Når Folketinget i morgen behandler det socialdemokratiske forslag om at sætte en øvre grænse for hvad det må koste at tage et forbrugslån, så vil vi opleve den mærkelige situation at der er et flertal i Folketingssalen, men at forslaget alligevel – efter al sandsynlighed – vil ende med at blive stemt ned. Hvorfor? Fordi Venstre ganske vist mener at det er en god ide at sætte loft over renten, men de ville ikke stemme imod deres regeringsfæller i Konservative. Så med støtte fra Dansk Folkeparti kan økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen afvise forslaget der ellers ville sikre forbrugerne mod ublu omkostningerne ved lån.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt, kan du med rette spørge dig selv. Er det nødvendigt at sætte en øvre begrænsning på hvad man må tage i renter og provisioner? Lad os først starte med at se på hvad det er for nogle virksomheder der låner pengene ud og hvordan de gør det, for at svare på det spørgsmål. For det er ikke de danske banker der vil blive ramt.

Jeg har ikke fundet et eneste eksempel på en almindelig bank der udbyder lån med ÅOP (årlige omkostninger i procent) over 20. Der hvor problemet ligger er de hurtige lån. Dem du får via købekort, nede i butikken med hårde hvidevarer, via internet hos for eksempel Onkel Bob (ja, det hedder virksomheden altså) eller via mobiltelefonen med SMS-lån. Her er omkostninger på 25 % helt almindeligt og særligt hvis du låner i kortere tid ryger man op i 40 % eller derover i ÅOP. Helt slemt går det med SMS-lån hvor renter og omkostninger ender i mellem 1000 og 2000 %!

Hvis man sætter sig ind i hvad låneomkostninger og betingelserne i øvrigt er, så vil de færreste finde det attraktivt og alligevel låner danskerne hvert år milliarder af kroner som forbrugslån. Hvorfor? Forklaringen er at mange ikke kan overskue hvad de reelle omkostninger ved lån er. Det kan jo lyde fint med et månedligt afdrag som man kan klare, men hvis det reelt betyder at man betaler for varen to gange så var det langt bedre at gå i banken og låne pengene der.

Elementært set udnytter de virksomheder der låne hurtige penge ud, at personer ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser af en handel. Problemet er at denne gruppe, der ikke kan overskue konsekvenserne af et lån er ganske stort – op mod en fjerdel af befolkningen. I en rapport fra oktober 2008 om unges forbrugslån slår Penge- og Pensionspanelet således fast at 26 % af danskere mellem 18 og 25 år ikke har ressourcerne til at kunne overskue konsekvenserne af de hurtige lån. Der er ikke noget at sige til at der er en branche der synes at dette er et meget lukrativt marked. Den debat vi skal have i Folketinget er derfor om det er i orden en branche kynisk udnytter markedet og tager sig rigtig godt betalt eller om vi skal sikre en regulering af markedet så det ikke bliver umuligt at låne til forbrug, men så vi samtidig sikrer at de svageste i samfundet ikke udnyttes.

Hvor et loft skal ligge kan naturligvis diskuteres. I Danmark foreslår vi at det skal ligge på omkring de 20 % (i praksis diskontoen + 15 %). Det er tilstrækkeligt til at sikre en god forrentning, også på usikre lån og samtidig placerer det Danmark lidt over gennemsnittet iblandt de europæiske lande der har indført et loft.

Vi ser desværre stadig flere blive fanget i bundløs gæld i Danmark. De låner over tid flere hundrede tusinder af kroner via forbrugslån og betaler afdrag og renter med nye lån. Det er dybt usmageligt at udlånsvirksomheder er med til at lade sådan en gældsspiral kører i skue.
Firmaerne har selv valgt de vilkår, de vil arbejde på og det er disse vilkår der giver kunderne helt urimeligt høje rentesatser.
Derfor foreslår Socialdemokraterne, at Danmark kommer med i den perlerække af EU-lande, der allerede har taget højde for den elektroniske lånevirksomheds værste udskejelser. Her fastsætter det offentlige regler for, hvor meget de samlede årlige omkostninger i procent må være for forbrugerne.
Vi vil bare have forbrugervilkår som dem, forbrugerne i store EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien har.

Det er vores opfattelse, at vi som forbrugere skal have gennemskuelige vilkår – også på lånemarkedet. Vi vil ikke pakke forbrugerne ind i vat, men sikre, at de ikke går i en uoverskuelig gældsfælde.

 www.benny-engelbrecht.dk

I dansk tv-stenalder frydede seerne sig uge efter uge over serien A/S Storsvindlerne, hvor en flok gentlemantyve snedigt fik narret for-muer fra godtroende fjolser med alt for store pengepunge. Nu om dage har vi også vores hyr med folk, der har travlt med at tømme andre menneskers tegnebøger på skummel vis.

Navnlig har et eksplosivt voksende kredit-marked givet gode muligheder for store ge-vinster. Der er vokset en større skov af mere eller mindre seriøse lånefirmaer frem, som generelt har det svært med at fortælle lånta-gerne alt om betingelserne. Halvdelen af de lån, vi optager, stammer fra såkaldte blanco-lån i private kreditfirmaer. Her kan kunderne låne penge uden bankernes normale tjek af kundens kreditværdighed og uden sikker-hedsstillelse. Til gengæld er de låne- og kre-dittyper dyre at betale tilbage, idet der kræves meget højere renter

Mange mennesker står allerede med lån, som de inderligt fortryder, fordi de i sidste ende blev for dyre. Mange havner i en måske livslang gældsfælde, fordi de ikke har fået tilstrækkelige oplysninger fra første færd. Antallet af dårlige betalere i Experians RKI-register eksploderer. Det gør antallet af folk, der bliver sat på gaden pga gæld, også.

Derfor forslår socialdemokraterne at sætte en stopper for denne negative udvikling. Vi skal sikre, at enhver forbruger får bedre rettighe-der, når han eller hun tager et lån. Danskerne halter bagefter med forbrugerrettigheder på det finansielle marked. Derfor vil vi stoppe sms-lånene helt og lægge et loft over prisen på et lån. Det skal ske ved at begrænse de samlede årlige udgifter. Samtidig vil vi give forbrugerne ret til at fortryde et lån inden for en vis frist.

Vi tror på, at forbrugerne sagtens kan træffe deres valg af lån selv. Men det skader aldrig at indføre klare færdselsregler i lånejunglen. Men Socialdemokraternes gældspakke har vi sat et par ekstra lyskurve op i landskabet.

www.benny-engelbrecht.dk

Den finansielle krise betyder at det bliver sværere at få lån i banken uden sikkerhedsstillelse. Bankerne er blevet mere forsigtige og det betyder at de virksomheder der lever af at låne ud uden sikkerhedsstillelse nu kan se frem til en stigende efterspørgsel. Disse virksomheder tilbyder lån der i deres reklamer kan se meget tilforladelige ud, men når man dykker ned i dem er det gerne med skyhøje renter.

På få minutter kan man på en hjemmeside klikke sig frem til lån i størrelsesordenen 200 – 300.000 kroner. Og renterne, målt i årlige omkostninger i procent (ÅOP), drøner mod himlen afhængig af om man kan stille sikkerhed.

I weekenden kunne Ritzau berette hvordan branchen kan melde om en kraftig øget interesse for deres produkter og det fik mig til at melde at Socialdemokraterne vil genfremsætte forslag om at indføre et loft over ÅOP.
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i andet kvartal 2008 har optaget forbrugslån for godt 21 milliarder. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit skylder 3900 kroner på de typisk dyre forbrugslån, hvilket er en stigning på 11,3 procent i forhold til samme tid 2007. Når branchen melder om en kraftigt øget interesse, skal det altså ses på baggrund af at markedet i forvejen er i voldsom vækst og nu åbenbart vokser mere.

Udlånsfirmaer, der har høje ÅOP på deres udlån, udgør et problem. Det er virksomheder, der åbent reklamerer med, at det er let og hurtigt at optage lån, og som ofte har produkter, hvor de samlede udgifter til lånet er indviklede at overskue. Hvor de fleste banker har ÅOP mellem 5 og 15 pct. på forbrugslån, har de fleste forbrugslån af f.eks. typen kviklån ofte en ÅOP på over 30 pct.

De meget høje ÅOP har ofte den direkte konsekvens, at låntager fanges i en negativ gældsspiral, hvor det bliver vanskeligere og vanskeligere at betale de løbende afdrag. Det er næppe et tilfælde at antallet af danskere, der står registreret som dårlige betalere i RKI, nærmest er eksploderet i de seneste 6-7 år.

Det kan undre at Danmark ikke allerede har regler for hvor høj renten må være, for ser vi på lande som Tyskland, Italien og Holland har de for længst indført regler i stil med det socialdemokraterne foreslår. Det borgerlige Danmark har flere gange gentaget at man ønsker et frit marked og at der ikke er nogen der vil låne penge hvis renten er for høj, men der tager de borgerlige fejl. Danskerne tager nemlig de hurtige lån som aldrig før.

Jeg håber at det vil være muligt at skabe bred forståelse i Folketinget for at det også er nødvendigt at have regulering med det grå lånemarked, for det er da kun kyniske spekulanter og inkassobranchen der kan have interesse i at danskerne tager lån med skyhøje renter.

www.benny-engelbrecht.dk

Tidligere på ugen var socialdemokraternes forslag om at forbyde SMS-lån sat til behandling i folketingssalen. Det er min partifælle Orla Hav der har stået for udarbejdelsen af forslaget og jeg har fulgt med stor interesse i kampen mod det der mindst af alt ligner åger.

Jeg har fulgt forslaget til dørs med et debatindlæg i dagbladet JydskeVestkysten, der bringes i dag. Debatindlægget er gengivet her:

Stop de smarte lån

Det er smart, det er let, det er hurtigt – og hundedyrt at låne penge via din mobiltelefon. Sms-lånene er nemlig ofte forsynet med så høje årlige omkostninger i procent (ÅOP), at der er tale om ren åger. Jo mindre man låner, des højere bliver renter, gebyrer og andre omkostninger – og sms-lån lægger op til at være små.

Det er skræmmende at sms-låntagere kan lande i en håbløs gæld. Det er blevet for let at låne, og de hurtige forbrugslån frister især de, som i forvejen er svage. Eller de som er for unge til at have viden om udlån af penge.

Nok har forbrugerorganisationerne kørt kampagner for at vække de potentielle låneres opmærksomhed, men det er langt fra nok. Derfor foreslår Socialdemokraterne nu at stoppe mobillånene. Vi vil også indføre et renteloft på 20 pct. i ÅOP, således at ingen bliver fanget i en rente- og af-dragsfælde.

Forbrugerombudsmanden har allerede stillet skærpede krav til udbyderne af mobillån. De må ikke påstå, at man ikke kan fortryde et lån. De skal desuden opfylde de normale krav om oplysninger, således at parterne ved, hvad der er aftalt. Men når området i den grad er plaget af mangel på seriøsitet, god skik og åbenhed, bør det helt lukkes, før alt for mange bliver skadet.

Sagen skal samtidig op i EU, for kapitalmarkedet er globalt. Det betyder at lån over sms også er muligt på tværs af landegrænserne. Danmark kan derfor ikke stå alene, men bør gå foran med et godt eksempel i EU.

www.benny-engelbrecht.dk