Sundhed i folkeskolen
23. Jul 2007 21:12, Benny-Engelbrecht
Svaret på danskernes dårlige spisevaner er ikke så enkelt som differentieret moms på fødevarer. Lad os starte med at finde statslige midler til sundhed i folkeskolen.
I Sønderborg kommune er man i gang med at indføre sund mad på skoleskemaerne. Børnene i folkeskolen skal selv lære hvad der er godt og skidt. Det skal påvirke deres forbrug nu og i fremtiden, og indirekte kan det påvirke deres forældre. Det handler ikke om at servere et enkelt måltid sund mad, men om at kende den sunde mad. Væk med angsten for ”ukendte” grøntsager som auberginer, spidskål og kinaradiser.
Det kan være vejen til at give de unge sundere vaner, men desværre følger der ikke penge med. Sønderborg kommune skal selv finde hver en krone.
Til sammenligning er forslaget om at indføre en ”sund moms” på frugt og grønt sympatisk, men dyrt. Danmarks Statistik giver os et godt billede af det danske forbrugsmønster – en gennemsnitlig dansk husstand bruger lige under 27.000 om året på mad, heraf bare 4.700 på frugt og grønt. Selv hvis momsen blev fjernet helt, ville en husstand altså spare mindre end 1.000,- kroner om året.
Ifølge Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) vil en kombination af nedsat moms på frugt og grønt, samt en øget afgift på usunde fødevarer som slik og chips, være en bedre løsning. Prisen for sådan en omlægning, har akademiet beregnet med et overslag på 2 milliarder kroner i tabt provenu til staten om året.
Det er interessant, at en nedsættelse af momsen på frugt og grønt stort set ikke vil have en virkning i sig selv – det er først det øjeblik, at der følger punktafgifter med på usunde fødevarer, at der er en effekt, ifølge ATV. 2 milliarder kroner er imidlertid mange penge at bruge, hvis man sætter det i forhold til de hurtige sundhedsmæssige effekter man kan få af andre tiltag. Sønderborgs eksempel med undervisning i sundhed i folkeskolen, viser en simpel indsats der rækker langt for ganske få midler.
Den allerstørste årsag til overvægt hos børn er deres indtag af sukkerholdige læskedrikke. Hvis man kan erstatte børns indtag af sukkerholdigt sodavand og saftevand, allerhelst med postevand, vil det spare samfundet store omkostninger i fremtiden. ATV fremhæver netop området med sukkerholdige læskedrikke som langt det væsentligste sundhedsproblem. Her kan skolen spille en stor rolle.
Det kan dog ikke stå alene. Hvis det virkelig skal have en effekt, må der samtidig tages initiativer til at begrænset den reklame for sukkerholdige læskedrikke børn udsættes for. Og producenterne skal også med.
Et godt eksempel på nytænkning hos producenterne, stammer fra mejerierne. Da de indførte mini-mælken i køledisken, faldt danskernes samlede fedtindtag med hele 3 procent.
Sodavandsproducenterne kunne eksempelvis satse endnu mere på lightprodukter og indføre mindre emballagestørrelser.
I Sønderborg kommune bruger man sølle 1 million kroner om året på at indføre sundhed i folkeskolen. Selv i Danmarks 16. største kommune, kan man ikke finde flere midler i den trængte kommunale økonomi.
Sønderborgs investering skal sættes i forhold til, at det koster samfundet anslået 16 milliarder kroner om året i direkte og indirekte omkostninger på sundhedsområdet at 2,2 millioner danskere vejer for meget.
Dette indlæg er skrevet af Benny Engelbrecht og Helge Larsen, sundhedsudvalgsformand Sønderborg kommune. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 23. juli.
