Sønderborg afdelingen af dansk-palæstinensisk venskabsforening afholder i dag en markering i for at sætte fokus på krigen i Mellemøsten. JydskeVestkysten kalder det i dag ganske vist en aktion, men det lyder i omtalen i avisen nu noget mere fredeligt.

Der vil blive lagt blomster og tændt lys for de 120 der foreløbig er omkommet i forbindelse med agressionerne i Gaza og Libanon. Det kan man næppe kalde en demonstration i traditionel forstand, men initiativet er meget sympatisk.

Der er brug for at tænke i fredelige midler og selvom dette blot er Sønderborg kunne man håbe at idéen om en fredelig markering kan brede sig.

I enhver konflikt er der to sider og set med en nationalstats øjne kan der være berettiget grund til at foretage krigshandlinger for at beskytte sine grænser, men hvis man vælger at se ud fra et humanitært synspunkt er der altid kun tabere ved væbnede konflikter.

En snarlig fredelig løsning kan kun opnås ved en indsats fra FNs side - desværre ser det ikke ud til at det kan lykkes lige med det samme.

En mere fredelig oplevelse havde jeg i går hvor jeg var i Gartnerslugten i Rinkenæs. Her arrangerer borgerforeningen koncerter 6 tirsdage hen over sommeren.

I går havde arrangementet samlet et sted mellem 150 og 180 mennesker - meget imponerende!
Det er skønt at kultur også kan foregå i de mindre lokalsamfund og ikke behøver at være "højpandet". Arrangementerne i Rinkenæs sker i øvrigt uden offentlige midler og alene på grund af lokale indsjæle. Meget flot!

Det er med stor bekymring at jeg følger udviklingen i Mellemøsten time for time. De civile tab og flygtningestrømmene stiger, mens der bombes i Libanon.

Naturligt nok har de danske medier mest fokus på den indsats der gøre af Udenrigsministeriet for at få danskerne i området ud af landet, men det er desværre blot en lille brik i det store puslespil.

At Israel nu er gået i væbnet konflikt på to fronter er stærkt bekymrende for situationen i hele regionen. En optrabning kan medføre at flere lande inddrages og træder et land som Iran først aktivt ind vil situaionen være helt uoverskuelig. Derfor må alt satses på at bremse konflikten hurtigst muligt.

Man skal huske at der ikke findes den væbnede konflikt der kan retfærdiggøres når der sker civile tab. I denne konflikt er der allerede sket civile tab på begge sider.

Lader verden denne situation løbe videre står vi med risikoen for en egentlig regional krig og en trussel mod så stor en del af verdens olieproduktion at det alvorligt kan rykke ved hele verdensøkonomien. Desværre er det måske argumentet med olien der for alvor vil kunne få verdens ledere op af stolene - ikke tabet af civile liv.