Lige syd for Københavns centrum vokser boliger, erhverv og grønne områder frem. Stedet hedder Ørestad, som sammen med hele Øresundsregionen på begge sider af Sundet er inde i en rivende vækst som følge af den ny broforbindelse mellem Sjælland og de gamle Skånelande. Ikke bare den ny bydel på Amager bør vække vores interesse ude i landet, hvis vi har interesse for at udvikle regionerne og skabe ny aktiviteter. Hele Øresundsregionen kan for os i grænselandet være inspirerende. Her i Sydjylland har vi naturligvis ikke en bro til udlandet, men en grænse, der gradvist har tabt betydning, ikke mindst som følge af EU-samarbejdet og de tværgående regionale samarbejdsformer.

Vi trænger derfor nu til at tænke nyt om samarbejdet om og finansieringen af grænseregionens udvikling. Dog har den sønderjyske region bevæget sig ganske meget for relativt få midler. En undersøgelse jeg har bedt økonomiministeren udarbejde, viser tydeligt, at politikerne på Christiansborg har givet Øresundsregionen helt ekstraordinære gode vilkår med et indskud fra Videnskabsministeriet på ikke mindre end 110 mio. kr. Det er ganske forståeligt, når bydelen rummer såvel dele af Københavns Universitet og IT-Universitetet. Men den sønderjyske region modtager 90 pct. af alle statslige midler fra Kulturministeriet, selv om vores landsdel også har mange undervisningstilbud, ikke mindst Syddansk Universitet og det smukke Alsion. Øresundsregionen modtager også målrettede og store tilskud til fremme af turismen.

Historien om Øresundsregionens succes er således fortællingen om en forudsigelig succes. Derfor vil jeg opfordre Udviklingsråd Sønderjylland om at samle de folketingsmedlemmer, der er valgt i Syd- og Sønderjylland for at drøfte, hvilke løsninger vi kan finde for at profilere vores region bedre. Forskellen er naturligvis stor, ikke mindst pga koncentrationen af mange undervisningstilbud i Øresundsregionen.

Man bør fokusere kræfterne bedre, således at flere bliver opmærksomme på grænseregionens fordele og tilbud. Det er desværre indtil nu – trods mange forsøg – ikke lykkedes at gøre grænseregionen til et ”brand” med de selvforstærkende effekter, som er lykkedes fx for Øresundsregionen eller vore ”fætre” lidt nord på i Trekantområdet. Vores mulighed ligger dog ligefor med det visionære forslag om at etablere et nyt grænseoverskridende trekantsområde i syd med udgangspunkt i Flensborg, Aabenraa og Sønderborg.

Vi skal se på, om der er opgaver, som kan profilere netop grænseområdets potentiale. Vi lever i en grænsekultur med en flersproget befolkning, der pendler mellem hjem og arbejdsplads eller uddannelsessted – og stadig flere pendler over grænsen. Det må vi kunne udnytte aktivt for at hente mere erhverv, flere uddannelser, flere arbejdspladser og spændende landsdelsudvikling til landsdelen – eller rettere: til begge sider af landsdelen. Det kræver mere fodslag i samarbejdet. Der skal tænkes på tværs, så barriererne for samarbejde én for én kan ryddes af vejen.

Den skæve udvikling skal brydes ”nedefra”. Det medfører, at initiativerne til fornyelse må komme fra landsdelen selv. På alle områder må vi udvikle forbedringer til gavn for hele regionen. Den opgave håber jeg, at vi kan inddrage alle sønder- og sydjyske MF´ere i til fordel for os alle.

Dette indlæg er bragt i dagbladet JydskeVestkysten den 2. april 2008

www.benny-engelbrecht.dk

Når der klages over de dårlige forhold der er med offentlige transportmidler i Syd- og Sønderjylland, føles det som om der bare trækkes lidt på skuldrene. Som DSB sagde for nyligt: ”Vi gør det så godt vi kan, under de givne forudsætninger.” Som JydskeVestkysten skriver i dag er der imidlertid flere og flere der pendler i det syd- og sønderjyske. Derfor er det ikke et urimeligt krav at have tålelige forhold med den offentlige transport. For at kunne demonstrere den skævhed der er i det syd- og sønderjyske søger jeg erfaringer fra brugere af busser og tog i regionen. De erfaringer vil indgå i en hvidbog, der skal fortælle om brugernes oplevelse af det offentlige transportsystem.

Nu ved jeg godt at der kan sidde et par københavnere og læse dette og ryste på hovedet. Derfor vil jeg gerne sætte tingene lidt i perspektiv. Hvis man nu for eksempel bor i Køge og arbejder i Hellerup, så kan man hoppe på et S-tog der kører direkte på et par og halvtreds minutter. Det tog kører hver tyvende minut, alle ugens dage. Til sammenligning kan man tage en der bor i Gråsten og arbejder i Kolding. Vedkommende har normalt 9 daglige afgange, direkte fra Gråsten til Kolding, men her i sommertiden er der kun tre direkte afgange om morgenen. Når man skal hjem skal man skifte mindst to gange og ganske ofte er toget helt aflyst, så man må med bussen. Og så skal man endda være glad hvis man får noget ordentlig information fra DSB, når toget af den eller anden årsag ikke kører alligevel.
Der er en verden til forskel, men for de passagerer der er afhængige af den offentlige transport, er det ikke et spørgsmål om luksus. Det er bare et spørgsmål om en minimal service som man kan stole på.
I min mailboks er der allerede begyndt at lande eksempler på den offentlige transport der er meget værre end det scenario jeg skitserede ovenfor, men langt mere om det på et senere tidspunkt.
Hvis du har en oplevelse du vil dele med mig, kan du skrive til mig via min hjemmeside www.benny-engelbrecht.dk eller sende mig et brev. Du kan også skrive en kommentar her på bloggen, men så er du naturligvis ikke sikret anonymitet.

Jeg behandler alle henvendelser med fortrolighed og henviser kun til navne, hvis de der har henvendt sig med en konkret oplevelse, hvis de er indforstået med det.

Læs også om initiativet på DR Syds hjemmeside…