Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » kronprinsesse
Opret egen blog | Næste blog »

Politisk våbenhvile på Alsion

29. Oct 2007 12:29, Benny-Engelbrecht

De to folketingskandidater Venstres Peter Hansen opstillet i Fredericia og Socialdemokraternes Benny Engelbrecht opstillet i Sønderborg har indgået en våbenhvileaftale.

Aftalen er gældende fra tirsdag den 30. oktober kl. 10.30 til 11.00.
Det er i det tidsrum, hvor de som repræsentanter for Ringriderfesten i Sønderborg, overrækker Ringriderfestens gave til Alsion – en tro kopi af Alsion bygget i LEGO-klodser ved årets ringriderfest. Den glade modtager er Syddansk Universitets prorektor Bjarne Graabech Sørensen.

Modellen vil blive opstillet i Alsions foyer område. Det betyder, at Dronning Margrethe og Kronprinsparret også får et glimt af gaven, når de senere på dagen, den 30. oktober, deltager i indvielsen af Alsion.

Til orientering er Venstres Peter Hansen formand for Ringriderfesten i Sønderborg, mens Benny Engelbrecht er formand for børnekomiteen, der har haft ansvaret for bygningen af den flotte model. Et arbejde der blev påbegyndt i juli i år.

www.benny-engelbrecht.dk