Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » pels
Opret egen blog | Næste blog »

Slut med rævehold i Danmark

28. Mar 2008 10:21, Benny-Engelbrecht

Ræven hører hjemme i den fri natur, ikke i burSom jeg tidligere har omtalt her på bloggen besøgte folketingets rets- og fødevareudvalg i januar en rævefarm i Nordjylland. Formålet var at belyse forholdene for dyrene. Siden har vi i Socialdemokraterne diskuteret vores oplevelser og er nået frem til den konklusion, at vi ikke kan se hvordan man kan finde en bæredygtig løsning der vil gøre det muligt at have ræveproduktion i bure. Det er imod dyrets natur at blive holdt på ganske lille plads. Med andre ord: Rævehold skal forbydes her og nu.

Ræven er et frygtsomt og stort dyr, og selv efter 70 års opdræt i fangenskab er det ikke og vil det aldrig blive tamt. Derfor har vi truffet den beslutning, at vi ikke længere vil have rævehold i Danmark med produktion af pelse for øje. Vi går ind i denne beslutning med åbne øjne, vel vidende at der stadig er få danske producenter tilbage. Er det nødvendigt at kompensere nogle ganske få producenter for at stoppe produktionen her og nu, i stedet for at udfase det over en længere periode, må vi tage det med.

www.benny-engelbrecht.dk