10. Mar 2007 16:27, Benny-Engelbrecht
Charlotte og jeg har i dag deltaget i et utrolig interessant debatmøde i Vejle om international kvindehandel. Det er et emne der let kan komme til at lyde af kvindekamp og rødstrømper, men det var så langt fra tilfældet i dag. En af de kommentarer der kom fra salen i slutningen af mødet var netop at det var overraskende - positivt - at der var så mange mænd til stede.
Skræmmende eksempler
Det er skræmmende at handlen med mennesker har så stort omfang og de fortællinger vi fik fra Dorit Otzen, der er leder af værestedet Reden i København, var chokerende. Specielt er det ubehageligt at vide at Danmark har været med til at sende kvinder tilbage, lige lukt i armene på de bagmænd der i første omgang sendte dem til Danmark som prostituerede.
Reglerne har hidtil været sådan at kvinder blev sendt hjem efter 15 dage, det er senere blev ændret til 30 dage og en ny lov der giver mulighed for at kvinderne kan blive helt op til 100 dage, hvis de ellers samarbejder om deres tilbagesendelse, er for nylig blevet vedtaget. Imidlertid sikrer det længere ophold ikke i sig selv, at vi kan forhindre at kvinderne atter ender i prostitution, eller værre, at de bliver udsat for vold, voldtægt eller mord som hævn, hvis de har været med til at angive de bagmænd der er de virkelig skurke i denne sammenhæng.
Bag kvindehandlen står et organiseret kriminelt netværk og med de summer der er i at handle med sex-slaver, nærmer det sig et marked der er mere lukrativt end handlen med narkotiske stoffer. Heldigvis er der kommet skred i det danske politis indsats mod den organiserede handle med kvinder, men derfor skal vi blive ved med at holde fokus på dette vigtige område.
Kvinder bliver ikke frivilligt prostituerede
Det skal slås fast med syvtommersøm, at de kvinder der opholder sig i Danmark som prostituerede ikke er her af egen fri vilje. De er tvunget og meget ofte lever de en kummerlig tilværelse i konstant frygt for hvad der kan ske dem og deres familier. Derfor er det også dybt betænkeligt at kvinder der kommer i de sociale myndigheders varetægt, fortsat kun er sikret 30 dages ophold inden de skal hjemsendes, hvis de ikke frivilligt medvirker til deres hjemsendelse.
Det er uforståeligt at kvinder der kommer fra samfund hvor de er vokset op med at myndighederne er korrupte, forventes pludselig at skulle have fuld tillid til en myndighedsperson. Måske er det første gang i deres liv at de oplever en myndighedsperson de rent faktisk kan have tillid til. Når man ikke ind til dem i løbet af 30 dage og opnår den nødvendige tillid, ja så er der intet at gøre, så må de ud. Det er ganske enkelt ikke godt nok, at vi ikke kan give de 100 dages opholdstilladelse uden forbehold, så dygtige mennesker som dem på værestedet Reden, ikke har en tung deadline hængende over hovedet.
Det der er væsentligt, er at sikre at en kvinde der har været i en menneskehandlers vold, kommer videre i livet på en god og sikker måde. Det kræver tid og ressourcer. Der ER bagmændene der er problemet, men alligevel bør det danske samfund have råd til at hjælpe disse kvinder, når vi ikke i tilstrækkeligt omfang har været i stand til at forebygge at de kom hertil i første omgang.
Læs mere
Du kan læse meget mere om kvindehandel på det socialdemokratiske ligestillingsnetværk www.tagligestilling.dk og hos min partifælle Kirsten Brosbøl samt på www.stopkvindehandel.nu
Og husk så at kampen mod kvindehandel er en fælles sag for alle, både kvinder og mænd.
www.benny-engelbrecht.dk
Hvad har Simon Kvamm, Tøger Seidenfaden, Thomas Mygind, Peter Gade, Dennis Kristensen, Harald Børsting og Villy Søvndal tilfælles? De har en holdning tilfælles med cirka 100 andre mænd, heraf også mig. En holdning til det uetiske i sexkøb.
