Smartlog v3 » Benny Engelbrecht » kredsreform
Opret egen blog | Næste blog »

Opstillingens næste fase

22. Jun 2006 15:38, Benny-Engelbrecht

I forlængelse af min weblog fra i går, vil jeg lige følge op med info om kredsrepræsentantskabsmødet.

Den nyvalgte næstformand Hans Peter Brandt har netop udsendt nedenstående pressemeddelelse. Her er også information om opstillingsforløbet.

Mvh,

Benny

Pressemeddelelse fra Socialdemokraterne i ny Sønderborg kreds:

Pressemeddelelse
Socialdemokraterne i Ny Sønderborg kommune skrev historie
En ny socialdemokratisk kreds så i går den 21, juni 2006 dagens lys, da ca. 70 socialdemokrater fra Augustenborg og Sønderborg kredsene på et kredsrepræsentantskabsmøde i Guderup stiftede en ny kredsorganisation til afløsning for de 2 gamle kredse. Den ny kreds dækker således hele den nye Sønderborg storkommune.
Forsamlingen vedtog nye vedtægter og valgte en bestyrelse bestående af et arbejdsudvalg på 5 personer samt formændene for partiforeningerne,.Til arbejdsudvalget valgtes som formand Lone Holm Larsen, næstformand Hans Peter Brandt, kasserer Preben Valdemar Jensen, sekretær Flemming Nissen og aktivitets- og uddannelsesansvarlig Kirsten Bielefeldt.
På mødet blev tre kandidater, Benny Engelbrecht, Julie Rademacher Hansen og Michael Skovmand, der ønsker at afløse Frode Sørensen i folketinget præsenteret og godkendt som opstillingsberettiget. Forsamlingen besluttede at sende afgørelsen til urafstemning blandt de 1200 medlemmer i den ny valgkreds, det besluttedes at urafstemningen skal foregå fra den 3. til den 22.august og stemmerne tælles op fredag den 25.august, afstemningen blev forlænget med en uge af hensyn til sommerferien.
Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til undertegnede på 74 65 26 17.
Med venlig hilsen
Hans Peter Brandt