om – og tak for det i øvrigt – var jeg ikke helt præcis nok i min formulering i mit indlæg 3/1, hvor jeg kritiserer politireformen. Jeg er ikke bleg for at beklage det, men lad os nu holde fokus: Det er ikke enkelte sætninger i læserbreve, der er problemet her, men hvordan vi sikrer en ordentlig politiservice til borgerne, der er udfordringen.

Der har været meget kritik af politireformens konsekvenser for politiets indsats både her i området og i resten af landet. Den kritik skal og bør vi politikere lytte til. Det glæder mig derfor, at justitsministeren i sit prompte svar direkte skriver, at ”selv om problemer er uundgåelige, skal de løses så hurtigt som muligt”. Det er nøjagtig den holdning jeg har, og den indstilling mange kritikere har efterlyst. Så selvom ministeren stadig holder fast i, at der vil være ting, der løser sig af sig selv, sporer jeg en ny lydhørhed overfor kritikken.

Jeg er da langt fra den eneste politiker, der har valgt at sætte fokus på politireformen. Lad mig blot minde ministeren og læserne om Venstres Preben Rudiengaard, der i valgkampen sagde: ”Politiet bruger alt for mange ressourcer på bureaukrati og skrivebordsarbejde, og det er ikke godt nok.” Eller tag for den sags skyld Peter Skaarup (DF), der direkte frygter for, at reformen vil kuldsejle.

Lene Espersen skal ikke være i tvivl om, at jeg ønsker, at der bliver set på politireformen – jo før jo bedre – for at luge problemerne af vejen – problemer, som også Dansk Politiforbund har påpeget.

Jeg har i anledning af debatten i avisen fået en del henvendelser og specielt henvendelser der går på at man ikke kan komme igennem på alarmnummeret 114. Jeg vil i denne uge stille spørgsmål til ministeren i den forbindelse, for at få undersøgt om der er tekniske problemer med dette nummer.

www.benny-engelbrecht.dk

En række kommuner i Danmark satser på kultur som en del af en udviklingsstrategi, en af de kommuner det er lykkedes for er Sønderborg. Store koncertnavne er blevet tiltrukket, men det er langtfra alt. Den store satsning på et kombineret kultur- og videnscenter på Alsion er i den grad også blevet en succes, med en kombination af koncertsal, universitet og forskerpark. Meget centralt er også fastholdelsen af Sønderjyllands regionale spillested i Sønderborg. Forsvinder det skal man helt til Kolding for at finde et regionalt spillested.

På den baggrund har jeg forfattet følgende synspunkt i dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten:

Kulturen giver Sønderborg et løft

Den 21. januar tager Kunstrådets Musikudvalg stilling til hvilke spillesteder i Danmark der skal have status som regionalt spillested.

En af de mange forudsætninger, for at få del i midlerne, er lokal opbakning i form af kommunal støtte. Her har Sønderborg gode forudsætninger når vores regionale spillested Sønderborghus skal vurderes, for Sønderborg Kommune har valgt at fastholde det tilskud på 33 kroner per indbygger, der gives til spillestedet.

Ved budgetforhandlingerne foreslog Venstre i byrådet, at tilskuddet skulle beskæres med en halv million om året, men det forslag nød heldigvis ikke fremme.

Sønderborghus har oplevet en turbulent tid og derfor er det vigtigt, at den nye bestyrelse og den nye leder nyder fuld opbakning.

Jeg håber at vi nu kan se frem til en kunstnerisk konsolidering af Sønderborghus, sådan at vi også fremover har et regionalt spillested i vores kommune. Et spillested der har opnået at kunne tiltrække publikum fra store dele af Sønderjylland til både brede og smalle arrangementer.

Da de kulturelle byggesten til Sønderborg Kommune blev lagt tilbage i 2004, blev fastholdelsen af et regionalt spillested i Sønderborg sat som et af målepunkterne. Siden har vi her i området opnået store kulturelle resultater, ikke mindst på grund af Alsion og Kultur i Syd.

Vi må dog ikke glemme at Sønderborghus stadig er afgørende vores kulturelle fundament. Med 150 årlige koncerter og plads til lokale orkestre, er spillestedet med til at sikre den kunstneriske fødekæde.

Billedet der supplerer dette blogindlæg stammer fra Sønderborghus' hjemmeside www.sonderborghus.dk hvor du kan se hele forårsprogrammet.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg kan til stadighed forbløffes over den igangværende valgkamp. Det er jo ingen hemmelighed at min direkte modstander i Sønderborg kredsen er Venstres kultur- og medieordfører Ellen Trane Nørby. Indtil nu har jeg mødt hende i en god håndfuld debatter og foreløbig har der ikke været ét eneste ord om kultur i vores debatter.

Jeg kan godt forstå at kulturverdenen synes at deres område er blevet helt væk i denne valgkamp – og mine oplevelser med Venstre understreger i grunden det særdeles godt. Jeg vil dog bemærke at bortset fra et glimrende spørgsmål fra JydskeVestkysten i dagens avis – et spørgsmål om fremtiden for Sønderjyllands Symfoniorkester – er jeg heller ikke stødt på spørgsmål der handler om kulturen.

I morgen skal jeg tre gange i debat med Ellen Trane Nørby – det bliver spændende at se om hun i den forbindelse vil bringe kulturen på dagsordenen. Hvis ikke, vil jeg gøre det.

www.benny-engelbrecht.dk

Den konservative kandidat i Sønderborg kredsen Mikkel Blønd Vestergaard går imod konsensus i en rundspørge dagbladet JydskeVestkysten har gennemført. I begyndelsen af året gennemførtes et møde med deltagelse af alle folketingspolitikere og kandidater valgt i Sønderborg, hvor byrådets ønske om timedrift til Sønderborg blev sat på dagsordenen. Her var der bred enighed om at timedrift er en nødvendighed. Den enighed bryder Mikkel nu ved at foretrække busser frem for tog.

Tilbage i foråret havde Ellen Trane Nørby og jeg en længere dialog om timedriften, som Ellen i første omgang heller ikke støttede. Det har hun ændret holdning til – og det er jeg glad for.

Derfor vil jeg også søge dialog med Mikkel, for at overbevise ham om det fornuftige i timedrift. I øvrigt en sag som hans forgænger som kandidat har støttet og som den forhenværende konservative trafikminister Kaj Ikast også har støttet.

www.benny-engelbrecht.dk

I dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten skriver Kirsten Lund Hansen og Poul-Erik Thomsen en helsides analyse af situationen omkring fremtidens akutsygehuse i Region Syddanmark. Hovedvægten er lagt på spørgsmålet om det skal være Vejle eller Kolding og om det skal være Sønderborg eller Aabenraa der skal være akutsygehuse i den østlige del af Jylland. Langt hen ad vejen er analysen grundig og sober, men et meget væsentligt punkt mangler – mere om det senere.

De to journalister slår nemlig grundlæggende fast at udover de rammer der er udstukket af regeringen er der en ”sygehusgrundlov”, som de benævner den. En ”sygehusgrundlov” der er udstukket af befolkningen ”hvor der i dag er et stort flertal, der går ind for, at kvalitet er vigtigere end nærhed,” som de to skriver.

I den sammenhæng er det yderst interessant at gennemgå de mange debatindlæg, der har været fremme i hele perioden op til den forestående afgørelse. Næsten alt handler om geografi, placering og nærhed, mens det er mere sjældent at opleve de mere faglige argumenter.

I Hansen og Thomsens analyse slås det derefter fast at: ”Sønderjylland er den største bidragyder til sygehusdramaet. Selvfølgelig er der en chance for, at ét sygehus bliver den store vinder, men der er også en risiko for, at Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder alle ender som tabere. Ikke her og nu, men om ganske få år.”

Når dette argument fremdrages, med klart sigte til Sønderborg Sygehus, som nogle frygter ikke er en fremtidssikret løsning, mangler jeg et meget væsentligt argument, som også tidligere er fremdraget på denne weblog. Hvis en afgørelse skulle falde ud til fordel for Aabenraa Sygehus, vil den tid der går mellem afgørelsen bliver truffet og til et nyt sygehus er parat til at overtage de mange medarbejdere der skal flytte arbejdsplads, betyde at mange helt vil forlade det sønderjyske sygehusvæsen. Det vil reelt betyde at Sønderjylland vil være stillet langt ringere end i dag i en 10 – 15 års periode.
Gennem flere uger har vi oplevet JydskeVestkysten fremdrage spørgsmålet om afstand optagegrundlaget i Sønderjylland i sygehusdebatten. Her er det interessant at opleve JydskeVestkystens lokalredaktør i Sønderborg, Steen Christensen, der i gårsdagens avis havde en egen kommentar til det emne. Her konkluderer han meget kontant: ”Jeg ved, det er rigtigt, at afstandene intet betyder. Jeg har været til behandling på Odense Universitets Hospital i hvert fald 10-12 gange det seneste halve år. Og jeg er glad for mit dygtige team i Odense – og tilbringer gerne timer i kø på motorvejen hen over Fyn for at få den bedste behandling. Så altså – om den halve time ekstra på vejen: Hvis I vil tages alvorligt, så drop det argument.”

Afslutningsvis må jeg konstatere at Hansen og Thomsen i deres analyse i JV i dag, stiller spørgsmålstegn ved sammenholdet i den socialdemokratiske og den konservative gruppe, der sammen med en løsgænger og en borgerlisterepræsentant udgør det flertal på 21 mod 17, der findes i regionsrådet for tiden. Pudsigt nok stiller de to journalister ikke spørgsmålstegn ved om gruppedisciplinen i Venstres gruppe kan holde til at der er uenighed om placeringen af et kommende sønderjysk sygehus.

Hvis du ikke har abonnement til dagbladet JydskeVestkysten, kan du købe adgang online via www.jv.dk - de bragte citater stammer fra JydskeVestkystens udgaver 21/10 og 22/10.

www.benny-engelbrecht.dk

Det har været en rigtig dårlig sommer, vejret har drillet på mange måder - det er især gået ud over de sønderjyske togpassagerer. Først valgte cirka 5000 togpassagerer DSB fra på grund af en urimelig dårlig sommerkøreplan. Dernæst betød dæmningsbruddet i Adsbøl den 21. august, at der ikke kørte tog frem til den 16. oktober, med yderligere passagerreduktion til følge. Med andre ord tre en halv måned, der virkelig satte deres negative præg på den offentlige trafik i Sønderjylland.

Helt symptomatisk måtte DSB da også indsætte busser, den allerførste dag toget atter kørte til Sønderborg, denne gang dog grundet en teknisk fejl i Rødekro.

Med disse negative oplevelser kan jeg godt forstå, at mange har valgt toget fra, men jeg vil gerne advare mod konsekvenserne af dette fravalg. Hvis passagertallet daler yderligere, kan det nemlig give den selvforstærkende virkning, at DSB, BaneDanmark og Transportministeriet dermed kan vælge yderligere at nedprioritere de sønderjyske strækninger.

Nu kører toget omsider igen, så min opfordring skal være, at det også bruges. Det er nemlig den bedste måde, at arbejde for et sydjysk dobbeltspor, renovering af banelegemet mellem Tinglev og Sønderborg og naturligvis den timedrift vi så længe er blevet stillet i udsigt.

God tur!

Dette indlæg er bragt i dagbladet JydskeVestkysten 17/10 2007.

www.benny-engelbrecht.dk

Sønderborg har i mange år været betjent af en alt for dårlig togdrift, og med åbningen af Alsion, er behovet bestemt ikke blevet mindre. Men desværre går det den stik modsatte vej. Med DSB’s sommerkøreplan, solkurver på de nedslidte skinner og en alt for høj billetpris, er indenrigsflyet blevet at foretrække, og dette er naturligvis dejligt og positivt for Cimber Air og Sønderborg Lufthavn – men på den forkerte bekostning!

Mange er i almindelighed afhængig af en stærk offentlig transport, og ikke mindst Sønderborg som by er det i særdeleshed. Langt fra alle har muligheden for at tage flyet, og her tænker jeg især på de unge studerende, som får op til 50 pct. rabat på DSB’s billetter – med perron lige ved universitetets dør. Samtidig er Danmarks hovedstad langt fra altid rejsemålet for sønderborgenserne, - byer som f.eks. Kolding, Odense og Århus er for mange et centralt rejsemål.

I Sønderborg må vi sammen kæmpe for en langt bedre infrastruktur, og ikke mindst på skinnenettet. Derfor stopper vi ikke med at råbe den borgerlige regering op, før vi får ret. Det er hjerteblod for vores område. 

Og lad det så være slået fast: Jeg ind går for både lufthavn og jernbane.

Dette indlæg er bragt som Synspunkt i dagbladet JydskeVestkysten i dag.

www.benny-engelbrecht.dk

Med Sønderborg som Europas første CO2 neutrale by, er der 5.000 nye arbejdspladser på vej til Syddanmark. Så enkelt formuleres den forventede gevinst ved at sætte intelligent energihåndtering i centrum i Sønderborg – ikke med vores ord, men med Jørgen Mads Clausens ord. Clausen er direktør for Danfoss koncernen og medinvestor i Project Zero, sammen med Sønderborg kommune og Sydenergi.

Socialdemokraterne støtter at Sønderborg skal blive en del af FNs miljøkonference i 2009, blandt andet fordi projektet er enestående ved at involvere både kommunen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og den lokale forskning. Vi mener derfor at Sønderborgs ambitiøse plan om at blive CO2 neutral, vil være oplagt at vise frem for verdens førende energi- og miljøfolk, når de samles i Danmark.

Samtidig passer planen om Sønderborg som energiby med satsning på intelligent energihåndtering perfekt med den overordnede strategi, der spreder energisatsninger i hele Syddanmark. I de fire syddanske hjørner vil byerne Esbjerg, Tønder, Vejle og Sønderborg være fikspunkter, når det handler om at skabe arbejdspladser i energierhvervet.

Esbjerg er naturligt hjemsted for off-shore branchen. Tønder er førende i udvikling af biobrændstof, Skærbæk er hovedkvarter for energiselskabet DONG Energy og Sønderborg vil altså blive blandt verdens førende indenfor intelligent energihåndtering. Tilsammen kan dette firkløver blive afgørende for fortsat vækst i det sydligste Danmark.

Syddanmarks satsning på energiområdet kan desuden tiltrække langt mere af den videnstunge forskning og uddannelse der knytter sig til energiområdet. Vi giver derfor borgere og erhvervsliv i Syddanmark håndslag på at arbejde sammen for at opnå resultater på energiområdet.

Dette indlæg er skrevet sammen med Socialdemokraternes energipolitiske ordfører Kim Mortensen og bragt som synspunkt i dagbladet JydskeVestkysten.

www.benny-engelbrecht.dk  -  www.kim-mortensen.dk

Her midt i en agurketid er det tydeligt at medierne har kastet sig over dræbersneglene som favorittemaet. Det har betydet at mange er begyndt at komme med kreative løsninger på hvad man kan gøre ved bløddyrene. Flere gange i den seneste uges tid har der været kokke fremme med en meget konkret hævn i form af at spise dræbersneglene – seneste eksempel var kokken Paul Cunningham i TV-Avisen på DR1 i går aftes. Ligeledes kan man på Nyhedsavisens hjemmeside læse om en svensk kok der laver dræbersnegle-sandwich. Læs artiklen her...

Jeg må dog advare på det kraftigste mod denne fremgangsmåde. Jeg skal ikke kunne sige om en dræbersnegl smager godt eller ej, men jeg ved dog så meget om snegle at de spiser både ådsler, giftige plantedele og andet der kan være direkte giftigt for mennesker. Derfor kan man ikke bare tage en snegl op fra naturen og sætte den til livs. Specielt TV-Avisen i går aftes fik det til at fremstå som om det var muligt, hvor man så en reporter indsamle snegle i en spand og i næste klip aflevere dem til kokken. Man så da også samme kok vrænge kraftigt på næsen af sneglens maveindhold, da han skar i den.

Hvis man endelig vil forsøge sig med at spise snegle – og det gælder alle snegle, også opdrættede vinbjergsnegle, der som bekendt er en delikatesse i Frankrig – skal de gå i op til 10 dage på mel. Kun på den måde kan man udskifte sneglens maveindhold og sikkert kaste sig ud i de mere kulinariske forehavender. Et godt råd er dog, hvis man virkelig vil spise snegle, at købe dem fra opdræt.

Dræbersnegle er et problem – indrømmet. Det er da træls at de æder sig igennem vores natur og ikke mindst vores haver. Når det så er sagt skal vi dog passe på at vi ikke, midt i alt dette sneglehysteri, selv bliver sneglenes ofre, på grund af vores iver efter at komme dem til livs.

Læs også:
Den første rigtige sommeragurk er en snegl...

www.benny-engelbrecht.dk

Der er udsigt til dårligere mediedækning i det sydlige Jylland. Løsningen kan være at sælge folkeaktier til Syddanske Medier.
Vi er privilegerede på medieområdet i det sydlige Danmark med flere dagblade, regional radio, regionalt fjernsyn, en stribe velfungerende lokalradioer og ugeaviser. Vi har endda fået de nye gratisaviser, som en del af vores hverdag i nogle af de større byer. Desværre er den gode mediedækning truet - og dermed en del af grundlaget for vores demokratiske udvikling.

Det dagblad du læser nu - JydskeVestkysten - har netop været igennem en større sparerunde, efter en ny ejer er kommet til. Var det ikke for dygtige medarbejdere, havde det nok ramt den redaktionelle kvalitet meget hårdt. Alt andet lige vil nedskæringer i antallet af medarbejdere give en ringere avis og jeg kan tvivle på at entusiasmen fra medarbejderne alene kan bære projektet igennem.

Samtidig fyrer DR Syd på redaktionerne i Esbjerg og Aabenraa, som følge af de massive omkostninger i forbindelse med det nye DR byggeri i Ørestaden.
Nedskæringerne sker ikke fordi vi, i det sydlige Danmark, læser og lytter mindre eller fordi vi har et mindre behov for at vide hvad der sker i samfundet omkring os. Tværtimod har vi et større behov at få dækket, hvad der sker i samfundet omkring os, i en tid med store ændringer i kommunerne.

Det er nu at læsere, lyttere og seere skal gøre sig synlige og stille krav til deres medier. Det er ikke den enkelte journalist, der skal høre for, at der blevet dårligere rammer. Jeg kender ingen journalister, ingen redaktør, der har det godt med dårlige rammer, dårlig tid og ikke mindst en usikker fremtid. For spørgsmålet vil jo uundgåeligt opstå: "hvornår kommer den næste fyringsrunde".

En af forudsætningerne for et velfungerende demokrati er de frie og uafhængige medier. Spørgsmålet er, om vi i længden kan beholde det antal medier, vi har brug for - uden nytænkning.

For tiden er Syddanske Medier og dermed dagbladet JydskeVestkysten, delvist ejet af Den Sydvestjydske Venstrepresse og delvist af det Berlingske Officin. Hvis fokus i koncernen skal ændres fra optimering af overskud til god lokal dækning, kan løsningen være at løsrive JydskeVestkysten fra det Berlingske Officin. Det kunne for eksempel ske ved, at sælge folkeaktier eller anparter i avisen. Jeg er sikker på, at der er den folkelige opbakning i vor region, til at sikre en langsigtet overlevelse og god redaktionel dækning.

I sidste ende skal alle aviser overleve på trofaste læsere. Den bedste måde at sikre den trofasthed, er ved at byde læserne selv med i ejerkredsen.

Dette indlæg er bragt som Synspunkt i dagbladet JydskeVestkysten.

www.benny-engelbrecht.dk

I dagens udgave af JydskeVestkysten bringes en beskåret version af et debatindlæg om timedriften til Sønderborg. Beskæringen betyder desværre at det kan læses sådan at jeg tager stort set hele Folketinget til indtægt for at stå bag ønsket om timedrift til Sønderborg. Det jeg skrev i den oprindelige tekst var at der er opbakning fra alle partier i Sønderborg, på nær Venstre, der er imod og Dansk Folkeparti, der ikke har forholdt sig til spørgsmålet.

Af hensyn til forståelsen bringes det originale indlæg her:

Venstre står alene!

Debatten om forbedret togdrift til Sønderjylland har været særlig hed, i Sønderborg-udgaven af denne avis. Nu har det konservative folketingsmedlem Allan Niebuhr også meldt sig på banen (JV 9/3) i en sag, hvor det ser ud til, at Venstre står helt isoleret. Jeg hilser Allan Niebuhrs udspil meget velkommen!

Allan Niebuhr opfordrer også til sammenhold omkring timedrift i Sønderjylland, så bortset fra Venstres Ellen Thrane Nørby og Dansk Folkeparti, der ikke har forholdt sig til spørgsmålet, er det bred enighed fra konservative til enhedslisten.
Dette er om noget en sag, hvor politikerne står last og brast, fordi vi ved, at der skal kæmpes for at få opfyldt de løfter, der er blevet givet til Sønderjylland.

Venstres ordfører Kristian Pihl Lorenzen har brugt det argument, at timedrift til Sønderborg alene vil betyde en fremgang på 20 % i passagerantallet.
Dette er imidlertid et tal, der er beregnet af DSB, uden at tage hensyn til den positive udvikling der foregår i det østlige Sønderjylland.
Med en positiv udvikling på universitetet, en rivende udvikling i erhvervslivet og en målrettet fokus på markedsføringen af området som et godt bosætningsområde, er det også nødvendigt at tænke den kollektive trafik.

Det gælder både for flytrafik, bustrafik, færgedrift, motorvej og andre vejforbindelser, at det aldrig helt kan erstatte trafikken på skinner.
Sønderborg lufthavn ser jeg meget gerne blive regional lufthavn, hvor både Aabenraa og Flensborg deltager i målrettede løsninger for erhvervslivet. Imidlertid skal der også være løsninger, der er til at betale for den almindelige borger.

Det er skam muligt at finde en billig flyrejse til København, som blandt andre Ellen Thrane Nørby har fremført, men det kan ikke lade sig gøre at komme ned på de 145 kroner som den billigste rejse med DSB koster.
Enhver der har taget turen med tog til Sønderborg vil vide, at banelegemets tilstand er ganske ringe. Det kan ganske enkelt mærkes meget tydeligt, når man kommer skrumlende de sidste kilometre ind mod Sønderborg, at skinnerne trænger til mere end bare en kærlig hånd. Hastigheden er for nyligt blevet sat yderligere ned, med god grund. Det er ikke urimeligt at bede om, at den plan der er for forbedring af togforbindelserne til Sønderjylland snarest muligt sættes i værk.

www.benny-engelbrecht.dk

I dagens udgave af JydskeVestkysten skriver min partifælle Jens Chr. Lund om baggrunden for at han har stillet spørgsmål om motorvejen til Sønderborg til trafikministeren. Imidlertid er indlægget så hårdt beskåret, at det næsten ikke giver mening.

Imidlertid kan man finde hele Jens Chr. Lunds indlæg på hans hjemmeside: www.obersten.dk - jeg har desuden valgt at gengive indlægget her:

Motorvej mellem E45 og Sønderborg
Den ikke-gennemtænkte løsning

Af Jens Chr. Lund, MF (S)

Naturligvis skal der være en motorvej mellem E 45 og Sønderborg. Det er bestemt, og jeg kender ingen, der sætter spørgsmålstegn ved det - jeg gør det i hvert fald ikke.
Jeg er vejordfører for socialdemokraterne og jeg er tidligere soldat og chef. I både min nuværende og i mine tidligere jobs har jeg den holdning, at jeg vil vide noget om de sager, jeg arbejder med. Jeg vil ud til borgerne/ soldaterne og drøfte løsninger og se terrænet.
Det er ikke sket i denne sag, tværtimod. Jeg har ikke hørt en lyd fra ministeren. Tilsvarende gælder de øvrige medlemmer af trafikudvalget. Hvis ikke nogle engagerede borgere havde anmodet om foretræde for trafikudvalget, ville vi nok først have hørt om denne sag, når vi så gravkøerne, når vi passerede på E 45. Derfor fandt jeg det som min ret og min pligt at stille ministeren nogle opklarende spørgsmål. Det samme synspunkt har alle øvrige i trafikudvalget, måske med undtagelse af Venstres nyudnævnte ordfører. Så samtidigt med, at jeg stillede mine spørgsmål, stillede udvalget også opklarende spørgsmål til ministeren, og anmodede om orienteringer fra vejdirektoratet m.v.
Jeg valgte også at køre ned til området på en fridag og bruge flere dage til at sætte mig ind i sagen.

Ekstra undersøgelser:
Jeg opdager, at staten har ændret på vejforløbet efter, at staten har overtaget vejen. Jeg er umiddelbart i tvivl om borgerne har været inddraget i denne beslutning. Er vi sikker på, at der ikke behøves en særlig undersøgelse osv? Det vil da være træls, hvis der senere opstår formelle problemer på et tidspunkt, hvor det kan stoppe eller forsinke projektet. Derfor spurgte jeg straks, hvor det ikke vil genere projektet tidsmæssigt.
Ministeren har svaret, og han mener ikke, der er behov for yderligere undersøgelser. Sådan.

OPP:
Jeg har hørt så meget om, at vejen skal udarbejdes som et OPP - projekt. Herved vil man kunne spare 48 millioner. Det er tiltrådt af Finansudvalget den 26. januar 2006. Problemet er imidlertid, at ministeren svarer, at "beslutningen om den endelige anvendelse af OPP ved motorvejsprojektet Kliplev - Sønderborg er således ikke truffet endnu".
Jeg synes, det er pinligt, at vi ikke får sådanne oplysninger uden at skulle spørge. Det har betydning for Folketinget - og også for borgerne i Sønderjylland.

I - eller Y - løsningen:
Da jeg satte mig ind i sagen, blev jeg meget overrasket over, at I - løsningen var blevet valgt. På alle områder synes en thybo, at Y - løsningen er bedre. Specielt, da jeg har det indtryk, at samfundet kommer til at skulle betale større beløb for forbedringer af landevej 316 og 319, også selv om I - løsningen er etableret.
Jeg er også nervøs for, at specielt lastvogne og lokale ikke vil køre en omvej for at komme ned på motorvejen. Lastvogne og vand har det til fælles, at de kommer frem på den korteste vej.
Jeg ved, at I - løsningen vil medføre en væsentligt øget udledning af CO2 sammenlignet med Y - løsningen.
Og så er jeg lidt overrasket over, at man har besluttet, at det er den bedste rute for vejforløbet kommer til at gå mellem Hostrup Sø og Søgård Sø.
Jeg ville gerne være med til at undersøge om det ikke samfundsøkonomisk og borgermæssigt ville have været bedre at bruge Y - løsningen.
Ministeren svarer, at det ikke er en god ide. I - løsningen er altså den bedste løsning for det borgerlige flertal i amtet og den borgerlige regering.
Det er jeg uenig i nu - og tror jeg også i fremtiden. Men Venstre har talt.

Fremtid:
Jeg har fået mine svar. Trafikudvalget mangler orienteringen.
Herefter må flertallet vurdere om I - løsningen virkelig er den geniale løsning.
Jeg håber, at der er enkelte borgere i området, der forstår, at jeg virkelig gerne vil, at Sønderborgområdet får den rigtige løsning. Det ærgrer tilsyneladende Venstre, men der er så meget, der ærgrer Venstre.

Regeringen og Dansk Folkeparti ser skidt ud i sagen om Landsbyggefonden. Sagen er bestemt ikke glemt. Det vidner dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten om. Her bringes en hel side med debatindlæg om Landsbyggefonden. Kun et enkelt indlæg forsvarer regeringen, resten er kritiske.
På siden bringes en refleks skrevet af borgmester Jan Prokopek Jensen og undertegnede som svar til Socialministeren. For de der ikke kender til JydskeVestkystens betegnelser for indlæg svarer en refleks til en "lille kronik". Kun om søndagen bringer avisen en egentlig kronik i traditionel længde.
Nedenfor bringer jeg hele refleksen fra dagens JydskeVeskysten.
På min hjemmeside www.benny-engelbrecht.dk kan man læse alle indlæg om Landsbyggefonden.

Boligforlig har social slagside
Socialminister Eva Kjer Hansen (EKH) har været på kraftig retræte i sagen om Landsbyggefonden.
I JV 8.11. lyder det nærmest, som om hun er blevet omvendt. Nu vil hun gerne give støtte til renoveringer i det almennyttige byggeri.
Desværre holder de pæne ord ikke vand, for der tages stadig af lejernes penge.
Forslaget fra regeringen gik ud på at tage 3,1 milliarder kroner af Landsbyggefonden til nybyggeri. En opgave, som hidtil blev finansieret af kommunerne og staten.
Efter massivt pres endte man med »kun« at tage 1,6 milliarder. Det er naturligvis positivt, at partierne dermed har lyttet til den massive kritik, men det ændrer ikke på at der fortsat tages penge fra nødvendige renoveringer.

Det er for så vidt i orden at komme på bedre tanker, for alle kan jo begå fejl. Men når EKH nu bryster sig af, at aftalen betyder langt bedre forhold til lejerne, så knækker filmen.
Det svarer til at en bankrøver beder om nedsat straf, fordi han kun stjal halvdelen af pengene i bankboksen.

Med aftalen om Landsbyggefonden tager regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale godt 3.000 kroner fra hver lejer. Penge, der går til at dække nybyggeri, der ellers skulle være finansieret af kommunerne eller statskassen.
For os er det svært at se det retfærdige i denne omvendte »Robin Hood-model«.
Vi vil derfor opfordre EKH til at besøge nogle af de mange almennyttige boligbyggerier, der trænger til moderniseringer - og det er mange. Hvis det ikke er nok, har EKH's eget ministerium fået udarbejdet en udmærket rapport, der viser et behov for 161 milliarder over de kommende 20 år til renoveringer.

Når aftaleperioden om Landsbyggefonden udløber, vil regeringen, DF og De Radikale have lettet hver lejer i den almennyttige boligsektor for omkring 17.500 kroner.
Vi har svært ved at se, hvordan det kan opfattes som andet end en skjult skat på lejere.
Færre og færre huse ryger på tvangsauktion. Til gengæld bliver flere og flere lejere sat på gaden af Kongens Foged. Det er et tydeligt tegn på, at boligejerne får det stadig bedre, - og det er godt. Til gengæld er det også tegn på, at lejerne får det stadig dårligere - og det er skidt.
Velfærd handler om tryghed for alle borgere, ikke kun dem, der har råd til at betale selv.

I dagens JydskeVestkysten kan man læse en sandfærdig og ret pudsig historie om forbytning af navne. På forunderlig vis blev to navne byttet rundt og Helge Larsen og jeg blev klonet til melodi grand prix ikonet Helge Engelbrecht.

Baggrunden er at Helge og jeg skulle deltage i et debatmøde torsdag i Høruphav på Knøs' Gård. Jeg havde lovet at fortælle om politik, krydret med lidt musik. Om det var dette musikalske islæt der fik formanden for Augustenborg partiforening, Anne-Grethe Jensen, til at komme på at blande vores navne sammen, så der i pressemeddelelelsen stod at det var Helge Engelbrecht der ville komme til Knøs' Gård ved jeg ikke, men ikke desto mindre var det hvad hun sendte i en pressemeddelelse til avisen.
Den opmærksomme journalist Henriette Pilegaard fik dog ringet til Anne-Grethe for lige at være sikker på om det nu også kunne passe.
Anne-Grethe fortalte os historien torsdag og ærligt talt fik vi grinet rigtigt meget af historien.

Det er i øvrigt ikke første gang at jeg oplever at folk forbinder mit navn med musikeren fra Ansager. Og det er der vel egentlig ikke noget at sige til, for når jeg nu har spillet så meget musik, har arbejdet i musikbranchen og arrangeret koncerter, så er det jo naturligt at tro at der er en familiær forbindelse.
Det kan jeg så afsløre at det er der ikke.

For en god del år siden - det må have været omkring 1994 - optrådte Helge Engelbrecht på Esbjerg Højskole til et weekend kursus hvor jeg underviste. Jeg må indrømme at jeg ikke kunne lade være med lige at stille ham spørgsmålet: "Er det ikke træls at folk hele tiden spørger dig om du er i familie med mig?"
Han så dybt forundret ud, indtil jeg fortsatte: "Ja, for jeg bliver jo hele tiden spurgt om jeg er i familie med dig..."

I øvrigt fortjener arrangementet på Knøs' Gård den kommentar at der var en særdeles god stemning og de sange jeg havde valgt at spille blev taget rigtig godt imod. Også dem jeg selv har skrevet.

For nok er det ved at være mange år siden jeg havde en ambition om at spille musik og skrive sange med det formål at få dem udgivet, men fra tid til anden finder jeg alligevel guitaren frem og bruger lidt kreativ tid på at komponere lidt. I dag forsøger jeg dog ikke længere at lave et hit med engelsk tekst, som dengang jeg i slutningen af 80'erne dannede orkesteret Les Enfants sammen med Frank Lansner. I dag er teksterne på dansk og bliver mest af alt skrevet for min egen fornøjelses skyld.

Jeg kan i øvrigt anbefale alle der har en travl hverdag at finde noget kreativt som man kan tage sig en pause med og finde sin indre ro. For mig er det musikken og for min kone Charlotte er det at tegne og arbejdet i haven. Endelig har vi en fælles passion der handler om at lave god mad, med gode råvarer. Uanset hvad, skal man finde det man har det godt med og som giver den indre ro når man fordyber sig.
Ak ja, således kan en simpel navneforveksling bringe os rundt om mange emner.

I dagens udgave af JydskeVestkysten kan man læse et meget kort debatindlæg fra min hånd om Irak. Ved man ikke bedre lyder det ærligt taget en smule ugennemtænkt - hvilket jeg er lidt træls over.
Indlægget er ganske enkelt blevet rundbarberet til næsten uigenkendelighed.

Af hensyn til læserne tillader jeg mig her at bringe begge versioner.

Versionen bragt i JydskeVestkysten i dag:

*****

Prisen kan blive for høj
Vi skal vise os rede til at trække os ud, hvis der ikke hurtigt findes en brugbar politisk løsning i Irak. Prisen er for høj, hvis danske soldater skal sætte livet på spil i en nyttesløs indsats. Som en af de få tilbageblevne nationer i koalitionen og som medlemmer af FN's sikkerhedsråd, må vi have så meget politisk vægt, at en sådan trussel vil blive hørt, selv i Washington og på Downing Street.

*****

Og så det synspunkt jeg skrev i sidste uge, efter at have læst det omtalte interview med overstløjtnant Viggo Ravn:

*****

Problemet Irak kræver politisk løsning

Irak befinder sig på grænsen til egentlig borgerkrig. I udkanten af det værste inferno, befinder den danske styrke sig i en situation som er "dybt problematisk". Beskrivelsen er ikke min, men stammer fra et interview med den tidligere operationschef i den multinationale division for Iraks fire sydlige provinser, oberstløjtnant Viggo Ravn.
Risikoen for de danske styrker er stigende og vi har oplevet særdeles tragiske tab af menneskeliv. Ravn stiller derfor spørgsmålet: "Er det dét værd?" Han svarer selv på spørgsmålet: "Flere danske soldater, det hjælper ikke. Det er genopbygningen af Irak og en politisk løsning, der på sigt kan redde landet."

Den politiske løsning er ikke alene Danmarks ansvar - vi er blot en brik i det internationale spil. Vi kan og bør stille krav til regeringerne i Irak, USA og Storbritanien om at en ny strategi udarbejdes. Flere soldater kan ikke løse konflikten. Det giver blot tab af endnu flere menneskeliv. I dag er der over en halv million mand under våben i Irak, hvis både koalitionens og den irakiske hærs styrker regnes med. Denne styrke har ikke held med at skabe fred, tværtimod.

De danske soldater er dygtige og kompetente. De gør en gennemført professionel indsats, men det ændrer ikke på det, at den opgave de er sat til at udføre, ikke vil skabe fred. Ravn understreger at danske soldater ikke skal trækkes ud fordi situationen er farlig - det er jeg enig i. Vi skal vise os rede til at trække os ud hvis der ikke hurtigt findes en brugbar politisk løsning.

Prisen er for høj, hvis danske soldater skal sætte livet på spil i en nyttesløs indsats. Hvis ikke koalitionen skaber en ny og holdbar politisk plan for Irak, bør Danmark sætte hårdt mod hårdt og trække vore styrker ud. Som en af de få tilbageblevne nationer i koalitionen og som medlemmer af FNs sikkerhedsråd, må vi have så meget politisk vægt, at en sådan trussel vil blive hørt, selv i Washington og på Downing Street.

Danske soldater vil uforbeholdent yde den indsats vi beder dem om, det bør politikere respektere ved at bruge deres loyalitet med omtanke.

*****

Kommentarer til redaktionen?
Lad mig sige straks at jeg ikke viderebringe dette for at brokke mig, men for at læserne selv kan tage stilling. Jeg havde dog nok hellere set at mit indlæg ikke havde været bragt end at det var barberet ned til den ene sætning der bringes i dag. Ganske vist anføres det at jeg "blandt andet skriver" og det er jo i alt fald ikke løgn.

Betingelserne når man debatterer er naturligvis at den enkelte debatredaktion har fuld råderet over det man nu har valgt at skrive, men det kan også blive for meget når saksen først findes frem. Derfor hverken kan eller vil jeg gøre yderligere ud af sagen i forhold til redaktionen.

Stor ros til den lokale del af ejerkredsen bag dagbladet JydskeVestkysten. Alt tyder på at man vil vælge Mecom og David Montgomery fra som ejere af Syddanmarks største lokalmedie.

"Vi fravælger Mecom og lederen David Montgomery. Han er en kold skid, og vil udelukkende fokusere på profit. Ham kan vi ikke bruge," siger gårdejer Hans Wenzel til Danmarks Radio - DR Syd. Hans Wenzel er tidligere formand for både JydskeVestkysten og Den Sydvestjydske Venstrepresse.

I løbet af få dage skulle der komme en afgørelse på sagen. Jeg vil endnu en gang opfordre til at man afsøger de muligheder der er for et rent lokalt ejerskab af mediehuset.

Læs mere på DRs hjemmeside: http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Erhverv/2006/09/12/073111.htm

Og læs mere på TV-Syd:
http://www.tvsyd.dk/page/13?article_id=17683 

Det er besluttet at der skal etableres en motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Det er et projekt der oprindelig blev igangsat af Sønderjyllands Amt og som nu er overtaget af staten. Motorvejen er nu så langt, at de første ekspropriationer - de såkaldte forhåndsekspropriationer - skal sættes i gang.

I dag bringer JydskeVestkysten en lang artikel om hvordan motorvejen vil påvirke de borgere der berøres direkte af projektet. Og ja - der finder man også Charlotte og jeg nævnt, for vi bor faktisk lige i linieføringen.

Og lad der så være sagt: Jeg ønsker ikke at tage stilling til motorvejen. Der er truffet de politiske beslutninger der skal om denne sag og jeg kan derfor vælge ikke at have en holdning til den.

Når jeg udtaler mig om motorvejen er det derfor som privatperson og uden at tage stilling til selve projektet.

Charlotte og jeg er naturligvis dybt berørt af udsigten til at skulle flytte fra vores drømmehus. Derom skal der ikke herske tvivl. Og som alle andre der skal flytte i forbindelse med ekspropriationerne har vi skulle bruge lang tid på at finde vores egne ben. Specielt uklarheden om hvad der skulle ske og hvornår det skulle ske har været ulidelig.

Nu er der omsider sat en dato på: 11. oktober. Den dag får vi en afklaring - og ærligt talt glæder vi os.

I dag har vi fundet en ro. Vi ved at det er uafvendeligt at vi skal flytte herfra en dag. Hvornår det bliver, vil tiden vise - vi har mulighed for at blive boende som lejere når staten har overtaget. Og det giver også noget tryghed, for så behøver vi ikke flytte med det samme.

Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at den dag hvor bulldozerne rent faktisk kommer, vælder følelserne frem.

Vi har dog valgt at vi må bruge dette positivt. Først og fremmest har vi erkendt at vi faktisk er privilegerede i forhold til de mange der ikke ligger lige i linieføringen. Der er rigtig mange der bliver berørt af dette byggeri uden udsigt til synderlig erstatning. Huse hvor motorvejen går stort set lige forbi stuevinduet og der vil ske en alvorlig værdiforringelse. Det er hos de mange familier, at min sympati ligger.

Dag 1 som folketingskandidat har været energisk. I forbindelse med Ringriderfesten har vi omkring 70 frivillige hjælpere. I dag skulle de i LEGOLAND som tak for deres indsats og efterfølgende kom de hjem til os. Her har vi lavet mad hele dagen og det blev sat til livs med stor appetit.

Heldigvis nåede jeg også forbi Søren Hoppe, bestyrelsesmedlem i Sønderborg / Dybbøl, der - tro det eller lad være - runder 50 på mandag.

Og så har jeg skulle svare på et spørgsmål mange gange: Hvad er der med den bajer?
Forklaringen er at JydskeVestkysten i dag som en uddybende artikel bringer overskriften "Benny kan drikke en bajer".

Baggrunden er følgende: I går efter afgørelsen var faldet blev der, som traditionen byder, holdt en masse taler. En af dem var min modkandidat Julie Rademacher der var meget positiv, selvom hun havde tabt. Hun fik dog sagt at hun mente at jeg skulle lære at smide jakken og drikke en bajer.
Jeg ville - mit medlemsskab af Danske Ølentusiaster til trods - ikke til at rette på hende. Vores partistyrelsesmedlem Mikkel Michelsen fik dog fortalt om de mange gange vi har delt en øl eller to i hans sofa.
Og Mikkel har helt ret - for jeg holder meget af humle. Bare ikke når jeg for eksempel kører bil eller arbejder. Sådan havde jeg det også da jeg spillede musik. Jeg var altid pinlig ædru når jeg spillede koncert.

Og her er nok en lille forskel. For man vil ikke se mig med en øl i hånden inden 1. maj talen. Bagefter er det helt fint, men ikke før.

Ikke desto mindre slår JydskeVestkysten altså fast at jeg kan drikke en bajer. Så skal jeg knytte en lidt vittig kommentar til det må det være at folkeligheden dermed er slået fast.
I øvrigt er jeg meget tilfreds med den medieomtale der foreløbig har været. TV Syd, Radio Syd, JydskeVestkysten, Nordschleswiger, Sønderborg Bynet og Radio Als ved jeg i alt fald har omtalt eller bragt interviews. I næste uge er der sikkert også noget med i ugeaviserne - så alt i alt har det været en god start på kandidaturen.

Tak til de mange lykønskninger der fortsat strømme ind via mails, sms, telefon, på gaden og som kommentarer til min weblog. Det er virkelig godt at vide at der er opbakning - det vil jeg huske når jeg fra tirsdag for alvor trækker i arbejdstøjet som folketingskandidat.

Jeg skal love for at mit debatindlæg omkring markedsføring af Sønderborg området har været med til at sætte dagsordenen i dagbladet JydskeVestkysten. I dag er det forsidehistorie på avisens Sønderborg udgave at der mangler koordinering af markedsføringen af Sønderborg.

Formålet med markedsføringen er at sætte Sønderborg på Danmarks - ja verdenskortet. Det sker ikke kun ved at der afvikles store kulturelle arrangementer, men også ved at de begivenheder får massiv omtale i medier udenfor lokalområdet.
Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver professionelle til at løfte indsatsen. Men det kan faktisk godt svare sig.

Lad os tage et tænkt eksempel: Hvis man havde betalt et PR bureau med de rette kontakter for at lave presseomtalen i forbindelsen med Eric Clapton koncerten, havde vi sandsynligvis kunne få fordoblet vores foromtale af arrangementet og mangedoblet efteromtalen, ikke mindst i de kulørte magasiner.

Kendiseffekten kommer ikke af sig selv
Mange lægger sikkert mærke til at de mere kulørte medier som ugeblade og tabloidaviser bringer fotos af glade kendte på vej til reception, koncert eller præmiere på store film. Men tro endelig ikke at den slags artikler opstår af sig selv. Forud ligger et intensivt stykke arbejde med dels at få de kendte til at dukke op - det koster naturligvis nogle fribilletter og måske et gratis hotelværelse, hvis det er en af de helt store kendisser.
Desuden skal historierne "placeres" på de rigtige redaktioner, og her handler det ganske enkelt om gode relationer. Den slags findes der i øvrigt bureauer der er specialiseret i.

Det er en helt anden måde at tænke på end den mere traditionelle vi oftest anvender i Sønderborg området og derfor kan jeg godt forstå hvis mange er lidt skeptiske. Men det virker - også i Sønderborg.
En af dem der er bedst til at benytte metoden er mønsterbryderen Leif Maibom. Når han har præmiere på revyen giver det virkelig mediedækning der basker. Og enhver der kender Leif ved at det er ikke noget der opstår af sig selv. Han knokler virkelig for at få alt til at nå sammen - og det er blandt andet hans ildsjæleindsats der har gjort Sønderborg sommerrevy til en af de kulturelle begivenheder der virkelig trække opmærksomhed til byen. Han tør simpelthen at bryde med janteloven!

Det vanskelige i denne sammenhæng er at arrangørerne - som for eksempel Kultur i Syd der står bag Clapton - ikke har en interesse i at bruge et større pengebeløb på markedsføring der især vil give efteromtale. Deres interesse er primært at få udsolgt af billetter, så deres fokus ligger på foromtale.
Det er først og fremmest samfundet i Sønderborg-området der har glæde af den del af markedsføringen der kommer når et arrangement har fundet sted.
Derfor er det også en fælles opgave at løse en del af opgaven, men det interessante er at man kan komme meget længere for de samme midler hvis man "slår pjalterne sammen".

Synergieffekt (2 + 2 = 5)
Et godt eksempel på hvordan det kan løses, er at samle de aktiviteter der allerede er og så tilføje yderligere midler.
Hvis for eksempel Kultur i Syd - i stedet for at hyre en freelance medarbejder til at skrive deres pressemeddelelser - kunne de købe den service hos en fælles kommunikationsafdeling, der også kan varetage opgaver som annoncering og opdatering af arrangementskalendere og drive hjemmesider.
Dette er opgaver der i forvejen skal løses og som arrangørerne i forvejen betaler sig fra at få udført. Ved at samle det ét sted får man en synergieffekt.
Samtidig kan man så koordinere den yderligere indsats samme sted.
For eksempel i samarbejde med et eller flere PR bureauer med "de rette kontakter".

Den store opgave her består ganske enkelt i at lave en klokkeklar opgavefordeling mellem private arrangører og et offentligt system, så der ikke opstår tvivl om hvem der skal løftes hvilke opgaver.

Et andet glimrende eksempel er spillestedet Sønderborghus der to gange årligt udsender et husstandsomdelt program. Noget tilsvarende gør teaterforeningen en gang om året og Sønderjyllands Symfoniorkester.

Hvis disse tiltag slås sammen kan man - for eksempel månedligt eller en gang i kvartalet - udsende et samlet kulturprogram for alle udbydere i Sønderborg området.

Omkostningen for den enkelte arrangør vil være det samme eller måske endda lavere, men effekten endnu større.

Der er nu vi skal i gang
Der er mange gode grunde til at komme i gang - der har været tænkt og talt meget, men nu skriver vi snart 1. januar 2007 og vi bør være parat til at gå i gang på det tidspunkt.

Mere om Benny
Du kan læse mere om mig på min hjemmeside: www.benny-engelbrecht.dk

I Sverige har man netop afsluttet et forsøg med bompenge i hovedstaden Stockholm. Den foreløbige opgørelse af resultatet af forsøget er meget positiv.

Et af formålene med bompengene var at nedbringe antallet af biler i byen. Det lykkedes. Man forventede en nedgang på 10 - 15 %, resultatet blev 20 - 25 %. Det er nu op til svenskerne selv at bestemme om forsøget skal gøres permanent. Det sker ved en folkeafstemning i september.

Perspektiverne er interessante af flere årsager. Først og fremmest er København stærkt plaget af biltraffik. Det er en ulempe, ikke kun for biltrafikkanter, men også for busser og de mange varetransporter der skal rundt i byen. Ved at indføre en ordning som i Sverige eller en regulær roadpricing, vil meget persontrafik kunne flyttes til den offentlige transport.
Et andet perspektiv er at det økonomiske incitament i den grad spiller ind i det personlige valg om man skal tage bilen eller vælge offentlig transport.

Ritt Bjerregaard har ved flere lejligheder slået til lyd for at København får indført en løsning som den svenske, men får København en særordning kan det sætte en stopper for en bedre landsdækkende løsning i form af roadpricing. Det er meget forståeligt at Ritt er utålmodig efter at få en snarlig løsning af trafikproblemerne i hovedstaden - og det er helt oplagt at så længe vi har en borgerlig regering kan det blive meget vanskeligt at få en roadpricing løsning.

Fordelen ved roadpricing er at man kan flytte en del eller hele vægtafgiften til en løsning der tager højde for den reelle belastning den enkelte billist udgør.

Roadpricing vil virke på den måde at i tyndtbefolkede områder er det meget billigt at køre bil, mens kraftigt belastede vejstrækninger, som i København, vil være væsentligt dyrere at køre på.

Et af formålene med roadpricing er naturligvis en adfærdsregulering, mens et andet er at gøre det muligt at bosætte sig i yderområderne, ganske enkelt fordi det bliver muligt for flere at have råd til at bosætte sig på landet og have råd til bil.

Du kan læse mere om det svenske forsøg her: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=468281

Synspunkt af Benny i JydskeVestkysten
Dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten bringer i dag et debatindlæg af mig. Det er et indlæg jeg skrev i torsdags (se også min weblog fra i torsdags) og pudsigt nok ligner det meget den kommentar som udgaveredaktør Steen Christensen skrev i søndags. Gad vide om han har ladet sig inspirere?

Du kan læse indlægget på min hjemmeside: http://www.benny-engelbrecht.dk/default.aspx?PageID=13036

På min hjemmeside kan du også læse mere om hvem jeg er og hvorfor jeg søger opstilling til folketinget.

Retten til supplerende dagpenge kan gå hen og blive en varm politisk sag.
Alis Boesen der er formand for FOA i Esbjerg var i sidste uge på banen omkring den stigende brug af supplerende dagpenge til offentligt ansatte. Det fik Jens Vibjerg, Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, til straks at stille forslag om at begrænse retten til supplerende dagpenge. (se min weblog fra i fredags)

I dag bringer JydskeVestkysten et Synspunkt fra Alis Boesen der går i rette med Jens Vibjerg.
Jeg kan specielt godt lide dette citat: "Hver gang der påpeges ubalancer, så opfatter Venstre det altid som om medarbejdere vil udnytte systemet. Kære Jens Vibjerg, det handler om arbejdsgivernes dårlige vaner, der skal rettes op på."

Flot sagt Alis!

En af de der kommenterede mit indlæg fra i fredag var Julie A - http://julies.smartlog.dk/ - der selv har været i en situation hvor hun var nødt til at supplere med dagpenge indtil hun kunne opnå tilstrækkeligt med timer. Det viser at der ganske enkelt ingen fordel er i at oppebære supplerende dagpenge, udover at man netop kan få økonomien til at hænge sammen indtil det kan lade sig gøre enten at finde et andet arbejde eller man finder et andet deltidsarbejde at supplere med.

Jens Vibjerg må opgive sine lidt for smarte planer og i stedet se på hvorfor det offentlige bruger flere og flere deltidsansatte.

Husk at du kan læse mere om mig på www.benny-engelbrecht.dk

I går blev Orkla Media solgt til det britiske selskab Mecom med David Montgomery i spidsen. Dermed har også JydskeVestkysten fået nye ejere og det vækker min bekymring.

Først og fremmest vækker det min bekymring at David Mongomery er kendt for en strategi der går ud på at opkøbe mediehuse, effektivisere dem og derefter afhænde dem til nye investorer. Det vil med andre ord sige at vi kan forvente at alle dele af Orkla Media, vil opleve voldsomme effektiviseringer. Og man skal huske på at når man snakker effektivisering i mediebranchen, så betyder det at færre skal lave mindst det samme og gerne mere.

Det kan - alt andet lige - kun gå ud over den gode lokaldækning JydskeVeskysten trods alt har. Jeg er ganske afgjort ikke altid enig i de beslutninger der træffes på redaktionen, hverken i Sønderborg eller Esbjerg, men det er dog langt bedre end hvis lokalstoffet blev nedprioriteret.
Jeg kan frygte at det netop er hvad der vil ske. Lokalstoffet kræver meget store ressourcer og med ni udgaver er JydskeVestkysten en meget alsidig avis.

Min opfordring lyder derfor til at man bakker op om JydskeVestkysten. Det gør man bedst ved at vedblive med at give sine synspunkter til kende omkring avisens indhold. Jeg er sikker på at ledelsen af JydskeVestkysten vil forstå at udnytte et massivt læserkrav som dokumentation for at den rette redaktionelle linie er at satse mere, ikke mindre, på lokalstoffet.

Opfordringen er hermed givet videre.

Læs i øvrigt denne baggrunds artikel om salget af Orkla Media: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=462162