Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » opinion
Opret egen blog | Næste blog »

Tør Dansk Folkeparti fortsætte tyveriet

22. Oct 2006 21:52, Benny-Engelbrecht

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre lægger stemmer til regeringens plan om at fjerne 3,1 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. I forvejen har partierne taget 8 milliarder kroner af det der er lejernes penge ud af fonden.

Det mærkelige er at det store tyveri af lejernes penge er gået så forholdsvis ubemærket hen indtil nu. Med problemerne i Dansk Folkeparti og den store tilbagegang i meningsmålingerne synes det dog som om det er gået op for vælgerne, at DF er lige så ansvarlige for forringelserne i velfærden som regeringen.

Derfor kan det undrer, at specielt Dansk Folkeparti tør fortsætte med at lægge stemmer til at tage af lejernes penge. Årsagen til min forundring er, at op mod halvdelen af DFs vælgere bor i almennyttige boliger. Partiet er med andre ord med til at tage penge fra sine egne vælgere. Man behøver næppe være politiske analytiker for at regne ud at det er en farlig cocktail.
Man kan naturligvis påpege at der faktisk ikke er sket noget på grund af de 8 milliarder der allerede er blevet snuppet, men her skal årsagen blandt andet findes i at landsbyggefonden er en rimelig kompliceret størrelse at forstå. Nu er de almennyttige boligforeninger dog blevet så gode til at forklare hvad sagen handler om, at det er til at forstå. Det betyder at Dansk Folkeparti nu bliver ramt af sagen som en boomerang.

Om partiet tør fortsætte med at lægge stemmer til uretfærdigheden mod lejerne vil de kommende uger vise.