Hvorfor et loft over låneomkostninger?
18. feb 2009 14:09, Benny-Engelbrecht
Når Folketinget i morgen behandler det socialdemokratiske forslag om at sætte en øvre grænse for hvad det må koste at tage et forbrugslån, så vil vi opleve den mærkelige situation at der er et flertal i Folketingssalen, men at forslaget alligevel – efter al sandsynlighed – vil ende med at blive stemt ned. Hvorfor? Fordi Venstre ganske vist mener at det er en god ide at sætte loft over renten, men de ville ikke stemme imod deres regeringsfæller i Konservative. Så med støtte fra Dansk Folkeparti kan økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen afvise forslaget der ellers ville sikre forbrugerne mod ublu omkostningerne ved lån.
Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt, kan du med rette spørge dig selv. Er det nødvendigt at sætte en øvre begrænsning på hvad man må tage i renter og provisioner? Lad os først starte med at se på hvad det er for nogle virksomheder der låner pengene ud og hvordan de gør det, for at svare på det spørgsmål. For det er ikke de danske banker der vil blive ramt.
Jeg har ikke fundet et eneste eksempel på en almindelig bank der udbyder lån med ÅOP (årlige omkostninger i procent) over 20. Der hvor problemet ligger er de hurtige lån. Dem du får via købekort, nede i butikken med hårde hvidevarer, via internet hos for eksempel Onkel Bob (ja, det hedder virksomheden altså) eller via mobiltelefonen med SMS-lån. Her er omkostninger på 25 % helt almindeligt og særligt hvis du låner i kortere tid ryger man op i 40 % eller derover i ÅOP. Helt slemt går det med SMS-lån hvor renter og omkostninger ender i mellem 1000 og 2000 %!
Hvis man sætter sig ind i hvad låneomkostninger og betingelserne i øvrigt er, så vil de færreste finde det attraktivt og alligevel låner danskerne hvert år milliarder af kroner som forbrugslån. Hvorfor? Forklaringen er at mange ikke kan overskue hvad de reelle omkostninger ved lån er. Det kan jo lyde fint med et månedligt afdrag som man kan klare, men hvis det reelt betyder at man betaler for varen to gange så var det langt bedre at gå i banken og låne pengene der.
Elementært set udnytter de virksomheder der låne hurtige penge ud, at personer ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser af en handel. Problemet er at denne gruppe, der ikke kan overskue konsekvenserne af et lån er ganske stort – op mod en fjerdel af befolkningen. I en rapport fra oktober 2008 om unges forbrugslån slår Penge- og Pensionspanelet således fast at 26 % af danskere mellem 18 og 25 år ikke har ressourcerne til at kunne overskue konsekvenserne af de hurtige lån. Der er ikke noget at sige til at der er en branche der synes at dette er et meget lukrativt marked. Den debat vi skal have i Folketinget er derfor om det er i orden en branche kynisk udnytter markedet og tager sig rigtig godt betalt eller om vi skal sikre en regulering af markedet så det ikke bliver umuligt at låne til forbrug, men så vi samtidig sikrer at de svageste i samfundet ikke udnyttes.
Hvor et loft skal ligge kan naturligvis diskuteres. I Danmark foreslår vi at det skal ligge på omkring de 20 % (i praksis diskontoen + 15 %). Det er tilstrækkeligt til at sikre en god forrentning, også på usikre lån og samtidig placerer det Danmark lidt over gennemsnittet iblandt de europæiske lande der har indført et loft.
Vi ser desværre stadig flere blive fanget i bundløs gæld i Danmark. De låner over tid flere hundrede tusinder af kroner via forbrugslån og betaler afdrag og renter med nye lån. Det er dybt usmageligt at udlånsvirksomheder er med til at lade sådan en gældsspiral kører i skue.
Firmaerne har selv valgt de vilkår, de vil arbejde på og det er disse vilkår der giver kunderne helt urimeligt høje rentesatser.
Derfor foreslår Socialdemokraterne, at Danmark kommer med i den perlerække af EU-lande, der allerede har taget højde for den elektroniske lånevirksomheds værste udskejelser. Her fastsætter det offentlige regler for, hvor meget de samlede årlige omkostninger i procent må være for forbrugerne.
Vi vil bare have forbrugervilkår som dem, forbrugerne i store EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien har.
Det er vores opfattelse, at vi som forbrugere skal have gennemskuelige vilkår – også på lånemarkedet. Vi vil ikke pakke forbrugerne ind i vat, men sikre, at de ikke går i en uoverskuelig gældsfælde.
I dansk tv-stenalder frydede seerne sig uge efter uge over serien A/S Storsvindlerne, hvor en flok gentlemantyve snedigt fik narret for-muer fra godtroende fjolser med alt for store pengepunge. Nu om dage har vi også vores hyr med folk, der har travlt med at tømme andre menneskers tegnebøger på skummel vis.
Den finansielle krise betyder at det bliver sværere at få lån i banken uden sikkerhedsstillelse. Bankerne er blevet mere forsigtige og det betyder at de virksomheder der lever af at låne ud uden sikkerhedsstillelse nu kan se frem til en stigende efterspørgsel. Disse virksomheder tilbyder lån der i deres reklamer kan se meget tilforladelige ud, men når man dykker ned i dem er det gerne med skyhøje renter.
Tidligere på ugen var socialdemokraternes forslag om at forbyde SMS-lån sat til behandling i folketingssalen. Det er min partifælle Orla Hav der har stået for udarbejdelsen af forslaget og jeg har fulgt med stor interesse i kampen mod det der mindst af alt ligner åger.