Jeg frygter lidt at jeg om et øjeblik vågner af en dejlig drøm, for det virker næsten sådan. 8 år med en håbløs ledelse af USA som har fået ubetinget støtte af en dansk regering er slut om to dage. En ny visionær, farvet præsident tiltræder og skal overtage opgaven med at få det amerikanske samfund ført gennem en voldsom økonomisk krise, blandt andet ved at investere i mere vedvarende energi. Men når jeg kniber mig i armen forsvinder drømmen ikke. Det er virkelighed.

Jeg er ikke naiv, jeg ved godt at politikere der stiller meget store forventninger op, nødvendigvis også har en større risiko for at skuffe end de der ikke gør det. Der var i grunden ikke de store forventninger til George W. Bush og dem der var, levede han op til – ikke mindst med hans meget klodsede udtalelser. Jeg er dog overbevist om at den nyvalgte præsident Obama kan løse en række af det amerikanske samfunds udfordringer.

Når vi skuer ud i fremtiden ligger der en yderst usikker vej for hele den vestlige verden. Jeg er ikke i tvivl om at vi må styrke de internationale relationer, for alt i verden modvirke konflikter mellem lande eller befolkningsgrupper og fremme bæredygtig handel og energifremstilling. Her vil Danmark få en vigtig rolle, ikke mindst på grund af FNs klimatopmøde i december. Netop fordi en succes er vigtig for hele verden – og ikke kun for Danmark – bør den danske statsminister også lægge sin politiske linie om. Han bør først fremmest erkende at den ubetingede støtte til den tidligere amerikanske ledelse havde præg af nærmest betingelsesløs hengivelse. Den kritik en god ven burde have givet den amerikanske præsident, har manglet fuldstændig.

Hvis ikke den danske statsminister forstår vigtigheden af et brud med tidligere dogmer, bør han snarest overlade roret til en anden, der ikke har samme blakkede fortid. Ellers er der en alvorlig risiko for at han kan blive en sten i skoen i forhold til det samarbejde mellem danske og amerikanske klimadiplomater. Det gnidningsfri samarbejde er helt afgørende for at sikre en god aftale i København i december 2009.

www.benny-engelbrecht.dk

En verden uden Internettet er vel utænkelig for de fleste og dog er det kun et godt årti fænomenet har præget vores hverdag. Det betyder at mange der ikke er med på de mange spændende funktioner nettet har let kan blive koblet af. Et eksempel på en politiker der ikke er ”med på noderne” er den amerikanske senator (og præsidentkandidat) John McCain. Spørgsmålet der nu stilles er ”kan man blive præsident i USA uden at kunne emaile?”. Det kunne være interessant at stille spørgsmålet: ”kunne McCain vælges til det danske Folketing hvis han ikke kunne emaile?”. Svaret på det sidste spørgsmål er et klart ja, for her i landet er vi langt fra at have digital forvaltning – mere om det senere.

Til dagbladet New York Times har senator John McCain udtalt: ”Jeg emailer ikke. Jeg har aldrig følt et særligt behov for at emaile.” Det er jo klar tale, men næppe særligt klogt af den snart 72-årige politiker, der har brug for at flytte mest mulig fokus væk fra sin høje alder, hvis han skal kunne vinde en valgkamp der højst sandsynligt vil komme til at handle om USA har brug for forandring – også når det handler om selve måden at handle som politiker.
Både McCain og Obama benytter sig af nettet til deres kampagner, Obama så succesfuldt at han er med til at danne skole for fremtidige netbaserede kampagner.

Der er helt sikkert store muligheder for at gøre digital forvaltning til en god nichesag i den kommende valgkampagne, for mens vi i Danmark er vant til at ordne både bankforretninger og skattesager på nettet, er det langt fra dagligdag for hverdagsamerikaneren.

Men vi er ikke helgener i Danmark, for måske vil det være helt utænkeligt at forestille sig en amerikansk præsident der ikke kan finde ud af det med at sende og modtage mails, men når det handler om at begrænse papirdyngerne i det danske Folketing, så ser det tungt ud.

Der er meget fokus på at digitalisere mest muligt, men det er ikke muligt at fravælge papir helt. Jeg modtager dagligt bunkevis af dokumenter, men langt det meste har jeg allerede læst på mail eller på Folketingets intranet. Dette ressourcespild vil jeg i øvrigt i den kommende samling arbejde på konkrete forslag til at minimere.

Jeg har intet imod at der er ældre medlemmer af Folketinget der ikke ønsker at blive fri for papiret. Ja endog medlemmer der slet ikke kan finde ud af det der med emails – ligesom McCain. Det skal ganske enkelt ikke være en forudsætning for at blive valgt til det danske parlament, at man er 100 meter mester i PC, men det skal samtidig være muligt at vi også er nogen der foretrækker at minimere papirforbruget mest muligt.
Jeg selv har valgt – sammen med min sekretær – at benytte papir til så lidt som muligt. Det betyder eksempelvis at jeg medbringer PC til alle udvalgsmøder, så jeg har adgang til dagsordner og alle bilag med et klik. Ja, det vil sige, næsten alle udvalgsmøder, for i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri påbyder forretningsordenen, at det ikke er tilladt for medlemmerne at benytte PC under møderne. Jeg har dog, ved et enkelt meget bilagstungt samråd i udvalget, fået formandens særlige tilladelse til at anvende PC under et enkelt punkt.

Bortset fra de åbenlyse fordele ved at man kan spare meget papir ved at fravælge at få dokumenter i trykt form, har den digitale løsning også andre fordele. Den ene er at jeg slipper for at slæbe kilovis af materialer med mig rundt på Christiansborgs lange gange (jeg sidder for enden af Ridebanen, så jeg går rigtig meget) og samtidig er det meget hurtigt at søge elektronisk i bilag når man skal genfinde en specifik oplysning.
Der er naturligvis ”bivirkninger” ved at anvende PC ved alle møder. Eksempelvis kan andre mødedeltagere tro at man ikke lytter – især hvis man skriver notater direkte på PCen mens andre taler. Langt hen ad vejen tror jeg dog at det vil løse sig selv efterhånden som flere og flere benytter denne arbejdsform.

www.benny-engelbrecht.dk