Smartlog v3 » Benny Engelbrecht » karen
Opret egen blog | Næste blog »

Ministerrokade: Hvem er Karen og Jacob?

11. Sep 2007 22:24, Benny-Engelbrecht

Ifølge Berlingske Tidende foretager den for tiden siddende statsminister Anders Fogh Rasmussen i morgen en regeringsrokade, der vil gøre den konservative Jacob Axel Nielsen til transport- og energiminister, mens den tidligere VS’er, senere socialdemokrat og nu Venstre-medlem Karen Jespersen skal være socialminister.

Hvis avisen oplysninger er rigtige bliver det et farvel til Flemming Hansen, der ellers var så glad for sin aftale med Tyskland om at få lov til at betale HELE Femernbroen og til Eva Kjer Hansen, der længe har været i ”bad standing”. Måske betyder rokaden (hvis den altså kommer) ny luft til Femern-modstanderne.

Det har længe været spået at Karen Jespersen skulle ind i regeringen, men efter det viste sig at hun ikke flyttede en eneste stemme har mange troet at gassen var gået af den ballon. Det er den tilsyneladende ikke. Vi kan derfor se frem til mange spændende timers tv med en ophidset Karen der hidser sig op over muslimer og andet godtfolk af fremmed herkomst.
I betragtning af at Anders Fogh Rasmussen endnu står rimelig godt med Ny Alliance og Naser Khader, er det nok ikke verdenshistoriens bedste strategiske disposition.
Nuvel – vi afventer morgendagens komme.

Læs artikel i Berlingske Tidende…

Hov - netop i skrivende stund påstår BT at Eva Kjer Hansen nok er fyret som Socialminister, men bliver i regeringen. Læs mere i BT...

www.benny-engelbrecht.dk