Hvem bestemmer sygehusplaceringer?

I den seneste tid har der været en livlig debat om hvem der skal bestemme hvor fremtidens sygehuse skal ligge. Ikke fordi der formelt er tvivl om det - det er nemlig regionernes opgave og dermed de folkevalgte i de respektive regionsråd - men fordi et antal folketingsmedlemmer har meldt at de vil gøre deres for at omgøre regionernes beslutninger.

Det er ikke demokratisk og slet ikke i en tid hvor forslagene til sygehusstruktur er i høring.

Af den årsag har jeg i dagens JydskeVestkysten skrevet et indlæg der tager fat om den problemstilling. Indlægget følger her så min bloglæsere kan følge med.

Så vigtige er vi heller ikke

JydskeVestkysten valgte 28/7 at fokusere på at 6 ud af 24 folketingsmedlemmer valgt i Sydjylland vil søge at ændre beslutningen om placeringen af et kommende sønderjysk akutsygehus.
Jeg har stor forståelse for at et mindretal af mine ærede kolleger føler sig presset til at komme med klare markeringer omkring det følsomme sygehusspørgsmål. Det er bare helt forkert hvis borgerne nu tror, at det vil ændre noget som helst. Både mine ærede kolleger og avisens redaktion glemmer nemlig hvilken proces der fortsat mangler omkring sygehusplanerne.

Den 23. juni traf regionsrådet sin beslutning om fremtidens sygehuse. Planen er sendt i høring frem til 1. september og i den fase kan alle borgere bidrage med høringssvar. Det gælder såmænd også både Hans Christian Schmidt og undertegnede, men blot fordi vi tilfældigvis har det embede vi har, har vores mening ikke større værdi end fru Hansens fra Løjt Kirkeby eller hr. Jensens fra Lysabild.

Når høringsfasen er overstået skal regionsrådet igen stemme og derefter skal deres endelige beslutning behandles af regeringens ekspertudvalg.
Jeg kan forstå af den kritik der er rejst af blandt andre Hans Christian Schmidt, at man naturligvis ikke ønsker en bestemt placering af lokalpatriotiske årsager, men alene ud fra bekymring for rent faglige hensyn.

Jeg er sikker på, at enhver sten vil blive vendt i den kommende høringsfase. Og skulle der være oversete faglige detaljer har jeg tiltro til at ekspertudvalget vil behandle dem sagligt. For Hans Christian Schmidt og andre bekymrede borgere er der populært sagt ”to skud i bøssen” tilbage, før beslutningerne er nagelfaste.

Hvis begge disse ”skud” falder ud til fordel for den nuværende plan, vil den ikke blot være behandlet af det behørige demokratiske organ hele to gange, men også godkendt af de faglige eksperter Hans Christian Schmidts egen regering har nedsat.

Jeg er sikker på at når vi først står ved vejs ende, vil enhver sønderjysk politiker kende sin plads og stå last og brast om den endelige beslutning. For til den tid er det ikke et spørgsmål om en placering 15 km til øst eller vest, men om Sønderjylland skal have et akutsygehus eller ej. Ingen står sig da ved at sidde tilbage med korslagte arme.

Det ville svare til at jeg meddelte Vojens og Hans Christian Schmidt at de da selv må ligge og rode med deres manglende dobbeltspor til Vamdrup, blot fordi jeg ikke er valgt der. Det tankespind er naturligvis utænkeligt.
Jeg kan af dagspressen læse at man overvejer at invitere de 24 MFere valgt i Sydjylland til fadøl i Schmidts have. Det vil utvivlsomt kunne udvikle sig til et muntert arrangement, men at bilde vælgerne ind, at et så vigtigt spørgsmål som sygehussagen skal afgøres over fadbamser i et lukket selskab, er så udemokratisk i sin grundholdning, at jeg må protestere.

Min opfordring til alle, ikke blot mine 23 sydjyske kollegaer i Folketinget, skal være: Deltag i den demokratiske proces, men lad være med at komme med tomme trusler, bare for at høste sympati hos vælgerne i egen kreds. Vi MFere spiller en vigtig rolle for Sønderjyllands indflydelse, men så vigtige er vi altså heller ikke.

www.benny-engelbrecht.dk