Flere beslutninger om posten i Danmark venter på at blive taget i år. Den ene handler om at fusionere Post Danmark A/S med det svenske Posten AB. Den anden handler om at regeringens forslag om at sælge yderligere aktier til en kapitalfond samtidig med fusionen med svenskerne. Endelig skal der træffes beslutning om hvordan den endelige liberalisering af postmarkedet i Danmark skal genneføres. Nå ja, og oven i alt det er der et udestående der handler om de postproblemer som danskerne oplever i disse tider med postruter der springes over.

I dagens Jyllands-Posten har jeg taget stilling til spørgsmålet om salg af aktier i Post Danmark, som socialdemokraterne ikke kan støtte.
Jeg er faktisk, på mange måder, enig med Venstres Britta Schall Holberg, der i et samråd om posten for nylig sagde: "Det kan vel ikke være sådan at situationen for borgerne bliver forringet i og med at Post Danmark skal skabe et større overskud."

Herunder gengives indlægget fra Jyllands-Posten i dag.

Stands salg af post-aktier

Hvem skal vi gribe i kraven, når posten ikke kommer, som den skal?

Det er ikke så svært i dag, for ganske vist har Post Danmark i mange år været et aktieselskab og ikke længere en etat i staten, men staten er stadig hovedaktionær. Senest i sidste uge måtte transportministeren efter et åbent samråd i trafikudvalget indkalde Post Danmarks ledelse til en kammeratlig samtale på grund af den seneste tids problemer. Men hvad sker der, hvis den danske stat frasælger aktiemajoriteten, som regeringen ønsker med det lovforslag, den netop har fremsat i Folketinget i forbindelse med den forestående fusion med det svenske postvæsen?

Socialdemokratiet støtter selve tanken om at fusionere Post Danmark og Posten AB. Vi forventer også, at en samlet postvirksomhed kan give bedre postservice. Så vidt, så godt. Men så slutter festen også. Vi er stærkt kritisk over for den model, transportministeren har valgt for fusionen.

Regeringen vil desværre sælge endnu flere aktier i Post Danmark til kapitalfonden CVC Capital Partners, som siden 2005 har ejet en femtedel af virksomheden.

Værdien stiger
Transportministeren lover, at man nok skal få en god pris for aktierne. Man har sat sine bedste folk på opgaven. Det er jeg sikker på, at man også gjorde, da man solgte aktier i 2005, men siden har CVC mere end fordoblet værdien.
Det er en rigtigt god forrentning af 1,2 mia. kr. på små tre år. Et nyt fusioneret dansk/svensk postfirma vil også stige betragteligt i værdi på kort tid. Der er derfor ingen grund til at betvivle, at CVC meget gerne vil erhverve sig yderligere gevinster hurtigst muligt. Socialdemokratiet stiller derfor det spørgsmål, som regeringen ikke selv kan finde ud af at stille: Hvorfor skulle det offentlige forære den værdistigning til andre, når der er mere brug for at give danske kunder bedre kundebetjening?

Socialdemokratiet ønsker, at Danmark skal holde fast i en betydelig og fortsat bestemmende ejerandel af fusionsselskabet for at sikre en stabil og god udvikling i det ny selskab. Vi mener, at regeringen bør vise det, der med en frase hedder ”rettidig omhu” og ikke åbne for yderligere udsalg af arvesølvet.

Vi kan slet ikke se pointen i at berige CVC's aktionærer på bekostning af Post Danmarks efterhånden hårdt prøvede kunder og vil kraftigt appellere til de tænkende borgerlige om at standse kapitalfondenes vækst med offentlige midler som drivkraft. Det er postkundernes penge, der fosser ud af kassen og lige ned i kapitalfondens dybe lommer. Det vil Socialdemokratiet ikke deltage i.

Dårligt købmandskab
Jeg må klart udtrykke skuffelse over transportministerens håndtering af sagen. For ministeren haster det så meget med at forgylde CVC's aktionærer med danske postkunders penge, at en salgsaftale med CVC vil ligge klar, inden Folketinget går på sommerferie.

Det lugter af utroligt dårligt købmandskab, at Venstre, konservative og Dansk Folkeparti vil sælge aktier nu, når de om et par år måske er meget mere værd?

www.benny-engelbrecht.dk

Den forgangne uge har på mange måder været noget ud over det sædvanlige i dansk politik, både for mig og for Danmark som sådan. Jeg behøver vel ikke sige så meget om de par ministre der særligt har været i ilden – Lars Løkke (som sædvanlig fristes man til at sige) og Birthe Rønn Hornbeck, men det har langt fra været det eneste. Lad mig derfor ridse nogle af ugens øvrige begivenheder op, set fra min plads i folketinget.

Mandag var ganske usædvanlig fordi den ikke bød på noget som helst – det var som bekendt 2. pinsedag og det betød afslapning. Du kan måske undre dig over at det skulle være noget særlig, men det er altså utrolig dejligt at have tid til at gå og rode i haven sammen med Charlotte, som må undvære mig (og jeg hende) meget i hverdagen.

Tirsdag kunne man fristes til at sige var en ”konge”-dag. Det var i alt fald ret pudsigt at jeg om morgenen fløj til København med næste weekends royale brudepar som diskrete gæster og om eftermiddagen fløj tilbage til Sønderborg igen i selskab med den socialdemokratiske partiformand, Helle Thorning-Schmidt. Årsagen var at Helle med kort varsel havde meldt sin ankomst til Sønderborg for at mødes med partimedlemmer og andre interesserede. På trods af en første behandling i salen, som jeg var ordfører på, lykkedes det blive færdig så jeg kunne nå hjem også og være ordstyrer på mødet. Det er jo ikke hver dag det lykkes at få formanden til Sønderjylland – og mødet var da også et sandt tilløbsstykke med et sted mellem 200 og 250 tilhørere. Sidste plads var fyldt og resten måtte stå op.

Helle var hamrende god, klar i mælet og gav sig god tid til de mange spørgelystne fremmødte. Og Helle var ikke sen til at gøre opmærksom på at hun sætter pris på at komme uden for Christiansborg. For egen regning vil jeg tilføje at det er dejligt at opleve Helle tage sig tid til at komme rundt i Danmark, mens den for tiden siddende statsminister har travlt med at rejse rundt i det store udland. Der er forskel på hvor fokus ligger.

Onsdag stod i miljøets tegn, dels med et åbent samråd i Miljøudvalget og en forespørgselsdebat i Folketingssalen, for slet ikke at tale om at jeg selv havde stillet spørgsmål til Transportministeren til mundtlig besvarelse i salen.

Det var i øvrigt også onsdag hvor sagen om Birthe Rønn Hornbecks kronik i Politiken blussede op og det tog så en del af opmærksomheden fra den aktuelle politiske dagsorden i øvrigt, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Det sker jo at de sager jeg arbejder med og synes er meget vigtige glider i baggrunden, fordi der er andre der stjæler billedet. I denne uge var det ikke mindst det åbne samråd jeg havde indkaldt transportministeren i om Post Danmarks service (eller mangel på sammen). Det blev til omtale i både Ekstra Bladet, JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblade og TV2 Nyhederne, men der kunne nok være kommet mere opmærksomhed på sagen, hvis der ikke var gået tørklæder i den.

Torsdag var netop dagen hvor det i den grad kom til at handle om posten i det åbne samråd. Senere samme dag var der endnu et åbent samråd om kystsikring – endnu et af de delområder indenfor trafikudvalget hvor jeg er partiets ordfører, så også her var min tilstedeværelse påkrævet.

Fredag er normalt en af de dage hvor der bliver tid til mere eftertanke. Det var det også denne fredag, hvor der blandt andet blev tænkt store tanker i en af de arbejdsgrupper der arbejder med den langsigtede politik.

I folketingssalen var der debat om dyrevelfærd og her bakkede jeg op om vores ordfører Julie Skovsby. Det gav mig også lejlighed til at opleve hvordan den tidligere omtalte Birthe Rønn Hornbeck simpelthen havde søgt tilflugt i selve folketingssalen – her må journalisterne jo ikke komme. Senere på dagen søgte hun flugten ud af salen, via en sjældent anvendt elevator der bragte hende ned i Christiansborgs kælder. Herfra kunne hun slippe bort, uden at blive forfulgt af den hord af journalister der ellers ventede på hende. Om ikke andet må man altså imponeres over ministerens evne som flugtkonge.

Jeg valgte en mere traditionel vej bort og kunne slutte dagen med en samtale med Huxi og Iben på fra Mondo på P3, der tilbød sig som spindoktorer for mig. Det var jo et fantastisk tilbud, som jeg kun kunne takke ja til. De to har været meget omsorgsfulde for den nyvalgte MF’er og det seneste halve års tid har jeg snakket med dem nogle gange. Midt i en travl hverdag er det befriende at kunne fortælle om virkeligheden på Christiansborg med en mere munter vinkel. Politik er meget alvorligt, men hvis man ikke kan se på det man laver – uanset hvad man beskæftiger sig med – med i det mindste lidt ironisk distance, så bliver det ikke bare trist, men også uinspirerende. Det er efterhånden mange år siden DR2 stoppede den ellers fremragende udsendelse ”Indefra”. I stedet har vi TV2 News, som tage sig selv så alvorligt, at det næsten er morsomt i sig selv. Heldigvis har vi da Politikens ATS, karikaturtegnere som Roald Als og ikke mindst radioprogrammer som Mondo, så det hele ikke bliver for selvhøjtideligt.

Fredag sluttede i øvrigt af med en skøn fest. Vores nabo fyldte 30 og det blev fejret som det bør, med den ene trælse detalje at Charlotte og jeg måtte tage hjem allerede lidt over midnat – vi skulle nemlig tidligt op næste morgen.

Lørdag stod hele dagen nemlig i regionsrepræsentantskabsmødets tegn, hvor socialdemokrater fra hele Region Syddanmark mødtes i Middelfart. Her var Helle taler og det med en tale der var lige så stærk og inspirerende som tirsdag. Det er bare skønt at opleve hendes evne til at komme ud over rampen med gode billeder, klare politiske meldinger og samtidig kant til regeringen.

Stort tillykke til Poul-Erik Svendsen der fik klar opbakning som spidskandidat til regionen og Christel Schaldemose der er regionens første-kandidat til EU-parlamentet. Jeg ser til et fortsat godt samarbejde med de to. Også Mikkel Shøler der blev valgt som regionens anden kandidat til EU-parlamentsvalget ser jeg frem til at arbejde sammen med. Mikkel er studentervalgt bestyrelsesmedlem på Syddansk Universitet, som jeg selv sidder i repræsentantskabet for.

Søndag – i dag – gav vi hytten den store overhaling med en tiltrængt rengøring. Det skal der også være tid til – og selvom det ikke er en af de opgaver jeg ligefrem sukker efter, så er det altså lidt hyggeligt alligevel når man er to om det og musikken spiller imens. Netop som jeg bandt løbeskoene tikkede et skønt Ritzau telegram ind, der kunne fortælle at den seneste Catinét måling giver fremgang til os, men ikke nok med det – hvis der valg i dag, ville det give en ny regering til danskerne. Det var lige med til at give lidt ekstra energi ude på ruten, så det blev en af de lange ture i dag. Sådan halvanden time på landevejen, med god musik i ørene og sol i ansigtet giver altså masser af energi inden næste uge banker på døren med masser af spændende opgaver.

Nu dufter huset af den krydrede sammenkogte ret med bønner, som jeg lige har rørt rundt i. Mums! Så nu vil jeg blot konkludere, at det har været en fantastisk uge i dansk politik. Ses i næste uge!

www.benny-engelbrecht.dk