Lad mig indledningsvis sige tillykke til Danmarks nyudpegede statsminister Lars Løkke Rasmussen. Men lad mig også sige, at jeg ikke har nogen interesse i at Løkkes ophold i statsministeriet bliver langvarigt. Tværtimod.

Skulle man være i tvivl om den politiske linie Løkke vil vælge for Danmark, så viser der sig allerede nu meget præcise indikationer af en statsminister med langt mere ideologisk baseret politik end sin forgænger. Anders Fogh Rasmussen var notorisk kendt for at skifte politik, når meningsmålinger og fokusgruppeundersøgelser pegede i en anden retning, men her virker Løkke mere fast i biddet, ligesom han også var i sin tid som kommunal- og amtspolitiker.

Allerede nu lancerer Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksen en stor udvidelse af ”frit valg”-ordningen og peger på at det er her den kommende værdikamp vil stå. Dermed støves en gammel traver af. En traver der ikke er blevet den store succes i praksis, hvor det især i kommunerne er blevet til et spareredskab. Det er naturligvis smart at bruge sådan et ”ny-sprog” hvor man kan give noget negativt et positivt udtryk, men det ændrer ikke på at danskerne allerede har oplevet sparekniven skære dybt ind i benet på den kommunale opgaveløsning. Skærer vi dybere kan vi lige så godt amputere hele benet med det samme.

Men indirekte er ”frit valg” også en platform for at gennemføre forsikringsordninger ad bagvejen.

Det to-delte sundhedssystem er i grunden det bedste eksempel på den retning Venstre vil trække Danmark. Et system hvor der ganske rigtigt er frit valg, men kun hvis man har pengene til at købe en forsikring.
Der er allerede vidtgående krav til kommunerne om at udlicitere opgaver og der er intet der tyder på at det giver bedre kvalitet at gå længere ud af den vej. Desuden er det også interessant at studere de erfaringer der har været med frit valg af hjemmepleje. Langt de fleste ældre foretrækker den kommunale hjemmepleje frem for et privat firma.

Jeg har dog intet imod at give danskerne et frit valg ganske snart: Valget til at vælge Lars Løkke Rasmussen helt fra.

Læs mere om Løkkes frit valg i Berlingske...

www.benny-engelbrecht.dk

I skrivende stund tyder alt på at vi skal sige farvel til blokpolitikkens fader, statsminister Anders Fogh Rasmussen, der efter lang tids mentalt fravær, nu er på vej mod fremmede udfordringer. Imidlertid er der intet der tyder på, at det betyder et farvel til blok-politikken og dermed den permanente valgkamp som mange danskere ikke bryder sig om. Tværtimod tyder alt på, at den sidste rest af forestillingsevne er forsvundet. Med skattereformen fik vi at se hvor slemt det står til – her orkede regeringens forhandlere, under ledelse af den sandsynligvis kommende statsminister, ikke engang at spille det sædvanlige skuespil – man kastede simpelthen hele oppositionen ud af forhandlingslokalet så hurtigt man kunne.

Reelt har VK-regeringen bundet sin politik uløseligt til Dansk Folkeparti frem til 2019!

Man kunne spørge, om det var bedre, hvis regeringen fik lov til ukommenteret at foreslå forringelse af dagpengene og at indføre en socialt og geografisk skæv skattereform? Listen kan gøre meget længere.

Det har siden 2001 været sådan, at ”blå stue” i dansk politik har dannet en sammentømret blok. Fogh har fået lov til alt det, han gerne ville – så længe Pia Kjærsgaard har givet ham lov. Af og til har regeringen så smidt en luns til især de radikale der har fået lov til at skrive under på det, VKO allerede var enige om.

Skulle oppositionspartierne da nu, hvor ”rød stue” står til at vinde et kommende valg, lade være med at gøre opmærksom på vores alternative politik? Kan danskerne ikke med rette forvente, at vi netop fortæller hvad vi vil – og især, at vi ønsker en helt anden kur mod den økonomiske krise, end den regeringen har valgt?
I tiden efter 2001 er den borgerlige regerings vellønnede og mange spindoktorer blevet sat på opgaven at føre permanent valgkamp for deres partier og for regeringen. Det sker i fuld overensstemmelse med loven og med klækkelige, skatteyderbetalte hyrer til de ”særlige rådgivere” i ministerierne.

Fra nu af og frem til det valg der kommer før eller siden (lige om lidt, hvis Løkke skal have et folkeligt mandat), vil der blive ført permanent valgkamp. Det betyder at den politiske situation vil forblive permanent ustabil. Spørgsmålet er om det er i Danmarks bedste interesse.

Som opposition må vi dog slå fast, at den eneste part der kan lave om på det, er den siddende regering. Indtil den gør det er det helt legitimt at melde at vi vil have den siddende regering ud af vagten, hurtigst muligt, fordi de gør deres job elendigt.

www.benny-engelbrecht.dk

Begynder du dagen med en flødebolle, skyllet ned en halv kop kaffe med fløde og 10 stykker sukker? Nej vel. Og du vil heller ikke lade dine børn få vingummi til morgenmad? Slet ikke. Men hvis du sætter knasende morgenmadsprodukter på bordet, så kunne du egentlig lige så godt have sat slikskålen frem med det samme.

Det er nemlig rene sukkerbomber, vi overhælder med mælk ved morgenbordet. De mindst sukkerholdige er ganske almindelige cornflakes, som indeholder otte pct. sukker. I den modsatte ende finder vi produkter fra Kellogg´s som Special K Red Berries og All Bran Apple & Fig, hvor sukkerindholdet er oppe på ca. en fjerdedel.

Det triste er, at vi har fået det at vide utallige gange før. Uafhængige undersøgelser fra forbrugerorganisationer har testet vores morgenmad så mange gange, og hver gang er resultatet nedslående: Antallet af sukkerholdige knaseprodukter stiger, og det gør indholdet af sukker altså også.

To af de ”sukkertungeste” produkter på det danske marked er fødevarebranchens svar på horrorhistorier: De traditionelle Guldkorn og de nyere Honey Bees, indeholder begge op mod 40 pct. sukker. Et femårigt barn, som spiser en lille portion af disse produkter til morgenmad, får dækket over halvdelen af sit sukkerbehov ved den lejlighed.

Det er direkte forbrugervildledning, når producenterne påstår, at en række af disse morgenmadsprodukter er noget, man bliver sund af at indtage. Naturligvis er det sundt med fiberrig kost, men når fibrene bogstaveligt talt er druknet i sukker og honning, så er det så som så med sundheden.

De påståede sunde morgenmadsprodukter er faktisk slet ikke egnede til morgenmad. De indeholder simpelthen alt for meget sukker til at være en del af den daglige kost, selv om de sælges som ”særligt sunde”, der giver velvære, slanke taljer og fysisk styrke. Forbrugerne må i dag selv holde sig orienteret om sukkerindholdet, men det står jo ikke på posen med store bogstaver, at ”sukkerindholdet i dette produkt er meget højt.”

Også derfor er det betænkeligt, at stærke kræfter med fødevareministeren i spidsen vil gøre GDA-mærket obligatorisk i hele EU. GDA betyder ”retningslinje for daglig mængde”, men det angiver ikke ernæringsindholdet pr. 100 gram – som vi gør nu – men pr. ”portion”. Problemet ligger i, at producenten selv kan bestemme, hvor meget ”en portion” er. Fx har Coca-Cola forskellige portionsstørrelse angivet på forskellige typer sodavand. Desuden er GDA meget usikker, fordi det tager udgangspunkt i, hvad en voksen kvinde på 40 år bør indtage som en afbalanceret kost. Denne kvindes børn eller hendes forældre har helt andre kostbehov, og dermed vildleder GDA.

Jeg glæder mig over, at syv danske organisationer fra Forbrugerrådet til Hjerteforeningen nu advarer mod at gøre GDA obligatorisk. Navnlig skal Landbrugsraadet have ros for at være på den rigtige side af plankeværket i denne sag.

I sammenhæng med det helt overdrevne sukkerhindhold i vores morgenmad er det svært at forestille sig, hvordan forbrugeren skulle kunne orientere sig udelukkende med den tvungne GDA-mærkning.

I dag kan forbrugerne læse en deklaration, som angiver sukkerindholdet pr. 100 gram. Det kan være svært nok, men det er trods alt en mængde angivelse der er til at forholde sig til. Jeg vil dog gerne slå fast at der ikke noget som helst i vejen for, at producenterne af egen fri vilje begynder at skrue ned for sukkeret i vores morgenmad.
Samtidig med at de skruer ned for de overdrevne sukkermængder kunne de så passende holde op med at klæbe etikken ”sund” på morgenmad med for højt sukkerindhold.

www.benny-engelbrecht.dk

Transportministeren har bebudet forhandlinger allerede her i foråret om liberalisering af det danske postmarked. Men det er et hastværk, som er helt unødvendigt, og som udelukkende vil komme enkelte store virksomheder til gode, mens private borgere og små og mellemstore virksomheder kommer til at betale prisen.
Post Danmark fremlagde i sidste uge deres årsregnskab, og det er tydeligt, at finanskrisen også rammer posten. Brevmængden faldt i 2008 med op mod 10 %, og finanskrisen har tydeligvis også ramt postmarkedet hårdt. Derfor står vi i en helt anden situation, end da EU’s liberaliseringsproces begyndte.

For Socialdemokraterne er det afgørende, at danskerne får en god postservice; at postmedarbejderne har gode forhold; og ikke mindst at staten ikke skal til at understøtte posten økonomisk. Hvis man i huj og hast liberaliserer posten i den nuværende situation, vil man risikere, at tabe de såkaldte ”yderområder” på gulvet. Der hvor det ikke kan svare sig at uddele postkort på konkurrencevilkår.

Det er nemlig en illusion, at portoen skulle blive billigere for almindelige borgere, når markedet liberaliseres. De nye aktører på postmarkedet vil være interesseret i de største kunder, som sender store mængder ensartet post – eksempelvis banker eller forsikringsselskaber. Det er den type post, hvor hvert enkelt brev er billigt at håndtere. Hidtil har der været udsigt til en gevinst for de største virksomheder via lavere porto, mens det ville blive de private afsendere og små- og mellemstore virksomheder der skulle betale en højere porto, men situationen har ændret sig på grund af finanskrisen – og nu er det tvivlsomt om der vil være noget at spare overhovedet. Risikoen er der for at vi skal have penge op af statskassen for at understøtte postservicen der hvor liberaliseringen alligevel ikke giver konkurrence.

Hvis ministeren haster liberaliseringsforhandlingerne igennem, handler det snarere om at tilgodese ideologi hos især Venstres regeringsmedlemmer, end om at sikre danskerne en god postservice fremover. Socialdemokraterne kræver derfor, at postliberaliseringen sættes på standby, til der er et bedre overblik over fremtidens postmarked.

Vi har tid til at gøre det ordentligt første gang – så lad os undgå hastværk, der blot skaber en situation, hvor vi skal til at lave det hele om igen. Det vil skabe forvirring og utryghed, og langt de fleste borgere i dette land vil blive sorteper.

www.benny-engelbrecht.dk

En række store fødevareproducenter har de seneste år skabt en ny, frivillig ernæringsmærkningsordning til fødevarer, som baserer sig på angivelse af portionsstørrelser. Mærket GDA dækker over begrebet ”guideline daily amount” eller på dansk ”vejledende dagligt indtag”.
GDA-mærkningen påstås at angive, hvor mange procent af fødevaren, som dækker en persons daglige behov, og fødevareproducenterne har kaldt ordningen for en ”forbrugervejledning”. Denne vejledning er imidlertid stærkt tvivlsom.

GDA bygger på definitionen af to værdier, portionsstørrelse og dagligt behov/maksimalt dagligt indtag. Disse varierer stærkt fra menneske til menneske, fra produkt til produkt og fra portion til portion. Industriens referenceværdi er de ”vejledende” daglige indtag for en gennemsnitskvinde.

Det gør GDA problematisk. Gennemsnitskvinden, -manden og -barnet har slet ikke de samme ernæringsbehov, ligesom der er store generelle forskelle på aldersgruppernes ernæringsbehov. Især for den anbefalede daglige dosis sukker er den realistiske GDA-værdi langt højere end den, der er angivet på de allerede eksisterende GDA-deklarationer.

GDA er derfor ubrugelig som et instrument, forbrugerne kan bruge til at vurdere næringsværdier og dermed fødevareindkøb. Mærkningen indeholder ingen vurdering af, om indholdet af fedt, sukker m.v. er enten højt, mellem eller lavt, eksempelvis ved en farvekode. Det er desuden urealistisk, at forbrugerne skulle være i stand til gennem GDA at holde rede på, hvad de spiser i løbet af en dag, og om deres næring er i overensstemmelse med det vejledende daglige indtag. Denne uanvendelighed er påvist i forbrugerundersøgelser fra de engelske forbrugeres organisation Which? og den tilsvarende hollandske Consumentenbond.

Der virker nærmest grotesk når man ser på en helt almindelig halv-liters Coca-Cola. Her holder man sig i GDA-deklarationen indenfor det tilladelige – produktet ser altså ud til at være OK. Men det skyldes alene at indholdet af flasken beregnes til 2 portioner. Med andre ord: Drikker man hele flasken, overskrider man anbefalet dagligt indtag!
Havde producenterne så udvist ansvar og kun solgt deres produkter i de anbefalede portionsstørrelser, så kunne man forstå det, men det gør man ikke.

GDA-mærket bør derfor fjernes fra danske fødevarer. GDA-deklarationen er utilstrækkelig, fejlagtig og vildledende. Jeg beklager dybt, at fødevareministeren har valgt en hel uholdbar holdning til GDA – og derfor ser jeg med tilfredshed frem til at et flertal udenom regeringen på onsdag pålægger ministeren at lægge en ny kurs.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har på vegne af Socialdemokraterne i dag udtalt mig om Dansk Landbrugs grønne udspil, der tydeligvis lægger op til den dagsorden regeringen ønsker at sætte i løbet af kort tid med deres såkaldte "Grøn Vækst"-plan.

Hvis man kan tage landbrugets udspil som udtryk for den retning regeringen planlægger at gå, så er der virkelig tale om en slap fortolkning af statsministerens grønne løfter på Venstres seneste landsmøde.

S: Slapt miljøudspil fra Dansk Landbrug

Dansk Landbrugs nye miljøudspil får hård kritik af Socialdemokraterne, der savner klare svar på mindre brug af sprøjtegift og mere og bedre natur.

Dansk Landbrugs nye miljøudspil får hård kritik af Socialdemokraterne, der savner klare svar på mindre brug af sprøjtegift og mere og bedre natur. 

- Landbrugets forslag til løsning af de omfattende natur- og miljøproblemer i Danmark indeholder ingen væsentlige svar på den voldsomme stigning i landbrugets brug af sprøjtegift. Vi bliver altså nødt til på en helt anderledes måde at beskytte vores natur og drikkevand. Regeringens frivillige aftaler har spillet fuldstændig fallit, fordi brugen af sprøjtegift er eksploderet voldsomt under VK-regeringen, siger Socialdemokraternes fungerende miljøordfører Benny Engelbrecht.

Landbrugets pesticidforbrug er steget 18 pct. siden 2002 fra en behandlingshyppighed på 2,04 i 2002 til 2,40 i 2007 ifølge Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik for 2004 og 2007.

- Landbrugets topfolk har samtidig alt for lidt fokus på at skabe mere natur. Som konsekvens af regeringens beslutning om at ophæve braklægningsordningen har landbruget alene i 2008 oppløjet 83.000 hektar naturrige brakarealer svarende til Bornholm, Samsø og Læsø tilsammen. Det har været til stor skade for natur, dyr og planter. Jeg håber ikke, at landbruget topfolk med dette udspil igen får den afgørende indflydelse på regeringens miljøpolitik, fordi det er bare ikke godt nok, fastslår Benny Engelbrecht. 

www.benny-engelbrecht.dk

Den såkaldte GDA-mærkning af fødevarer er blevet et ganske hedt emne på Christiansborg. GDA er industriens eget ernæringsmærke og det kan føles, for det tager mest hensyn til, hvordan forbrugerne kan få det absolut mest positive indtryk af produkterne.
Imidlertid er GDA-mærkningen stærkt vildledende, og fødevareindustrien tyer via mærket til uigennemskuelige portionsstørrelser for at snyde forbrugerne, som man kunne se på DR i går aftes.

Jeg har selv lavet en lille pædagogisk opstilling med en helt almindelig cola – det kan du se på denne videoblog...

Men hvad er GDA-mærkningen da for en størrelse?
GDA tager udgangspunkt i seks næringsstoffer: Energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater, med særlig angivelse af sukkerarter og salt. Indholdet angives som en procentdel af et referenceindtag i forhold til en portionsstørrelse – og denne størrelse fastsætter virksomhederne selv. Referencen er en kvinde på 40 år. Ophavsmændene til forslaget er ni internationale virksomheder: Coca Cola, Danone, Kellogg's, Kraft Foods, Nestlé, PepsiCo, Unilever, Masterfoods og Cadbury Schweppes. En lignende GDA-mærkningen har været anvendt i USA i en årrække, uden at det begrænset fedmeudviklingen.

Med andre ord: Selvom amerikanerne elsker GDA-mærkningen, fordi de synes de kan finde ud af den, så må man bare sige, at i praksis er USA den fedeste nation i verden og her synes GDA-mærket ikke at have haft den mindste smule effekt.

GDA-mærket fremmer ganske enkelt industrielt fremstillede fødevare med tomme kalorier (for eksempel sodavand, slik, chips), mens naturlige fødevarer som mælk, frugt og grønt, kød, fisk og fuldkorn med mange vitaminer, mineraler og andre vitale næringsstoffer falder dårligt ud.
Med GDA-mærkning ser en sukkerfri Cola sundere ud end et glas letmælk, og en portion Frosties (morgenmadsprodukt) ser sundere ud end et æble.

Som modargument anføres typisk, at forbrugerne godt ved, hvilke af disse produkter der er sundest, men et ernæringsmærke skal være så klart, at forbrugerne kan skelne sundt fra usundt uden krav om en stor forhåndsviden.

Foreløbig ser det ud til at der kan skabes et flertal udenom regeringen i sagen, så Fødevareudvalget pålægger fødevareministeren at modarbejde at GDA-mærket bliver påkrævet i EU.

www.benny-engelbrecht.dk

Giver regeringens såkaldte forårspakke flere arbejdspladser? Regeringen mener selv, at den vil tage toppen af den eksplosive vækst i ledigheden. Regeringen overvurderer effekten ganske voldsomt.

Der bliver snarere 5.-7.000 færre ledige end 19.000, antyder ny tal fra AE-Rådet. Rådet har regnet på, at der bliver flere i arbejde som følge af effekterne af finansloven for 2009 og trafikpakken, men alligevel vil ledigheden frem til nytårsaften stige til ca. 120.000 fuldtidsforsikrede.

End ikke i forbindelse med ”oliekriserne” i 1973 og 1979 skød arbejdsløsheden opad så hurtigt. Effekterne af en decideret vækstpakke vil være det instrument, som kan få billedet til at vende. Der er ingen vej uden om en vækstpakke, hvor hovedvægten bliver lagt på at fremme og fremskyde offentlige investeringer.

En tommelfingerregel siger, at der bliver fem job ved at fremskynde offentlige investeringer, men kun ét ved skattelettelser, hvis man afsætter det samme beløb. Den erkendelse kommer regeringen så ikke til i år. Vi hæfter os ved, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fra Folketingets talerstol ikke ville svare på, hvor mange flere ledige, der skulle til før regeringen skred til handling. Hvad skal de nu 64.000 ledige så gøre? De skal søge job, sagde Frederiksen.

Hvor finder ministeren så de job, de ledige skal søge? Når 1000 mennesker om ugen bliver fyret, så er der altså et underskud af job – ikke et overskud, men bare lige kan snuppe i stedet.

www.benny-engelbrecht.dk

”Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs mod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.”

En ærlig finansminister kunne i dag med større ret genbruge Knud Heinesens ildevarslende ord. Men nu træner Lars Løkke jo til at blive forfremmet, så ærlighed skal man ikke forvente fra den kant. Han kunne også have citeret sin statsministers fyndord: Pengene fosser ud af statskassen.

Ledigheden eksploderer

Ved Folketingets åbningsdebat i oktober udpegede Socialdemokraterne den stigende ledighed som det væsentligste problem. Regeringen sagde derimod, at der skulle flere ud på arbejdsmarkedet. Den analyse holdt man fast i. Den var helt forkert. Regeringen har under- og fejlvurderet situationen fuldkommen i et år, og den fortsætter med det. Imens skyder ledigheden til vejrs. Ifølge en ny prognose fra Dansk Industri (januar 2009) stiger ledigheden i år til det tredobbelte, altså ca. 150.000. Ja, så er vi nogenlunde dér, hvor Nyrup måtte slippe i 2001.

Regeringens modtræk er til at overskue. Man har nu udarbejdet en skattereform – og har reserveret den til sig selv og Dansk Støtteparti. Desuden har man udskudt erhvervslivets betalinger med en måned. Det dur alt sammen ikke til ret meget. Til gengæld har Socialdemokraterne, SF og De Radikale fremlagt hver sin vækstpakke, som tilsammen er af en hel anden lødighed. Regeringen slingrer blot handlingslammet rundt.
Ja, finansministeren er endda så optimistisk at sige at krisen er ovre inden efteråret. Den vurdering skal man næsten være på euforiserende stoffer for at dele.

Dyrt at lade stå til

For nylig underkastede en søndagsavis de vækstplaner, som efterhånden foreligger, en granskning. Avisen regnede blot på, hvor meget hver enkel ny arbejdsplads vil koste efter fx Socialdemokraternes eller SF´s vækstpakker. Socialdemokraterne vil afsætte 36 mia. over to år og får 42.000 arbejdspladser ud af det, så det kan da godt se ud til at blive en dyr gang jobskabelse.

Der er så blot mindst to alvorlige indvendinger. For det første er der én manøvre, som er endnu dyrere. Og det er dén, regeringen har valgt: Nemlig at lade stå til. Det koster dyrt. Foreløbig mister 1000 mennesker hver uge arbejdet uden udsigt til, at ret mange af dem blot kan få et job i samme branche næste uge. Alene den dag, de præsenterede skattereformen, blev der varslet næsten 1300 afskedigelser. En maskinarbejder kan nu altså ikke lige lægge billet ind på et ledigt job som arkitekt eller styrmand. Men der er brug for beskæftigede i omsorgssektoren, så en del kan efter omskoling fortsætte dér.

Milliarder til kredit giver nul job

Den anden er, at bladet udelukkende beskæftigede lommeregneren med Socialdemokraternes og SF´s vækstpakker – ikke regeringens. Det har så den årsag, at regeringen slet ikke har nogen vækstpakke, men en kreditpakke, så erhvervslivet får lidt henstand med sine betalinger. Det er i hvert fald en dyr ”vækstpakke”.

For nok har erhvervene fået lidt pusterum, men deres regninger skal betales under alle omstændigheder. Desuden udskyder man bare pinen for virksomheder, som ville gå ned under alle omstændigheder. Altså får erhvervene statstilskud til usunde foretagender. Og hvor mange job får vi af de udskudte regninger? Et stort rundt nul. Omvendt banker Fogh-regeringen et gevaldigt nyt hul under vandlinjen i statskassen på næsten fire milliarder kroner. Det er denne regering dygtig til.

Altså: Hvis man havde sammenlignet oppositionens vækstpakker med regeringens, så var konklusionen blevet en anden: Regeringens kreditpakke giver hverken vækst eller job. Altså er prisen på nul arbejdspladser fire mia. kr. – det må da være verdenshistoriens dyreste arbejdspladser.

80 mia. ud af statskassen på et år

Så oven i de 40 mia. kr., regeringen har bevilget i skattelettelser siden 2002, kommer der en ny regning i takt med den stigende ledighed. Og nu strammer det økonomisk til som de aldeles ikke gode gamle dage under Schlüter.

Det er lige ved at være en genudsendelse: For et halvt år siden var overskuddet på statskassen bekvemt og stort – 56 mia. I år blæser der andre vinde, for nu kan vi se hen til et underskud på mere end 23 mia. kr. Det skyldes tre ting: Faldende indtægter fra skat, lavere moms og stigende udgifter til dagpenge. På ét år har Danmark mistet 80 mia. kr. – et næsten ubegribeligt stort beløb.

Engang i 90´erne var det sådan noget, der fik en ilter oppositionspolitiker til at sige: Pengene fosser ud af statskassen. Nej, det gjorde de faktisk ikke dengang, tværtimod – men det gør de nu. I faretruende grad.

Den danske økonomi kommer derfor ikke ”automatisk” ud af krisen, når uligevægterne har fundet en ny ligevægt.. Der skal ske noget mere. 12 år med overskud på finanserne er forbi.

Regeringspolitikerne forsikrer, at der skam allerede er gjort meget: Der er afsat 16 mia. på finansloven og så er der lige fem mia. til, som skal modvirke udviklingen. Hertil kommer en skattereform og henstand til erhvervenes regninger. Den svada er der jo ikke en sjæl, der tror på, for det bliver ikke til noget. Løkkes løfte om, at han har ”krudt i skuffen”, er varm luft. Skuffen er tom.

Aftalt skattereform for de få

Nu har regeringen lavet en skatteaftale kun med Dansk Støtteparti. Intet kunne være mere idiotisk. VKO må da vide, at en sådan smal reform til gavn for de velstillede vil blive ændret af det flertal, som overtager fallitboet efter Fogh og Løkke. Gør dig ingen illusioner. Reformen var klappet af med Pia Kjærsgaard på forhånd, og vi andre kunne højst få lov til at sætte et gummistempel, hvis vi havde lyst. Vi ville dog ikke være med til at banke endnu et hul i statskassen, og det er netop det man har gjort med de ufinansierede skattelettelser.

Den danske skattepolitik svarer lidt til, at kaptajn Smith på Titanic dén nat i april 1912 havde sagt: ”Du fredsens, sikke da et stort, nydeligt isbjerg dér om styrbord. Det prøver vi da lige at ramme bare for sjov – for det her skib kan jo ikke synke.” Nu kan vi altså ikke bare se isbjerget, regeringen har sat kurs lige mod det. Fogh selv er mentalt gået fra borde, og resten af besætningen tumler rundt.

www.benny-engelbrecht.dk

Århus’ borgmester Nicolai Wammen er en modig mand, der tør sige klart fra overfor nynazister. Den slags mod koster, men heldigvis kun i form af potensløse plakater, der udstiller nynazisterne som de amatører de trods alt er.

I dag har Wammen bevist at han ikke lade sig kyse af den slags trusler, ved en demonstration hvor budskabet var det klare: Vi giver det røde kort til nazisterne.

Jeg er fuld af respekt for borgmesterens indsats, for det kan aldrig være acceptabelt at udemokratiske kræfter skal have held med at skræmmer sig til indflydelse. Nazisterne er så få i antal og med så få ressourcer, at de reelt aldrig kan udgøre en trussel. Derfor skal enhver demokratielsker klart markere sin holdning. Som Wammen så fint sagde om de truende plakater i TV2 Nyhederne her til aften: ”Personligt tager jeg det iskoldt.”

Jeg håber at århusianernes klare budskab bliver hørt. For det kan svare sig at sige klart fra i demokratiets navn. Svaret er ikke forbud og fysisk kamp, men klare holdninger og sammenhold.

Her fra Sønderjylland hvor vi har gode traditioner for at synge nazister ud, sender jeg også et rødt kort til de århusianske nynazister.

www.benny-engelbrecht.dk

Det er dyrt at være fattig. Det er endnu dyrere at låne penge, man aldrig skulle have lånt. Disse sandheder må alt for mange af vore medborgere indse i denne tid. De har sat sig i uoverskuelig gæld, som man til dels har kunnet følge i tv-programmet Luksusfælden. Her kunne den yderst kompetente rådgiver Mette Reissmann dog lægge planer for den enkelte families fremtid. Den fordel har kun de få, der optræder i TV3. Det er alt for lidt. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at mennesker med virkelig ondt i gælden skal kunne få offentlig, gratis rådgivning.

Kommer det da det offentlige ved, at nogen mennesker selv har kørt sig ned i en økonomisk afgrund? Ja, det kommer faktisk resten af samfundet ved. For dels er de gældsramte langt fra i alle tilfælde selv ansvarlige for, at de sidder i bundløs gæld. Årsagerne kan være mange, men sygdom og uheldige investeringer kan slå de økonomiske ben væk under enhver. Ikke alle har sat kursen mod afgrunden med bind for øjnene og foden på speederen.

Det vedkommer altid samfundet, at der tegner sig en tydelig tendens til, at flere og flere af dets borgere havner i en økonomisk benlås pga. overgældssætning. Derfor er det påtrængende vigtigt, at der er den fornødne rådgivning til gældsramte – ikke mindst så tidligt som muligt. Vi skal kunne give folk rådgivning, inden de havner i den umulige situation, hvor de for længst har opgivet ethvert håb om at betale.

Det slår sunde, erhvervsdygtige menneskers liv i stykker, hvad der ikke bare er synd, det er også spild. Overgældssætning rammer hele familien. Ofte revner den simpelthen, som alle erfaringer viser. Også det vedkommer samfundet.

Mere rådgivning gør det dog ikke alene. For helt kontant har vi også fastslået, at ågerrenterne for at optage forbrugslån gennem ny lånemetoder som netlån og sms-lån skal ned. For det er ikke bare forførende let og hurtigt at låne penge over mobilen eller nettet. De ny lån er rasende dyre i renteudgifter

For et par år siden så vi eksempler på, at sms-lån kunne komme til at koste låneren både 500.000 og 13.000 pct. i årlige omkostninger i procent (ÅOP). Altså helt uhyrligt. Endvidere vildledte en række låneudbydere forbrugerne. Enten oplyste de kun om den ”nøgne årlige rente” uden stiftelsesomkostninger, gebyrer osv. Eller også fik forbrugerne oplyst alt for lave ÅOP´er, så lånerne troede, at de skulle betale 20-35 pct. i årlig rente – men i virkelighedens verden kunne de samlede omkostninger ryge helt op på en halv mio. pct. i de værste tilfælde.

Nu har forbrugerombudsmanden fastlagt ny retningslinjer for sms-lån. Samtidig med, at jeg er tilfreds med de ny regler for markedsføring på dette tvivlsomme marked, er jeg utilfreds med, at denne del af lånebranchen stadig kan skovle helt uhørte avancer ned i foret. Forbrugerombudsmandens regler omfatter ikke en regulering af låneudbydernes ÅOP-satser, og dermed er forbrugerbeskyttelsen fortsat meget tvivlsom.

Derfor vil socialdemokraterne have sat et loft over ÅOP, så de udbredte ågerrenter på sms- og netlån kan forsvinde. Vi har allerede stillet forslaget, som går ud på, at renteloftet lægges på en maksimal ÅOP på 15 pct. og den gældende diskontosats.

Vi har fået en meget nedslående rygmarvsreaktion fra erhvervs- og økonomiministeren ved 1. behandlingen i Folketinget. Lene Espersen gentog bare, hvad erhvervsorganisationen DI Handel allerede havde sagt, nemlig at ”rentelofter vil være til skade for forbrugerne”. Vi forstår ikke, hvorfor en rente på diskontoen plus højst 15 pct. skulle skade forbrugere, som ellers er blevet afkrævet tusindvis af procenter i årlige omkostninger. Er det er særegen konservativ logik, ministeren har taget med sig fra justitsministeriet?

I de kommende måneder vil spørgsmålet om gældssætning fortsat ligger højt på den socialdemokratiske dagsorden og yderligere forslag er på vej på baggrund af den gældspakke vi fremlagde i december.

www.benny-engelbrecht.dk

Når Folketinget i morgen behandler det socialdemokratiske forslag om at sætte en øvre grænse for hvad det må koste at tage et forbrugslån, så vil vi opleve den mærkelige situation at der er et flertal i Folketingssalen, men at forslaget alligevel – efter al sandsynlighed – vil ende med at blive stemt ned. Hvorfor? Fordi Venstre ganske vist mener at det er en god ide at sætte loft over renten, men de ville ikke stemme imod deres regeringsfæller i Konservative. Så med støtte fra Dansk Folkeparti kan økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen afvise forslaget der ellers ville sikre forbrugerne mod ublu omkostningerne ved lån.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt, kan du med rette spørge dig selv. Er det nødvendigt at sætte en øvre begrænsning på hvad man må tage i renter og provisioner? Lad os først starte med at se på hvad det er for nogle virksomheder der låner pengene ud og hvordan de gør det, for at svare på det spørgsmål. For det er ikke de danske banker der vil blive ramt.

Jeg har ikke fundet et eneste eksempel på en almindelig bank der udbyder lån med ÅOP (årlige omkostninger i procent) over 20. Der hvor problemet ligger er de hurtige lån. Dem du får via købekort, nede i butikken med hårde hvidevarer, via internet hos for eksempel Onkel Bob (ja, det hedder virksomheden altså) eller via mobiltelefonen med SMS-lån. Her er omkostninger på 25 % helt almindeligt og særligt hvis du låner i kortere tid ryger man op i 40 % eller derover i ÅOP. Helt slemt går det med SMS-lån hvor renter og omkostninger ender i mellem 1000 og 2000 %!

Hvis man sætter sig ind i hvad låneomkostninger og betingelserne i øvrigt er, så vil de færreste finde det attraktivt og alligevel låner danskerne hvert år milliarder af kroner som forbrugslån. Hvorfor? Forklaringen er at mange ikke kan overskue hvad de reelle omkostninger ved lån er. Det kan jo lyde fint med et månedligt afdrag som man kan klare, men hvis det reelt betyder at man betaler for varen to gange så var det langt bedre at gå i banken og låne pengene der.

Elementært set udnytter de virksomheder der låne hurtige penge ud, at personer ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser af en handel. Problemet er at denne gruppe, der ikke kan overskue konsekvenserne af et lån er ganske stort – op mod en fjerdel af befolkningen. I en rapport fra oktober 2008 om unges forbrugslån slår Penge- og Pensionspanelet således fast at 26 % af danskere mellem 18 og 25 år ikke har ressourcerne til at kunne overskue konsekvenserne af de hurtige lån. Der er ikke noget at sige til at der er en branche der synes at dette er et meget lukrativt marked. Den debat vi skal have i Folketinget er derfor om det er i orden en branche kynisk udnytter markedet og tager sig rigtig godt betalt eller om vi skal sikre en regulering af markedet så det ikke bliver umuligt at låne til forbrug, men så vi samtidig sikrer at de svageste i samfundet ikke udnyttes.

Hvor et loft skal ligge kan naturligvis diskuteres. I Danmark foreslår vi at det skal ligge på omkring de 20 % (i praksis diskontoen + 15 %). Det er tilstrækkeligt til at sikre en god forrentning, også på usikre lån og samtidig placerer det Danmark lidt over gennemsnittet iblandt de europæiske lande der har indført et loft.

Vi ser desværre stadig flere blive fanget i bundløs gæld i Danmark. De låner over tid flere hundrede tusinder af kroner via forbrugslån og betaler afdrag og renter med nye lån. Det er dybt usmageligt at udlånsvirksomheder er med til at lade sådan en gældsspiral kører i skue.
Firmaerne har selv valgt de vilkår, de vil arbejde på og det er disse vilkår der giver kunderne helt urimeligt høje rentesatser.
Derfor foreslår Socialdemokraterne, at Danmark kommer med i den perlerække af EU-lande, der allerede har taget højde for den elektroniske lånevirksomheds værste udskejelser. Her fastsætter det offentlige regler for, hvor meget de samlede årlige omkostninger i procent må være for forbrugerne.
Vi vil bare have forbrugervilkår som dem, forbrugerne i store EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien har.

Det er vores opfattelse, at vi som forbrugere skal have gennemskuelige vilkår – også på lånemarkedet. Vi vil ikke pakke forbrugerne ind i vat, men sikre, at de ikke går i en uoverskuelig gældsfælde.

 www.benny-engelbrecht.dk

Det er bare ikke nemt at være miljøminister i Danmark. I årevis har vi bøvlet med de pantfrie dåser købt syd for den dansk/tyske grænse, der ofte ender i naturen og i alt fald ikke komme retur til genanvendelse så man kan genbruge den dyrebare aluminium. Gang på gang har skiftende ministre skulle lytte til kritik fra miljøorganisationer og oppositionen for at sidde på hænderne – og når man så endelig kommer med en ny idé til hvordan problemet kan løses, så opstår der straks problemer med forslaget. Hvorfor sker det dog – kan man med rette spørge sig selv.

Jeg skal gerne komme med en meget enkel forklaring: Miljøministeren ønsker nemlig frem for alt at fremstå godt i offentligheden – og det er åbenbart vigtigere end at finde gode og bæredygtige løsninger. Så når de danske købmænd i går nedskød Troels Lund Poulsens idé om at der skal betales pant for dåser købt i Tyskland – og at denne pant så skal tilbagebetales i danske butikker, ja så skyldes det ganske enkelt at medierne er vigtigere end løsningerne. Og det er brandærgerligt!
Jeg har mødtes løbende med en række af de interessenter der er omkring hele pantspørgsmålet og jeg ved at de langt hen ad vejen er meget imødekommende. Alle i Danmark vil gerne finde gode løsninger, uanset om det er bryggerierne, miljøorganisationerne, forbrugerorgansationerne, købmænd, supermarkedskæder eller Dansk Retur System. Problemet er imidlertid at alle også har en naturlig forventning om, at man lige snakker med dem, inden man lancerer store idéer der omfatter dem. Og hvad ville det kræve? En mødeindkaldelse, en snak med ministeren for bordenden på en times tid, måske en kop kaffe og et stykke frisk frugt på bordet. Det ville ikke være så svært.

Imidlertid har ministeren bare drønet ud i offentligheden, uden at tage alle aktører i ed først – og så skal det jo gå galt.
Og kritikken er helt forståelig, for det er naturligvis urimeligt hvis danske butikker skal betale for at deres tyske konkurrenter kan løse et miljøproblem, der strengt taget ikke er de danske butikkers skyld. Der skal naturligvis ske en eller anden form for kompensation af de omkostninger butikkerne har – og det kan også sagtens lade sig gøre, men om ministerens forslag indeholder det element må vi vente med at finde ud af.
Jeg har bestemt ikke tænkt mig at kritisere miljøministeren for at være kommet ud af starthullerne – jeg har netop været en af de der har presset mest på for at der kommer til at ske noget. Men det betyder ikke at jeg dermed har fredet ministeren – for det er altså for dumt at tænke personlig profilering før resultater. Jeg ved godt at den nuværende regering virkelig har brug for at vise miljøresultater – navnlig efter at Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo i går, overfor Jyllands-Posten, erkendte at ”der ikke er sket meget på miljøområdet i Danmark i de senere år”.

Jeg er faktisk oprigtigt interesseret i at finde en løsning på de 400 – 500 millioner dåser der hvert år strømmer ind over den dansk/tyske grænse. Ikke fordi jeg har noget imod at hr og fru Jensen køber lidt billigere øl over grænsen, men fordi det er et betydeligt miljøproblem – især at dåserne ikke genanvendes.

Den anden del af problemet – altså at der kastes dåser i naturen – kan næppe alene løses ved hjælp af pant. Der er også et betydeligt kulturspørgsmål. Og det er bare ikke i orden at man lige ruller vinduet ned og kaster en øldåse eller en pose med affald fra et McDonalds måltid ud i grøften. Eller for den sags skyld at rygere lige stopper ind på en rasteplads og tømmer indholdet af askebægeret ud på jorden i en bunke. Det er en uvane og uvaner skal bekæmpes med holdninger.

Jeg er helt sikker på at den førende fortaler mod Big Mother-samfundet Simon Emil Ammitzbøll er parat til at gå i flæsket på mig, men jeg har intet imod både at løfte pegefingre, bruge penge på oplysningskampagner, gå foran med gode eksempler og hvad der ellers skal til. Det er nemlig bare ikke i orden at tro at der kommer nogen og rydder op efter os. Vi har hver især et ansvar for det affald vi producerer og det må vi tage på os.

I løbet af kort tid sættes en ny kampagne i gang med navnet ”hold Danmark rent”. Den har miljøministeren lagt stor prestige i, men betyder ikke at han har patent på den. Jeg støtter helhjertet op om initiativet og håber at det kan være med til i første omgang at lære vores yngste generationer om problemerne med affald i naturen. Så hvis din søn eller datter på et tidspunkt kommer hjem fra skole og stiller kritiske spørgsmål til hvordan I behandler affaldet derhjemme, så er det nok bare lidt god gammeldags folkeoplysning der har slået til igen.

I Ammitzbølls optik ville det sikkert hedde indoktrinering fra samfundets side – og for mig må man skam også bruge det udtryk, bare det virker!

www.benny-engelbrecht.dk

Forbrugerombudsmanden har sammen med brancheorganisationerne og forbrugerne udarbejdet nye retningslinier for markedsføringen af SMS-lån. Jeg er meget tilfreds med at dette noget tvivlsomme marked nu bliver bedre reguleret, men jeg vil ikke lægge skjul på, at det slet ikke er tilfredsstillende at der fortsat kan tages så ublu avancer som man gør i denne del af lånebranchen.

Børsen dokumenterer i dag hvordan to af aktørerne på markedet for SMS-lån helt åbent tager sig særdeles godt betalt for at låne 1.000 kroner. Således koster det hos Cash1970 ikke mindre end 2334 % i ÅOP, mens det hos Mobillån Danmark kommer op i 2969 %.

Disse helt uhørte fortjenester ændres der ikke på med de nye regler og derfor ser jeg meget frem til at vi lige efter vinterferien skal behandle et forslag om at sætte loft over ÅOP (årlige omkostninger i procent).

Se i øvrigt også min videoblog om de nye regler for SMS-lån...

www.benny-engelbrecht.dk

Langt om længe falder den stort anlagte fusion mellem dansk og svensk postvæsen på plads. Det er godt for de ansatte i PostDanmark, der længe har gået i uvished om virksomhedens fremtid. Imidlertid forsøger regeringen at gemme en rigtig dårlig sag, ved at fortælle om fusionsaftalen i ly af Skattekommissionens pressemøde mandag i denne uge.

Den dårlige sag handler om den pris kapitalfonden CVC Capital Partners får ud af aktierne som staten overtager i PostDanmark – i alt 22 % af den samlede aktiebeholdning. Helt nøjagtigt hvor stor fortjenesten bliver, vil først være kendt når Folketingets Finansudvalg har godkendt salgsaftalen, men sikkert er det allerede nu, at fortjenesten vil være betydelig. Dermed lider regeringens store appetit efter kortsigtet gevinst, ved at sælge aktier i offentlige virksomheder, alvorligt skibbrud. I en tid hvor finanskrisen kradser, er det jo grotesk at en udenlandsk kapitalfond skal kunne tjekke ud af Danmark med klækkelig gevinst på bundlinien, tab til statskassen og oven i købet en fremragende aftale om at overtage det der har været PostDanmarks guldkalv, nemlig medejerskabet af det belgiske postvæsen La Poste.

Da den tidligere britiske spindoktor Jo Moore, der var ansat af den britiske minister for transport og indenrigsanliggende, den 11. september 2001 skrev en mail til de ansatte i ministeriet, lagde hun grunden til det nu klassiske spinudtryk: ”En god dag til dårlige nyheder.”

Netop sådan en dag, hvor en enkelt sag tager hele mediedagsordenen, var mandag den 2. februar hvor skattekommissionen fremlagde deres rapport klokken 12:15. Det bedst tænkelige tidspunkt at komme med en dårlig nyhed ville derfor være samme dag, tidligt på eftermiddagen, sådan lidt over middag.

Netop den 2. februar lidt efter middag annoncerede Transportministeriet da netop også aftalen om tilbagekøbet af CVCs aktier i PostDanmark. Det lugter med andre ord langt væk af ”En god dag til en dårlig nyhed.”
Mon ikke Jesper Damm Olsen i Transportministeriets presseafdeling har studeret sin britiske kollegas råd meget nøje, da han udsendte en lakonisk pressemeddelelse om den dansk/svenske postfusion. Intet sted i pressemeddelelsen kan man – belejligt nok – læse om CVCs fortjeneste på salget af sine aktier i PostDanmark.

Jeg er sikker på at der vil komme mange forklaringer om at netop dette tidspunkt var det eneste rigtige at offentliggøre nyheden, men jeg er sikker på at sagen om Jo Moore også har lært danske kommunikationsrådgivere at de ikke skal lade sig fange i at begå spin – det ville jo være en meget pinlig historie hvis man blev fanget i at lave den slags. Med andre ord er mine beskyldninger i denne blog ene og alene baseret på indicier – og dommeren er dig.

www.benny-engelbrecht.dk

I dansk tv-stenalder frydede seerne sig uge efter uge over serien A/S Storsvindlerne, hvor en flok gentlemantyve snedigt fik narret for-muer fra godtroende fjolser med alt for store pengepunge. Nu om dage har vi også vores hyr med folk, der har travlt med at tømme andre menneskers tegnebøger på skummel vis.

Navnlig har et eksplosivt voksende kredit-marked givet gode muligheder for store ge-vinster. Der er vokset en større skov af mere eller mindre seriøse lånefirmaer frem, som generelt har det svært med at fortælle lånta-gerne alt om betingelserne. Halvdelen af de lån, vi optager, stammer fra såkaldte blanco-lån i private kreditfirmaer. Her kan kunderne låne penge uden bankernes normale tjek af kundens kreditværdighed og uden sikker-hedsstillelse. Til gengæld er de låne- og kre-dittyper dyre at betale tilbage, idet der kræves meget højere renter

Mange mennesker står allerede med lån, som de inderligt fortryder, fordi de i sidste ende blev for dyre. Mange havner i en måske livslang gældsfælde, fordi de ikke har fået tilstrækkelige oplysninger fra første færd. Antallet af dårlige betalere i Experians RKI-register eksploderer. Det gør antallet af folk, der bliver sat på gaden pga gæld, også.

Derfor forslår socialdemokraterne at sætte en stopper for denne negative udvikling. Vi skal sikre, at enhver forbruger får bedre rettighe-der, når han eller hun tager et lån. Danskerne halter bagefter med forbrugerrettigheder på det finansielle marked. Derfor vil vi stoppe sms-lånene helt og lægge et loft over prisen på et lån. Det skal ske ved at begrænse de samlede årlige udgifter. Samtidig vil vi give forbrugerne ret til at fortryde et lån inden for en vis frist.

Vi tror på, at forbrugerne sagtens kan træffe deres valg af lån selv. Men det skader aldrig at indføre klare færdselsregler i lånejunglen. Men Socialdemokraternes gældspakke har vi sat et par ekstra lyskurve op i landskabet.

www.benny-engelbrecht.dk

Virkeligheden er så småt begyndt at bide regeringen i haserne. I statsministerens nytårstale kunne man i hvert fald høre en indirekte indrømmelse af, hvad Socialdemokraterne længe har sagt: At vi nu må se på flere offentlige investeringer i løbet af 2009. Dels er kommunerne låst fast af et urimeligt udgiftsstop, dels er tidspunktet det rette for at skaffe arbejdspladser i byggeriet.

For at tage det sidste først. I løbet af blot seks måneder er byggeriets ledighed nærmest eksploderet. Op mod 15.000 timelønnede medarbejdere og funktionærer har fået en fyreseddel, hvad der bringer ledigheden op på ca. seks pct. i branchen. De ufaglærtes ledighed udvikler sig også stærkt i den forkerte retning.

Der står ikke skrevet i sol og måne, at aktiviteten i byggeriet af sig selv vil udligne den negative udvikling. Alle investorer holder sig tilbage i øjeblikket, så selv mindre og overskuelige opgaver kan være guld (og arbejdspladser) værd. For slet ikke at tale om, at de arbejdsløse i byggeriet bidrager med mindre i skat og skal have dagpenge. Var det så ikke bedre at lade kommunerne investere i vedligeholdelse?

Og for det andet. Det har kun positive virkninger at sætte hjulene i gang i kommunerne. Anlægsstoppet blev indført efter regeringens aftale med kommunerne fra juni 2008. Dengang frygtede man, at det ville være umuligt at skaffe arbejdskraft. Det billede er vendt fuldkommen, og forudsætningen for stoppet er forsvundet som en milliard mellem Stein Baggers fingre.

Derfor kan det ikke siges for tit hvor stor gavn vi vil få af at skrotte anlægsstoppet. Vi bør straks fjerne begrænsningerne af kommunernes anlægsaktiviteter. Nu skal der være mulighed for at iværksætte alle de anlægsprojekter, kommunerne finder økonomisk bæredygtige med øjeblikkelig virkning.

Så når Fogh har erklæret sig klar til at foretage nye offentlige investeringer, så behøver han slet ikke tøve. Socialdemokraterne lægger gerne stemmer til, hvis regeringen er indstillet på at flytte sig.

www.benny-engelbrecht.dk

I årevis har vi kunnet konstatere et voksende behov for at anlægge et dobbeltspor på banestrækningerne Vamdrup-Vojens og Tinglev-Padborg. Det har kunnet samle bred politisk støtte i Syd- og Sønderjylland, og med forhandlingerne om ny investeringer i infrastrukturen er det sydjyske dobbeltspor rykket tættere på. Det er derfor naturligt, at tre sønderjyske folketingsmedlemmer – Ellen Trane Nørby (V), Jesper Petersen (SF) og jeg selv – har dannet en facebookgruppe, der skal arbejde for at få dobbeltsporet med i aftalerne.

Gruppen ser først og fremmest hen til at samle støtte til kravet om dobbeltspor, men det er også en dialoggruppe, som alle kan henvendes sig til, hvis de har noget trafikalt på hjerte.

Hvis du er på Facebook kan du blive medlem ved at søge efter gruppen "Færdiggør det sydjyske dobbeltspor".

www.benny-engelbrecht.dk

Nikkelallergikere kan ånde lettet op, for langt om længe er der et dansk forbud mod nikkel i mobiltelefoner på vej. Det kommer efter at socialdemokraterne i både Folketinget og Europaparlamentet har haft stor fokus på problemstillingen. Senest rejste min partifælle Christel Schaldemose problemet overfor EU-kommissær Günter Verheugen, for at få afklaret hvordan EU direktivet for nikkel egentlig skulle tolkes. Det var dette spørgsmål der resulterede i det helt klare svar at Danmark allerede i dag kan forbyde nikkel i mobiltelefoner.

Dermed er vejen banet for at danske allergikere kan blive fri for det plagsomme metal, som naturligvis ikke hører hjemme i noget der holdes i nær berøring med huden, så ofte som en mobiltelefon.

For at være sikker på at der kom skred i sagen, stillede jeg derfor miljøministeren spørgsmål om den nye fortolkning. Han har ganske vist ikke svaret mig endnu, selvom svarfristen er overskredet, men når jeg på DRs hjemmeside kan se at et forbud er på vej, kan jeg jo godt regne ud hvad svaret til mig bliver.

Jeg er såmænd ikke så fokuseret på at miljøministeren tilsyneladende foretrækker at trække den positive historie selv – det har han åbenbart behov for – så jeg vil i stedet glæde mig over at der endelig ser ud til at ske noget i sagen. Det kan ikke være meningen at folk udsættes unødigt for nikkel.

Du kan læse DRs historie om nikkelfri mobiltelefoner her...

Du kan også læse om Christel Schaldemoses spørgsmål til kommissionen her...

www.benny-engelbrecht.dk

”Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det som man vil.” Sådan sang salig John Mogensen, og hans tekst viste sig desværre at være langtidsholdbar.

For det koster stadig kassen at være forbruger i Danmark. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske forbrugerpriser endnu engang sætter en beskæmmende europæisk rekord. De ligger faktisk ikke færre end 38 procent over gennemsnittet i EU. Næsthøjest ligger Irland, som med sine 25 procent over gennemsnittet imidlertid slet ikke er i nærheden af de danske forbrugerprisers himmelflugt.

Men hvorfor er det sådan? De høje priser kommer vel ikke ud af den blå luft. Nej, det gør de selvfølgelig ikke, og der er flere årsager til, at vi står øverst på medaljeskammelen.

For det første er det danske udvalg af varer begrænset og væsentligt mindre end i mange andre europæiske lande. Det betyder færre leverandører, og jo færre der er af dem, jo vanskeligere bliver det naturligvis for detailleddet at forhandle sig frem til lavere priser.

Ikke fordi vi skal have ondt af detailhandelen, for den er selv en anden væsentlig årsag til de høje danske forbrugerpriser. Når vi reelt har to store aktører på det danske dagligvaremarked, siger det sig selv, at priserne lettere kan holdes på et højt niveau.

Kræver planlægning

Samtidig er prisen ikke altid prisen, hvilket især de der har tid til at planlægge deres indkøb kan skrive under på. Hvis man minutiøst planlægger sit indkøb, kan man for eksempel forudse, hvornår i tilbudscirklen, ens favorit kaffemærke lige præcis optræder, og derefter købe et lager af kaffe til flere ugers forbrug.

Man må i den slags situationer med en vis ret kunne spørge om, hvad den reelle pris egentlig er på disse varer. Svaret er ikke nemt tilgængeligt, for butikkernes ”før-og-nu-priser” er en af de mere uigennemskuelige jungler på det danske marked.

De høje danske priser er ikke kun et problem på den daglige indkøbstur. Også samfundsøkonomisk skaber de problemer. Varehuset Magasin har således lige meldt ud, at der er langt færre svenskere i Magasins julehandel end tidligere år. Meget kunne tyde på, at de høje forbrugerpriser altså også går ud over de danske butikkers konkurrenceevne.

Og hvad kan vi så gøre ved det?

Socialdemokraternes forbrugerpolitik lægger op til, at det skal være mindre besværligt og mere gennemskueligt at handle i Danmark. Men forbedringerne kommer helt sikkert ikke af sig selv. Derfor bør de danske forbrugere stille krav til deres butikker om mere udvalg på hylderne og et mere overskueligt tilbudssystem.

Den indre jyde

Vi skal som forbrugere være mere bevidste. Det er os der vil købe og butikkerne der vil sælge. Måske skal vi til i højere grad at finde vores indre jyde frem. Og det er sagt i stor respekt, for jeg bor selv i Sønderjylland – trailernes hjemland. Vi danskere er meget gode til at krejle, når det gælder de store poster på vores budget, for eksempel boligen, bilen og vaskemaskinen. Men vores daglige indkøb er jo også pænt store poster i regnskabet.

Jeg påstår naturligvis ikke, at vi i det daglige kan stå i dagligvarebutikken og prutte om prisen på en liter mælk; men vi kan på det mere overordnede plan sagtens stille krav om en mere forbrugervenlig prispolitik.

www.benny-engelbrecht.dk

Hvis du er ude at rejse, dækker det gule sygesikringsbevis ikke længere hjemrejse, hvis du bliver syg. Så skal du selv betale din hjemtransport, og det kan blive en noget bekostelig affære. Reglerne ændredes den 1. januar sidste år, men det tyder på, at den informationskampagne, der har været kørt, slet ikke har været effektiv nok. Europæiske Rejseforsikring skønner nemlig, at 50.000 danskere står til at få sig noget af en overraskelse, hvis de skulle være så uheldige at blive syge på deres ferie. De har nemlig ikke købt en privat sygeforsikring, og derfor er de ikke dækkede ind, hvis uheldet skulle være ude på rejsen.

Når det drejer sig om så højt en antal danskere, der ikke har reageret på lovændringen, så tyder det på, at kommunikationen omkring de ændrede regler, ikke har været god nok. Derfor har jeg spurgt Sundhedsministeren, hvad han vil gøre ved det mangelfulde informationsarbejde, og dernæst hvad han vil gøre for de danskere, der tydeligvis ikke aner, at det gule sygesikringsbevis ikke dækker mere, og som kan se frem til kontant afregning, hvis de brækker et ben på skirejsen.

Sundhedsministerens svar var: INGENTING!
Så hurtigt kan den ged åbenbart barberes, når en Jakob Axel Nielsen er totalt og hamrende ligeglad med 50.000 danskere. Han argumenterer, at reglerne er der blevet oplyst om, og derfor er det borgernes eget ansvar at søge informationen, hvis de har behov for den. Ja, det giver god mening: Hvis du vil vide noget, du ikke vidste i forvejen, må du selv finde oplysningerne.

Det er selvfølgelig ikke godt nok, og det må ministeren redegøre nærmere for. Hvis sundhedsministeren ikke har formået at gøre sit arbejde godt nok, jamen så må han gøre det om.

Læs også Ekstra Bladets artikel om sagen her...

www.benny-engelbrecht.dk

De danske banker har strammet kreditgivningen så meget at det kan betyde virksomhedslukninger og dermed tab af arbejdspladser. I en tid med stærkt stigende arbejdsløshed er det helt afgørende at gøre hvad vi kan for at undgå en sådan negativ udvikling. Det handler om at undgå at det økonomiske tilbageslag ikke rammer Danmark hårdere end nødvendigt. Derfor skal der naturligvis handles politisk.

Imidlertid skal der også stilles krav til de danske banker, så pengene ikke bare går til at styrke bankerne, men også kommer ud og arbejde i samfundet. Et af de krav mit parti har formuleret er at de styrkede banker ikke skal anvende deres forbedrede forretningsgrundlag til at give forhøjede lønninger og bonusser til deres direktører. Det kunne man naturligvis sikre ved at låse direktørernes lønninger fast, men når man ser de lønninger der udbetales i banksektoren, kan jeg godt forstå at der er mange danskere der ikke kan accepterer en bankpakke – uanset hvor nødvendig den er for hele samfundet.

Det går naturligvis ikke, for selvom en bankpakke ikke er en populær beslutning, skal der være en folkelig forståelse for dette enorme økonomiske tiltag. Derfor har socialdemokraterne valgt en løsning der stiller mere kontante krav til lønningerne. Der skal simpelthen sættes et loft over direktørlønningerne, så længe der er statslige midler med til at understøtte sektoren.

Når man ser over Atlanten til den amerikanske bilindustri kan vi genfinde direktørbilledet, bare i større målestok naturligvis. Her ankom direktørerne til høring i Washington i hvert sit jetfly – for netop at tigge om statslig støtte. Det blev naturligvis opfattet som udtryk for arrogance – og først da direktørerne kom tilbage i en bil de deltes om, faldt der et mere mildt blik på deres ønsker.

Tilsvarende er det helt umuligt at forestille sig at danskerne vil acceptere statslig støtte til virksomheder hvor ledelsen kan hæve to-cifrede million-beløb i årlig gage, foruden bonusordninger og andre privilegier.

Jeg kan sagtens forstå at ledelsen i de danske pengeinstitutter ikke har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med lønkravet, men jeg og mine partifæller vil have utrolig svært ved at forklare helt almindelige lønmodtagere, hvorfor vi politikere skulle indskyde så mange af samfundets værdier for at understøtte en virksomhed, der udbetaler skyhøje lønninger til direktører der har haft det overordnede ansvar i en tid hvor det er gået voldsomt ned ad bakke.

www.benny-engelbrecht.dk

Står du lige og mangler penge? Skal en ny fladskærm finansieres? Måske et lille hurtigt impulskøb? Hvor skal pengene lige findes? Man kunne jo spørge en i familien!

Jeg ved ikke om det er sådan en forretningsmand har tænkt da vedkommende fandt på lånevirksomheden Onkel Bob. Går man ind på Onkel Bobs hjemmeside bydes man venligt velkommen af hr. Bob himself (ja, mon ikke det er en dårligt castet skuespiller) – og så kan man ellers bare låne løs. Med en menu-bar kan man rette på lånebeløbets størrelse og løbetid – og vupti kan man se hvad man skal betale om måneden. Med meget småt kan man se hvad den såkaldte ÅOP er (årlige omkostninger i procent). 10.000 kroner over 12 måneder har for eksempel en ÅOP på sølle 37,3 %. Det er jo nærmest en ren vennetjeneste – og så kan man jo lade det blive i familien.

Naturligvis er det ikke Bob du låner penge af, men det tager faktisk lidt tid før man finder ud af hvem der står bag. Efter lidt søgen kan man se at selskabet bag hænger sammen med Sparbank fra Skive, der i øvrigt netop har annonceret en større omstrukturering – man vil nu til at satse på at øge indtjeningen fra sine aktiviteter. Sjovt nok betyder det at man blandt andet har solgt sin afdeling i Sønderborg til et lokalt pengeinstitut, men Onkel Bob på nettet – ham holder man åbenbart fast i.

Nu kan du med rette spørge hvad Sparbank har gjort siden jeg skal udstille dem her på bloggen. Og jeg indrømmer straks: Onkel Bob overtræder ikke dansk lovgivning, der foregår ikke falsk markedsføring – ja der er intet i den gode gamle ågerparagraf der antydningsvis kan anvendes som kritikpunkt i forhold til deres virksomhed. Så min kritik er på nuværende tidspunkt kun af det etisk angribelige i at man låner ud til meget høje renter. Og jeg kunne have valgt at skrive på samme måde om en række andre virksomheder – Onkel Bob er bare så søgt et markedsføringsstunt at den var oplagt at bruge som eksempel.

Onkel Bob er ikke den værste udbyder af forbrugslån. De overholder reglerne og det er sikkert en udmærket forretning, set med sælgers øjne. Jeg vil ikke bedømme Onkel Bob som en lånehaj, men han er altså heller ikke nogen flink onkel der træder til i nødens stund. Det er bare business. 

Spørgsmålet er derfor alene om vi ønsker at det er muligt at udstede forbrugslån med så høje omkostninger. Jeg gør ikke.
Derfor har jeg på vegne af socialdemokraterne fremsat et forslag der skal lægge et loft over hvor meget ÅOP må være for lån. Det vil ikke betyde at man ikke kan udstede forbrugslån hurtigt, men det vil betyde at der vil være grænser for omkostningerne.
Er det et forslag der er udtryk for Big Mother? Eller det bare udtryk for at der må være grænser for hvor meget man kan tillade sig at presse grådigheden? Det må du, kære læser, bedømme.

www.benny-engelbrecht.dk

Fra årsskiftet har man kunne følge med i den aktuelle socialdemokratiske politik på partiets egen tv-kanal på nettet, naturligvis kaldet S-TV. Den 1. januar åbnede kanalen med Helle Thorning-Schmidts nytårstale og løbende vil du kunne følge med i den politiske hverdag på Christiansborg. Jeg kan varmt anbefale muligheden.

Kanalen er naturligvis først og fremmest for medlemmer og andre der er særligt interesserede i den socialdemokratiske politik. Men hvis du også bare er nysgerrig efter at se billeder fra sider af arbejdet på Christiansborg som man ikke altid får mulighed for at se, kan du også finde godbidder.

Så på gensyn i 2009 på www.s-tv.dk

www.benny-engelbrecht.dk

Vi nærmer os årsskiftet og dermed er det tid til lidt sjov og spas. Det er tid at se tilbage på det forgangne år – og hvilken bedre måde at gøre det på, end at lave en lille politisk nytårsquiz. Reglerne er meget enkle: Svar rigtigt på de 13 spørgsmål og vind æren af at have fuldstændig styr på dansk politik her ved udgangen af 2008 (nå ja, et enkelt spørgsmål om amerikansk politik er det også blevet til). Svarene følger den 3. januar 2009 her på bloggen.

1. De økonomiske vismænd har i årets løb været i fokus af andre årsager end blot de samfundsøkonomiske – det er nemlig også blevet diskuteret at der ikke er udnævnt kvinder som vismænd, men hvor mange vismænd er det nu der udgør formandskabet i De Økonomiske Råd?
2. Hvilken forenings hjemmeside har Dansk Folkeparti været i et økonomisk opgør om at overtage i det forgangne år?
3. Hvilken dansk politiker har kaldt den afgående amerikanske præsident George W. Bush for ”en overbevist miljøforkæmper”?
4. Hvilket jubilæum kunne det danske demokrati fejre den 20. april i år?
5. Hvor mange gange har Folketinget haft finansloven på dagsordenen i 2008?
6. Socialdemokraten Dan Jørgensen blev i 2008 valgt som sit partis spidskandidat til Europaparlamentsvalget i 2009, men hvilken dokumentarfilm fra TV2 med netop næstformanden for Europaparlamentets miljøudvalg vandt Europaparlamentets journalistpris i 2008?
7. 4 rapporter har i årets løb kraftigt kritiseret den danske miljøindsats. Den ene er udenlandsk og udarbejdet af OECD, mens tre andre er danske – men hvilke tre organisationer har lavet de tre kritiske rapporter?
8. Hvilken markant forringelse af dagpengene var det regeringen foreslog for siden at trække forslaget tilbage?
9. Hvilken dansk forsker fik forøget sine midler via finansloven for 2009, for, med Kristian Thulesen Dahls ord, at undgå at der går ”haleluja” i klimatopmødet i København næste år?
10. Og så lige et spørgsmål der rækker lidt frem i tiden: Hvilken dansk oppositionspolitiker holder nytårstale den 1. januar 2009 kl 14:00?
11. Hvem var det der indtrådte i Folketinget efter Gitte Seeberg syntes nok var så meget nok, at hun udtrådte af Folketinget for at blive generalsekretær for WWF i Danmark?
12. Hvilket år var det eneste hvor Anders Fogh Rasmussen rejste mere som statsminister end i det forgangne år?
13. Hvor man af de 538 mulige valgmænd vandt Barack Obama ved det 56. amerikanske præsidentvalg den 4. november 2008?

Jeg skal blot ønske dig held og lykke med quizzen og et rigtigt godt nytår!

www.benny-engelbrecht.dk

Når du om kort tid åbner julegaver fortæller statistikken at hver ottende gave vil være købt på klods. Julen er med andre ord stadig hjerternes fest – men sandelig også de dybe lommesmerters tid. Når man optager et hundedyrt forbrugslån for at kunne betale for and, flæskesteg, juletræ og gaver, kan det virke meget let, men når lånet skal betales tilbage, er der løbet renter på, som man ikke lige kunne overskue i købssituationen.

Mange er faldet for nogle lånefirmaers aggressive markedsføring, deres høje gebyrer og uigennemskuelige aftalevilkår, som navnlig bliver brugt til at sælge den nyeste lånetype, sms-lånene, og forbrugerne må føle sig bondefanget.

Navnlig de kortfristede lån via sms eller internet er et rent minefelt at gå ind i for den forudsætningsløse forbruger. De årlige renter i procent, ÅOP, ligger på 25-30 pct., oplyser kreditfirmaerne selv, men i virkeligheden kan de ligge op til – hold dig fast – en halv million procent. Altså det dobbelte af inflationen i Zimbabwe.

Kunderne har altså i stigende grad problemer med at betale tilbage, og det er især de yngste lånere, der får vanskeligheder med at betale lånet tilbage. Det er den direkte vej ind i en livslang gældsfælde og registrering hos RKI, i folkemunde kaldet Ribers. Værst går det ud over dem, som fortsætter låneriet, selvom de allerede er havnet i overskuelig gæld og en solid placering i RKI.

Man kan udmærket hævde, at folk selv har et ansvar for ikke at stifte mere gæld end forsvarligt. Desværre er der mange, som havner i en gældsfælde aldeles ufrivilligt. Forudsætningerne for deres lån er helt skredet, eller de har ikke haft den forventede indtægt til at kunne klare lånet. Endelig er mange simpelthen blevet dårligt rådgivet, fordi deres lånevilkår har været uklare.
Vi skal derfor være tilfredse med, at de nordiske forbrugerombudsmænd er meget opmærksomme på udviklingen og har strammet reglerne for især de korte lån. Socialdemokraterne ønsker at dæmme yderligere op for anarkiet på lånemarkedet.

Vi vil indføre en tre dages fortrydelsesret på lån, der ikke er optaget i fast ejendom, og vi vil have bedre vejledning til kunderne, så lånerne ikke risikerer at sidde forsumpe i gæld.
Socialdemokraterne vil komme ågerrenterne på lange og korte lån til livs. Det har været drøftet i EU i lang tid, og i januar 2008 blev man enige om en 14-dages fortrydelsesret, hvor forbrugerne alene skal betale hovedstol og renter tilbage, men ikke gebyrer og andre omkostninger. Det er kommet som en tilføjelse til direktivet om forbrugerkredit, men efter vores opfattelse behøver Danmark ikke at lægge sig på EU-niveauet. Forslaget vil medføre, at låneudbyderne i højere grad må holde selvjustits og sikre, at deres kunder er tilfredse.

Socialdemokraterne vil også indføre et loft over ÅOP på diskontoen + 15 %. Her er jeg meget glad for at Venstres forbrugerordfører Tina Nedergaard har meldt sig på banen som enig i vores holdning. Sammen kan vores to partier få dette gennemført, men om Venstre vil stå fast på holdningen afhænger måske mere af taktik end reel omtanke for forbrugerne.

Læs hele det socialdemokratiske udspil her...

www.benny-engelbrecht.dk

Venstres folketingsgruppe skal i dag behandle et forslag om at forbyde SMS-lån og lægge loft over ÅOP. Det er udmærket at også Venstre nu kan se behovet for at lægge loft over de urimeligt høje renter. Venstres ordfører Tina Nedergaard har gjort sig bekymringer om konservative og Dansk Folkeparti er med på tanken. Det behøver hun såmænd ikke bekymre sig det mindste om, for fra min side er der en fremstrakt hånd til samarbejde om dette spørgsmål.

Tina skal naturligvis også huske at hvis V og S er enige, så har vi et flertal i Folketinget sammen.

Danskernes ”køb på klods” har været stærkt stigende i det seneste års tid. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ved udgangen af 3. kvartal 2008 er danskernes lån uden om banker og realkreditinstitutter steget med 8,6 pct. ift. samme kvartal 2007, og nu udgør 21 mia. kr.

Ca. halvdelen af disse lån er de såkaldte blankolån, som er lån uden kreditvurdering og uden sikkerhedsstillelse, og øvrige ca. 36 pct.  er købe- og kontokort. Disse lån- og kredittyper har typisk meget høje renter, og er ofte nærmest umulige at indfri for låntagerne, men de er en særdeles god forretning for låneudbyderne, fordi de høje renter sikrer, at låneudbyderne kan låne penge ud til borgere med dårlig økonomi, fordi eventuelle tab på grund af manglende betaling til overflod dækkes af høje renteindtægter.

Problemerne viser sig desværre i meget konkret grad: I en undersøgelse fra april 2008 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ses, at over halvdelen af de mennesker, der har måttet forlade deres hjem, giver høj gæld skylden. Og udsættelserne er et stigende problem, idet antallet af tvangsudsættelser ifølge Domstolsstyrelsens tal er steget fra ca. 3.000 i 2002 til ca. 4.800 i 2007, og der er intet, der tyder på, at tvangsudsættelserne falder i 2008. Det bør ligeledes nævnes, at antallet af danskere, der står registreret som dårlige betalere i RKI, nærmest er eksploderet i de seneste 6-7 år.

Se min videoblog om dette spørgsmål her.

www.benny-engelbrecht.dk

Når jeg sætter tænderne i en lækker kylling, der har gået og hygget sig hjemme i min gode ven Eriks hønsegård, er jeg aldrig i tvivl om at der er enorm forskel på den meget billige frosne fugl jeg kan købe i supermarkedets frysedisk og så den lækkerbisken jeg er så heldig at kunne sætte tænderne i til en god søndagsmiddag, hvor Charlotte og jeg har gået og puslet i køkkenet og inviteret gæster.

Alene størrelsesforskellen er enorm mellem Eriks fugle der har en slagtevægt over tre kilo og så den lille 1600 grams papkylling man kan købe enkeltvis eller i kasser til en uhyrlig lav pris. Men først og fremmest handler det altså om smagen! Når man først har tænderne i en af Eriks kyllinger er man solgt til stanglakrids. En papkylling bliver aldrig det samme igen!

Desværre er der ikke så mange der har adgang til de helt fantastiske kyllinger. Og når jeg ser på prisen må jeg også erkende at hvis den danske forbruger ikke vil betale særlig meget for fjerkræ, så bliver det vanskeligt at levere en ordentlig kvalitet. Jeg kan da også leve med at der er billige kyllinger på markedet, hvis bare man også har muligheden for et egentligt valg. Dog er det helt afgørende at den måde vi producere fjerkræ på ikke går på kompromis med folkesundheden.

I dag har Folketingets europaudvalg en sag på dagsordenen som vi i Danmark heldigvis er enige om at sige nej til. Forslaget handler nemlig om at tillade kemisk behandling af fjerkræ, for at sikre at det ikke indeholder sundhedsskadelige bakterier. Hvis sådan et forslag skulle blive gennemført i Europa ville det være et grundlæggende brud med princippet om at man skal bekæmpe smittefaren for eksempelvis salmonella ved kilden – altså hos producenterne.

Spørgsmålet er blevet aktuelt fordi man i USA har en anden tilgang til spørgsmålet. Her foretrækker man at beskytte forbrugerne ved at foretage kemisk behandling. Stort set alt fjerkræ i USA bliver derfor kemisk behandlet, hvorfor det ikke er muligt for de amerikanske producenter at eksportere til det europæiske marked.

Jeg er meget tilfreds med udsigten til at vi Europa kan samle et kvalificeret flertal for at fastholde den praksis vi har, hvor vi ikke acceptere kemisk behandling af fjerkræ. Også selvom det betyder at vi holder amerikansk fjerkræ ude af markedet.

For at fejre det, overvejer jeg om menuen på søndag skulle bestå af en af de føromtalte kyllinger.

www.benny-engelbrecht.dk

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg plejer ikke at bringe alle mine debatindlæg her på bloggen, men i dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten har jeg skrevet et indlæg sammen med SFeren Jesper Petersen, der lige som jeg er valgt i Sønderjylland. Dette indlæg bringer jeg her, for at give mulighed for at I der læser med også kan bidrage til debatten.

Syd og vest glemt i trafikplan

Af Jesper Petersen, MF (SF) og Benny Engelbrecht, MF (S)

Den sydjyske region er nærmest glemt i regeringens trafikplan. Det virker, som om man generelt har villet kappe de områder af, som regeringen har anset for at være ”udkantsområder”. Socialdemokraterne og SF vil forhandle med regeringen for at få flere investeringer i kollektiv trafik – herunder i Syd- og Sønderjylland.

Naturligvis skal der investeres i infrastruktur – og navnlig kollektiv transport – omkring hovedstaden og i Østjylland, men der er også trafikbehov i det sydjyske. Vi mener, at trafikplanen har adskillige blinde vinkler.

Det er helt forkasteligt, at Syd- og Sønderjylland igen ikke får færdigbygget dobbeltsporet mod syd, samt at Esbjerg og Kolding ikke bliver koblet på de kommende højhastighedstog. Altså vil hele den sønderjyske og store dele af den vestjyske region komme til at stå uden for udviklingen af den kollektive trafik. Det er meningen, at flere danskere fremover skal vælge tog frem for bil - men ambitionen gælder åbenbart ikke i vores del af landet.

Trafikplanen har dermed svigtet et dynamisk vækstområde på en måde, der gør det sværere at komme videre. Den sydjyske region lige under Trekantområdet byder på en stor vækst på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet og på uddannelsesområdet, og er Danmarks vigtige forbindelsesled ud i Europa. Vores borgerlige kollegaer valgt i regionen har stået i kø for at afgive løfter om bedre infrastruktur, men den borgerlige regering leverer bare ikke.

Vi har ikke opgivet at sikre Syd- og Sønderjyllands naturlige placering i billedet, når der skal træffes beslutninger om trafikinvesteringer i den periode, som trafikplanen omfatter. Der kan stadig tilkæmpes sejre. Men for at sige det ganske ærligt, havde vi forventet mere fra borgerlig side.

Betydningen af at få højhastighedstog til landsdelen og at få bygget et dobbeltspor kan ikke undervurderes. Det handler om flere, hurtigere og mere pålidelige tog. Og så mangler busserne fuldstændig i regeringens plan – den nøjes med at sende aben videre til de kommuner og regioner, der er hårdt presset på økonomien af selv samme regering. Det svækker den kollektive trafik, hvor det er afgørende, at busser og tog spiller sammen.

Den allerede tætte trafik mellem Syd-/Sønderjylland og Nordtyskland må i højere grad lægges over på jernbanetrafikken, med mindre samfundet skal trækkes skævt for alvor og miljøbelastningen kamme over. Vores region risikerer at blive mindre attraktiv for investorer, for arbejdsmarkedet, for de uddannelsessøgende samt for familier, som skal have et sted at bo, og skal kunne komme nemt til og fra arbejde.

Vi har ikke glemt hvad vi har lovet, og vi vil fortsat arbejde sammen for at få forbedringer af infrastrukturen i Sydjylland - ikke bare med vores partifæller, men også med Ellen Trane Nørby, Hans Christian Schmidt, Peter Christensen og Mike Legarth, selvom den regering, de er en del af, ikke har leveret hvad vi kunne håbe. Opgaven er blevet meget sværere. Men borgerne i Syd- og Sønderjylland kan ikke være tjent med at blive koblet af. Og Danmark kan ikke være tjent med dårlige forbindelser til Tyskland og vigtige vækstområder i det vestlige og sydlige Jylland.

Du kan finde Jesper Petersens hjemmeside her...

www.benny-engelbrecht.dk

”Gid det var Jul! Hvor det var rart. Men nu maa den da komme snart, det varer ikke længe,” lyder sidste vers af Johan Krohns ”Peters Jul” – og for forbrugerne kommer der også en kedelig overraskelse, når den grimme blomstervase fra tante Emma ikke kan byttes 3. juledag.

For det er hovedreglen: Dit køb kan ikke byttes, med mindre det er i stykker, eller hvis den handlende selv har givet køberne bytteret. Derfor skal den travle julegavekøber tjekke, hvilken bytte- eller fortrydelsesret hver enkel forretning giver forbrugeren.

Mange tror fejlagtigt, at forretningerne har pligt til at bytte et køb, men det har de altså ikke. Der er heller ikke nogen generel frist for, hvor længe en given vare kan byttes. Bordet fanger, med mindre butikken udtrykkeligt gør opmærksom på det. Men køber man julegaver på nettet, så har forbrugeren bytteret i to uger efter købet.

Så forbrugerne bør skrive ”fast returret” på ønskesedlen til Julemanden eller hvem man nu forventer gaver fra. Når forbrugerne er så meget i tvivl må det være på tide at indføre en generel fjorten dages-ret til at bytte en vare. Det ønsker Socialdemokraterne, så vi kan få ligestillet den ”fysiske handel” med nethandelen.

Det er klart, at fortrydelsesretten ikke skal gælde alle varetyper. Hvis juleanden i sidste øjeblik bliver droppet til fordel for kalkun eller blodpølse, er det forbrugerens hovedpine. Letfordærvelige varer skal smides ud, ikke byttes. Også for varer i brudt emballage skal bordet fange, med mindre naturligvis der er en defekt ved varen, som først kan ses, når den bliver åbnet. Generelt finder man på nethandelen nogle retningslinjer, som sagtens kan overføres til den fysiske handel.

Så er forretningerne da velkomne til at give bedre bytte- og returrettigheder, men forbrugerne bør have faste tommelfingerregler at gå efter. Alle forbrugere i dag kender fx deres toårsgaranti efter købeloven, så de kan hurtigt komme til at huske en 14 dages-returret. Men indtil da kan virksomhederne selv gøre lidt mere for at oplyse forbrugerne om de regler, de selv følger. Man kunne med fordel også kunne hente sådan en oplysning på alle forretningers hjemmesider.

Se min videoblog om returret her...

www.benny-engelbrecht.dk

I dag skal Folketinget førstebehandle et forslag om forbud mod rævehold, fremsat af regeringen. Jeg og resten af mit parti er ganske enige i, at ræveholdet skal forbydes, men vi er ikke enige når det handler om tidsplanen. Regeringen lægger nemlig op til at det skal ske over femten år (ja 15 år, du læste rigtigt).

I betragtning af den opmærksomhed spørgsmålet har fået og de krav der er blevet stillet til ræveavlerne, er det ikke rimeligt at trække sagen sådan i langdrag og slet ikke når eneste argument for at gøre det er af økonomisk art.

Problemet er nemlig at hvis man forbyder ræveholdet fra den ene dag til den anden, kan det bedømmes at være et ekspropriativt indgreb – hvis ellers ræveavlerne kan dokumentere et tab som følge af ophøret af deres erhverv.
Hvor stort et erstatningskrav vil være er derfor vanskeligt at forudsige, for hvis der ikke er foretaget nyinvesteringer på rævefarmene og man i øvrigt kan omlægge driften forholdsvis enkelt, så er der meget beskedne omkostninger forbundet med et produktionsstop.

Jeg håber at et flertal i Folketinget nu vil være parat til at sætte handling bag de mange ord der er sagt om det forkerte i rævehold. Debatten bliver i alt fald meget spændende at følge.

www.benny-engelbrecht.dk

Det er ikke hver dag man oplever en regelret kovending i dansk politik i stil med den konservative foretager i dag. Politisk ordfører Henriette Kjær er meget direkte i spørgsmålet om roadpricing, som hun nu melder at konservative er positive overfor. Dermed lyder det umiddelbart som om det ene af de to regeringspartier er klar til at støtte det socialdemokratiske forslag om at flytte en del af afgifterne på biler fra anskaffelsen til anvendelsen.

Imidlertid kan man ikke se ud af den omtale der er i dagens medier om den nedsættelse af registreringsafgiften konservative foreslår også går på miljøvenlige biler. Det er en forudsætning for den socialdemokratiske plan, at vi dels skal have knækket kurven omkring trafikkens CO2 udledning og samtidig skal roadpricing mindske væksten i biltrafikken ved at der samtidig investeres massivt i kollektiv transport. Med andre ord kan roadpricing ikke stå alene.

At Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorenzen, der har været den førende modstander og kritiker af roadpricing, samtidig udtaler sig positivt om de konservatives forslag, gør naturligvis ikke udsigten til intelligente trafikløsninger ringere.

Læs mere på DRs hjemmeside.

Læs hele det socialdemokratiske trafikforslag her.

www.benny-engelbrecht.dk

Vi skal have bedre plads til alle i trafikken. Det betyder, at flere skal springe på busser og tog i stedet for Toyotaen eller Forden. Der er trængsel på vejene, til dels fordi den kollektive trafik ikke er tilstrækkeligt attraktiv.

Socialdemokraterne har fremlagt oplægget "Grøn trafik", en investeringsplan for Danmarks infrastruktur, som allerede har skabt stor opmærksomhed – selv medlemmer af regeringspartierne har sagt venlige ord om den. Vi ønsker en massiv investering i en pålidelig, hurtig og bedre kollektiv transport.

Planen har til hensigt at fordoble investeringerne i kollektiv trafik og veje samt halvere registreringsafgiften. Den vil give infrastrukturen et historisk løft med en samlet fordobling af investeringerne i kollektiv trafik, veje og cyklisme. For hver krone vi investerer i veje investerer vi to i kollektiv trafik. Samtidig vil vi halvere registreringsafgiften for biler, så danskerne får mulighed for at anskaffe sig biler, der er meget mere miljøvenlige. Målet er at gøre den danske bilpark den grønneste i Europa – eller Verden, for den sags skyld.

Af særlig interesse for os i det syd- og sønderjyske er disse investeringer de mest betydningsfulde:

• Dobbeltspor i Sønderjylland med 180 km/t;
• S-togsdrift i trekantområdet samt mellem trekantsområdet og Århus;
• 200 km/t Snoghøj-Esbjerg;
• En ny godsterminal og spor syd om Esbjerg samt
• En opgradering af banerne mellem Fredericia Havn og terminalen i Taulov.
 
Frem mod 2030 vil den omfattende trafikinvesteringsplan sikre, at antallet af danskere der bruger kollektiv trafik fordobles, spildtiden i bilkøer halveres, ligesom CO2-udslippet fra trafikken halveres. Vi har til hensigt at afsætte 200 mia. kr. til investeringer i kollektiv trafik og 96 mia. kr. til veje frem mod 2030 og endelig 5 mia. kr. til bedre vilkår for cyklister.

Der er ingen vej frem – bogstaveligt talt – uden en styrket kollektiv trafik. Når Socialdemokraterne får mulighed for det igen, skal vi have investeret i trafik i hele landet, deriblandt også i Syd- og Sønderjylland. En togrejse til København kommer efter vores plan til at være over en time kortere. Samtidig skal koordineringen mellem tog og busser være bedre, ligesom busserne skal have et generelt løft.

Men vi vil også gøre det mere grønt at bruge bilen. Vi ønsker at halvere registreringsafgiften for de miljøvenlige biler. Det er en alvorlig trussel mod miljøet, at den danske bilpark har så høj en gennemsnitsalder. Dermed belaster de miljøet langt mere end de nyere modeller. Vi vil give bilister den gulerod for at få dem til at skifte de ”gamle vrag” ud med miljørigtige køretøjer.

Socialdemokraternes investeringsplan er dog ikke skrevet færdig. Vi skal nu til at prioritere blandt de mange forslag, også lokalt. Jeg vil høre på alle gode ideer fra Syd- og Sønderjylland, men jeg kan jo ikke benægte, at planen opfylder alle de trafikale ønsker, jeg gik til valg på sidste år. Plads til alt bliver der ikke – men plads til alle, det skal vi have i busser og tog.

www.benny-engelbrecht.dk

Juleaften er tid til traditioner. For nogen betyder det flæskesteg, for andre gås eller kalkun, men for rigtig mange mennesker hedder traditionen and. Derfor er netop tiden op til Mortens-aften og juleaften de to helt store i for salg af ænder i detailbranchen. Imidlertid er det ikke altid en helt frisk and man støder på.

Sidste år kunne Børsens Fødevaremagasin afsløre at ænderne i fryseboksen kan have oplevet både en og to juleaftener inden de lander hjemme hos forbrugerne. Hvis frysekæden ikke har været brudt behøver det ikke være et sundhedsproblem, men man kan opleve at en god fed and bliver harsk og det er bestemt ikke nogen gourmet-oplevelse.

Det helt store problem er, at da Børsen bragte sine afsløringer var fødevareminister Eva Kjer Hansen meget hurtigt ude og melde med en løsning. Og det faktisk en løsning jeg synes er udmærket, nemlig at sætte en dato for hvornår anden er slagtet på pakningen. Det vil give forbrugerne et helt klart valg.
I dag kan Børsen dog afsløre hvad ministeren har opnået i sagen: Intet!
Det er på ingen måde acceptabelt. Når en minister kommer med så klare meldinger som fødevareministeren er kommet med i denne sag, er det ikke i orden at der går et år uden nogen form for fremskridt og uden at Folketingets fødevareudvalg er blevet orienteret om eventuelle problemer med den lovede indsats.

Derfor har jeg indkaldt ministeren i samråd i sagen. Et samråd der vil blive afholdt den 10. december – med andre ord inden jul, men ikke tids nok til at forbrugerne kan vide sig sikre på deres juleands årgang.

Du kan se den videoblog jeg i dag har lavet om sagen – nu med gummiand til ministeren.

www.benny-engelbrecht.dk

Forbrugerombudsmanden lavede i sidste uge en glimrende aftale om en ny ”Nej tak til reklamer”-ordning. Aftalen vil gøre det meget lettere for den enkelte dansker selv at bestemme over hvad der skal i postkassen. Imidlertid ser det nu ud til at der kan komme problemer med denne ordning.

Årsagen er, ifølge Politiken, at Dansk Erhverv ikke vil acceptere at ordningen omfatter telefonbøger.
Jeg er meget betænkelig ved udsigten til at man springer i målet på denne aftale der sandt at sige har været længe undervejs. Derfor er jeg også glad for at Forbrugerombudsmanden holder fast i den aftale der er lavet. Det kan sagtens ske at der skal finde justeringer sted af ordningen, men der skal man huske på at det allerede er aftalt at der skal ske en evaluering om et år.

Derfor er min opfordring meget enkel: Tag jer sammen. Få ordningen sat i gang og lad os se resultaterne. Hvis det ikke sker, vil jeg ikke være det mindste bekymret ved at ophæve den frivillige aftale til lov, så det skal overholdes.

Læs Politikens omtale af ordningen...

Se min videoblog fra i dag om sagen...

www.benny-engelbrecht.dk

Et helt grundlæggende problem der skal løses for at imødegå den stigende CO2 emission er personbilstrafikken. Dels er den danske flåde af biler temmelig gammel og dels er det kollektive alternativ ikke godt nok til at få lokket bilisterne over i tog, bus og metro.

For at løse det skal der satses på to elementer:

• Meget bedre kollektiv transport
• Trængselsafgifter der intelligent begrænser trafikken der hvor der er kollektive alternativer

Konkret vil Socialdemokraterne med planen Grøn Trafik der blev annonceret i går, investere 200 milliarder kroner i kollektiv trafik. Det vil betyde højhastighedstog i Danmark med hastigheder på 250 km/t på hovedstrækningerne og rejsetider der barberes helt ned.

Samtidig vil vi omlægge registreringsafgiften som jeg beskrev på bloggen i går. Det giver store fordele til udkantsområderne, hvor vi ikke kan løse transportproblemerne med kollektiv transport alene.

På jernbanesiden skal der altså nye skinner til, nye signalanlæg, elektrificering af hele landet og meget bedre tog, men vel at mærke ikke tog vi skal udvikle først, for vi har haft rigeligt problemer med de specialudviklede tog som IC4.

Samtidig skal der etableres letbaner, nye S-togslinier, parkér-og-rejs-anlæg så man let kan komme fra bil til tog – og så er den nye metro-city-ring end ikke nævnt, for den er jo allerede vedtaget.

Samtidig skal også busserne have et løft, men et intelligent et af slagsen. Der skal investeres i forbedringer og busselskaberne skal belønnes for at skaffe flere passagerer. Det kunne for eksempel gøres med 5 kroner for hver ny passager – og dermed gives der grundlag for at sikre flere og bedre busser, så den kollektive dødsspiral for alvor brydes.

Du kan læse hele det socialdemokratiske trafikudspil her.

www.benny-engelbrecht.dk

Hvis du har en bil stående i indkørslen kender du sikkert den lille dovenskab der kan melde sig, når du kunne vælge at tage cykel eller bus i stedet – for bilen ER jo betalt og så kan man jo lige så godt bruge den. Det er et rigtig godt eksempel på et af de helt store problemer ved den nuværende registreringsafgift, der giver meget dyre biler. Men samtidig biler der næsten skriger til ejeren om at blive brugt, når den nu er betalt. Også når det strengt taget ikke er nødvendigt.

For at løse den udfordring er det helt naturligt at følge det råd som mange eksperter har anbefalet, ikke mindst OECDs økonomer og ifølge Information i dag også regeringens egne embedsmænd. Det er et råd der handler om at indføre roadpricing i Danmark. Det der også kaldes trængselsafgifter. Det er afgifter der skal være intelligente, således at man slipper meget billigt i udkantsområder, mens det bliver relativt dyrt i byer med velfungerende kollektiv transport.

I dag fremlægger Socialdemokraterne et udspil der tager udgangspunkt i netop roadpricing. Det vil føre til en halvering af registreringsafgiften på de mest miljøvenlige biler, der har en meget lav CO2 emission, mens der til gengæld skal betales afgift for at køre på vejene.

Alt sammen giver et samfundsøkonomisk nulspil, men det interessante er at vi får knækket kurven omkring trafikkens CO2 udslip og samtidig får vi for alvor sat gang i den kollektive transport. En fordobling af den kollektive transport er ganske enkelt målsætningen, mens den forventede voldsomme stigning i privatbilismen neutraliseres. Vi kommer ikke til at holde op med at køre i bil og vi skal heller ikke lade helt være med at lave nye veje, men vi kommer ikke til at drukne i biler på vejene, som der ellers er udsigt til.

I de kommende dage vil du kunne læse meget mere om den socialdemokratiske trafikplan her på bloggen.

Læs også artikel på TV2 Nyhederne...

www.benny-engelbrecht.dk

Efter sigende er Danmark ret enestående, fordi dagligvarehandlen sender farvestrålende og husstandsomdelte tilbudsaviser ud til lokalområdet. Men mange forbrugere synes ikke om den ugentlige avis, så de har et mærkat ”reklamer – nej tak” på postkassen eller i brevsprækken. Alligevel har mange fået proppet en uønsket reklameavis ind.

Normalt skal denne besked respekteres, men indtil nu har tilbudsavisernes udgivere kunnet kræve, at tryksagen alligevel blev stoppet i brevkassen. Det stopper fra 1. maj 2008 til mange forbrugeres store glæde. De har nemlig med god grund ikke begrebet, hvorfor udgiverne af reklamerne ikke tog et nej for et nej.

Forbrugerne kan fra maj nu vælge mellem at sige nej tak kun til uønskede reklamer eller nej tak til både reklameaviser og gratisaviser. Problemet med uønskede tryksager er nok lidt mindre nu, hvor én gratis, husstandsomdelt avis er gået ned, og den anden er blevet trafikavis. Men det ændrer ikke ved, at forbrugeren nu har fået en rettighed, der burde være indlysende: At kunne afvise uønskede tryksager.

Ordningen er frivillig, men den gælder altså for alle for distributører af reklame- og gratisaviser, og den er blevet til med Forbrugerrådets og Forbrugerombudsmandens bistand. Lad os gå ud fra, at distributørerne så ikke bare lægger deres tryksager ved siden af postkassen eller i trappeopgangene til fri afbenyttelse, for det var jo ikke meningen.

Det er dog en fortræffelig ordning, som forbrugerne skulle have haft for længe siden. Det er bare ærgerligt, at det har varet flere år med at presse en fornuftig ordning igennem.

Og skulle du tænke: Gad vide hvad forbrugerordføreren selv gør? Ja, så kan jeg sige at jeg har et "Nej tak"-skilt på døren i min lille københavnerlejlighed, mens jeg ofte ser reklamerne igennem hjemme i Adsbøl - både for at finde gode tilbud og for at holde øje med hvad butikkerne finder på.

www.benny-engelbrecht.dk

Hver dag kommer tyske statsborgere til Danmark for at arbejde. Nogle er pendlere, mens andre slår sig fast ned i kortere eller længere tid. Der er ingen tvivl om, at det er en god forretning for begge parter. For Tyskland er der en fordel, at en ledig er kommet i job, og for det indtil for nyligt sultne danske arbejdsmarked har det været en fordel at få nye, motiverede hænder i gang.

Så skulle man forvente, at den danske regering også støttede de arbejdssøgende tyskere med at tilbyde orientering på deres eget sprog. Men nej. Hjemmesiden workindenmark.dk er nok tilgængelig på tre sprog, men det er dansk, engelsk – og polsk. At man netop vælge en polsk version er fuldt forståeligt. Fagforeningen 3F har også dele af sin hjemmeside på polsk for de arbejdssøgende polakker. Men at udelade tysk er helt uforståeligt.

Udvekslingen af arbejdskraft mellem nabolandene er stor og vokser. Derfor hører det til godt naboskab, at man henvender sig til naboerne på deres sprog, når man har et ærinde. Især når det drejer sig om at skaffe tysk arbejdskraft til ledige stillinger i Danmark, som der ikke findes indenlandsk arbejdskraft til.

Desuden er der i disse år en fortsat usynliggørelse af tysk sprog, som bl.a. slår ud i en dalende søgning til tyskstudierne på de højere læreanstalter. Det går altså ikke i længden, at vi lader som om det nok går helt fint at tale engelsk med vore sydlige naboer. I en vis udstrækning kan det lade sig gøre, men når kommunerne i Sønderjylland har valgt at prioritere at oversætte dele af deres hjemmesider til tysk, så burde det ikke være vanskeligt at oversætte de forholdsvis beskedne informationer på en side som workindenmark.dk

Derfor har jeg spurgt beskæftigelsesministeren, hvorfor der ikke er sørget for en tysk version af workindenmark.dk. Jeg har forståelse for at der ikke nødvendigvis findes tysktalende medarbejdere i den organisation der administrerer siden, men så dyrt kan det heller ikke være at få et bureau til at oversætte det nødvendige. Og det er vel ikke et udtryk for at vi er bange for det tyske sprog?

www.benny-engelbrecht.dk

Sidste år er længe siden, hedder titlen på Susan E. Hintons ungdomsroman fra 1972, men det kunne også være overskriften når jeg skal beskrive mit forgangne år. Og dog, for samtidig er det gået ufatteligt stærkt. Jeg synes næsten lige jeg er trådt ind over dørtrinnet på Christiansborg for første gang siden valget 13. november 2007, men også kun næsten.

Det er med andre ord tid, her kort før mit 1 års jubilæum som medlem af Folketinget, tid til at gøre status over det forgangne år og samtidig se lidt frem. Første og fremmest er jeg glad for at jeg meget hurtigt fandt en rutine i arbejdet som folkevalgt. På mange måder har jeg kunnet bruge min erfaring fra arbejdsmarkedet – og især de år jeg var selvstændig – som inspiration til at finde en god rytme i det jeg gør. For det er en meget selvstændig opgave at være MF’er. Der står ikke en chef udenfor kontoret om morgenen hvis man kommer for sent og der er heller ingen der coacher om arbejdsmetoder. Det giver frihed, men jeg er også glad for at jeg har været vant til at køre efter mine egne rutiner og sætter metodiske mål og delmål i mit arbejde.

Alligevel skal man dog også – det kan jeg vist roligt afslører – være sig helt bevidst om at der let kan opstå noget nyt, en aftale skal flyttes eller noget helt tredje kommer i vejen, så det man havde planlagt går helt fløjten. Med andre ord: Det jeg tror jeg skal i morgen holder ikke altid og jeg er for længst holdt op med at blive frustreret hvis det hele skal laves om. Det er faktisk også det der er med til at gøre det hele lidt sjovere.

Jeg har, som jeg også lovede efter valget, holdt min blog løbende opdateret – skrevet om stort og småt og mest om det politiske. Det vil jeg fortsætte med at gøre og selvom det i stadigt højere grad handler om det emner jeg beskæftiger mig mest med, nemlig forbrugerspørgsmål, så vil jeg også beskæftige mig med andre emner i fremtiden. I den sammenhæng vil jeg gerne sende en varm, varm tak til de mange der læser med på bloggen og kommer med kommentarer. Det er langt fra altid at I er enige med mig, men langt de fleste holder en sober tone. Det er jeg meget glad for!
Jeg vil også fremover bestræbe mig på at svare løbende på de kommentarer I kommer med. I skal i alt fald vi de at jeg læse det I skriver og jeg bruger det i vidt omfang til inspiration. For nylig resulterede en kommentar her på bloggen for eksempel i et udvalgsspørgsmål i Folketingets Erhvervsudvalg.

Jeg er også kommet på Facebook og er begyndt at videoblogge via Youtube. Facebook har givet en ekstra mulighed for at lade det jeg skriver komme ud til dem der kender mig, mens videobloggen er en mulighed for at supplere med en mere personlig vinkel på tingene. Her skal jeg især sende en varm tak til min assistent Christian der står for kameraet. Skulle der være en enkelt der synes at min videoblogs har lidt dogme-agtig karakter, skyldes at Christian har en forkærlighed for bevægelige kameragange og ja – det er som regel ”first-takes” som det hedder. Jeg dukker op, Christian starter kamera, jeg snakker og Christian stopper kamera. Det er jo ret enkelt.

Jeg vil ikke her udrede om de mange politiske sager jeg har involveret mig i – det kan I jo læse om i mine andre blogindlæg. Jeg vil dog gøre opmærksom på en lille smart feature der findes på Facebook: Del link. Den bruger jeg på den måde at når der ligger omtaler af noget af det jeg laver politisk, så linker jeg til det – det kunne være en artikel eller en pressemeddelelse. På den måde kan Facebook-brugere se de presseklip jeg selv har – en lille ekstra service hvis man ikke får nok af at følge med her på bloggen.

Og så til det spørgsmål jeg er blevet stillet et utal af gange: ”Er det som du havde håbet på, at blive valgt til Folketinget?”
Til det kan jeg kun sige: Nej. Det er meget mere end jeg havde turdet håbe på, ikke mindst fordi jeg allerede i mit første år på borgen har været så privilegeret at få et spændende ordførerskab.

Når jeg om fire dage kan fejre mit 1 års MF-jubilæum bliver det nu ikke med den store festivitas. I stedet bliver det tidligt gruppemøde, møde i trafikudvalget, møde i gruppebestyrelsen, frokostmøde med det danske mindretal i Tyksland, rundvisning med en gymnasieklasse fra Munkedal, paneldebat ved Sønderjydske Algemeine og endelig fuld forestilling om aftenen på årets Christiansborg-revy. Jo – sådan næsten en helt almindelig dag i arbejdsliv.

Og så er det altså lidt sjovt at tænke på, at mens jeg kan fejre 1 års jubilæum i år, så har det længst siddende medlem af tinget, Svend Auken, været medlem siden 1971 - da jeg altså var bare 1 år gammel. Se DET sætter tingene i et passende perspektiv.

www.benny-engelbrecht.dk

Sterlings konkurs for nylig understreger behovet for at udvide rejsegarantifondens dækning. Tusindvis af danskere har mistet surt sammensparede penge på det krakkede flyselskab, fordi rejsegarantifonden kun dækker pakkerejser - fly og hotel der er købt samlet - og ikke hvis man køber flyrejsen et sted og hotel et andet sted.

Ekstra surt bliver det når man husker, at tidligere Familie- og Forbrugerminister Henriette Kjær satte spørgsmålet om en udvidelse af rejsegarantifonden på dagsordenen i 2004. Havde regeringen blot fulgt sin egen ministers anbefalinger fra dengang, havde vi ikke haft de problemer, vi netop har oplevet. Derfor klinger det hult når ministeren med ansvaret for forbrugerspørgsmål, Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen udtaler sig positivt om bedre forhold for de rejsende. Det var som bekendt den samme Espersen der for få måneder siden, på det konservative landsmøde, tordnede mod den socialdemokratiske barnepigementalitet.

Jeg erkender gerne, at det er god socialdemokratisk politik at sikre forbrugerne bedst muligt – men det er langt fra kun os der ønsker en god beskyttelse. Derfor er jeg glad for, at et flertal i Folketinget uden om regeringen, er parat til at stemme et forslag om en udvidet dækning af rejsegarantifonden igennem. Der skal ikke herske tvivl om at vi er skuffede over, at regeringen har fejlet at handle på dette område. Ved at glemme at udvise rettidig omhu og lytte til sine egne eksperter, har regeringen derfor gjort sig skyldig i svigt af danske forbrugere. Husk at det langt fra alene handler om de penge der er mistet. Meget tyder på at Sterling til det sidste solgte meget store mængder rejser, vel vidende, at de var på vej mod et kollaps. Det kunne også have været undgået med en rejsegarantifond, der som bekendt også har til opgave at holde øje med økonomien i de enkelte selskaber i branchen.

Jeg kan sagtens forstå de mange forbrugere,  der har kontaktet mig og mange af mine partifæller i denne sag. De kan ikke forstå, at man ikke kan hjælpe de rejsende, når man nu kunne lave en garanti til det danske finansielle system. Dertil må jeg understrege at der er et meget klart sted at pege kritikken hen: Den nuværende regering har ikke handlet da den skulle – dermed bærer den et medansvar for den ulykkelige situation de mange Sterling-kunder nu er kommet i.

www.benny-engelbrecht.dk

Med flyselskabet Sterlings konkurs er mange desværre fanget i udlandet og endnu flere mister deres penge. Senere i denne uge fremsætte jeg et beslutningsforslag om at udvide rejsegarantifondens dækning, men vi også gerne høre om oplevelser i forbindelse med Sterlings krak.

Du er velkommen til at sende mig mail eller skrive direkte i kommentarfeltet her på bloggen, hvis du har oplevelser med at være strandet eller miste penge i forbindelse med Sterlings konkurs.

Her er den pressemeddelelse jeg udsendte tidligere i dag om vores forslag om udvidelse af rejsegarantifondens dækning:

S: Flyrejsende skal sikres

- Når man køber pakkerejser er man sikret, hvis rejseselskabet går konkurs, men det er man ikke, hvis man køber rejse og hotel hver for sig – og det gør flere og flere danskere. Derfor er tiden inde til at udvide rejsegarantifondens dækning, mener Socialdemokraterne.

Det siger Socialdemokraternes forbrugerordører Benny Engellbrecht på baggrund af Sterlings konkurs.

-Vi har flere gange set, at  kunder stod med håret i postkassen. De har handlet med et rejsebureau netop for at have sikkerhed, og det må vi sikre, at de kan få fremover, siger han.

Socialdemokraterne er derfor klar med et beslutningsforslag, der skal sikre dækning for de kunder, der ikke kun køber pakkerejser.

www.benny-engelbrecht.dk

Politiet har en udadvendt opgave med at forebygge og forhindre eller standse lovovertrædelser. Derfor er det vigtigt med et synligt politi, der også er til stede udenfor politistationerne, men det betyder ikke at alle de lokale stationer skal lukkes – eller at alle civile køretøjer skal droppes, for at give borgerne indtrykket af flere betjente på gaden. Naturligvis skal det nødvendige kontorarbejde gøres, men der er ingen der siger at det kun er betjente der skal løse opgaverne. Man kunne forestille sig at en del af opgaverne kunne løses af flere HK-ansatte.

Socialdemokraterne har for længst foreslået en akutplan, som flytter politibetjente fra kontoret til patruljevognen. Som følge af politireformen er der blevet flyttet rundt på såvel ansatte som opgaver indenfor politiet. Men hvad der teoretisk så fornuftigt ud, har vist sig slet ikke at fungere godt nok.

Nu har selv den borgerlige regering indset at der skal mere end et serviceeftersyn af politireformen til, men hvor langt er de reelt parat til at gå? Vi er parat til at støtte op om fornuftige løsninger, men det er regeringens ansvar, at gå i spidsen for at finde reelle midler.

Se også min videoblog om politireformen...

www.benny-engelbrecht.dk

Danske brakmarker har det godt og strutter af ny afgrøder og masser af gødning. Markerne er kommet under plov, fordi regeringen har inddraget dem som ”ny” landbrugsjord. Som svar på de stigende fødevarepriser vedtog EU nemlig sidste år at afskaffe støtten til oplægning af brakmarker til fordel for naturen.

Man kan bestemt ikke påstå, at der er i Danmark er problemer med plads til at fremstille fødevarer. Allerede på de eksisterende landbrugsarealer – uden brakmarkerne – har vi været i stand til at producere fødevarer nok til både eget forbrug og en betydelig eksport. Så oppløjningen af brakmarkerne var inderligt overflødig.

I henved 15 år har der eksisteret en glimrende naturpolitik, der har gjort mange brakmarker til miljø- og naturoaser. Naturens biologiske mangfoldighed har bogstaveligt talt oplevet en landvinding. Når marken ligger brak, bruger man ikke gødning, og dermed udledes der ikke forurenende næringsstoffer. Dermed undgår man også iltsvind og fiskedød i de nærliggende fjorde, søer og vandløb. Hermed har miljøet fået det bedre på nogle fredelige brakmarker.

Men den politik forsvandt så at sige natten over. Regeringen gav grønt lys til oppløjningen uden at interessere sig for, hvilke følger det vil få. Vi taler ikke bare om Jens Hansens 17 m2 brakmark ned til åen. Det drejer sig om mere end 800 km2 brakmark, eller sagt på en anden måde: Der er inddraget et areal på størrelse med Læsø, Samsø og Bornholm tilsammen.

De økonomiske vismænd fik da lov til at sige deres mening. Danske Miljøundersøgelser fik en hel uge til at vurdere suspenderingen af brakmarkerne. Selv bad de om at få seks uger. Det siger sig selv, at beslutningen slet ikke var ordentligt begrundet. Den var heller ikke ordentligt forberedt. Vi ved simpelthen ikke, hvor megen ny forurening fra næringsstoffer, der nu vil opstå.

Man skal ikke bruge ord som ”skandale” mere end højst nødvendigt, men dette forløb fortjener betegnelsen. Men vi kan jo blot erkende, at når miljøinteresser møder landbrugsinteresser, så må miljøet vige hver gang, så længe vi har en borgerlig miljø- og fødevareminister. Venstre ved vi altid, hvor vi har – oppe på traktoren i brakmarken i fuld gang med pløjningen gennem fuglereder og ynglepladser.

Du kan læse mere om Foghs 10 sorte miljøsynder her...

www.benny-engelbrecht.dk

I denne uge kan TV Syd, den regionale TV station i Syd- og Sønderjylland, fejre sit 25 års jubilæum. Det skal fejres. Først og fremmest fordi stationen har formået at fastholde et stort folkeligt engagement – og netop det folkelige engagement er i virkeligheden nok en forklaring på at ikke blot TV Syd eksisterer i dag, men at alle TV2s regioner eksisterer.

Når de regionale stationer tager udgangspunkt i de regionale nyheder og begivenheder bliver det ganske enkelt langt mere vedkommende for seerne end de nationale udsendelser – og for syd- og sønderjyderne der har været godt vant med lokal nyhedsdækning gennem årene, er de lokale vinkler måske endnu stærkere end i andre dele af landet.

Jeg skal ydmygt stille mig i rækken af gratulanter der hylder stationen der nu om dage har studier i Kolding, ikke mindst fordi man er meget dygtig til at talentudvikle. Det mest kendte eksempel er vel den tidligere nyhedsvært på TV2 Nyhederne, nu chefredaktør for det andet store regionale medie JydskeVestkysten Mikael Kamber. Men når man ser ned over listen af nuværende værter og journalister på TV Syd, er der rigtig mange stærke kort, der formår at levere det stationens seere sætter pris på: Troværdigt og imødekommende TV, med et naturligt smil.

Jeg har haft den fornøjelse at aflægge TV Syd en del besøg og det slår mig altid at der er en meget afslappet atmosfære på stedet. Jeg vil meget nødigt hænge noget medie i Danmark ud, men lad mig blot sige at der ikke er antydningen af selvfedhed på TV Syds redaktion. Jeg tror ganske ærligt at det er ligegyldigt om det var fru Petersen fra Broager eller statsministeren der trådte ind af døren, så blev de behandlet ens.

Fra næste år vil TV2s regioner få udvidet deres sendetid, når det digitale sendenet er på plads. Det vil helt sikkert give endnu mere godt TV, men det undrer mig meget at TV2 ikke bedre har formået at udnytte deres regionale udsendelser. Foruden TV2s hovedkanal der sender i døgndrift, har TV2 hele tre landsdækkende kanaler med Zulu, News og Charlie. Og til trods for de mange sendetimer har man ikke valgt at bringe sammendrag af de regionale TV-stationers programmer noget sted i sendefladen. Jeg følger via nettet, lidt med i hvad der sker i regionerne, ikke blot på TV Syd. Og der er altså rigtig meget godt at komme efter, så en daglig udsendelse med højdepunkter fra regionernes udsendelser ville klæde TV2s sendeflade.
Og ja, det tør jeg godt foreslå, selvom vi politikere jo ikke skal blande os i programpolitikken på public service kanalerne.

TV Syd var bølgebryder for de regionale tv-stationer da stationen startede for 25 år siden med en udsendelse på DR. Siden flyttede man så med til TV2. Jeg er sikker på at regionerne er en væsentlig styrke for TV2 – måske mere end stationen selv er klar over. Jeg håber at ikke blot TV Syd, men alle regionerne i fremtiden kan blive styrket med udvidet sendetid, udover den time man får ekstra næste år. Det fortjener seerne der helt afgjort ønsker den lokale dækning.

Tilbage er blot at ønske TV Syd held og lykke med de kommende 25 år.

Se også den videohilsen jeg har sendt TV Syd forud for deres jubilæumsreception i morgen...

www.benny-engelbrecht.dk

Den finansielle krise betyder at det bliver sværere at få lån i banken uden sikkerhedsstillelse. Bankerne er blevet mere forsigtige og det betyder at de virksomheder der lever af at låne ud uden sikkerhedsstillelse nu kan se frem til en stigende efterspørgsel. Disse virksomheder tilbyder lån der i deres reklamer kan se meget tilforladelige ud, men når man dykker ned i dem er det gerne med skyhøje renter.

På få minutter kan man på en hjemmeside klikke sig frem til lån i størrelsesordenen 200 – 300.000 kroner. Og renterne, målt i årlige omkostninger i procent (ÅOP), drøner mod himlen afhængig af om man kan stille sikkerhed.

I weekenden kunne Ritzau berette hvordan branchen kan melde om en kraftig øget interesse for deres produkter og det fik mig til at melde at Socialdemokraterne vil genfremsætte forslag om at indføre et loft over ÅOP.
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i andet kvartal 2008 har optaget forbrugslån for godt 21 milliarder. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit skylder 3900 kroner på de typisk dyre forbrugslån, hvilket er en stigning på 11,3 procent i forhold til samme tid 2007. Når branchen melder om en kraftigt øget interesse, skal det altså ses på baggrund af at markedet i forvejen er i voldsom vækst og nu åbenbart vokser mere.

Udlånsfirmaer, der har høje ÅOP på deres udlån, udgør et problem. Det er virksomheder, der åbent reklamerer med, at det er let og hurtigt at optage lån, og som ofte har produkter, hvor de samlede udgifter til lånet er indviklede at overskue. Hvor de fleste banker har ÅOP mellem 5 og 15 pct. på forbrugslån, har de fleste forbrugslån af f.eks. typen kviklån ofte en ÅOP på over 30 pct.

De meget høje ÅOP har ofte den direkte konsekvens, at låntager fanges i en negativ gældsspiral, hvor det bliver vanskeligere og vanskeligere at betale de løbende afdrag. Det er næppe et tilfælde at antallet af danskere, der står registreret som dårlige betalere i RKI, nærmest er eksploderet i de seneste 6-7 år.

Det kan undre at Danmark ikke allerede har regler for hvor høj renten må være, for ser vi på lande som Tyskland, Italien og Holland har de for længst indført regler i stil med det socialdemokraterne foreslår. Det borgerlige Danmark har flere gange gentaget at man ønsker et frit marked og at der ikke er nogen der vil låne penge hvis renten er for høj, men der tager de borgerlige fejl. Danskerne tager nemlig de hurtige lån som aldrig før.

Jeg håber at det vil være muligt at skabe bred forståelse i Folketinget for at det også er nødvendigt at have regulering med det grå lånemarked, for det er da kun kyniske spekulanter og inkassobranchen der kan have interesse i at danskerne tager lån med skyhøje renter.

www.benny-engelbrecht.dk

Når du afleverer et flimrende fjernsyn, en skrantende mobiltelefon eller en defekt brødrister indenfor garantiperioden, kan du støde på at skulle betale et gebyr for at få undersøgt hvad årsagen til defekten er. Gebyret skal fungere som en slags forsikring for butikken i det tilfælde at du selv er skyld i defekten og det derfor er dig der skal klare omkostningen.

Problemet er at undersøgelsesgebyret er med til at udhule din reklamationsret, fordi du afkræves betaling for noget du burde være i din gode ret til at få udført uden videre. Dette undersøgelsesgebyr mener jeg at der er god grund til at se nærmere på og har derfor fulgt nøje med i den kampagne Forbrugerrådet har iværksat. Her viser det sig at ganske mange virksomheder har valgt helt at droppe deres undersøgelsesgebyr. Der er åbenbart ikke så mange grunde til at bevare det når der først kommer fokus på det.

Jeg stillede først den tidligere erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen og nu den nuværende ditto, Lene Espersen, et spørgsmål om netop gebyrerne. Jeg spurgte direkte om ministrene ville arbejde for en afskaffelse af undersøgelsesgebyret, men det har jeg nu fået ord fra dem begge om at det er udelukket.

Som købeloven er skruet sammen sikrer den forbrugerne 2 års reklamationsret. Det betyder for eksempel at forbrugerne i op til 2 år efter de har købt en vare, der viser sig at have en medfødt fejl, har ret til at få den ombyttet til en ny – eller at få fejlen repareret gratis og uden besvær.
Det er i langt de fleste tilfælde umuligt for forbrugeren at bevise, hvad en fejl på varen skyldes, hvorfor man skal have det undersøgt på et værksted. Imidlertid har forbrugeren ikke frihed til at vælge hvor den defekte vare skal undersøges – det bestemmer sælgeren.

Hvis forbrugeren reklamerer skal det ske i butikken, hvor varen er købt. Derfor er forbrugeren tvunget til at acceptere risikoen for at få en regning for undersøgelsen, svarende til det undersøgelsesgebyr butikkens værksted kræver. Og man kan jo stille spørgsmålstegn ved, om en sådan undersøgelse altid er helt uvildig.

Konsekvensen af undersøgelsesgebyrerne er reelt en udhuling af forbrugernes reklamationsret. Derfor vil jeg fortsat arbejde for at få skabt bedre rammer om undersøgelsesgebyrer. På baggrund af det seneste svar jeg har modtaget fra Erhvervs- og Økonomiministeren vil jeg samle yderligere eksempler på problemstillingen.

Har du eksempler på uretfærdige undersøgelsesgebyrer er du meget velkommen til at skrive her på bloggen eller kontakte mig.

Se også min videoblog om undersøgelsesgebyrer...

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg kan jo principielt være ligeglad med hvad der sker i andre partiers folketingsgrupper, men jeg er alligevel meget ked af at vi igen oplever et folketingsmedlem der springer fra sin gruppe og bliver løsgænger i Folketinget. Det er jeg fordi det smitter af på den almindelige opfattelse af politikere – og det er ikke med et positivt bidrag.
Simon Emil Ammitzbøll har besluttet sig for at springe ud af den radikale folketingsgruppe, efter den meget omtalte kronik-kritik af sit partis ledelse.

Jeg skal ikke forholde mig til hverken kritikken eller den måde han afleverede den på (mens han var på vej ud af døren til New York), men det at han er den femte MFer der i løbet af et år forlader det parti han er valgt for, er med til at puste yderligere til den mistillid jeg opfatter mange almindelige danskere har til politikere. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige: Den mistillid de har til os politikere. For jeg er ganske vist ikke en Simon Emil eller en Gitte eller en Pia eller en Jørgen eller en Malou – men alligevel skal jeg lytte på kritik af deres handlemåde når jeg handler i Brugsen eller møder folk på gaden.

Jeg kan ikke påtage mig et ansvar for andres beslutninger og det tilkommer mig ikke at fordømme eller for den sags skyld blåstemple Ammitzbølls valg. Alligevel vil jeg tillader mig at gå og bande lidt over situationen, for det gør bestemt ikke livet lettere for os 174 folketingsmedlemmer der ikke er løsgængere eller ”afhoppere”.

I den weekend der netop er overstået har jeg leget turist i mit eget land sammen med min kone. Vi har nydt tiden og ladet lidt op sammen. Så mens jeg sidder her i toget på vej hjem til Gråsten er jeg parat til endnu en tur i den politiske cirkus-manege. Og ja, jeg er klar til alle de mere eller mindre gode vittigheder. Jeg er klar til at lægge øre til den helt berettigede kritik af ”alle I forkælede politikere” og hvad du kære læser måtte finde på at kalde mig og alle andre der beklæder et politisk embede. Jeg er klar til at lytte og acceptere at befolkningens tiltro til det politiske system falder hver gang der er politikere der springer af vognen. Desværre.

Og skulle der sidde en enkelt læser eller to af denne blog og have lyst til at skælde ud på mig eller andre politikere, så er I altså hjerteligt velkomne. Jeg tror nemlig på at andre end politikere har behov for at kritisere. Så bare skyd, hvis I har brug for at komme af med lidt politiske frustrationer.
Og har I brug for at bruge ordet "politikerlede", så må jeg jo leve med det, selvom det er træls...

www.benny-engelbrecht.dk

I aften slår Folketinget dørene op for offentligheden. Alle er velkomne til at kigge indenfor på Christiansborg i forbindelse med Københavns Kulturnat. Rundt på gangene vil man kunne få et blik ind i den politiske hverdags rammer. Det er et herligt supplement til de mange daglige rundvisninger der foregår i Folketinget – omkring 100.000 mennesker besøger hvert år Christiansborg og får en guidet rundvisning af en MFer eller en af Folketingets dygtige betjente.

Men det er ikke den eneste åbenhed der lægges op til. Der har været meget fokus på hvad politikere tjener – og det er helt rimeligt at vælgerne har interesse i det. For at gøre det helt tydeligt, ikke blot hvad vederlaget er, men også hvad den enkelte politiker får i tilskud til boligrefusion og hvad der bruges på rejser til og fra Christiansborg, vil Folketinget fra 1. april 2009 offentliggøre oversigter på sin hjemmeside. På den måde kan enhver borger se hvad hvert enkelt folketingsmedlem får i tilskud og hvad medlemmet bruger på transport. Den eneste der ikke vil blive offentliggjort er adresserne på de boliger som de medlemmer der bor langt fra København har i hovedstaden.

Jeg hilser initiativet varmt velkomment. Jeg opfatter det som helt naturligt at der er fuld indsigt i hvad vi som folketingsmedlemmer får udbetalt og hvad vi forbruger i forbindelse med vores aktiviteter. Der skal ikke være nogen form for hemmelighedskræmmeri omkring det økonomiske grundlag for det vi laver. Der vil helt sikkert altid være folk der mener at vi tjener for meget, men med viden, så kan alle danne sig deres egen mening.

Du kan i øvrigt se den videoblog jeg har lavet om kulturnatten her...

Du kan læse hele programmet for kulturnatten på Christiansborg her...

www.benny-engelbrecht.dk

Statsministeren har netop holdt sin åbningstale. Jeg oplevede den på nærmeste hånd, fra min plads i folketingssalen. Det blev til én lang kavalkade af eksempler på regeringens manglende nytænkning.

Hvor var den nyskabende politik, som statsministerens eget bagland for nylig har efterlyst? Hvor var den innovation, som regeringen gang på gang efterlyser hos erhvervslivet? Nej, regeringen er på mange måder kørt træt, og syntes ikke i stand til at komme med innovative forslag til fremtidens Danmark. Statsministerens tale dokumenterede til overflod den kritik, som venstres bagland med rette har rettet mod regeringen. Regeringen syntes ganske enkelt løbet tør for ideer.

Statsministeren kom ikke under sin tre kvarter lange tale ind på det manglende grundlag for regeringens deltagelse i Irakkrigen. Hvor var stillingtagen til grundlaget for Irak-krigen, som ellers Venstres egen spidskandidat til Europaparlamentet med rette har sået tvivl om?

Talen var den samme sang fra de varme lande: Der er lav arbejdsløshed i Danmark, lød parolen fratalerstolen igen og igen. Men statsministeren syntes ikke at forholde sig til det faktum, at alle uafhængige økonomer er enige om, at arbejdsløsheden vil stige i året der kommer. Regeringen forholder sig fodslæbende til det faktum, at vi befinder os midt i en finanskrise. Det er nu der skal handles, hvis vi skal sikre at Danmark klarer sig helskindet igennem krisen.   

På et tidspunkt hvor finansiel krise og stigende ledighed kræver politisk lederskab, mangler statsministeren visioner og griber til gammelkendte ideologiske løsninger og floskler. Det syntes paradoksalt, at Fogh taler om at få flere i arbejde ved blandt andet at ændre på dagpengeperioden, når virksomhederne nu bruger ord som "naturlig afgang", "reduktioner" og "nedjusteringer".

Stramninger i dagpengesystemet, som statsministeren i sin tale lagede op til, løser muligvis fortidens problemer men ikke fremtidens. Kortere dagpengeperiode forhindrer ikke ledigheden i at stige de kommende år. De forringelser i dagpengesystemet og arbejdsmarkedspolitikken, som regeringen foreslår, er mest af alt ideologisk betingede. Det danske arbejdsmarked har gennem de seneste år vist, at det er både godt og fleksibelt. Det er egenskaber, som vi i Danmark burde holde fast i og udvikle.

Nej, regeringen syntes løbet tør for nyskabende politiske forslag.

www.benny-engelbrecht.dk

I nat indgik socialdemokraterne, radikale, regeringspartierne og Dansk Folkeparti en omfattende aftale om en redningsplan for danske banker. Det er en meget vigtig aftale der skal sikre ikke blot bankerne, men også forbrugerne og den danske økonomi som sådan. Den brede opbakning vidner om situationens alvor og da planen samtidig betyder et meget væsentligt bidrag fra bankerne selv – 35 milliarder kroner, svarende til 2 % af BNP – er det en aftale der kan give en god balance i forhold til det offentliges involvering.

Jeg anser det som meget positivt at regeringen har indset at det er nødvendigt bankerne selv bidrager til redningsplanen, når det tages i betragtning hvor meget finanssektoren har været i stand til at skabe i overskud i de forgangne gode år.

Ordningen får en karakter der nærmest kan sammenlignes med den gruppelivsforsikring som du og jeg kan tilslutte os. Det betyder altså at bankerne skal bidrage solidarisk til ordningen efter størrelse.
For den enkelte bankkunde er der også godt nyt i aftalen. For eksempel fjernes den hidtidige beløbsgrænse på garantibeløbet. Det har hidtil været på 300.000 kroner, men i fremtiden sikres bankkunderne deres fulde indestående.

Min formand Helle Thorning-Schmidt siger i dag til Ritzau: ”Vi har i løbet af de seneste måneder været vidner til stigende finansiel ustabilitet og allerede oplevet de først danske bankkrak. Den finansielle ustabilitet har gjort det nødvendigt at spænde et sikkerhedsnet ud under de danske pengeinstitutter.”
Jeg deler helt denne analyse og er meget glad for at det er lykkedes at skabe den brede enighed om aftalen – dog deler jeg Helles opfattelse af, at det vil være klogt af regeringen også at invitere SF med i aftalen. Jo bredere en tilslutningen til aftalen er, jo mere robust bliver den.

Du kan læse aftalen i sin helhed her...

www.benny-engelbrecht.dk

Fødevarestyrelsen udgiver hvert år en rapport der viser udviklingen i fund af pesticidrester i frugt og grønt i Danmark. I går udgav styrelsen en status for 2007, der desværre viser en ikke ubetydelig fremgang i fundet af pesticidrester.

Lad det dog være sagt med det samme – og her er jeg helt enig med Fødevarestyrelsen – det betyder ikke at man skal lade være med at spise frugt og grønt, men rapporten har dog en anden meget væsentlig konklusion. Der er nemlig ikke fundet pesticidrester i nogen af de økologisk dyrkede frugter og grøntsager. Med andre ord har danske forbrugere et valg, når de skal vælge hvad de vil spise selv og ikke mindst hvad de vil servere for deres børn og børnebørn. Vælger man økologisk er man sikker på at der ikke er pesticidrester overhovedet. Problemet er dog at der fortsat er et for lille udvalg af økologisk frugt og grønt – samtidig med at priserne er relativt høje, selvom satsningen på økologi hos nogle af discountkæderne har gjort en forskel.

Et andet, ikke uvæsentligt, element i rapporten er den forholdsvis store forskel der er på dansk og udenlandsk frugt, når det handler om fund af pesticidrester over grænseværdierne. Her ligger dansk frugt altså rigtig godt med, så selvom rapporten ikke er den mest positive læsning, går det dog ikke kun skidt.

Du kan læse hele rapporten her...

Du kan læse Politikens omtale af rapporten i denne artikel...

www.benny-engelbrecht.dk

Det er gået særdeles godt for den danske banksektor i en ganske lang periode. Det har jeg al mulig grund til at ønske branchen tillykke med. Finansrådets opgørelser viser at bankerne de seneste 10 år har tjent 263 mia. kr. før skat – efter skat blev det til 204 mia.
Det er faktisk ikke så ringe endda, som man siger i Jylland.

Men som Bob Dylan sang: The times they are changing. Lige nu står Danmark lidt på kanten af bassinet, mens de store lande skvulper rundt i det store finanskrisebassin. Vi er blevet ramt af lidt bølger, men endnu har vi da ikke set de kæmpe krak som har ramt lande som USA, Storbritannien og eksempelvis Island, for at vælge nogen i en anden størrelse.

Imidlertid kommer man ikke udenom at Nationalbanken med opkøb af en bank og garantistillelse til en række andre kriseramte banker, har belastet de danske skatteydere med et større milliardbeløb.

Det er på tide at stille sig selv det enkle spørgsmål om det er rimeligt. Skal det virkelig være danske skatteydere, der først og fremmest skal finansiere en økonomisk redningsplanke til dårligt drevne banker. Banker hvor ledelsen i visse tilfælde har tjent rigtig godt på investeringsstrategier, med uacceptabelt høje risikoprofiler? Var det ikke rimeligt at bankverdenen, der samtidig har en både direkte og indirekte interesser i at redde nødlidende banker, var med til at bidrage med en større bid af kagen?

Socialdemokraterne har i dag spillet klart ud, ved at sige at vi ikke accepterer, at bankdirektioner bare kan feste igennem i opgangstider og så smutte fra regningen, når de dårlige tider viser sig. Det skal ikke alene være en offentlig finansieret redningstjeneste der tager sig af fallenterne, når ulykken er sket.
Derfor mener socialdemokraterne at den finansielle sektor skal pålægges at etablere og finansiere en nødfond, der træder til, når finansielle virksomheder er i alvorlig krise.

Vores vurdering er, at nødfonden skal være på mindst 10 mia. kr. for at være tilstrækkelig robust til at yde et væsentligt bidrag i eventuelle kommende redningsaktioner. Og det kan kun gå for langsomt med at få bygget rammerne op.

www.benny-engelbrecht.dk

Det går ikke særlig godt for den kollektive trafik i Danmark. Især busserne er nødlidende og det har vi åbent samråd med trafikministeren om i dag i Trafikudvalget. Et samråd der er indkaldt af min partifælle Magnus Heunicke.

Se den videoblog jeg har lavet i dag og se nedenstående indlæg fra dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten

Den kollektive dødsspiral

Kendere af den danske filmskat vil huske Dirch Passer, som i filmen ”Bussen” raslede rundt i et køretøj, der for længst skulle have haft klippet pladerne. Når Passer endelig når frem til tiden, går begivenheden oplandet rundt. Løsningen er selvfølgelig, at han får en ny bus – og en køreplan.
Nutidens virkelighed nærmer sig denne folkekomedie, som dog ikke er nær så morsom for buspassagererne. Trafikselskaberne er i en dødsspiral, hvor omkostningerne stiger og passagererne svigter. På fem år er hver tiende buspassager stået af. Yderligere hver tiende vil forlade busserne i løbet af nogle år, hvis der kommer flere forringelser.

Alle regionale busselskaber er i krise. De plages af stigende dieselpriser, stigende lønninger og stigende rente. I 2009 vil deres omkostninger vokse med ti pct. i forhold til i år. For at sikre passagererne er der et takstloft over billetprisen på ca. tre pct. I regionerne må man højst regulere udgifterne til udvikling med ca. fire pct., og derfor mangler der næste år 300 mio. til busdriften.

Regeringen har ikke afsat én krone på finansloven til at sikre busdriften. Regeringen har ikke sikret busdriften i den årlige økonomiske aftale med regionerne. Regeringen må åbenbart mene, at busselskaber og passagerer selv må rode rundt med problemerne.

Socialdemokraterne har derimod krævet flere midler til busdriften. Vi vil i første omgang sikre især de ældres mulighed for at tage bussen. Det afsætter vi 200 mio. ekstra til, suppleret med yderligere to mia. over nogle år til at fremrykke investeringer i infrastruktur.

Vi vil bryde busdriftens kurs mod afgrunden – nu. Det er regeringen der har skubbet til den onde cirkel ved at fratage regionerne et særligt tilskud, som SR-regeringen indførte i 1997. En busbillet er blevet 40 pct. dyrere i snit fra 2002 indtil juli i år. Busbilletten er dermed den vare, der er steget kraftigst i pris – selv nu hvor prisstigningerne er historisk høje på dagligvarer.

Kursen mod isbjerget blev således sat, da regeringen fjernede taksttilskuddet til busserne. Siden er i alt 31 mio. passagerer stået af. Nu må man forudse, at endnu flere lader sig transportere på andre måder.

Socialdemokraterne vil ikke lade den kollektive transport forvitre. Derfor vil vi stoppe udviklingen, der gør det kollektive dyrt og besværligt. Socialdemokraternes forslag om 200 mio. til de ældres bustransport er det første skridt væk fra afgrunden.

www.benny-engelbrecht.dk

For nylig oplevede vi et af de største rejsebureau krak i mange år, da Øster Lindet rejser lukkede. Mange kunder der troede de var sikret mistede i den forbindelse deres penge.

I dag har jeg udsendt nedenstående pressemeddelelse og du kan også se det indslag der blev vist på TV2 Nyhederne i går aftes.

S: Rejsegarantifonden skal styrkes

Når man køber pakkerejser er man sikret hvis rejseselskabet går konkurs, men det er man ikke hvis man køber rejse og hotel hver for sig – og det gør flere og flere danskere. Derfor er tiden inde til at udvide rejsegarantifondens dækning mener socialdemokraterne.

-Vi så efter Øster Lindet Rejsers krak, at flere hundrede kunder stod med håret i postkassen. De har handlet med et rejsebureau, netop for at have sikkerhed og det må vi sikre at de kan få fremover, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.

I sidste måned fremsatte socialdemokraterne et flyrejseudspil der skal sikre forbrugerne bedre og de tanker fik umiddelbart opbakning fra Dansk Folkeparti og Venstre. Derfor vil Benny Engelbrecht tage forslaget om en udvidelse af rejsegarantifonden med, når partierne skal drøfte en bedre sikkerhed for de rejsende.

-Det bedste vil naturligvis være hvis branchen frivilligt er med på at der oprettes en garantifond, der også dækker flyrejser og ophold i udlandet, men efter det seneste krak i rejsebranchen er vi parat til at gå langt for at sikre de rejsende, siger Benny Engelbrecht.

Socialdemokraterne har opfordret økonomi og erhvervsministeren til at indkalde Folketingets partier til drøftelser af de rejsendes rettigheder.

Se også min videoblog fra i går aftes...

www.benny-engelbrecht.dk

Når du sidder overfor din bankrådgiver skal der helst ikke være tvivl om at det er din privatøkonomi det handler om og ikke bankrådgiverens. Ikke desto mindre rejser en artikelserie i dagens Ekstra Bladet tvivl om rådgivernes motiver. Som eksempel nævnes Danske Bank der for eksempel kan give en belønning i form af rødvin eller 500 kroner hvis de i forbindelse med kampagner får kunderne til at skrive under på aftaler om Mastercard, aktier, boliglån eller kassekredit.

Jeg har i dag kontaktet økonomi- og erhvervsministeren med en opfordring til at få igangsat en kulegravning af anvendelsen af bonusordninger i branchen.

Jeg har intet imod bonusordninger, men hvis de indebærer et incitament til at ansatte sætter salgsmotiver over kunderådgivning, så er det helt uacceptabelt.

Helt grundlæggende må bankkunder have tillid til at bankernes rådgivning foregår på en sober og objektiv måde, så alene mistanken om at der spekuleres i bonusordningerne er nok til at sagen må belyses.

Læs mere om bonusordningerne i Ekstra Bladet og på DR online

OPDATERING 22/9 2008:
Læs mere om sagen på Berlingske Business i artiklen S: Bonusordninger skal kulegraves...

www.benny-engelbrecht.dk

Kaffe er kaffe. Men mælk er ikke altid mælk, selvom det står på cafemenuen eller på kaffeautomaten. Et vegetabilsk produkt, som indeholder fedt og sukker, erstatter mange steder mælk eller fløde. Dette produkt, ”pulverfløde” eller whitener med salgsnavne som Coffee Mate, Coffee Creamer o.l. må ikke kaldes mælk. Gør man det alligevel, er det en overtrædelse af fødevarelovens bestemmelser om vildledning.

Kaffeforbrugeren kan derfor fra nu af kræve, at ”mælk” skal være mælk. Hermed har fødevareminister Eva Kjer Hansen i et svar tril Folketinget givet mig helt ret. Jeg rejste spørgsmålet over for hende, og ifølge hendes svar skal mælkeprodukter kommer fra en levende kos yver – ellers er det ikke mælk og må ikke omtales som mælk. Det synes jeg er meget tilfredsstillende.

Alle ved, at flødepulveret og mælken bestemt ikke smager ens. Men bestemt ikke alle kan kigge kaffeautomaten efter i kortene og konstatere, om der er brugt pulver eller ægte mælk. Nu må udbyderne så til at ændre skiltningen – eller indholdet af kaffen.

Grunden til pulverets succes er, at det er billigere end ”yversekretion” (ministerens betegnelse for mælkeprodukter), samt at det har været i brug i lang tid. Men fremover vil kaffeautomatens ”kaffe med mælk” betyde ”kaffe med mælk”, ellers er det ulovligt. Vildledningen af forbrugerne er hermed stoppet i dette hjørne af virkeligheden, og det skal vi være tilfredse med. Fødevarekontrollen får så noget arbejde med at påtale sagerne, men i princippet skal ændringerne træde i  kraft med det samme.

Læs også mit tidligere indlæg om denne sag...

www.benny-engelbrecht.dk

Det er skønt at snakke med folk i DSB i disse tider. De går rundt med kæmpe smil fordi der er rigtig mange passagerer. Senest kan kystbanen sætte rekord – og det en nok så markant en af slagsen. For i kystbanens 111-årige har der aldrig været flere passagerer og når 2008 er omme forventer DSB at det årlige passagertal bliver omkring 8,4 millioner.

Imidlertid skyldes de flotte tal ikke nogen særlig indsats fra DSBs side. Rettidigheden, der er udtryk for hvor mange tog der kører til tiden, er for eksempel faldet til 93,6 % mod 95 i januar. Næ, forklaringer er sandsynligvis de stigende brændstofpriser og den stigende trængsel på vejene.

Danskerne vil altså meget gerne køre med tog, men samtidig falder passagertallet landet over i busserne. Det kan jo forbløffe en smule at der ikke sker en fremgang begge steder, men jeg er ikke i tvivl om at tendensen med flere togpassagerer og især flere pendlere er et tegn på at stadig flere er parate til at foretage et bevidst skift. Det bør vi politikere lytte til og acceptere at det er nu der skal gøres en særlig indsat for at give den kollektive transport et løft.

Senere i dette efterår indledes forhandlingerne om den kommende danske infrastruktur og jeg vil naturligvis lytte til alle de mange gode råd der kommer i den sammenhæng. I dag deltog jeg eksempelvis i et møde med URS (Sønderjyllands udviklingsråd) hvor jeg og andre folketingsmedlemmer kunne drøfte infrastruktur med repræsentanter for de sønderjyske kommuner og det sønderjyske erhvervsliv.

I øvrigt er der også sket en stigning i passagertallet i det syd- og sønderjyske.

www.benny-engelbrecht.dk

Umiddelbart er der ikke så stor lighed mellem en flaske kildevand og en fyrværkeriraket. Det er der nu alligevel, fordi de sandsynligvis begge indeholder antimon. Det er et sjældent metal, som er i slægt med arsen – og det har i tidens løb været brugt til ikke så få giftmord.

Nu skal forbrugerne så ikke få koldsved på panden. Man bliver ikke forgiftet af de små mængder antimon i drikke- eller flaskevand. EU tillader, at der kan være op til fem mikrogram antimon pr. liter drikkevand, men gennemsnittet er meget lavere i kildevand. Antimon forekommer helt naturligt i nogle typer grundvand, så vi kan ikke undgå det helt.
Men vi behøver ikke finde os i, at der bliver flere giftstoffer i vore fødevarer.

Nu har forskere i Europa har igen testet 1500 forskellige plastflasker, som typisk bruges til kildevand (Ekstra Bladet, 9/9 08). Ved universitetet i Heidelberg i Tyskland afprøvede man i 2006 også en række plastflasker (PET-flasker), skrev Ingeniøren i marts 2006. De tre testede danske mærker indeholdt antimon, som i denne sammenhæng bruges som katalysator i produktionen af PET-plast. Antimonen stammede altså ikke fra selve vandet.
Historien har således været kendt i mindst halvandet år og givetvis også tidligere. Alligevel er der ikke rigtig nogen, der har hæftet sig ved indholdet af antimon. Derfor har jeg nu rejst sagen over for miljøministeren.

Antimon bruges normalt i legeringer og i elektronikindustrien, mens den typiske kilde til spredning af antimon er produktion og affyring af fyrværkeri. Men det er overflødigt at bruge antimon til at fremstille plastflasker. Forskeren William Shotyk, Heidelberg, har påpeget, at japanerne laver PET-flasker uden antimon. I Japan bruger man i stedet titanium, som er uskadeligt.

Jeg understreger, at hverken EU's eller WHO’s grænseværdier er overskredet. Man kan trygt drikke kildevand på flaske, skønt postevand er både billigere og næsten fri for antimon. Men vi bør bede industrien holde op med at bruge antimon under alle omstændigheder. Ikke bare, fordi metallet afgives fra plastikken til væsken, men fordi PET-flasker i naturen sagtens kan havne i dyrenes maver og dermed skade vore naturresursers sundhed.

Derfor håber jeg på, at Troels Lund Poulsen vil være med til at fjerne antimon fra plastflasker, hvor det ikke har noget at gøre. Industrien lider ikke under, at den skal skifte fra ét metal til et andet i fremstillingen. Og bare en ekstra krølle på halen: Antimon har intet med konserveringsmidlet Atamon at gøre.

www.benny-engelbrecht.dk

I dag, torsdag og fredag skal jeg på min første egentlige udvalgsrejse i Folketinget. Tidligere på året sprang jeg over da der blandt andet var ture til New Zealand og Singapore. I stedet tog jeg på kursus.
Så i dag bliver min debut på egentlig udvalgsrejse som MF'er. Og så kan man jo spørge sig selv hvor jeg mon skal hen.

Bliver det eksotisk?
Ja, bestemt! Jeg nyder altid dette område af verden.

Bliver det interessant?
Helt sikkert - og yderst relevant!

Resten af forklaringen vil jeg overlade til den officielle pressemeddelelse:

Folketingets Erhvervsudvalg tager den 10.-12. september 2008 på studietur i Region Syddanmark. Udvalget skal besøge erhvervsvirksomheder, institutioner og samarbejdsorganisationer, som er med til at tegne erhvervsudviklingen.
 
På programmet er besøg hos:
• Hydro Aluminium Tønder A/S
• Arbejdsgruppen om infrastruktur i Sydvestdanmark
• Erhvervsforum Tønder
• Transportcenter, ITD, Padborg
• Danfoss Universe
• Nordic Mast A/S
• Udviklingspark Aabenraa
• Iværksætterbyen Haderslev
• X-Yachts A/S
• Steel Team A/S
• Dykon
• Lego.

I turen deltager:
Hans Christian Schmidt (V), formand, Colette Brix (DF), næstformand, Jens Vibjerg (V), Benny Engelbrecht (S), Henrik Dam Kristensen (S), Karsten Hønge (SF), Flemming Bonne (SF), Hans Chr. Thoning (V), Jens Chr. Lund (S) samt udvalgssekretær Karen Munk Christensen og udvalgsassistent Per Movritsen.

www.benny-engelbrecht.dk

Efter en hektisk dag med udskiftninger på de konservative bænke i Folketinget, rejser der sig et naturligt spørgsmål. Den snart tidligere justitsminister Lene Espersen slog for nylig fast at hun synes godt om idéen om at indføre alko-låse i dømte spritbilisters køretøjer. Læs om mit forslag i et tidligere blog-indlæg her...

Jeg vil naturligvis, som noget af det første, stiller den kommende justitsminister det naturlige spørgsmål, om han også støtter forslaget.
Men nu skal minister-rokaden naturligvis lige på plads først.

Jeg vil naturligvis huske at respektere at en ny minister lige skal i gang... :-)

www.benny-engelbrecht.dk

Alt godt har en ende. To dage med kammerater, nej mere end det, rigtig gode venner, er slut med den socialdemokratiske kongres i Ålborg. Alt godt har en ende, men slutningen af denne kongres var samtidig starten på en helt ny tid.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på bloggeren David Troels Garby der den 1. september skrev på sin blog Dansk Politik om kongressen: ”Familien samles til stille fest!”. Vurderingen var at 2008 er et mellemår, uden de store tiltag. For nu står vi efter en kongres hvor det nye socialdemokratiske projekt blev lanceret, hvor Svend Auken gjorde en fantastisk status over det socialdemokratiske univers, hvor Poul Nyrup Rasmussen takkede af, hvor Dan Jørgensen gjorde en stjerneentré på det politiske firmament, hvor Helle holdt en imponerende tale og stemningen i partiet var boblende optimistisk – ja, i virkeligheden kunne jeg nævner meget, meget andet.

Jeg ved at de sten vi har lagt i denne weekend ikke bare er glemt i morgen. Vi har ikke blot lagt et fundament der rækker et par år ud i fremtiden, men et fundament der kan holde til et nyt socialdemokratisk hus. Og vi har brug for et nyt hus i Danmark, et hus hvor der er plads til hele familien, hvor alle er med i solidaritet, men hvor der stadig er plads til friheden og individet.
Jeg glæder mig til de kommende års arbejde og jeg er glad for, at så mange partifæller vil være med.

Efter to dages kongres er jeg træt – og det skal man være efter en god kongres. Men jeg er træt på den gode måde. Og jeg klar igen i morgen. Og dagen efter. Og næste uge. Og næste år. For vi kan, hvis du vil.

Læs alt om den socialdemokratiske partikongres her.

www.benny-engelbrecht.dk

Benny Engelbrechts replik til Helle Thorning-Schmidts beretning ved den Socialdemokratiske kongres 2008

Det talte ord gælder

Trivsel er nøglen til det gode liv. Et af vores fokusområder i det kommende år på Christiansborg bliver den del af trivslen som er helt nærværende. Det vi spiser og drikker. Det vi køber og låner. Med andre ord forbrugerområdet. Her vil jeg gerne knytte et par bemærkninger til Helles fremragende beretning.

Forbrugerpolitisk er der sket meget i det forgangne år. Valget var kun lige overstået da regeringen viste sig fra sin mest offensive side. Regeringen var helt klar i sin prioritering af det forbrugerpolitiske område. Man besluttede nemlig helt at nedlægge familie- og forbrugerministeriet. Regeringens nedlukning af familie- og forbrugerministeriet illustrerer ganske godt VKOs ambitioner på så vigtige områder som erhverv, miljø og fødevarer, der alle hører ind det forbrugerpolitiske felt.

Men forbrugerpolitik er meget mere end det. Forbrugerpolitik er helt dagligdags og vedkommende, for vi har alle netop det tilfælles at vi er forbrugere. Lad mig illustrere det med historien om det danske æble.

Det her er et Gråsten æble. Det er dansk – ja endda vores nationalæble, det er friskt, det dufter skønt og det er økologisk. Sæsonen er lidt kort, men lagrer man det rigtigt, kan det holde i flere måneder uden nogen former for tilsætningsstoffer. Det ved enhver husmor.

Der var engang hvor der var noget der hed sæson for bestemte frugter og grøntsager. Man kunne ikke købe jordbær eller tomater året rundt. Men med tiden har vi vænnet os til, at vi kan få alle former for frugt helt året rundt. Det betyder, at mange frugter – herunder æbler bliver importeret fra udlandet i de perioder, hvor der ikke kan findes danske frugter at tilbyde. Men det betyder også, at vi kan blive udsat for at sætte tænderne i et udenlandsk æble dyppet i eksempelvis voks eller shellak, uden at vi ved det. Eller æbler behandlet med gasarten SmartFresh.
 
Socialdemokraterne har foreslået, at man oplyser om produktionsdato for frugten, altså hvornår det er plukket. Vi vil også stille forslag om at forbrugerne skal oplyses om alle kemiske produkter som frugt og grønt udsættes for under produktion og opbevaring. Dette inkluderer alle former for pesticider, voks, lak og SmartFresh. SmartFresh har fået meget omtale, men er i princippet ikke værre end så mange andre kemiske processen frugten kommer igennem inden den når forbrugernes tallerken. Den har bare et navn der klinger rigtig dårligt i vores danske ører, så den bliver løftestang for alle de kemiske stoffer vores mad udsættes for.

Denne lille historie om det danske æble kunne gøres meget længere, men den var bare tænkt som en appetitvækker til forbrugerpolitikken der i allerhøjeste grad vedrører os alle.

I partiet har vi etableret et uformelt forbrugerpolitisk netværk – som alle er velkomne til at tilmelde sig. Vi har brug for både ressourcepersoner og aktivister fra alle dele af landet. Henvend jer til mig for at være med.

Og formålet er jo ligetil. Vi vil skabe rum for det gode liv også som forbruger, så vi i ro og mag kan se hinanden i øjnene og sige ”velbekomme”.

www.benny-engelbrecht.dk

Den socialdemokratiske kongres er i gang. Vi er alle bænket tæt sammen – nogle vil sige intimt – i kongrescentret, men det giver også et super godt overblik. Overblik til at kunne opleve den stemning og energi der er salen fra første øjeblik hvor budskabet ”Vi kan, hvis du vil” slås fast. Det er i dag det socialdemokratiske projekt vil stå klart for enhver. Det arbejde som er blevet gjort siden valget november 2007 vil blive synligt for kongressens deltagere – og for den danske offentlighed.

Det socialdemokratiske bud på fremtiden er trivselssamfundet og de grundlæggende elementer i det er:

• retten til et liv uden konkurrence
• et opgør med kapitaliseringen af vores fælles værdier
• stræbsomme reformer i en tryg ramme
• et stærkt dansk værdifællesskab
• retten til en forureningsfri tilværelse
• retten til et liv i tryghed

Der vil sikkert være kommentatorer der vil sige at det minder om budskaber vi tidligere er kommet med, men i modsætning til et parti som liste Y, der hverken ved hvad de hedder eller hvad der deres politik er, så holder vi socialdemokrater fast i de grundlæggende værdier vi har bygget vores lange historie på. Det nye er at definere vores værdier i forhold til fremtiden og lægge en linie for det danske samfund der bygger på at alle danskere skal have et godt liv – og det skal rettigheder og pligter samles om at sikre.

Du kan læse meget mere om Trivselssamfundet her og læse Helle Thorning-Schmidts tale til kongressen her.

Jeg vil løbende blogge fra kongressen sammen med en stribe andre aktive bloggere – du kan finde alle blogs her.

www.benny-engelbrecht.dk

I morgen indledes den socialdemokratiske kongres i Ålborg. En af nyskabelserne bliver det nye forbrugernetværk for alle forbrugerinteresserede medlemmer af partiet. Netværket introducerer vi for de kongresdelegerede, men det er langt fra de delegerede alene der kan være medlemmer – der er plads til alle der har lyst til at bidrage.

Kort sagt er tanken med forbrugernetværket at samle ressourcepersoner, aktivister og andre med interesse i forbrugerspørgsmål, der er medlem af socialdemokraterne, i et uformelt netværk hvor nye idéer kan prøves af og debatarrangementer kan blive organiseret.

Arbejdet i netværket kommer altovervejende til at foregå via mail og internet. Så det bliver ikke et netværk for folk der foretrækker lange møder med lunken kaffe eller lange rejser fra den ene ende af landet til den næste. Online er et nøgleord.

Netværket er som sagt alene for socialdemokrater, men det betyder ikke at jeg fremover vil undlade at benytte blandt andet denne weblog til at være i dialog med forbrugerinteresserede fra nær og fjern. Debatten fortsætter også i cyberspace.

Vil du vide mere om det nye socialdemokratiske forbrugernetværk, så send en email til mig og skriv S-Forbrugernetværk i emne-feltet. Skriv gerne dit medlemsnummer i selve mailen.

www.benny-engelbrecht.dk

Den amerikanske jurist David Loschiavo gjorde det meget få orker at gøre. Da han var i gang med at downloade den nye browser Google Chrome, læste han licensaftalen igennem. Da han gjorde det opdagede han at Google havde indsat et krav om at alt hvad brugeren måtte publicere via Chrome-browseren automatisk blev Googles ejendom. Det skrev han en webpost om og indenfor et døgn blev det læst af over 80.000 mennesker – og det førte til at Google ændrede licensaftalen på Chrome.

Jeg har i går aftes og her til morgen været i dialog med David Loschiavo der vurderer at licensen nu er i orden så der ikke skal gøres yderligere, men sagen rejser ikke desto mindre en række principielle spørgsmål om software-licenser.

Med Google Chrome oplever vi at en operatør på nettet – faktisk verdens største søgemaskine – også går ind i markedet for software på den enkelte brugers PC. Chrome kan meget vel blive den mest anvendte browser i løbet af kort tid. Det åbner for en sammensmeltning af Googles nettjenester og den enkelte brugers PC. I fremtiden kan vi meget vel se at stadig mere af det software der anvendes er webbaseret og det giver en særlig udfordring i forhold til brugerlicenser.

David Loschiavo var opmærksom og det har sikret at Google har rettet deres licens til, men det var et lykketræf. Det kunne lige så godt være passeret under radaren og så var det måske først blevet opdaget meget senere.
Jeg mener at der er brug for et organ, sandsynligvis på europæisk plan, der holder øje med branchen og ikke mindst brugerrettighederne. Dette vil jeg drøfte med relevante forbrugerorganisationer i den kommende tid, ligesom læserne her på bloggen naturligvis er velkomne til at give et besyv med.

Læs mere om David Loschiavo her.

Læs Politikens artikel om Google Chrome her.

Opdatering 4/9 kl 14:12: Se også Politikens artikel Google bøjer sig for proteststorm

www.benny-engelbrecht.dk

Tirsdag aften deltog jeg i det traditionsrige DHL-stafetløb i Fælledparken i København. Vi var i alt over hundredetusinde der havde snøret løbeskoene, for at tilbagelægge de 5 km i hold af fem personer.

Fra Socialdemokraterne på Christiansborg deltog femten løbere i tre hold af fem, en blanding af både medarbejdere og politikere. 
Jeg er glad for at løbe. Det holder mig i gang, og motionen gør, at jeg ikke så let bliver stresset i min hverdag. Og så er det sjovt at deltage i et så stort socialt arrangement som DHL-stafetten. Faktisk er DHL-stafetten efterhånden gået hen og blevet Europas største motionsløb for hold, og i år var der tilmeldt lige godt 21.000 hold, fem tusinde flere hold end sidste år. Tilsammen løb vi hvad der svarer til 13 gange rundt om jorden – eller 523.750 km, hvis alle gennemførte.

Der er også et par rigtig store virksomheder iblandt de deltagende. For eksempel mødte Region Hovedstaden op med 5.500 hospitalsansatte, der alle skulle løbe med, og Novo Nordisk havde 3.500 løbere klar til start.

På billedet kan du se vores lille hold med Rasmus, Christian, Benny, Karen og Stefan samt vores lille maskot. Holdet fik en placering som nummer 98 i tiden 1.59.23. Og det resultat er vi faktisk ret stolte over!

www.benny-engelbrecht.dk

”Fordi jeg fortjener det,” siger supermodellen på fransk og laver en koket bevægelse med hovedet i reklamen for skønhedsprodukter. Reklamen lover naturligvis udseende og teint som en purung supermodel, men smarte reklamer kan altså ikke skjule, at nogle produkter er meget langt fra at være sunde i brug. At alle danske kvinder (og nok et par mænd) ikke konstant nyser, pruster og slår ud, er i grunden lidt af en gåde.

Det seneste eksempel kommer efter en undersøgelse som Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) har lavet af 10 bodylotioner. Ingen af de 10 opfyldte de krav, IMS opstiller for at give produktet stemplet ”det gode valg”. Ét af dem indeholder endog et duftstof, som er sortlistet i EU og som derfor ikke burde være brugt. Produktet sælges oven i købet fra en forretning, der kalder sig økologisk.

Yderligere indeholder seks af cremerne allergifremkaldende stoffer som parfume. Altså ikke stoffer, der bare mistænkes for at give allergi, men som det er bevist udløser allergiske reaktioner. Fem produkter indeholder parabener, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Der er heller ingen sammenhæng mellem pris og indhold, for lotionerne er udvalgt blandt billige, mellem og dyre mærker. Dog er den billigste lotion paradoksalt nok blevet udnævnt til næstbedste valg. Logikken i det er vel at det er billigst slet ikke at tilsætte de sundhedsskadelige stoffer.

Der mange danskere der lider af forskellige former for overfølsomhed. En af årsagerne skal findes i de mange skadelige stoffer i cremer og lotioner fra de danske butikshylder. Forbrugerne har nok hørt det før, men cremer og lotioner indeholder emner, der kan give allergi eller forstyrre hormonerne. Endnu en test viser, at man skal lede godt på butikshylderne for at finde en creme eller lotion, som helt er fri for problematiske stoffer.

Så forbrugerne bør være meget varsomme, når de kigger på de fristende hylder og de dyre produkter.

På EU-plan reguleres indholdet af kosmetik af kosmetikdirektivet, mens de øvrige kemikalier er underlagt REACH-lovgivningen. Kosmetikdirektivet er ikke så strikt som kemikalieloven, og desværre er der lang vej til at vi får strammere regler ad den vej. En indsatsen skal gøres og vi starter gerne i Danmark med at hæve overliggeren så højt vi kan tillade os.

Socialdemokraterne vil derfor gøre en endnu større indsats for at støtte forbrugernes mulighed for at træffe sundere valg, når de skal vælge cremer og bodylotioner. Viden er magt og bevidste forbrugere er det bedste våben mod producenter der tænker mere på smart emballage end på sunde sikre produkter.

www.benny-engelbrecht.dk

Socialdemokraterne holder kongres den kommende weekend i Ålborg og i den forbindelse vil jeg holde læserne af denne blog opdateret via en række blogindlæg den 6. og 7. september, men allerede i dag lægger jeg ud med en lille prolog. Et forskræp. En refleksion inden det hele går løs.

Jeg får altid lidt bobler i maven når vi nærmer os kongres. Det er tid til at møde gode venner, få store oplevelser med gode taler, blive inspireret og ikke mindst lave en hulens masse aftaler om initiativer, besøg, møder og kronikker. Boblerne i maven kommer ikke fra for meget mavesyre, men er der fordi jeg glæder mig over at kernen i mit partis opbygning stadig er et levende forum hvor der først og fremmest er plads til politik. Den åbenhed der er i partiet understreges ikke mindst af at vi nu for anden gang har bloggere udefra med, der med deres ord beskriver stemningen på kongressen og som noget nyt er vi nu også en flok MFere der sætter os til tasterne.

”Jamen, hør hov,” siger nogen nu. ”Det gjorde Benny jo allerede sidste år!” Og det er rigtigt at jeg sidste år var flittig ved tasterne så man hjemmefra kunne følge med i hvad der skete på kongressen, men på det tidspunkt var jeg jo kun kandidat og ikke indvalgt i tinget. Så når jeg i den kommende weekend skriver sammen med mine gode partifæller Mogens Jensen, Yildiz Akdogan, Jeppe Kofod og ikke mindst vores spidskandidat til Europaparlamentsvalget Dan Jørgensen, så er det en nyskabelse. Med min glæde for at blogge, kan det næppe komme bag på nogen at jeg er rigtig glad for dette initiativ.

Selvom jeg nu har deltaget i en del partikongresser bliver det noget ganske særligt i år. Det gør det fordi det i år er første gang jeg er med som MFer. Og når jeg ser tilbage på det forgangne år, siden sidste kongres, har det været virkelig travlt. Så travlt at jeg måske også selv er lidt overrasket over hvor godt det egentlig er gået. Jeg havde i alt fald ikke forudset, da jeg blev valgt til Folketinget i november sidste år, at jeg allerede nu i september ville sidde i en række tunge udvalg i Folketinget eller at jeg for den sags skyld kunne skrive forbrugerordfører på visitkortet. Det understreger blot at det kan gå meget stærkt i politik, men også at det kræver hårdt arbejde og langt mere hårdt arbejde end det man kan se når man betragte politik udefra.

For mit vedkommende har det betydet at jeg har været meget væk hjemmefra. Det kan først og fremmest lade sig gøre fordi jeg er så heldig at være gift med en meget forstående kvinde der samtidig selv er dybt, dybt politisk engageret. Derfor er jeg særlig glad for at den kommende weekends kongres er et fælles projekt, hvor Charlotte også er med. Ikke mindst fordi hun skal dække kongressen til det næste lokale partimedlemsblad i Sønderborg.

Det at vi begge er politikere gør på mange måder vores liv lettere, netop fordi vi så ikke skal være væk fra hinanden en hel kongresweekend, men i stedet kan slå det praktiske og det fornøjelige sammen.

Nu ser vi i alt fald begge frem til at møde alle vores partifæller, gode venner og naturligvis også alle dem vi kender fra Facebook til kongressen 2008.

Læs mere om kongressen her...

www.benny-engelbrecht.dk

Familien skal på ferie. Drømmerejsen går til USA og I har fundet ud af at I kan spare rigtig mange penge ved at bestille ferien selv på nettet, direkte via en rejseportal, frem for at bestille rejsen hos et rejsebureau. Alt tegner til at I kan se frem til en rigtig god ferie, men noget går galt og der er intet sted at gå hen og få hjælp. Mere om denne fiktive, men virkelighedstro, historie om lidt.

I dag er det meget vanskeligt at klage over sin rejse – der er tre forskellige steder man kan klage, afhængig af hvilken rejse man har været på – og hvis man har købt sin rejse i udlandet bliver det først besværligt, for så er det reglerne i det land udbyderen af rejsen er hjemmehørende i, der er gældende.

Man kan let forestille sig at en dansker køber billet til et tysk flyselskab, der skal flyve vedkommende til Norge, gennem et internet-bureau der befinder sig i Holland. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig hvor vanskeligt – for ikke at sige umuligt – det kan være for en helt almindelig forbruger at finde ud af hvordan en klage i givet fald skal håndteres i den situation.

Dette emne har jeg arbejdet med siden jeg blev udpeget som forbrugerordfører, ikke mindst fordi rigtig mange danskere har haft dårlige oplevelser når de har købt flyrejser på nettet og det har resulteret i det udspil om flyrejser socialdemokraterne i dag fremlægger. Udspillet har fået titlen ”Flyrejser uden humbug” og med den titel får vi vist mere end antydet at der også findes selskaber der sælger flyrejser vel vidende at forbrugerbeskyttelsen er meget ringe når der købes rejser på nettet. Når der ikke er nogen fornuftig klagemulighed og der ikke er nogen reelle sanktionsmuligheder, så får virksomhederne meget let spil på et marked hvor den vigtigste salgsparameter er pris.

Og hvad er det så vi vil? Jo, vi vil først og fremmest gøre det trygt og sikkert at handle flyrejser på nettet. For at det skal kunne lade sig gøre har vi opstillet følgende konkrete forslag, som vi vil arbejde med at få gennemført i Folketinget og i EU-parlamentet:

• Oprettelse af et samlet dansk rejseklagenævn
• Give forbrugerne mulighed for at føre gruppesøgsmål for at efterprøve sager mod udbydere af flyrejser
• På sigt etablere et europæisk klagenævn, så forbrugeren har ét sted at gå hen med sin klage, uanset hvilken udbyder vedkommende har købt sin rejse hos
• Skabe rammerne for et fælles-europæisk handelsmærke for udbydere af flyrejser, der kræver at en række forbrugerbeskyttende regler overholdes
• Give myndighederne bedre mulighed for at overvåge og føre kontrol med udbydere af flyrejser
• Give myndighederne sanktionsmuligheder overfor selskaber der ikke overholder reglerne for god markedsføringsskik og forbrugerbeskyttelse. Disse restriktioner kan række for bødestraffe til tvangslukning
• Give forbrugerne en 3 dages fortrydelsesret på internetbaserede køb af flyrejser, hvor afrejsedatoen er mindst 1 måned ude i fremtiden, ved afrejsedato indenfor kortere tidsrum kan fortrydelsesfristen nedsættes til 24 timer

Jeg håber at vi kan finde enighed i Folketinget om de kortsigtede løsninger inden danskerne skal på vinterferie. Det afhænger naturligvis af viljen fra andre partier, så jeg vil ikke love at det kan ske. De mere langsigtede løsninger hvor vi skal have fundet løsninger i EU-regi vil tage længere tid, men vi har nu tegnet ruten og så er det første skridt jo allerede taget. Min partifælle Christel Schaldemose der har været med til at udarbejde udspillet er allerede i gang i EU-parlamentet. Hun har således allerede stillet et spørgsmål til kommissionen i sagen.

I eksemplet i starten af dette blogindlæg gik det galt for den lille familie der skal til USA. Og hvorfor? Jo, familien hedder Jørgensen-Falster, men den hjemmeside de var inde på kunne ikke finde ud af det danske Ø. Derfor besluttede far og mor sig for at droppe ”Jørgensen” og bare skrive ”Falster” på billetten. Imidlertid kan man ikke komme med et fly hvis ikke billetten lyder på nøjagtigt det navn der står i passet. Og i dette tilfælde ville flyselskabet ikke udstede nye billetter med mindre familien køber helt nye billetter til en pris af tre gange det de havde betalt i første omgang. Familien overvejer nu om de skal ændre deres navn og få udstedt nye pas inden afrejsen til USA, for at slippe for besværet med billetterne.

Jeg kan anbefale dig at læse mere om flyrejser på DR Kontants hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

Antallet af dræbte i trafikken er desværre stadigt stigende - og en del af stigningen skyldes spritbilister. På baggrund af finske erfaringer mener socialdemokraterne at der skal indføres alko-låse på dømte spritbilisters biler.

Dette har jeg skrevet et indlæg om i dagens udgave af dagbladet Politiken og det rejser naturligt en række spørgsmål som jeg også gerne vil debattere med læserne af denne blog.

Alkolås på biler

Af og til er Danmark slet ikke det foregangsland, vi selv tror. Nu har amerikanske og canadiske spiritusbilister i små 30 år, som en del af straffen, kunnet få sat en såkaldt alkolås i bilen. Herhjemme slæber vi dog gevaldigt med fødderne.

En alkolås sikrer, at bilisten skal blæse i et mundstykke, før bilen startes. Er der alkohol i luften, nægter bilen at køre. Der har længe været europæiske forsøg med alkolåsen. I Sverige har 14.000 dømte spritbilister allerede har fået en alkolås sat på, inden de atter fik adgang til vejene.

Tiden har altså længe været inde til at gøre alkolåse en del af den dom, berusede trafikanter kan modtage, hvis de vil ud på gader og veje på ny. Det alvorlige understreges af ny tal fra Danmarks Statistik, som viser, at antallet af spiritusrelaterede trafikdrab i 2007 steg med 53 procent til 112 i alt. De berusede bilister tegner sig således nogenlunde alene for den samlede, bekymrende stigning i antallet af trafikulykker i året, der gik.

Færdselssikkerhedskommissionen anbefalede alkolåse allerede i februar sidste år. Nu slutter Rådet for Større Færdselssikkerhed sig til. Og det forslag er Socialdemokraterne helt enige i. Så snart man får den første dom for spirituskørsel, skal der sættes en alkolås på bilen. I Sverige og Finland har man gode resultater med ordningen, så der er kun dårlige undskyldninger for ikke at komme i sving.

Det var derfor meget skuffende, at justitsminister Lene Espersen næsten rutinemæssigt afviste alkolåsene for halvandet år siden, og nu må hun ganske enkelt skifte signaler. Når hendes statsministerchef på alle politikområder kan vende på en tallerken hyppigere end vi andre skifter sokker, så må Espersen gerne følge trop.

Socialdemokraterne vil så ikke tage stilling til, hvor længe en alkolås skal sidde i de spritdømtes køretøj. Men den sikrer i hvert fald, at den pågældende bilist i en periode ikke kan køre spritkørsel. Omvendt forhindrer alkolåsen ikke, at bilisten kan være impliceret i uheld overhovedet – men det er der ingen anordninger, der kan.

Gennem de senere år har antallet af pågrebne spirituspåvirkede trafikanter ligget jævnt omkring 15.000, og i hver fjerde dødsulykke på vejene er der alkohol med i billedet. Tidligere har DFs trafikordfører udtalt sig positivt om alkolåsene, så hvis ikke regeringen i denne omgang handler, vil der måske kunne samles et flertal uden om regeringen.

Man kan spørge - og det er der også nogen der har gjort - hvor længe man skal køre med alkolås i bilen efter man har udstået sin straf for spritkørsel. En mulighed kunne være 5 år, der jo også er den tidsgrænse der er for forældelse af oplysninger på straffeattesten. Jeg vil dog mene at det er dommerne der i de enkelte tilfælde der skal kunne bestemme denne tidsfrist.

www.benny-engelbrecht.dk

Det er længe siden jeg har fået en mail i min indbakke med tilbud om at hjælpe arvingerne efter en afrikansk statsleder til at få penge ud af deres land mod en klækkelig økonomisk gevinst. De skal bare lige bruge mit kontonummer. Det skyldes imidlertid ikke at jeg ikke får sendt den slags henvendelser, men at Folketingets spamfilter er ret effektivt (enkelte gange også for effektivt, desværre).

Der er imidlertid en ny udvikling i gang som er skræmmende. Bagmændene har jo fundet ud af at det ikke er så troværdigt det de laver, så nu er de gået over til at lave deres henvendelser på dansk og sende det som breve. Fra at være en let gennemskuelig email, skrevet på dårligt engelsk, er de så kaldte ”Nigeria-breve” blevet professionelt designede henvendelser med frankerede svarkuverter. Meget professionelt og desværre også meget effektivt.

Vi har ikke overblik over hvor omfattende problemet er i Danmark, men ud fra anmeldelser ved vi at cirka en snes danskere årligt franarres penge af de traditionelle fup-mails. Dertil kan komme et skyggetal.

Helt grundlæggende kan der ikke advares nok mod at reagere på henvendelser der lover guld og grønne skove – uanset om de modtages per mail eller brev. Imidlertid er der også et internationalt aspekt i sagen. Nigeria-brevene er et internationalt fænomen og sandsynligvis særdeles godt organiseret. Som alle andre slags international organiseret kriminalitet skal det naturligvis også bekæmpes internationalt. Der er da også eksempler på bagmænd der bliver fældet – og når de gør det viser det sig også hvor mange penge der er i denne type organiseret svindel. Der er en meget lille sandsynlighed for at et brev eller en email giver et resultat, men det er svindlerne ligeglade med, for hvis bare et ud af 100.000 giver gevinst, så er det formuer man kan hive hjem.

Læs mere om Nigeria-breve på Forbrugerrådets hjemmeside og på videnskab.dk

Det værste ved de mange fup-mails i grunden nok den daglige kamp de fleste mail-brugere har med spam. Og ikke mindst, som jeg skrev i starten af dette blogindlæg - når helt legale mails ikke kommer igennem spamfilteret.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg havde egentlig ikke planlagt at udlevere så intime oplysninger om mig selv som mit undertøj, men da jeg læste historien om fund af miljøgift i undertøj på tjek.dk måtte jeg alligevel spærre øjnene op. Ikke blot fordi jeg selv anvender det pågældende mærke, men også fordi selve tanken om at en producent finder det nødvendigt at sende et produkt på markedet som indeholder miljøgift er dybt skræmmende.

Fortællinger om store udslæt på balder, i lysken og på benene er i sig selv skræmmende – også selvom det drejer sig om tøj der er taget direkte fra pakken – og altså ikke har været vasket først. Læs selv om oplevelsen her...
Stoffet der er fundet i tøjet hedder nonylfenoletoxylat og det er forbudt at anvende i tøjproduktion i EU. Indholdet af nonylfenoletoxylat var dog overskredet med 16 gange det anbefalede i det svenske tilfælde, så selvom stoffet forsvinder gradvist efterhånden som tøjet vaskes, ville det, med de mængder der var i det svenske undertøj, næppe være nok med en enkelt vask for at fjerne hele indholdet af det farlige stof.

Uanset hvilket tøj der er tale om er det et problem at der er giftige stoffer i tøjet, men særligt da når det drejer sig om undertøj, der jo netop bæres kropsnært, på intime steder, hvor huden er særlig følsom. At stoffet samtidig er farligt for fisk gør det ikke bedre. For at vaske skal man jo bruge vand og det vand skal jo nok ende hvor der er fisk før eller siden. Jo, der er en grund til at stoffet er forbudt i forvejen.

Jeg har ikke oplevet problemer med mine egne underbukser – men de bliver jo også vasket tit. Alligevel får det jo en til at overveje en ekstra gang hvad man egentlig omgiver sig med at giftige stoffer.

På baggrund af den ubehagelige historie fra Sverige, har jeg bedt miljøministeren svare på om der har været gjort tilsvarende fund af nonylfenoletoxylat i tøj i Danmark.

www.benny-engelbrecht.dk

Leif Panduro spurgte os i sin tid om vi kunne lide østers – og det kan jeg faktisk godt, men ikke den slags jeg så i dag. Det var stillehavsøsters jeg så på i Vadehavet sammen med Anders Kronborg, der er byrådsmedlem i Esbjerg Kommune og folketingskandidat. Han brænder for miljøområdet og havde derfor inviteret mig til et kig på de problemer der er med østers på vestkysten.

Stillehavsøsters kommer fra helt andre himmelstrøg end vores, helt nøjagtigt hvordan ved man ikke, men et godt bud kunne være at de er kommet med ballastvand om bord på transatlantiske skibe. Uanset hvad har de fundet ud af at det er rigtig godt at befinde sig i de danske farvande – og især i Vadehavet. Desværre er det sådan at der ikke er så mange sten og klipper der kan sætte sig på her hos os, så i mangel på bedre sætter de sig på nogen andre, runde, glatte flader: Blåmuslinger. Det betyder at jeg i dag ikke kunne finde en blåmusling uden ansatser til stillehavsøsters voksende på skallen. Efterhånden som sådan en samling østers på muslinger vokser tager de over, men hvad værre er, så gør de det meget vanskeligt for de dyr der lever af blåmuslinger at komme til deres føde. Blåmuslingens skal kan for eksempel en edderfugl sagtens arbejde med, men en østers har en langt hårdere skal – som enhver der har prøvet at åbne en østers ved.

Jeg vil dog på det kraftigste fraråde at du nu kaster dig ud i straks at fange en masse af de østers der ligger på bankerne i det lave vand i Vadehavet. Der kan nemlig – og særlig på denne årstid – være giftige alger i vandet – og det kan man blive syg af, som eksempelvis Esbjergs borgmester kan skrive under på. Det kan dog afhjælpes og der er også bud på hvordan det kan gøres. Dette vil jeg tage op med Miljøministeren i slutningen af måneden, så vi kan få et folkeligt engagement ind i kampen mod stillehavsøsters.

Vi kommer aldrig den nye tilflytter til livs, men med en målrettet indsats, for eksempel med fiskeri af stillehavsøsters, kan vi holde problemet i ave.
Og står du så og overvejer hvordan man spiser sådan en østers, så vil jeg fraråde at tage dem rå. Hvor den danske østers, som man blandt andet finder i Limfjorden, er en himmerigsmundfuld rå, så er en stillehavsøsters bedre tilberedt. Jeg kan eksempelvis anbefale at gratinere den i ovnen eller simpelthen grille den åbne østers med lidt hvidløgssmør lagt ned i skallen. Sidstnævnte skal serveres sydende varmt.

www.benny-engelbrecht.dk

Nærende, sund mad er vigtig for os alle, men især for børn. Det er oplagt at der er en sammenhæng mellem den kost vi indtager og vores fysiske tilstand. For meget fedt er ikke godt, for meget sukker heller ikke. Der skal være en god balance.

Imidlertid er der også en sammenhæng mellem mad og indlæring – vi har vist det længe, men nu har britiske forskere påvist en større sammenhæng end først antaget. Undersøgelsen fra Storbritanien lægger sig fint i forlængelse af det arbejde kokken Jamie Oliver har gjort for at få indført sund mad i de britiske skoler, især fordi konklusionen af undersøgelsen er at der skal sættes endnu tidligere ind end i skolerne. Indlæringsevnen i skolen bliver nemlig ikke blot påvirket af den mad eleverne spiser i skolen, nej man har konstateret at der er en direkte sammenhæng mellem det børnene spiste i tiden før de kom i skole – og det har større betydning for indlæringsevnen hvad børn spiser i børnehaven end deres mad i skolen. Overfører man det til danske forhold er det jo fint at der satses på sund mad i børnehaverne – men der er stadig en stor opgave foran os med at sikre adgangen til den sunde mad.

Det er min oplevelse at det meget sjældent er manglende vilje der er årsagen til at småbørnsforældre vælger den lette løsning og serverer usund mad for deres børn. Det er oftest et spørgsmål om manglende tid, manglende viden og ikke mindst at der ikke er tilstrækkeligt med ”sund fastfood” på markedet. Der findes virksomheder der er begyndt at tilbyde deres medarbejdere at kunne tage gode, sunde færdigretter med hjem fra arbejde. Det er en fremragende måde at organisere sig på, især hvis tiden er presset i familien.

Der findes bestemt også muligheder for sund take-away i landets største byer, men det er de færreste af os der har den mulighed. Når vi skal lave kålsuppe eller vegetar-chili (for at nævne et ting vi kunne finde på at lave i aften), så er det i gang med den store snittekniv.

Der er brug for mere produktudvikling på dette område og derfor er det synd at vi i sin tid ikke fik det madhus som der var planer om ved årtusindskiftet. Der havde man kunne forske, udvikle og inspirere til at udvikle gode og sunde fødevarer. Nu er tiden imidlertid en anden og vi må gå andre veje for at få markedet til at udvikle produkter til travle familier med sultne børn.

Jeg har selv sådan en indgroet mistro til alle typer frosne færdigretter, men som mange undersøgelser har vist er der faktisk en del af disse produkter der er udmærket. Det ville dog gøre det meget lettere for forbrugerne at skelne mellem det sunde og det knap så sunde, hvis man havde et fornuftigt ernæringsmærke, der helt enkelt viser forbrugeren hvad der er fornuftigt at vælge. Det sparer tid, det skaber tryghed og vil kunne ændre nogle af de dårlige vaner.

Og når det gælder den næste generation, vil vi jo gerne at de får noget godt i skrutten, så de bliver klogere, smukkere, stærkere og får færre dårlige vaner end os.

Læs mere om den junkfood-undersøgelsen her...

www.benny-engelbrecht.dk

Vi er ved barnelærdom, jeg ved det godt. Mælk kommer fra køer, det er egentlig ikke så svært – og så alligevel. For når du står ved kaffeautomaten og trykker på knappen ”kaffe med mælk” har det hvide der bleger din bleger din ellers sorte drik aldrig set et yver. I langt størstedelen af kaffeautomaterne i Danmark benytter man nemlig ikke mælkepulver, men den såkaldte ”whitener” der er et pulver der består af sukker og fedt.

Det er falsk varebetegnelse – derom kan der ikke herske tvivl. Forbrugerrådet har allerede slået dette fast – læs blot denne artikel på FPN. Jeg vil få undersøgt om det er nødvendigt med en justering af de gældende regler, så det er helt klart at man kun kan benævne noget mælk hvis det faktisk er mælk.

Man skal kalde tingene hvad de er. Jeg har talrige gange deltaget i møder med hvidt pulver på bordet i stedet for mælk eller kaffefløde og det er der jo ikke noget galt i. Til gengæld er der heller aldrig tvivl hvad det er der står på bordet: ”Vil du ikke række mig blegemidlet?”, spørger sidemanden gerne, for ingen er i tvivl om at det hvide pulver ikke er et naturprodukt. Det er såmænd i orden at bruge pulver i kaffen, så længe man ved hvad man går ind til.

Heldigvis drikker jeg min kaffe som min samvittighed og så må du selv overveje om det er sort eller ren :-)

www.benny-engelbrecht.dk

Den danske miljøstyrelse godkendte i denne uge produktet Smartfresh, der anvendes til at overfladebehandle æbler og anden frugt, sådan at holdbarheden bliver meget længere. Danske frugtproducenter her ikke planer om at anvende denne metode, men frygter at kunne blive tvunget til det af markedet. Heller ikke COOP ønsker at sælge frugt behandlet med Smartfresh.

Jeg har foreslået at man indfører en mærkningsordning på frugt sådan at forbrugerne selv får valgmuligheden. Hvis man kan se at frugten er behandlet med Smartfresh – eller andre kemiske produkter – så kan forbrugerne selv træffe deres valg. Der er jo andre detailforretninger i Danmark end COOP – også forretninger der ikke stiller samme krav til deres producenter.

En anden mulighed er at indføre en mærkningsordning hvor der skal skiltes ikke blot med producentland, men også med plukkedato. Dette forslag kommer fra Forbrugerrådet.

Men hvad synes du? Skal vi politikere bare blande os udenom? Eksperter har jo trods alt godkendt Smartfresh ud fra en vurdering af både miljøbelastning og sundhed. Jeg er villig til at lytte til dine synspunkter.

Du kan læse mere om Smartfresh hos dagbladet JydskeVestkysten...

www.benny-engelbrecht.dk

DSB kan i dag fortælle at antallet af togpassagerer i Syd- og Sønderjylland er i kraftig vækst. Det er strækningerne Kolding – Esbjerg og Kolding – Sønderborg/Padborg der trækker folk fra vej til skinner og det til trods for at der ikke er hverken bedre service eller oftere afgange. Selv mener DSBs regionschef at noget af forklaringen skal findes i prisen på benzin, der får folk til at fravælge bilen.

Uanset hvad årsagen er, er jeg glad for at den kollektive trafik er i fremgang og det understreger for mig vigtigheden af at vi også fremover får styrket togforbindelserne i det sydlige Danmark. Fortsætter fremgangen i passagerer er jeg sikker på at der vil være god fornuft i at intensivere antallet af afgange til og fra Esbjerg og Sønderborg. Jeg har tidligere fremhævet nødvendigheden i halvtimesdrift i Esbjerg og timedrift i Sønderborg, men der er en række forudsætninger der skal opfyldes for at det kan lade sig gøre.

En af forudsætningerne er færdiggørelsen af dobbeltsport fra Kolding til grænsen. På strækningerne fra Vamdrup til Vojens og fra Tinglev til Padborg er der i dag kun enkeltspor. Det betyder at kapaciteten ned gennem det sydlige Jylland er meget lille. Samtidig skal DSBs problemer med materiel løses hurtigst muligt – ikke for kun for det sydlige Jyllands skyld, men for hele landet. Både IC2 og IC4 togsættene er meget forsinkede fra den italienske producent og ganske vist skal vi om 14 dage have en opdatering af situationen når trafikudvalget besøger DSB, men vi skal være forberedt på at finde løsninger hurtigere end det de italienske leverandører kan præstere.

I det længere perspektiv er det dog nok så væsentligt at vi ikke bare lave hul-lapning i det sydlige Jylland. Danmark har brug for et generelt løft til jernbanen. Hastighederne skal op, servicen skal være bedre og naturligvis skal toget køre til tiden. Intet af det kan ske uden at vi giver hele området et løft. Det bliver en spændende udfordring når vi i dette efterår skal forhandle en langsigtet investeringsplan på trafikområdet.

Læs mere om de stigende passagertal i Syd- og Sønderjylland hos DR Syd...

www.benny-engelbrecht.dk

Da den detaljerede statistik for trafikdræbte i 2007 for nylig forelå var det meget nedslående tal, ikke blot fordi antallet af dræbte for første gang i mange år var steget, men også fordi hver ottende trafikdræbte var cyklist. Dermed står cyklisterne for den største stigning.

Læser man i detaljerne kan man se, at det ikke blot er cyklisterne generelt der er i risikozonen, nej det er især de ældre cyklister. Helt nøjagtigt stod cyklister i aldersgruppen over 45 år for hele den stigning i trafikdræbte cyklister der var i 2007 og i aldersgruppen 60+ var der tale om mere end en fordobling. Da tallene forelå besluttede vi i Socialdemokraterne at komme med et udspil, der blandt mange andre forslag også pegede på muligheden for at sænke hastigheden i byerne, der hvor der ikke er anlagt cykelsti. Til trods for at forslaget indeholder en række andre initiativer, herunder 100 millioner om året til anlæg af cykelstier og forskellige kampagner, så var det især forslaget om hastighedsnedsættelserne der fik opmærksomhed i pressen og derfor også det der gav kommentarer.

Generelt har jeg fået flest kommentarer der handler om ”alle de cyklister der kører fuldstændig sindsygt og er en fare for sig selv”, for nu at summere det i én, let forståelig, sætning. Jeg kan så udmærket forstå at der er mange der kan have en fornemmelse af at der i alt fald er nogen cyklister der lidt selv er ude om det, når de kører så vildt. Problemet er imidlertid bare, at det slet ikke er de cyklister det går ud over i trafikken. Det er tværtimod de svage cyklister, nok endda de der kører lidt langsommere end gennemsnittet, der især er udsat. Det er med andre ord ikke fordi der er cyklister der kører ”råddent” som det så smukt kaldes, at der dør flere cyklister, det er ganske andre faktorer. Især når man se på hvordan uheldene sker, er der én ting der falder i øjnene, nemlig at antallet af uheld med personbiler er i dramatisk stigning.
Jeg har hørt dette forklaret med at bilisterne er blevet mere uopmærksomme, men det skal jeg ikke være klog på. Det er jeg sikker på at der er eksperter der vil kunne beskrive nærmere i den kommende tid. Et ved jeg dog: Der skal gøres en indsats for at beskytte de svageste cyklister. Især skal der laves sikre cykelveje, altså cykelstier på landeveje og i byerne, der hvor cyklister og bilister er tæt på hinanden. Muligheden for at sænke hastigheden er en kortsigtet løsning, men en der er meget effektiv. Man kan kort forklare det sådan, at hvis en bilist der rammer en cyklist udløser et dødsfald ved 50 km/t, så ville resultatet være en forstuvet fod ved 40 km/t og slet intet uheld ved 30 km/t. Og den lavere hastighed er helt bestemt muligt. Eksempelvis er hele den indre by i Sønderborg i dag 40 km/t zone og det fungere helt uden problemer. Trafikken glider fint og de bløde trafikanter er bedre sikret. I øvrigt er der gode erfaringer med nedsatte hastigheder i byer, for eksempel fra Holland, der er det eneste land i verden, der har flere cyklister end Danmark.

Og hvad med så med cykelhjelme? Ja, det spørgsmål har jeg også fået mange gange. Jeg synes det er fint at køre med cykelhjelm, men jeg vil ikke tvinge nogen til at bruge den. Hjelmen kan beskytte når man falder og støder hovedet, men ved en direkte påkørsel af en personbil, varevogn, lastbil eller traktor, så gør hjelmen desværre sjældent stor forskel. I øvrigt er de fire nævnte køretøjer modparten i 42 af de i alt 54 trafikdrab der skete i 2007.

Du kan læse gode råd om hvordan man undgår højresvingsulykker på Dansk Cyklist Forbunds hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg får ikke penge for at annoncere eller omtale produkter på en positiv måde. Intet kunne ligge mig fjernere. Men jeg vil heller ikke lægge skjul på at en af årsagerne til at jeg skriver blogs er at jeg gerne vil påvirke min omverden. Ultimativt handler mit arbejde om at sikre mit parti mest mulig indflydelse og en af måderne at sikre det på er at få udbredt kendskabet til både mit arbejde og mit partis arbejde mest muligt.

Hele formålet med en weblog er at videreformidle information, men samtidig give læserne mulighed for at respondere på det der bliver formidlet. Er du som læser uenig i det jeg ytrer mig om kan du svare – vi kan opnå en dialog. Ser jeg en god film, læser en god bog, hører en fantastisk koncert, så kan jeg omtale det i positive vendinger og endog anbefale det til alle der læser min blog.

Den slags anbefalinger har en særdeles positiv effekt og det har reklamebranchen naturligvis også indset. Den bedste slags reklame man kan få er jo når man får en personlig anbefaling af et produkt.
”Du skulle tage og prøve…det er bare så godt.”
”Jeg har lige købt den seneste med…den er fed!”
Den slags positiv omtale kan ikke købes for penge. Eller rettere, det kunne det ikke før i tiden. Hvis man lavede et godt produkt opstod der en naturlig spredningseffekt hvis man havde tilfredse forbrugere. I dag spekuleres der i at sætte denne slags positiv omtale i system og endog forsøge at påvirke omtalen i en retning der er hensigtsmæssig for det produkt man gerne vil sælge.

Problemet med denne markedsføring er at forbrugerne så ikke kan se hvad der er oprigtige anprisninger og hvad der er betalt reklame. Det svarer strengt taget til den type product placement man anvender meget i filmindustrien. Det er nemlig sjældent tilfældigt hvilken øl helten i en Hollywood blockbuster drikker eller hvilket stereoanlæg der er hjemme i heltindens hybel. Forskellen er blot den at på film forventer vi det. Det gør vi ikke når vi læser en personlig blog skrevet af en person vi i øvrigt sympatiserer med.

Løsningen – som jeg ser det – er at indføre et krav om at betalende annoncører skal ”skilte” med deres tilstedeværelse. Lidt på samme måde som når der er sponsorer til et TV-program og det derfor indledes og sluttes med sponsornavne. Enhver kan så selv tage stilling til hvad der står i bloggen, hvis det samtidig indikeres at bloggen er sponsoreret af en given annoncør. Det skal altså ikke være nok at man kan se at blog-skribenten generelt modtager bidrag, men man skal for det enkelte indlæg kunne læse hvem der har bidraget.

Jeg vil derfor tage kontakt til ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling Helge Sander og bede ham se på muligheden for at der indføres en sådan mærkningsordning for danske weblogs. Tilsvarende vil jeg henvende mig til Erhvervs- og Økonomiministeren for at få afklaring på om en sådan mærkningsordning kræver en ændring af loven om markedsføring.

Du kan læse mere om reklamer på weblogs i dagens udgave af Politiken.

www.benny-engelbrecht.dk

DSB Harry futter landet rundt sammen med sin gode (og noget klogere) kollega Bahnsen. Altid med tog og altid fordi toget er det klogeste valg. Og altid orange. DSBs orange billetter er blevet en mærkevare der tiltrækker folk til den kollektive trafik på de tidspunkter hvor der er ledig kapacitet. Det er ganske enkelt en rigtig god idé, for togene kører jo alligevel.

Desværre er det bare ikke så god en idé hvis man bor i det vestlige Jylland på en station der er betjent af Arriva. For den aftale der hidtil har været mellem de to konkurrenter Arriva og DSB er nu opsagt. Det betyder at man for eksempel ikke kan købe en orange billet fra Tønder til København. Vil man nyde godt af en billig togtur til hovedstaden, for eksempel hvis familien skal i Tivoli, ja så skal man først tage toget til Esbjerg – og betale fuld pris for turen. Derfra kan man så køre orange resten af vejen.

Problemet er ret principielt, for det er et grundlæggende princip i Danmark at man skal kunne løse én billet til hele sin rejse. Rejser man fra den ene ende af landet til den anden kan man i princippet skulle køre med både bus, tog og metro. Derfor skal billetsystemerne spille sammen.

Vi har et liberaliseret transportmarked hvor de enkelte strækninger udliciteres i en årrække. Det betyder at vi på sigt kan få stadig flere operatører på det danske marked. Hvis det grundlæggende princip om et sammenhængende billetsystem skal kunne virke er vi derfor nødt til at have løst udfordringen med orange billetter.

Jeg har i dag stillet spørgsmål til Transportministeren som hun har frist til at svare på til begyndelsen af august. Forhåbentlig vil det føre til at ministeren inviterer de to selskaber til en samtale for at se om de to ikke kan finde en løsning i mindelighed. Hvis ikke, må vi politikere naturligvis på banen for at finde de rammer der skal til for at finde en løsning.

www.benny-engelbrecht.dk

Der har været ganske mange udslip fra gyllebeholdere i år og desværre ser det ud til at problemerne fortsætter, til trods for at der 1. juli blev indført skærpede regler. Natten til i går gik det galt ganske tæt på hvor jeg bor, hvilket er gået hårdt ud over Nybøl bæk, hvor tusindvis af fisk er gået til.

Det er dobbelt ærgerligt da der har været lagt et kæmpe arbejde i at genoprette Nybøl bæk, så der atter var en naturlig ørredbestand. Dette arbejde er nu spildte kræfter, for som jeg ved selvsyn kunne konstatere da jeg var nede ved bækken i går eftermiddags er de eneste fisk der var tilbage, dem der lå med bugen i vejret. På store dele af strækningen havde miljøberedskabet allerede været ude og samle de mange døde fisk op, men som det kan ses af billedet der illustrere dette indlæg var der stadig nogle stykker tilbage.

I torsdag var landbrugets top ellers ude med meget klar tale til deres medlemmer. Det var viceformand i Dansk Landbrug Gert Karskov der kommenterede de nye regler for gylletanke der træder i kraft senere på året. Reglerne betyder skrappere krav til pumper og gylletanke. Der skal bl.a. installeres timere, og en afbryder skal låse for gyllen, når pumpen ikke bruges.
Karskov sagde til Ritzaus Bureau: ”Det er udmærket med strammere tekniske regler. Men ansvaret ligger ude hos den enkelte landmand, som selv med kritisk sans og rettidig omhu kan gøre meget for at forhindre gylleudslip. Gylle er skrap kost, som tærer på alt, det rører ved. Derfor opfordrer jeg alle landmænd til netop nu med et sommertjek at gennemgå både rør og slanger for at sikre, at alt er tæt.”

Det var fint og flot at Dansk Landbrug taler så klart, men der gik altså mindre end to døgn før endnu et udslip var sket. Og det vel at mærke et udslip der ikke ville have kunnet undgås selv efter de nye regler. I alt fald hvis man skal dømme efter den omtale der har været af udslippet i medierne.

Ifølge mediernes omtale skete uheldet da landmanden på en gård i Stenderup skulle pumpe gylle fra en tank til en anden på sin gård. Da det normale rørsystem ikke virkede, riggede han selv nogle slanger og en pumpe til. Han afmonterede så pumpen, da han var færdig, men lod slangen ligge med den ene ende oppe i gylletanken. Rud Friborg fra den fælles sønderjyske miljøvagt forklarer: ”Den har så virket som en hævert, og så er gyllen drønet ned i vandløbet i løbet af natten.”

Det er frustrerende at der sker så mange uheld med gylle i Danmark, men jeg er bange for at snart sagt lige meget hvor hårde straffe, hvor store bøder, hvor skrappe krav vi indfører, hjælper det ikke noget. Det der skal til er at den enkelte landmand påtager sig ansvaret for at passe på den gylle vedkommende håndterer.

En gang i en måske ikke så fjern fremtid kan vi måske slippe for de problemer gyllen giver, ikke bare når den slipper ud af rør og slanger, men også når den spredes i naturen og giver lugtgener og næringsstoffer spredes via luften til den vilde natur. Ikke fordi svinene holder oppe med at gøre det de nu skal gøre når de har spist, men fordi der er så meget fornuft i at lave gylleseparation og udnytte den energi der er i form af biogas.

Her og nu må jeg dog slå fast at landmændene må være mere omhyggelige. Det er den enkelte landmand der har ansvaret for at der ikke sker uheld – og hvis der alligevel sker udslip, hurtigst muligt får dem inddæmmet og stoppet, så det ikke – som det var tilfældet i Nybøl – er en privat borger der skal opdage døde fisk, før der sker noget.
Jeg har i dag, som fungerende miljøordfører for Socialdemokraterne opfordret Dansk Landbrug til straks at kontakte alle deres medlemmer og indskærpe, at de skal være ekstra omhyggelige ved behandlingen af gylle.

www.benny-engelbrecht.dk

Man skal ikke altid være den første, sagde jeg til mig selv, da jeg første gang overvejede at gå på det sociale netværk Facebook. Jeg var meget tidligt ude som bloggende politiker og når jeg så min kone over skulderen når hun var på Facebook kunne jeg godt se at jeg lige skulle vente til jeg havde lidt tid til overs i kalenderen. Den tid blev det så til nu, efter at sommer-roen så småt er begyndt at sænke sig over mig.

En af de mange funktioner på Facebook er at man kan skrive noget om sig selv og sine favoritter. Hvilken slags musik, bøger, film kan man lide. Og så kan man skrive sine yndlingscitater. Jeg var naturligvis nødt til at vælge et Churchill-citat – hvis du vil vide hvilket må du ind og kigge på min profil. Men hvad ville Churchill mon have sagt om Facebook, havde han levet i dag?
Mit gæt er: ”Facebook er opfundet for at give alle, selv politikere, chancen for at have venner”.
Nu blev det så mig og ikke Churchill der sagde det, men måske har du et bedre bud på hvad han kunne have sagt?

Ligesom weblogs og hjemmesider er Facebook et supplement til den politiske kommunikation. Det er en oplagt mulighed for politisk interesserede til at følge med i hvad der sker for de politikere de kender, men det kræver også noget af politikerne. Der skal leveres et indhold og der skal gives lidt af mennesket bag politikeren. Ikke mindst fordi det er tidskrævende, ligesom at skrive weblogs, så er der en latent risiko for at opleve døde, eller i det mindst snorksovende, profiler på Facebook, når den første interesse for projektet er gået over.

Min erfaring som blogger fortæller mig at det er den største udfordring, at være vedholdende, for en blog er aldrig bedre end det seneste indlæg. Og er det indlæg for gammelt – så skrider læserne.

Bortset fra det, er det utrolig hyggeligt at møde så mange kendte ansigter i cyberspace. Hvis du ikke allerede er på Facebook, så kan jeg faktisk anbefale det. Og da platformene spiller sammen, kan man naturligvis læse dette indlæg både på min almindelige blog og på min profil på Facebook.

www.benny-engelbrecht.dk

Regeringens miljøpolitik har netop fået ikke bare ét men to yderligere skud for boven. På en enkelt onsdag præsenteredes to elendige oplysninger om miljøet her til lands. Dels giver afbrændingen af affald et højere CO2-udslip end ventet, dels ligger vores klima- og miljøindsats på en kedelig 26. plads i verden.

Hvad angår affaldsforbrændingen, brænder det lille hus under klimaministeren. For det vil være skandaløst, hvis regeringen bevidst har forhandlet ud fra forkerte tal. Det er en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet, som angriber forbrændingen af affald. Den er ikke nær så klimavenlig som antaget og giver dobbelt så stort udslip af CO2. Altså vil vi komme bagud med at sætte vores CO2-udslip ned. Vi kan derfor stå i en situation, hvor vi skal bygge en masse ny vindmøller for at få balance igen.

Samtidig tildelte de to store, anerkendte (og privatejede) amerikanske universiteter, Columbia og Yale den danske miljøindsats en skræmmende 26. plads i en samlet international vurdering. Det ligger langt fra resten af Norden og på linje med Albanien. Det halter ifølge vurderingen med mangfoldigheden af dyrearter, og 20 pct. af samtlige dyrearter er truede i Danmark.

Der er altså grund til at slå alarm. Sammenligningen ligger helt i forlængelse af fire andre rapporter, som også er kommet i år. De siger alle, at den danske natur mangler plads og vand, at vandmiljøet har det rigtig skidt, samt at vi mangler en indsats for at skære brugen af kemikalier og pesticider ned.

Tidligere i år har konklusionerne fra Miljøvismandsrapporten, OECD, Ingeniørforeningen og Danmarks Miljøundersøgelser lydt, at dansk miljø og naturpolitik står på standby. Vi mangler fremadrettet handling, og vidensgrundlaget er for dårligt. Og det til trods for at regeringen har forpligtet sig til at stoppe arternes tilbagegang inden 2010.

Den miljøbevidste dansker kan derfor ikke længere have tiltro til, at regeringen har gode hensigter i sin miljø- og klimaindsats. Det var og er fuldkommen forkert, at regeringen gav sin miljøpolitik dette skudsmål: ”Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken.” (Statsminister Anders Fogh Rasmussen, 8.11.2003.). Regeringens miljøpolitik handler tilsyneladende kun om at holde facaden med brug af spin.

Den miljøbevidste og miljøbekymrede dansker har heldigvis andre muligheder. Socialdemokraterne spillede i valgkampen ud med en samlet naturplan frem til 2016 med natur- og miljøinvesteringer for i alt 10 milliarder kr. Socialdemokraternes naturplan vil bl.a. betyde en kraftig reduktion af pesticidforbruget i landbruget og en markant udvidelse af omfanget og kvaliteten af naturarealer og skov i Danmark. Desværre bliver miljøproblemerne tungere og tungere for hver dag med en borgerlig regering, som spildte seks år med Bjørn Lomborg. Derfor kan det også blive nødvendigt med endnu flere midler til miljø og natur.

Vi skal væk fra den borgerlige miljøsump, hvor både frøer, fugle og fisk er udrydningstruede. Vi skal skifte kurs og få CO2-udledningen ned, ikke op. Vi skal have færre kemikalier og giftrester i vores fælles natur. Det har regeringen ikke formået, skønt den har haft syv år til det. Noget tyder på, at ”opgøret med Aukens miljøimperium” var vigtigere end sund, levedygtig natur og miljø.

De to nyeste grundskud mod dansk miljøpolitik giver også dyb mistillid til den ægte vilje fra to ministre, som sidder på Jørn Dohrmanns og Kristian Thulesen Dahls nåde. Og kun fører den politik, de kan få lov til fra den kant.

Dette indlæg er bragt i dagbladet Politiken

www.benny-engelbrecht.dk

Fredag aften blev jeg interviewet til TV2 Nyhederne om det socialdemokratiske forslag om at fordoble dåsepanten. Siden har min telefon kimet, min mail glødet og folk stoppet mig på gaden for at snakke dåser. Altovervejende er forslaget om at hæve panten på dåser i en periode på 2 – 4 år, for at for flere til at returnere dåser, blevet rigtig godt modtaget.

Sågar Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo overraskede alle ved fredag, fra en solbeskinnet Roskilde Festival, at sige at han faktisk syntes det lød som et godt forslag som han ville diskutere med os efter sommer. Om det var den gode musik, det gode vejr eller noget helt tredje der havde påvirket Vesselbo vides ikke, men der gik mindre end 24 timer før han vendte på en tallerken og til Ritzaus Bureau udtale: ”Jeg tror ikke umiddelbart, at højere dåsepant vil løse problemerne.”

Baggrunden for vores forslag er ret enkelt. Alt for få dåser returneres i det danske pantsystem. 14 % af alle solgte sodavands- og øldåser kommer aldrig tilbage – Dansk Retursystems mål er at 95 % af alle dåser skal retur og der er altså ganske lang vej til vi når det punkt.

I dag er panten på dåser reguleret efter panten på glas og plastikflasker. Det betyder i praksis at en 33 cl dåse er belagt med en pant på 1,00 krone – samme niveau som en 33 cl glasflaske. Socialdemokraterne mener at en fordobling af panten på dåser – i en kortere årrække – kan få flere til at aflevere deres dåser. Det vil bryde med det princip der er for at panten på forskellige materialer er ens, men når der er store miljøgevinster ved at indføre differentieret pant på forskellige materialer, er miljøhensynet vigtigere end at fastholde dette princip.

En øget pant på metaldåser vil kunne hæve returgraden af dåser ved at give et kraftigt incitament til forbrugerne for at indlevere de tomme dåser. Samtidig vil det have en afsmittende effekt på andre affaldstyper, idet bortkastede dåser i naturen har fået stor opmærksomhed i befolkningen.

Tomme dåser har en meget lang nedbrydningstid i naturen og dele af dåser er mistænkt for at være skadelige for køer, når dåser smidt i grøftekanten havner i dyrenes foder.

Hvert år køber danskerne 300 millioner dåser med pant i danske butikker. Af dem returneres 42 millioner dåser aldrig. På bare 5 år er antallet af solgte dåser i Danmark steget fra 59 mio til 300 mio. og den stigende tendens forventer branchen vil fortsætte.

Jeg har udtalt til pressen at danskerne er verdensmestre i at aflevere tomme flasker. Vi er ganske enkelt opdraget med at en flaske er penge værd. Jeg husker tydeligt hvordan jeg selv som barn samlede flasker til 1. maj i Fælledparken. Det var et godt supplement til lommepengene!

Spørgsmålet om de mange dåser uden pant der bliver købt i Tyskland i grænsebutikkerne ved hjælp af eksporterklæringer vil ikke kunne løses af forslaget om fordobling af den danske pant, men som faste læsere af denne blog vil vide, så har jeg beskæftiget mig rigtig meget med det tyske dåseproblem i de forgangne måneder.

Miljøminister Troels Lund Poulsen var i weekenden ude med en melding i Jyllands-Posten om at han nu vil kontakte sin tyske kollega. Man kunne fristes til at tilføje ”igen”. For det er jo ministerens standardsvar, som vi senest fik på det åbne samråd om problemet den 15. maj. Jeg vil skrive mere om dette i løbet af denne uge, så følg med – dåsesagen er ikke slut endnu.

Læs også:

Nu er det blevet tid til handling – ikke mere dåseskjul

Danmark samler affald 

For mange dåser i den danske natur

I de seneste uger er jeg blevet mødt med spørgsmålet ”sig mig er du ikke på ferie” rigtig mange gange. I lufthavnen til eller fra København, på Christiansborgs gange, når folk har ringet til mig og troet jeg sad hjemme på terrassen.

Vi er i Folketingets mødefri periode og det betyder da også at man slipper for at sidde til møder i Folketingssalen, men der er stadig nok at se til for en del af de danske politikere. Det nærmer sig dog at det stilner helt af og den måned vi netop er gået ind i – juli – er da også kendt som en stille måned. Når denne uge er omme regner jeg derfor heller ikke med at skulle til Christiansborg mere end en enkelt gang mere i denne måned – og det bliver i grunden helt rart.

Nu venter blandt andet en travl ringriderfest, hvor tusindvis af forhåbentlig glade børn og deres familier ser frem til 4 dage med masser af gratis aktiviteter. I forbindelse med Ringriderfesten i Sønderborg er jeg formand for børnekomitéen og dermed de mange gratis børneaktiviteter. Det er noget helt andet end den politiske hverdag – og noget både jeg og min kone Charlotte ser frem til hvert år. Jeg håber naturligvis at vejret bliver lige så godt når vi kommer frem til de dage, som det ser ud til det bliver i den kommende weekend.

Jeg har også et andet sommerprojekt der dog nok vil tage lidt længere tid end de fire dage ringridningen varer. Det projekt handler om at male stakit og hus. Til det formål skulle det helst ikke blive for varmt og solrigt, men hvis vejret nu ikke ter sig helt efter den plan – skulle det blive strålende solskin hele juli – ja, så går det også nok. Så længe det ikke giver øs-pjask-regnvejr, så er jeg ikke ked af det.

Min partifælle, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen ynder at fortælle om hvor meget han holder af at lave gør-det-selv arbejde i sit sommerhus. Der bliver savet og banket søm i – og det er med til at give overskud til at tænke. Jeg er ikke så god til det praktiske som Poul. Jeg har faktisk flere tommelfingre end de fleste, når sandheden skal frem. Heldigvis er jeg gift med en rigtig handy-woman, der ikke går af vejen for lidt powertools, så tilbage står de lidt blødere opgaver som det at male. Heldigvis er det noget jeg er rigtig glad for, for det er virkelig også afstressende. Desuden er der en del spændende udsendelser fra P1 jeg ikke har hørt – og da mange af dem har en tendens til at blive genudsendt hen over sommeren, skal transistoren nok finde sin vej med ud til malerarbejdet. Går det helt galt, er podcasts jo en del af DRs public service – og det er ikke bare godt til når man maler, det kan også bruges på lange flyrejser til udlandet. Skal du på en sådan langtur kan jeg derfor anbefale dig at tage et kig på DRs hjemmeside hvor du kan finde en lang række podcasts lige til at tage med i MP3-afspilleren. Jeg har eksempelvis en særlig forkærlighed for Carsten Wiedemanns program Spørgehjørnet hvor lytterne med deres spørgsmål bekræfter at der ikke findes dumme spørgsmål, kun svære og underfundige svar.

Men det vigtigste af det hele er, at jeg nu har en periode hvor Charlotte og jeg bogstavelig talt er sammen i døgndrift. Det bliver en dejlig afveksling fra en hverdag hvor jeg er rigtig meget væk hjemmefra. Så det er faktisk helt bevidst og med fuldt overlæg at vi ikke har planlagt nogen rejser til langt borte. Slet ikke da vores have endnu må defineres som nyanlagt.

Undervejs i den kommende sommerperiode har jeg dog ikke i sinde helt at lægge skriverierne på hylden, så du vil kunne finde 1 – 2 ugentlige blogindlæg her på stedet over den kommende måned.

www.benny-engelbrecht.dk

 En klage fra Danmarks Naturfredningsforening har nu ført til en åbningsskrivelse til den danske stat fra EU Kommissionen, der fastslår at man ikke i tilstrækkelig grad har vurderet de miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet. Det kan føre til en forsinkelse af vejprojektet der skulle sendes i udbud i dette efterår.

Jeg blev bekendt med åbningsskrivelsen i fredags og sendte derfor straks et spørgsmål til miljøministeren for at få afklaret hvad han agter at gøre for at forhindre at projektet bliver forsinket. Det lakoniske notat fra Miljøministeriet til Folketingets Miljøudvalg lyder: ”Udenrigsministeriet har den 6. juni 2008 modtaget Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2006/4993 (dokument nr. SG-Greffe (2008)D/203610 af 6. juni 2008, hvori Kommissionen gør gældende, at ved planlægningen af motorvej mellem Kliplev og Sønderborg har de danske myndigheder ikke foretaget en korrekt vurdering af alle motorvejens virkninger for de omliggende naturbeskyttelsesområder. Ifølge Kommissionen har Danmark derved tilsidesat de forpligtelser, der påhviler landet i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.”

Problemet skyldes en ganske kort strækning på få hundrede meter, hvor motorvejen, efter planen, skal gå gennem et EU habitatsområde i nærheden af Kliplev.

Dengang det daværende Sønderjyllands Amt fastlagde linieføringen havde man valget mellem en I-løsning der skulle gå direkte fra Sønderborg til Kliplev, mens man også havde en Y-løsning som ville være lidt dyrere, men til gengæld også ville aflaste hovedvejen mellem Sønderborg og Kruså. Denne løsning ville desuden gå langt forbi EU habitatsområdet. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, havde det naturligvis været klogt at vælge Y-løsningen, men det er for sent at lave om på nu. I stedet må vi alvorligt overveje om linieføringen skal flyttes en smule mod syd, på en kortere strækning, sådan at man kan komme udenom det naturbeskyttelsesområde som er hele problemet.

Det vil i alt fald være en dybt ulykkelig situation, hvis denne miljøsag skal betyde at Danmark skal igennem en langvarig retssag og i sidste ende bliver pålagt at ændre linieføringen.

Når jeg tænker tilbage på den proteststorm der rejste sig tidligere på året, da regeringen ville udskyde anlægsprojektet to år i forbindelse med finansloven for 2008, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at sønderjyderne ønsker at se handling fra regeringens side i sagen. Samtidig skal man heller ikke glemme at motorvejsprojektet har meget principiel betydning fordi det er det første såkaldte OPP-projekt (Offentlig Privat Partnerskab). Mange afventer erfaringerne med denne finansieringsmodel – ikke mindst fordi udenlandske erfaringer viser at anlægsprojekter efter OPP-modellen har en tendens til at bliver udført hurtigere og uden budgetoverskridelser.

Jeg er ærligt talt meget, meget bekymret over den situation vi nu befinder os i. Jeg vil ikke være den der siger ”se hvad jeg sagde”, for det fører ikke til noget, men jeg vil arbejde aktivt for at finde løsninger der kan forhindre yderligere forsinkelser. Jeg vil allerede i morgen tage kontakt til mine kollegaer fra mit eget og andre partier, valgt i Sydjylland, for at vi kan drøfte en fælles indsats i forhold til denne problemstilling.

www.benny-engelbrecht.dk

En rapport fra Vejdirektoratet om effekten af de ændrede hastighedsgrænser på de danske motorveje har skabt overskrifter i de seneste dage. I torsdags gjorde ministeren alt hvad hun kunne for at skyde rapporten ned, da Folketingets Trafikudvalg havde hende i åbent samråd om sagen, men eksperter er langt fra enige med ministeren når hun siger at rapporten er tynd. Nærmere om det senere.

For hvad er det i grunden rapporten siger? Ja, for det første konkluderer den at der er sket flere uheld på motorveje med fartbegrænsning på 130 km/t, mens der er sket færre uheld på strækninger med 110 km/t, efter at der 1. april 2004 blev indført nye hastighedsgrænser. Denne konklusion er der ingen der betvivler – heller ikke Transportminister Carina Christensen. Det emne der er opstået debat om er spørgsmålet om der sker flere trafikdrab som følge af de øgede hastigheder. Her påpeges det i rapporten at der ikke kan fastslås en signifikant sammenhæng mellem øget hastighed og de flere trafikdrab der er sket i den periode man har målt.

Hvad betyder det så? Jo, det betyder at ingen betvivler at der er flere der er dræbt i trafikken på de strækninger hvor man må kører 130 km/t efter at hastighedsgrænsen er øget, men man kan ikke entydigt sige at det skyldes den stigning i gennemsnitshastigheden det har medført. En anden årsag til stigningen i dødsfald kunne være at forskellen i hastighed på de hurtigste og langsomste køretøjer er steget som følge af de ændrede hastighedsgrænser. At den forskel er blevet større er jo helt logisk, da de langsomste køretøjer, typisk lastbiler og personbiler med trailer, stadig kører mellem 70 og 80 km/t – alt imens personbiler kan kører 130 km/t. En lastbil der overhaler en trailer med 85 i timen er naturligvis en større risiko på en 130-stræning end en 110-strækning, det behøver man ikke være trafikforsker for at forstå.
Der kan naturligvis være mange andre forklaringer på antallet af drab, men det er entydigt at i den målte periode falder antallet af trafikdræbte på landeveje og motorvejsstrækninger med fartbegrænsning på 110 km/t, mens tallet stiger på strækninger med 130 km/t.

Situationen er den at transportministeren har valgt at skyde rapporten om fast ned – ja regeringens støtteparti DF gik så langt som at kalde rapporten for makværk i forbindelse med det åbne samråd, men her gør både minister og DF regning uden vært. Både Vejdirektoratet og DTU Transport afviser i medierne at der skulle være noget at udsætte på rapporten.

Jesper Sølund fra Rådet for Større Færdselssikkerhed går så langt som til at rose rapporten. Til Ritzaus bureau udtalte Sølund i går: ”Det er god rapport, som er grundigt lavet. Den bør indgå i et fremtidigt beslutningsgrundlag, så man ikke blindt tror, man bare kan sætte hastigheden op. Den dokumenterer det ikke 100 procent statistisk, at der er kommet flere ulykker på 130-veje, men den viser en klar sammenhæng. Det er påfaldende, at det eneste sted, hvor antallet af dræbte og tilskadekomne stiger, er på 130-strækninger. Alle andre steder falder den.”

Nu ved jeg at der vil være mange der er parat til at fremhæve spørgsmålet om ”manglende statistisk signifikans” som ministeren har henholdt sig til i sine kommentarer til rapporten, men hvis man for alvor dykker ned i detaljen, så bliver sagen langt mere nuanceret end som så. Fagbladet Ingeniøren skriver en fremragende artikel om emnet – og her viser det sig at rapporten som helhed er meget robust, mens sammenhængen mellem hastighed og drab er ”et mulehår” fra at opfylde betingelserne for at være signifikante.

Tilbage står at rapportens konklusioner ikke vil få nogen konsekvenser. Ministeren har valgt at den ingen betydning har og selvom der indgår rapporter om konkrete strækninger på det danske motorvejsnet, hvor der synes at være problemer med de høje hastigheder og mange uheld, så vil der intet ske. Med andre ord er de forgange 2 ½ års arbejde spildt.
Hele diskussionen om hvem der vidste hvad undervejs i den lange periode Vejdirektoratet og DTU Transport har arbejdet med resultaterne vil jeg ikke gå ind i her. Jeg mener at når man har viden der handler om uheld og trafikdrab, bør man handle. Det har transportministeren med støtte fra DF valgt ikke at gøre – det er synd og skam. Spørgsmålet om beslutningsforløbet vil jeg søge at få afdækket i de kommende måneder og det vil jeg naturligvis også vende tilbage til her på bloggen.

Jeg kan i øvrigt anbefale at læse Peter Mogensens analyse i dagens Politiken, der desværre for nuværende kun er at finde i den trykte udgave af avisen.

www.benny-engelbrecht.dk

Det forlyder at brandvæsnerne i Danmark har haft en usædvanlig travl Sankt Hans aften på grund af den hårde vind. Jeg selv oplevede at blæsten var med til at give ekstra meget varme på bålet - så især da jeg talte i Broager, måtte både jeg og publikum flere gange trække længere væk fra flammerne. Heldigvis gav det dog ikke farlige situationer, for de der havde anlagt bålene vidste hvad de havde med at gøre.

Det blev en travl aften i går, for ikke blot skulle jeg tale i Dyvig, men som sagt også i Broager. Det kom lige til at hænge sammen at nå fra den ene ende af Sønderborg Kommune til den anden og det gav også lejlighed til at tale med en masse hyggelige mennesker på en skøn midsommer aften.

Nedenfor er min tale fra i går aftes:

(Det talte ord gælder) 

Kære tilhørere

Hvert år, sådan cirka en uge før Sankt Hans begynder vi at skue mod himlen. Hvordan bliver vejret mon i år?, spørger vi hinanden. Bliver det atter en våd Sankt Hans hvor bålet kun kan tændes med brug af alle de bedste spejder-kneb. Eller bliver vi heldige i år? Spekulationerne er mange og hvis der er noget vi danskere er gode til, så er det at tale om netop vejret.
Heldigvis bor vi da også i et land hvor man aldrig er sikker på hvad vejrguderne finder på og måske er det netop årsagen til at vi danskere har så man vejrvarsler.

”Regn Sankt Hansdag giver et grønt år.” Sådan siger et af de mange folkelige visdomsord om midsommertiden. Om det har noget på sig som alle de andre gamle vejrvarsler skal jeg ikke kunne sige.

Der er meget folketro knyttet til denne årstid. Det meste har vi dog gemt godt og grundigt væk. Vi er nok ikke blevet mindre overtroiske, vi er bare blevet det på andre måder.

Lad os nævne et par eksempler. Mange tror at man finder fremtidens sangtalenter ved at holde amatørkonkurrencer i tv. Mange tror at dokumentarudsendelser i tv er den skinbarlige sandhed. Mange tror at regeringens ministre aldrig kunne drømme om at gøre andet end det, de har lovet os. Og mange tror også på at når en statsminister siger, at han ikke er ude efter et job i udlandet, så må det jo passe. Vi har jo selv set det på tv.
Om det sidste var tilfældet får vi måske aldrig at vide, for det job der var slået op – og som statsministeren siger han altså ikke søgte – er med Irlands nej til Lissabon-traktaten nok slet ikke ledigt alligevel.

Der findes mange Sankt Hans-varsler og i hvert fald ét af dem må man tage helt alvorligt. Det er et godt råd til de unge piger: ”Vogt jer for Skt. Hansormen”, sagde man i gammel tid – især i Nordsjælland. Man havde nemlig set at de unge møers maver havde en tendens til at vokse kendeligt i tiden efter Skt. Hans, når de i de lyse nætters tid blev stukket af den farlige Sankt Hans orm.

Midsommer er en gammel skik – måske vores ældste højtid overhovedet. Og det betyder også gamle traditioner.

Nu om lidt har I hørt en Skt. Hans-tale. Så synger vi ”Midsommervisen”, bagefter beundrer vi bålet og sender så heksen ad Bloksbjerg til. Sang, dans og lidt musik hører også til. Det var så den Skt. Hansaften. Så hvorfor er det nu lige, vi fejrer denne højtid?

I dag har højtiden i hvert fald ikke ret meget præg af svundne tiders skikke. Vi har lige akkurat bålet, heksen, fællessangen og talen tilbage. Men langt de fleste af Skt. Hans-traditionerne er forsvundet.
Vi fejrer Skt. Hans af flere grunde.
Der er lige dele hedenskab og kristen tro indblandet. Nogle vil sikkert mene, at de hedenske elementer er i overtal. Dels er det den oldgamle midsommer, vi fejrer. Dels er det Johannes Døberens fødselsdag.

Højtiden har altså fået navn efter Johannes, den hellige Hans.
Ingen vidste præcis hvornår Jesus var født og det samme var tilfældet for Johannes Døberen. Det giver jo en dejlig frihed og den udnyttede man til at placere fejringen af Jesus samtidig med fejringen af årets korteste dag, mens man så passende kunne fejre Johannes Døberen på den længste.
De gamle kristne vidste godt at skulle de have hedningerne med, skulle de ikke fjerne deres vigtige fester, men i stedet lave dem om til kristne fester.

Den oldgamle solhvervsfest, som er forgængeren for Sankt Hans ved vi ikke ret meget om. Forestillingen i oldtiden var den, at solen gik i en spiralbane, og at den stod lavest i spiralen ved midvinter, mens den omvendt stod højest ved midsommer.

Ved midsommer brænder vi derfor bål. For den årstid opfattede man som årets mest magiske tid. I de tider, hvor menneskene betragtede det uforståelige som ren og skær trolddom, da var der tryk på kedlerne ved midsommertide. Og de kunne holdes i ave ved bål. Det holdt ondskaben væk og fremmede den gode høst i tiden efter midsommer.

Vores hverdag ikke nær så magisk som i gamle dage. Og alligevel er det forunderligt, at mennesker i dag er helt vilde med det magiske i form af ”det alternative”. Den alternative branche har en milliardomsætning på produkter og behandlinger, hvis nytteværdi der ikke altid er bevis for. Men OK, vi tror også på, at det vi ser i tv er sandt – alt sammen. Sandheden er jo den at man altid skal tage sin sunde fornuft med.

Vi er på vej til at skabe os selv en masse småguder. Mennesker, hvis liv i medierne tilsyneladende er indbegrebet af glamour, penge og særlige evner. Skuespillere, modeskabere, sportsfolk, rockstjerner.

Vi oplever lige nu et EM i fodbold, hvor stjernerne er småguder. Men det sekund, de misser et oplagt mål, som vi hjemme i sofaen sagtens kunne have gjort meget bedre, så er deres gude-status væk.

Er det virkelig glamour, penge og berømthed der er vores samfundsideal? Eller er det i stedet det gode liv vi bør stræbe efter?

Her ved skærsommertide skal jeg også lige sende et blik bagud til de mange, som fik et uretfærdigt endeligt i det anfald af religiøst vanvid, vi kender det som hekseforfølgelserne. I og for sig har det ikke meget med midsommer at gøre, men vi har jo gjort en glædesfest ud af to elementer, som bestemt hører til vores mest dystre forhistorie.

At vi brænder en symbolsk heks er faktisk den nyeste Skt. Hans-skik, for som det hedder i Drachmanns ”Midsommervise”:

”Hver by har sin heks
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med
glædesblus holde.”

Altså: Glædesblus, som skulle holde troldtøjet væk. Deriblandt folketroens hekse.

Disse ondskabsfulde hekse kunne ifølge folketroen sende mængder af utøj efter folk eller fortrolde dem, så de blev syge og måske døde. Et gustent blik var nok til at ødelægge efterårets høst. Heksene kunne forvandle sig til dyr, og de havde en forkærlighed for sorte katte. De holdt også stormøder på Bloksbjerg Skt. Hansaften, hvor de kom flyvende på stave og koste.

Mange af heksene var det, man i folketroen kender som ”kloge koner”, og som i dag kunne kaldes alternative behandlere. De havde nemlig viden om urters brug som lægemidler, og når de kendte til naturens helbredende kræfter, så måtte de nok også kende det modsatte.

Det var i hvert fald, hvad folketroen foreskrev, og man kan tydeligt se, at heksetroen var en rest af hedenskaben.

I lang tid afviste de kristne derfor hele den gamle folketro som overtro og opspind. Men under kong Christian IV ser vi heksebålene flamme op. Chr. IV ser vi ellers som en stor renæssancefyrste med pragtbygninger og et sundt, naturligt forhold til øl og kvinder.

Mange var de ikke, de såkaldt rigtige troldfolk, som endte på bålet. Formentlig var det højst tusind trolddomsanklagede, som blev henrettet. Og hvem var de så? Sandelig, det var mest de modne kvinder, som blev genstand for forfølgelsen.

Alligevel slap danske hekse på mange måder billigt i forhold til, hvad vi kender fra Tyskland og Sverige af ”hekseepidemier”. Men derfor kan vi godt overveje, hvad der drev mennesker til så vanvittige anklager som dem om trolddom og hekseri.

Men vi skal bestemt ikke kaste med sten fra vore egne glashuse. For også i dag er vi gode til at klæbe etiketter på mennesker, vi ikke bryder os om. Vi skal faktisk passe på med ikke at brænde det onde af i andre, når det også findes i os selv.

Vi møder hver dag bøvet bodegasnak og hadefuldheder fra rigets fornemste talerstole. Er det måden for en fri, demokratisk debat – eller er det bare de gamle hekseprocesser om igen?

Der er en forandringens vind, der blæser over vores demokratiske samfund i disse år. Den går på at standardisere, kontrollere, regulere og indskrænke menneskers muligheder. Jeg tror ikke på, at vores mangfoldighed kan trives gennem øget central styring, umyndiggørelse, regeltyranni og detailstyring af menneskers hverdag. Det fører i sidste ende til, at nogen kommer på bålet enten bogstaveligt eller i overført betydning.

Når det pusler overalt i vang og vænge her ved skærsommertide, så er det på tide at lade et glædens budskab lyde. Og det er meget kort: Jeg synes, at glæden og solhvervet hører sammen, og at vi skal invitere hekse, troldtøj, nisser, de underjordiske såvel som de overjordiske til at fejre højtiden sammen med os.

Så bliver Skt. Hans en rigtig fest, en fest for lyset.

Tak for invitationen - god Skt. Hans-aften alle sammen.

www.benny-engelbrecht.dk

Den 30. april 2004 blev det muligt at køre hurtigere på udvalgte strækninger på de danske motorveje. Det var et tiltag som regeringspartiet Venstre var meget varme fortalere for – og derfor har det været modtaget med kyshånd, at der indtil nu ikke har været negative erfaringer med hastighedsændringen. Imidlertid tyder det på at den virkelige årsag til de positive resultater har været at en kritisk rapport er blevet syltet i Transportministeriet.

I dag kunne dagbladet Jyllands-Posten fortælle at en rapport fra DTU Transport fastslår at den øgede hastighed har øget antallet af trafikdræbte på motorveje med 130 km/t fastbegrænsning med 38 %. Rapportens konklusioner skulle allerede have ligget klar i november, men siden har forskerne haft forbud mod at udtale sig om den. Først da dele af rapportens indhold blev omtalt på en konference i Finland, kom sandheden for en dag.
Jeg har på den baggrund, på mit partis vegne, indkaldt transportminister Carina Christensen i åbent samråd om fartrapporten og årsagerne til at den endnu ikke er offentliggjort. Ministeren har ikke udtalt sig til pressen i dag, men Vejdirektoratet har lovet at rapporten er ”lige på trapperne”.

Det er bemærkelsesværdigt så meget denne sag kan minde om den forsvundne OECD-rapport der kritiserede den danske regering for en mangelfuld miljøindsats og som samlede støv i miljøministeriet fra august, hvor den ”overvintrede” til valget var overstået. Tilsvarende er det altså tilsyneladende med rapporten om de negative konsekvenser af den øgede hastighed på de danske motorveje.

Sidste år kunne en stolt Kristian Pihl Lorenzen fra Venstre eksempelvis skrive i en pressemeddelelse: ”Det skortede ikke på dommedagsprofetier da Folketinget hævede hastighedsgrænsen til 130 km/t på en række motorvejsstrækninger. Nu må skeptikerne sande, at denne hastighedsforøgelse har været yderst fornuftig.” Det havde været bitre ord at skulle sluge lige midt i en valgkamp. Samtidig foreslog Venstres trafikordfører at hæve hastigheden til 130 km/t på yderligere motorvejsstrækninger – det havde naturligvis ikke set godt ud hvis hans formand, statsministeren, skulle være konfronteret med de negative konsekvenser – et øget antal trafikdrab – lige midt i en valgkamp.

Der er naturligvis ingen beviser for at rapporten bevidst har været syltet – i alt fald ikke på nuværende tidspunkt. Scenen er nu sat for en nærmere granskning af hvem der vidste hvad hvornår i sagen. Man kan dog stille sig selv det helt naturlige spørgsmål: Hvis rapporten om fart nu havde haft den modsatte konklusion – ville den så have ligget på et skrivebord i Vejdirektoratet så længe?

Jeg kan i alt fald love en ting i denne sag: Fortsættelse følger.

Et flertal af danskerne mener, ifølge en meningsmåling, at der bør indføres lovpligtig cykelhjelm. Når man ser fædre og mødre uden cykelhjelm, med deres børn på cyklen – naturligvis med cykelhjelm – kan jeg godt forstå, at der er mange, der synes det er dobbeltmoralsk og foretrækker lovgivning for at forhindre hovedlæsioner. Alligevel springer socialdemokraterne ikke med på vognen, netop for sundhedens skyld – og det kræver en forklaring.

Cykelhjelmen er ganske effektiv til at beskytte mod alvorlige hovedlæsioner. Helt nøjagtig hvor mange der årligt kan reddes er vanskeligt at sige, men vi ved, at den indsats der blev lavet for at få børn til at bruge cykelhjelm i 90’erne, bevirkede, at der over 3 år forekom 16 færre uheld ud af  i alt  50 i aldersgruppen 0-14 år. Der vil med andre ord være en effekt, men den vil være forholdsvis lille. I modsætning til det skal sættes, at vi risikerer at skræmme nogle væk fra at benytte cyklen – og det er et langt større sundhedsproblem.

Sammenlignet med 1990 cykler danskerne i dag 1,2 milliarder kilometer færre om året. Det skønnes at betyde, at 1500 danskere årligt dør for tidligt. Vores udfordring består derfor i at gøre det mere attraktivt at cykle.

Hvorfor bruger danskerne mindre cykelhjelm end nordmænd og svenskere? En del af forklaringen er det dårlige image cykelhjelmen har fået – og den episode der om noget har været med til at skabe det, var den berømte cykeltur den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen deltog i, under en protest mod franske atomprøvesprængninger. Poul har selv forklaret hvordan han fik det dårlige, men berømte råd om, at det var bedre at cykle med en for lille cykelhjelm, end at undlade at have den på. Siden har revyskuespillere og karikaturtegnere stået i kø for at minde os om at det ikke så smart ud.

Jeg er derfor særlig glad for at salget af cykelhjelme, og brugen af dem, er i fremgang. Forklaringen på det er at der er designet nye, smarte hjelme. Mode og design har altså en vigtig betydning og når selv frisører er begyndt at designe hjelm-venlige frisurer, så er vi på rette spor.

På et punkt bør vi politikere dog hurtigst muligt tage et initiativ og det handler om at finde midler til en oplysningskampagne rettet mod ældre cyklister. Det er nemlig utroligt sundt for seniorer at cykle, men samtidig er de langt mere udsatte for alvorlige hovedlæsioner. Man siger godt nok at man aldrig glemmer at cykle, men der sker alligevel noget med motorikken når man kommer lidt op i årene – og dermed øges risikoen for styrt. Danskere der har passeret 60 år lytter erfaringsmæssigt godt efter hvad der bliver sagt i oplysningskampagner – for eksempel i indslag i OBS – så man kan nå meget langt, uden at skulle tvinge nogen til noget.

Jeg vil blot opfordre til at du næste gang du skal ud i trafikken lige overvejer en ekstra gang om bilen er det rette valg. Skal du en kort tur, så snup cyklen når som helst du kan og husk cykelhjelmen.

www.benny-engelbrecht.dk

I forgårs havde vi den traditionsrige afslutningsdebat i folketingssalen. Det er gammel tradition, at alle partierne under afslutningsdebatten holder nogle lidt længere taler end normalt. Talerne danner så efterfølgende udgangspunkt for partiernes spørgsmål til taleren. Det var også tilfældet onsdag, hvor afslutningsdebatten nærmest udviklede sig til en maratondebat. Mest bemærkelsesværdigt var det, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke kunne give svar på velfærdssamfundets udfordringer.
I salen var vi således vidne til én lang og pinlig gennemgang af regeringspartierne og Dansk Folkepartis forspildte muligheder igennem det folketingsår der netop er gået. Regeringen har forspildt muligheden skabe en stærk dansk økonomi – der vel at mærke også er fremtidssikret til at møde den stadigvæk støt stigende globalisering. Tiderne med højkonjunktur er ved at være ovre. Ikke mindst derfor er det uansvarligt, når regeringen i det forgangne folketingsår har vedtaget de ufinansierede skattelettelser, som Socialdemokraterne gennem hele efterårets valgkamp advarede imod. Skattelettelserne er en bombe under dansk økonomi, og det er derfor, at landet rammes af en økonomisk nedtur.

Regeringen har også forspildt sin mulighed for at sikre en bedre velfærd på nogle af de centrale områder, hvor vi ellers for alvor har brug for et stærkt fællesskab. Det gælder f.eks. ikke mindst inden for sundhedsområdet, som er et af de områder, hvor regeringens ligegyldighed har allerstørst betydning. Regeringens svigt af sundhedsområdet kom også til udtryk under debatten onsdag. Her var det slående, at Statsministeren i sin tale slet ikke kom ind på de problemstillinger i sundhedsvæsnet står over for. Ja, statsministeren end ikke nævnte hospitalerne, sygehusene eller det personale der hver dag slider for at få det hele til at hænge sammen.

Det offentlige sundhedsvæsen er meget presset efter syv år under den nuværende regering. Patienterne stikker af. Personalet søger væk. Alt sammen samtidig med, at regeringen flygter fra ansvaret. Regeringen syntes at mangle modet til at træffe de svære valg. Regeringen mangler mod til at prioritere. Resultatet er, at patienter med akut alvorlige sygdomme ikke bliver behandlet, så hurtigt, som de har krav på.
Det efterlader samlet et indtryk af en regering og en Statsminister der dybest set er ligeglad med det offentlige sundhedsvæsen, og i virkeligheden er interesseret i en privatisering, hvor det er pengepungen der afgør, om man har råd til behandling. Vi Socialdemokraterne arbejder for et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor der er fri og lige adgang for alle mennesker, og hvor de sygeste behandles først. Vi vil derfor ikke acceptere, at de private hospitaler systematisk bliver økonomisk bedre stillet end den offentlige sektor.

Men det kommer også frem under afslutningsdebatten, at regeringen har svigtet sin chance for at forbedre den integration, der er så vigtig, hvis vi ønsker at imødegå de stigende etniske og kulturelle modsætninger i vores samfund. Og sådan kunne jeg blive ved. Regeringen har svigtet sin chance for at gøre Danmark til det land i verden, som er førende på klimaområdet. Den har svigtet sin mulighed for at skabe grundlaget for en grøn, vedvarende energi for fremtiden. Regeringen har svigtet sin mulighed for at skabe et arbejdsmarked, hvor alle får en chance, og hvor der er brug for alle. Man har svigtet muligheden for at investere i morgendagens job, man har undladt at fokusere på uddannelse og udbygningen af den kollektive trafik. Og så har regeringen fornægtet chancen for et bredt, godt samarbejde i folketinget, som regeringen ellers under valgkampen lagde op til at ville arbejde for. 

Samlet efterlod debatten det klare indtryk, at regeringen efter syv år er kørt træt. Regeringen mangler inspiration og nytænkning, til for alvor at tage fat på de udfordringer vores samfund står over for. Regeringsmagten syntes for Venstre, Konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti, at være blevet et behageligt privilegium, og ikke den kilde til positiv forandring af vores samfund, som en regeringsmagt eller burde være. 

www.benny-engelbrecht.dk

På denne solbeskinnede sommerdag er det svært at forestille sig, at man for alvor ville opleve den store kritik, men næppe nogen grundlovsdag har da været så fuld af kritiske ytringer som netop i dag. Kritisk både fra opppositionen mod regeringer, fra regeringen mod oppositionen, men så sandelig også kritik internt i regeringspartierne.

Jeg skal gerne erkende at jeg ikke kunne lade være med at citere Anders Fogh Rasmussens berømte 2001 grundlovstale, hvor han tornede mod kammerateri og magtfuldkommenhed. Siden valget har det udsagn i udpræget grad fået en hul lyd.

Jeg selv var til et dejligt arrangement i Sottrupskov i Sundeved som trak et par hundrede mennesker til grundlovsarrangement med tale, musik, dans og kanonkonkurrence. I øvrigt blev min kone nummer to i finalen, selvom hun sammen med Sønderborgs kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt, var en mindre i både, end vinderkanoen - ret imponerende!

Her bringer jeg dagens tale fra Sottrupskov:

Grundlovsdag er alle danskeres festdag. Nogle fester ved at tage en fridag ved stranden, andre ved at gå til festmøde. Her i Sottrupskov kan man gøre begge dele samtidig. Man kan sige at den gamle kommunes slogan om at ”der er dejligt i Sundeved” får fornyet liv på sådan en skøn sommerdag.

Grundlovsdag er næsten et sammenligne med en fælles fødselsdag. En fødselsdag for vores demokrati, grundlagt med den første grundlov i 1849. For med grundloven blev også fastlagt alle de betingelser, der udgør grundlaget for vores samfund. Det kan sammenlignes med en demokratiets færdselslov.

Da jeg for et halvt år siden trådte ind på Christiansborg som nyvalgt folketingsmedlem, var min første officielle pligt, at underskrive en erklæring om at overholde den danske grundlov. Det giver, helt naturligt, grundlag for at gøre sig overvejelser om fundamentet for det danske demokrati. Og de tanker jeg gjorde mig har jeg benyttet som inspiration for dagens tale.

Grundloven er i dag udtryk for alle de forventninger om, hvordan rammerne for et godt samfund kan se ud – i hvert fald som de så ud for 55 år siden, da den nuværende grundlov blev vedtaget. Sammenligner vi imidlertid med rigets første grundlov fra 1849 er der store forskelle. Hvis et land i dag vedtog en grundlov som den danske årgang 1849, ville ingen demokratisk nation anerkende den som en fri, demokratisk forfatning.

Vi ville ikke acceptere, at kun 200.000 ud 1,3 mio. mennesker kunne vælge sine ledere – uanset hvor frit det måtte være. Vi ville ikke gå med til, at valghandlingen fandt sted ved håndsoprækning i en skolegård. Og vi ville slet ikke høre tale om, at kun ét køn – mændene – skulle bestemme. Men det var dengang, 5. juni 1849 og siden er grundloven ændret tre gange. Fordelen ved 1849-grundloven må vi dog ikke se bort fra: At vi fik en forfatning uden blodige revolutioner. Og dog. For grundloven krænkede det grundlag, det daværende danske rige havde, og det førte til to krige i Slesvig og at de sønderjyske måtte leve adskilt fra resten af Danmark fra 1864 til 1920. 1849 grundloven har derfor en ganske særlig betydning for Sønderjylland – en betydning som ikke må gå over i glemslen eller en ligegyldighed for historien.

Demokrati er ikke en fastlagt størrelse. Demokrati udvikler sig. Sådan har det været siden oldtidens Grækenland og sådan har det været siden 1849 i Danmark.

Der kan også komme en dag, hvor folk i fremtiden ser tilbage på 2008 og spørger i undren: Hvordan kunne de dengang nøjes med en grundlov, der gav så få rettigheder? Var det dét, de forstod ved demokrati? Vi må nøje med at konstatere to kendsgerninger.

Den ene er, at en grundlov er svær at ændre. Det står beskrevet i paragraf 88. En grundlovsændring i 1939 faldt bort, fordi der var blot 11.000 ja-stemmer for lidt. Det er snusfornuftigt. Vi skal ikke kunne skalte og valte med det fælles grundlag for befolkningens liv.

Den anden er, at der nu er gået 55 år siden den sidste ændring. Det betyder, at man skal være i efterlønsalderen for at kunne huske tiden før sidste grundlovsændring. Det er den længste periode, der overhovedet er gået uden en grundlovsændring.

Men en grundlov skal være tidssvarende. Og det er vores nuværende grundlov fra 1953, desværre ikke længere. Vi har vel næppe længere brug for bestemmelser om, at kongen ikke må pantsætte dele af riget. Skal der være respekt for grundloven skal den være forståelig og logisk og vi må aldrig forfalde til amerikanske tilstande hvor forfatningen har nærmest religiøs status og til stadighed udsættes for fortolkninger på grund af dens alder og manglende stillingtagen til nutidige samfundsproblemer.

Vi kan stille os selv spørgsmålet: Hvordan står demokratiet så i dag? Er vi på vej mod et demokrati med større folkelig deltagelse, eller er vi på vej til ad bagdøren at genindføre et elitært styre, der har sin egen eksistens som højeste mål?

Jeg konstaterer med glæde, at Danmark ikke lider af den demokratiske sygdom, som breder sig i mange europæiske lande, nemlig vælgernes ulyst til at gå til stemmeurnerne. Ved sidste valg stemte 86,6 pct. af os, der har stemmeret. Lige syd for grænsen kunne vi ved lokalvalget i sidste måned opleve en stemmeprocent under 50. Folk mange steder i verden måber over, at danskerne utvungent og frivilligt begiver sig til valgurnerne. Men høje stemmeprocenter er i sig selv ikke et bevis for demokratiske vilkår. De kommunistiske lande havde altid stemmeprocenter på op mod 98 pct., der sjovt nok altid stemte på de kandidater, systemet havde opstillet. Og i Irak opnåede Saddam Hussein, kort tid inden invasionen, at blive valgt af 100 % af vælgerne.
I modsætning dertil er det et stort demokratisk problem for hele verden, at lederen for verdens største demokratiske land vælges af en meget lille del af befolkningen. Uanset om USA's næste præsident hedder McCain eller Obama, er det kun godt halvdelen af befolkningen der har registreret sig som vælgere, og kun en mindre del af disse går faktisk valg for at bestemme navnet på den næste beboer af Det Ovale Kontor og nærmeste omegn.

Vi har i Danmark i de seneste år set beslutninger, som har indskrænket det demokratiske spillerum. Ikke forstået på den måde, at stemmeretten er blevet indskrænket, men forstået på den måde, at demokratiet er snævret ind.

I en vis forstand er det kendetegnende for det siddende politiske flertal, at det konsekvent afviser at føre politik med andre flertal end lige præcis én kombination. Vi oplever altså, at det snævre flertal gang på gang vender ryggen til dialog. Den ene gang efter den anden blokerer man for at høre på andre signaler end sine egne. Man nægter at indrømme fejl. Også de indlysende.
Det er et brud med en hundredeårig tradition i dansk politik. Traditionen har været at søge de bredest tænkelige forlig i alle sammenhænge. Det er ikke princip der er skrevet ind i grundloven, men det er et princip som ganske givet er i den grundlovsgivende forsamlings ånd.
Når stadig flere beslutninger træffes på basis af snævre flertal, bag lukkede døre og under beskyttelse af et spæklag af spindoktorer og særlige politiske rådgivere, er det en regulær trussel for det danske demokrati.
Risikoen består ikke blot i, at der kan træffes ukloge beslutninger baseret mere på fokusgrupper end på reel analyse, nej risikoen er der for, at danskerne blive trætte af politikere der altid beskytter sig bag tommetyk retorik og floskler.

Og lad os så lave en lille gættekonkurrence. Hvem har sagt følgende: ”De har siddet så længe på regeringsmagten, at de betragter regeringsapparatet som deres personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti. De baserer magten på kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning.” Man kunne jo tro at det var en kritik af den nuværende regering, men nej. Ordene er sagt af Anders Fogh Rasmussen grundlovsdag 2001.

Anders Fogh Rasmussens ord fra dengang klinger hult i dag. Var formålet dengang at bryde med vennetjenester og magtfordrejning eller var det blot et ønske om selv at komme til fadet?

Alt for meget tyder på, at magtsyge, arrogance og selvretfærdig nedladenhed ikke bare er noget, vi ser i amerikanske tv-serier, men noget, der er gjort til spillets regler i Danmark af et snævert politisk flertal.

Vi har afsløret en miljøminister der har en kogebog for spin, der fortæller hvordan dårlige historier skal pakkes ind i gode. Vi oplever en finansminister med rod i bilagene, der efter lukkede møder med Dansk Folkeparti bliver fredet.
Men først og fremmest oplever vi en regering der benytter sig af statsbetalte rådgivere i et hidtil uset omfang og med en, efter min mening, for lille demokratisk regulering. Brugen af især spindoktorer kræver en anden åbenhed om den demokratiske proces, end den vi oplever i dag.

Men demokratiet er heldigvis ikke kun et spørgsmål om hvad vi 179 på tinge laver. Demokratiet gennemsyrer det danske samfund og den danske kultur. Og hvad kendetegner så viljen til at opretholde en demokratisk kultur?

En demokratisk kultur gennemsyrer samfundet, når tilskuerne til fodboldkampe viser deres engagement på fredelig vis uden at skyde fyrværkeri af. En demokratisk kultur gennemsyrer samfundet, når trafikanterne tager hensyn til andre uden at vise obskøne håndtegn ved enhver lejlighed. En demokratisk kultur præges også af, at man lytter til andres lange, kedelige taler med et indhold, man ikke er enig i – som fx på en Grundlovsdag. En demokratisk kultur er præget af, at et mindretal ikke stiller krav til flertallet om at følge en bestemt religiøst betinget optræden eller fremtonen.

Vi må sørge for, at flere kommer med ind i vores demokratiske hverdag. Vi må aldrig acceptere, at der udvikler sig parallelsamfund med egne normer og regler, hvor samfundets fællesskab ikke længere når ind. Vi er ikke et klansamfund, men en lille folkestamme med tradition for at respektere andre og lære uden at belære. Vores opgave er at skabe et samfund, hvor alle er medborgere. Hvor alle har reelle muligheder for at deltage på lige fod. Hvor alle føler sig på samme hold. Men det må aldrig blive et samfund inden for murene. Vores demokrati må være modent til at give lige muligheder til alle, ligegyldigt hvor ulige menneskers økonomiske, sociale og mentale resurser måtte være. For os er der ikke nogen velfærd, før alle er med i båden. Der kan ikke være demokrati, med mindre alle konkret føler, at de har indflydelse på deres liv og hverdag.

Mange tak for ordet, og rigtig god Grundlovsdag.

www.benny-engelbrecht.dk

Danskerne er plaget er dårlige tog, dårlige skinner, forsinkelser og ikke mindst manglen på 83 IC4 togsæt. Det betyder – især på Sjælland – at pendlerne der må lægge ryg til de dårlige forhold spises af med beskedne plastre på såret. Forsinkelser kan for eksempel udløse en chokolade eller måske endda en gratis billet til toget. Med det sidstnævnte vil en stand-up komiker sikkert kunne få meget sjovt ud af at overveje om det skal opfattes som en erstatning eller en ny straf.

Socialdemokraterne har lagt pres på for at der findes hurtige løsninger, ikke mindst for at skaffe nye togsæt til landet. Ansaldobreda har fået stillet et ultimatum om at levere varen i form af de meget forsinkede IC4 tog og de lige så forsinkede IC2 tog.

På et åbent samråd i dag i trafikudvalget var transportminister Carina Christensen meget klar i sine løfter: ”Jeg har sagt til DSB, at hvis der findes et tog, de kan leje i morgen, så lej det. Bare ét tog vil være en forbedring for de sjællandske pendlere.”
Samtidig har DSB bestilt 40 nye dobbeltdækkertog hos producenten Bombadier, som supplement til det materiel der allerede er i ordre.
Disse initiativer er der bred opbakning til blandt folketingets partier og vi socialdemokrater er da også tilfredse med at vores initiativ til at kræve døren sparket ind hos Ansaldobreda, for at kræve de forsinkede tog leveret snarest muligt.

Det giver dog ikke bedre forhold med det samme på de plagede strækninger og det mener socialdemokraterne skal medfører en forbedret indsats for de berørte passagerer. En metode kunne være billigere billetter i en afgrænset periode. En anden metode kunne være at give passagererne fri adgang til trådløst Internet i toget. Det kan nemlig godt være at det ikke er en førsteklasses rejseoplevelse togpassagererne får for tiden, men derfor kunne man godt sørge for at løfte servicen i anden sammenhæng.

Her og nu har de italienske producenter af de forsinkede IC4 og IC2 tog fået en meget klar besked. Ja nærmest det man kender som et siciliansk tilbud (sådan et man ikke kan sige nej til). Vi er fra trafikudvalgets side endnu ikke begyndt at sende afhuggede hestehoveder til nogen, men der er ingen tvivl om at der nu skal handling til – ellers ender det med at kontrakten helt annulleres.

www.benny-engelbrecht.dk

Tidligere på ugen var socialdemokraternes forslag om at forbyde SMS-lån sat til behandling i folketingssalen. Det er min partifælle Orla Hav der har stået for udarbejdelsen af forslaget og jeg har fulgt med stor interesse i kampen mod det der mindst af alt ligner åger.

Jeg har fulgt forslaget til dørs med et debatindlæg i dagbladet JydskeVestkysten, der bringes i dag. Debatindlægget er gengivet her:

Stop de smarte lån

Det er smart, det er let, det er hurtigt – og hundedyrt at låne penge via din mobiltelefon. Sms-lånene er nemlig ofte forsynet med så høje årlige omkostninger i procent (ÅOP), at der er tale om ren åger. Jo mindre man låner, des højere bliver renter, gebyrer og andre omkostninger – og sms-lån lægger op til at være små.

Det er skræmmende at sms-låntagere kan lande i en håbløs gæld. Det er blevet for let at låne, og de hurtige forbrugslån frister især de, som i forvejen er svage. Eller de som er for unge til at have viden om udlån af penge.

Nok har forbrugerorganisationerne kørt kampagner for at vække de potentielle låneres opmærksomhed, men det er langt fra nok. Derfor foreslår Socialdemokraterne nu at stoppe mobillånene. Vi vil også indføre et renteloft på 20 pct. i ÅOP, således at ingen bliver fanget i en rente- og af-dragsfælde.

Forbrugerombudsmanden har allerede stillet skærpede krav til udbyderne af mobillån. De må ikke påstå, at man ikke kan fortryde et lån. De skal desuden opfylde de normale krav om oplysninger, således at parterne ved, hvad der er aftalt. Men når området i den grad er plaget af mangel på seriøsitet, god skik og åbenhed, bør det helt lukkes, før alt for mange bliver skadet.

Sagen skal samtidig op i EU, for kapitalmarkedet er globalt. Det betyder at lån over sms også er muligt på tværs af landegrænserne. Danmark kan derfor ikke stå alene, men bør gå foran med et godt eksempel i EU.

www.benny-engelbrecht.dk

Sagen om det manglende dobbeltspor i Sydjylland er ikke glemt. Tidligere på måneden stemte et flertal bestående af Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti godt nok et beslutningsforslag ned, der handlede om netop dobbeltsporet, men der er nu tegn i sol og måne på, at det kan komme med i efterårets investeringsplan.

I går meldte Venstres formand for trafikudvalget ret klart ud i DR Syd - og det fik dobbeltsporets varmeste fortalere på banen. SFs Jesper Petersen og jeg, der begge er valgt i Sønderborg, valgte at udsende nedenstående fælles pressemeddelelse som reaktion på støtten til det sydjyske dobbeltspor.

Tilfredshed med dobbeltspor

I det daglige kalder de sig i spøg dræsinebanden, SF’eren Jesper Petersen og socialdemokraten Benny Engelbrecht, fordi de sammen har kæmpet for at det sydjyske dobbeltspor skal færdiggøres. Og i dag er de to ekstra glade, efter formanden for folketingets trafikudvalg Flemming Damgaard Larsen, har udtalt at han regner med at dobbeltsporet bliver en del af den trafikaftale der skal på plads i løbet af efteråret.

- Vi er meget tilfredse med den melding Venstres formand for trafikudvalget er kommet med i dag. Endelige lever de borgerlige op til de løfter de selv har givet, men aldrig ført ud i livet. Vi har ventet på det forsinkede dobbeltspor i 15 år. Nu skal det være, siger Jesper Petersen.
Udtalelserne er faldet til DR Syd og her understreger Flemming Damgaard Larsen, at det er hans personlige mening, at dobbeltsporet kan anlægges inden for få år.

- Det manglende spor mellem Vamdrup og Vojens er en af de største flaskehalse på det danske banenet, det understreger også infrastrukturkommissionen. Det er ikke blot en investering der er nødvendig for Sydjylland, men også for sammenhængen mellem Danmark og Tyskland, siger Benny Engelbrecht.

Tidligere på måneden blev et beslutningsforslag om færdiggørelse af det sydjyske dobbeltspor nedstemt af et flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

www.benny-engelbrecht.dk

Flere beslutninger om posten i Danmark venter på at blive taget i år. Den ene handler om at fusionere Post Danmark A/S med det svenske Posten AB. Den anden handler om at regeringens forslag om at sælge yderligere aktier til en kapitalfond samtidig med fusionen med svenskerne. Endelig skal der træffes beslutning om hvordan den endelige liberalisering af postmarkedet i Danmark skal genneføres. Nå ja, og oven i alt det er der et udestående der handler om de postproblemer som danskerne oplever i disse tider med postruter der springes over.

I dagens Jyllands-Posten har jeg taget stilling til spørgsmålet om salg af aktier i Post Danmark, som socialdemokraterne ikke kan støtte.
Jeg er faktisk, på mange måder, enig med Venstres Britta Schall Holberg, der i et samråd om posten for nylig sagde: "Det kan vel ikke være sådan at situationen for borgerne bliver forringet i og med at Post Danmark skal skabe et større overskud."

Herunder gengives indlægget fra Jyllands-Posten i dag.

Stands salg af post-aktier

Hvem skal vi gribe i kraven, når posten ikke kommer, som den skal?

Det er ikke så svært i dag, for ganske vist har Post Danmark i mange år været et aktieselskab og ikke længere en etat i staten, men staten er stadig hovedaktionær. Senest i sidste uge måtte transportministeren efter et åbent samråd i trafikudvalget indkalde Post Danmarks ledelse til en kammeratlig samtale på grund af den seneste tids problemer. Men hvad sker der, hvis den danske stat frasælger aktiemajoriteten, som regeringen ønsker med det lovforslag, den netop har fremsat i Folketinget i forbindelse med den forestående fusion med det svenske postvæsen?

Socialdemokratiet støtter selve tanken om at fusionere Post Danmark og Posten AB. Vi forventer også, at en samlet postvirksomhed kan give bedre postservice. Så vidt, så godt. Men så slutter festen også. Vi er stærkt kritisk over for den model, transportministeren har valgt for fusionen.

Regeringen vil desværre sælge endnu flere aktier i Post Danmark til kapitalfonden CVC Capital Partners, som siden 2005 har ejet en femtedel af virksomheden.

Værdien stiger
Transportministeren lover, at man nok skal få en god pris for aktierne. Man har sat sine bedste folk på opgaven. Det er jeg sikker på, at man også gjorde, da man solgte aktier i 2005, men siden har CVC mere end fordoblet værdien.
Det er en rigtigt god forrentning af 1,2 mia. kr. på små tre år. Et nyt fusioneret dansk/svensk postfirma vil også stige betragteligt i værdi på kort tid. Der er derfor ingen grund til at betvivle, at CVC meget gerne vil erhverve sig yderligere gevinster hurtigst muligt. Socialdemokratiet stiller derfor det spørgsmål, som regeringen ikke selv kan finde ud af at stille: Hvorfor skulle det offentlige forære den værdistigning til andre, når der er mere brug for at give danske kunder bedre kundebetjening?

Socialdemokratiet ønsker, at Danmark skal holde fast i en betydelig og fortsat bestemmende ejerandel af fusionsselskabet for at sikre en stabil og god udvikling i det ny selskab. Vi mener, at regeringen bør vise det, der med en frase hedder ”rettidig omhu” og ikke åbne for yderligere udsalg af arvesølvet.

Vi kan slet ikke se pointen i at berige CVC's aktionærer på bekostning af Post Danmarks efterhånden hårdt prøvede kunder og vil kraftigt appellere til de tænkende borgerlige om at standse kapitalfondenes vækst med offentlige midler som drivkraft. Det er postkundernes penge, der fosser ud af kassen og lige ned i kapitalfondens dybe lommer. Det vil Socialdemokratiet ikke deltage i.

Dårligt købmandskab
Jeg må klart udtrykke skuffelse over transportministerens håndtering af sagen. For ministeren haster det så meget med at forgylde CVC's aktionærer med danske postkunders penge, at en salgsaftale med CVC vil ligge klar, inden Folketinget går på sommerferie.

Det lugter af utroligt dårligt købmandskab, at Venstre, konservative og Dansk Folkeparti vil sælge aktier nu, når de om et par år måske er meget mere værd?

www.benny-engelbrecht.dk

Siden den borgerlige regering tiltrådte har der været tre miljøministre og de har alle haft en sag tilfælles. Der køres hvert år enorme mængder engangsemballage ind over den dansk/tyske grænse i form af øl- og sodavandsdåser. Vel at mærke pantfrie dåser. For i Schleswig-Holstein har man den noget særlige ordning, at man ikke behøver at opkræve pant af øl- og sodavandsdåser der går til eksport. Udfylder kunden en eksporterklæring fritages man fra den tyske pantordning, der kræver at man returnere emballagen til den forretning den er købt i, for at man kan få panten retur.

Først var det altså Hans Chr. Schmidt, siden Connie Hedegaard og nu Troels Lund Poulsen der sidder med dåsesagen. Og der har været vist vilje undervejs til at løse striden. Den dukkede først op under Hans Chr. Schmidt der jo har et naturligt kendskab til problematikken som sønderjyde. Han blev dog udskiftet inden han kunne nå at finde en løsning. Derefter var det Connie Hedegaards tur og hun var også oppe på de høje nagler. I 2005 fik hun den tyske regering til at erkende at den ordning man har i delstaten Schleswig-Holstein faktisk ikke er i overensstemmelse med de tyske regler. Med andre ord var der basis for at gøre noget – men noget der vel at mærke ville kunne mærkes i grænsehandlen og naturligvis vakte det bekymring i delstaten, der frygter for et erhverv der beskæftiger 2.000 ansatte og omsætter for ca. 4,1 milliarder kroner om året.
Hedegaard gik så langt som til at love at tage sagen op bilateralt med sin tyske kollega og derefter kunne vi danskere så vente med længsel på en løsning. Siden er intet sket.

I dag kan vi konstatere at der vælter dåser ind over den dansk/tyske grænse som aldrig før. Mellem 400 og 500 millioner øl- og sodavand bliver det til om året – altså mere end en million dåser om dagen! Belastningen kan mærkes, ikke bare i de danske skraldespande, men også i naturen. Især langs de danske veje kan man nærmest følge sporet af de danske der befordre sig hjem fra Tysklandstur med højt humør, en naturlig tørst og en vane med at smide tomme dåser ud af vinduet. Nøjagtigt hvor mange dåser vejsvin, skovsvin og strandsvin kaster fra sig er svært at bedømme, men de årlige affaldsindsamlinger der udføres af Danmarks Naturfredningsforening vidner om store problemer.

Nu mener jeg og med mig socialdemokraterne, at det er tid at slå en streg i sandet og komme videre. Nu skal vi gå fra snak til handling. Og der er to fronter:
Den ene handler om at finde løsninger, der på kort sigt kan spare naturen for de mange dåser der kastes bort. Den anden handler om at indføre en fælles europæisk pant og det er naturligvis noget der vil tage længere tid.

For nu at starte med det sidste, så behøver jeg ikke at lave det store lobbyarbejde, for min partifælle Dan Jørgensen, der er næstformand i EU-parlamentets miljøudvalg, har for længst taget sagen op. Jeg bakker ham naturligvis 100 % op og derfor er næste skridt at bede den danske regering om at rejse spørgsmålet på et passende tidspunkt i de respektive organer.
Men det løser som sagt ikke vores udfordringer nu. Der kan let gå både 5 og 10 år før der for alvor kommer skred i den udvikling – ikke mindst fordi mange EU-lande slet ikke har pant i dag. Derfor skal der også kortsigtede løsninger til og her kan jeg se to væsentlige indsatsområder. Den ene er at se på den kultur der gør at vi danskere åbenbart synes at det er i orden at smide affald, herunder dåser, overalt. Det skal blandt andet være meget lettere at komme af med affaldet via flere skraldespande der hvor folk har brug for det. Men det skal også være lettere at aflevere de tomme dåser, så på linie med de kuber vi kender til at aflevere tomme flasker og aviser, skal der også være mulighed for at aflevere tomme dåser i de dele af landet hvor der er særlig mange. Som eksempel vil jeg blot nævne at der på min hjemegn er mulighed for at aflevere tomme dåser i en container på genbrugspladsen. Det er en fin start og det er imponerende så mange der uopfordret samler de tomme dåser i en sæk og tager den med når man alligevel fylde traileren med haveaffald – men nu bor jeg jo altså også i den egn af Danmark hvor de er flest trailere per indbygger!

Endelig er der behovet for en bedre dialog mellem Danmark og Tyskland. Allerede i begyndelsen af april lovede Troels Lund Poulsen mig at han ville sætte Miljøstyrelsen til at finde en løsning sammen med de tyske myndigheder. I øvrigt et svar der blev forsinket i ministeriet i en måned. Nu er der gået yderligere tid og derfor mener jeg at vi bør gå fra snak til handling. Af den årsag har jeg indkaldt ministeren i åbent samråd i sagen i morgen onsdag. Her vil jeg om nødvendigt lægge pres på ministeren for at vi kan gå fra at lege dåseskjul til rent faktisk at gøre noget ved problemerne.

www.benny-engelbrecht.dk

Når man snakker danske værdier tænke man ofte på de holdninger der binder det danske samfund sammen, men det der findes også en række fælles danske værdier der er meget håndfaste. Det er de offentlige virksomheder der ejes af os alle.
Sammen med mine partifæller Mogens Jensen, Magnus Heunicke og Kim Mortensen har jeg drøftet spørgsmålet om ejerskabet af disse offentlige værdier - ikke mindst set i lyset af kapitalfondenes fremfærd i Europa.

På den baggrund har vi udarbejdet en mini-kronik der bringes i dagens udgave af dagbladet Jyllands-Posten.
Vi håber at kunne tage debatten i månederne fremover med medlemmerne i partiet.

Nedenfor er vores fælles udspil gengivet.

Værn om Danmarks værdier 

Udsalgsskiltene er ved at blive fundet frem igen i finansministeriet. Efter halvfemsernes storudsalg af offentlige virksomheder, var salgsprocesserne ellers gået i stå, men nu skal regeringens salgsplaner føres ud i livet.

De store kapitalfonde retter igen deres sultne blik mod Danmark.

Regeringen vil nemlig i denne valgperiode afhænde store, offentlige selskaber som Post Danmark, DSB, TV2 og DONG til private investorer. Et salg i milliardklassen, hvor det danske samfund for en engangsindtægt en gang for alle frasiger sig al fremtidig indflydelse på disse selskaber; bortset fra DONG Energy hvor staten foreløbig takket være Socialdemokraterne bevarer aktiemajoriteten. Alle er det selskaber der udfører vigtige, samfundsbevarende opgaver.

Dermed vil VK-regeringen overtrumfe halvfemsernes storudsalg i finansministeriet. Nyrup-regeringerne gik grundigt til værks, og i alt blev der solgt offentlige virksomheder for 37 milliarder kroner. Samfundet sagde farvel til det fulde ejerskab af selskaber som Tele Danmark, Københavns Lufthavn, DSB Gods, Statsanstalten for Livsforsikring, Post Giroen og Kommune Data.

Dengang så den daværende oppositionspolitiker Anders Fogh Rasmussen det som sin fornemste opgave at bevise, at de flotte tal i Mogens Lykketofts statsregnskab netop skyldtes engangsindtægter fra salg af offentlige virksomheder for dermed at kunne gentage mantraet om, at ”pengene fosser ud af statskassen.”

Vores ærinde er ikke at kritisere halvfemsernes politik. Tiden var en anden, og langt de fleste frasalg var fornuftige både i princippet og i den praktiske udførelse. Men der er også sket fejltagelser, som vi trækkes med i dag; f.eks. da man valgte at sælge den vigtige danske IT-infrastruktur, nemlig kobbernettet, sammen med Tele Danmark.

Samtidig har den politiske konsensus om privatiseringer betydet, at debatten om emnet stort set har været fraværende. Stemningen for privates indtog var så markant, at ingen rigtig problematiserede emnet, og den kulminerede med Peter Brixtoftes Farum-model, som dengang blev hyldet af både eksperter, medier og samfundsdebattører.

Det er på tide at genoprette befolkningens tillid til demokratiet og dets funktion. Og det ligger til Socialdemokraternes historie og selvforståelse, at dette opgør skal være en del af fremtiden for vort parti.

Som led i den ideologiske debat i Socialdemokratiet, foreslår vi derfor, at der bliver afsat nogle sømærker, vi kan navigere efter, når det drejer sig om frasalg af offentlige virksomheder. Stadig oftere lyder undskyldningen fra Christiansborg, at ”det er et privat firma, der varetager den opgave nu, derfor må vi som politikere respektere direktionens dispositioner.” Men vores udgangspunkt er, at det er borgernes demokratiske ret at kunne stille politikerne til ansvar for grundlæggende kerneopgaver i samfundet.

Nyrup-regeringerne stoppede med få undtagelserne frasalget, før vi nåede ind til kerneopgaverne og infrastrukturen. Mange husker sikkert dokumentarfilmen om valget i 1998, der fulgte Poul Nyrup Rasmussens sejr over Uffe Ellemann-Jensen. En central scene udspiller sig på bagsædet af ministerbilen, hvor Nyrup sammen med sin spindoktor i et selvironisk øjeblik laver sjov med den grundsætning, der udgjorde hovedtemaet i socialdemokraternes valgsejr:

”Hvem har skabt værdierne? Det har vi. Hvem vil ta’ værdierne? Det vil de!”

I dag kan vi se, at den streg i sandet, som Nyrup-regeringerne trak, vil blive overskredet af Fogh.

Men mens den borgerligt-liberale regering i Danmark altså sætter fornyet fart i frasalget af de statslige virksomheder, der yder kerneydelser for danskerne inden for bl.a. infrastruktur, går udviklingen den modsatte vej i resten af Verden. Post Danmarks største konkurrent i Danmark er
således Citymail. Bag det smarte navn gemmer sig et selskab, der er ejet af den norske stat. Ligeså er det med Boxer, det svenske statsejede selskab, som vandt udbuddet om opbygning og drift af digitalt tv i Danmark.

Vi kan konstatere, at vores offentlige forsyningsvirksomheder er en næsten skamløs lækkerbisken for kapitalfondene. Deres produkter er så uundværlige, at vi ikke kan overlade det til markedet at administrere. Samtidig ømmer vi os stadig efter første bølge af kapitalfondenes indtog. De kommer ind via lånefinansierede opkøb og hidtil usete millionbonusser til velvillige direktører, derefter malker de værdierne ud af selskaberne ved frasalg, nedskæringer og fyringsrunder for til sidst at sælge videre inden for fem til syv år. Den udvikling må vi sætte en stopper for.

Tiden er inde til et paradigmeskift. De næste års planer om frasalg af offentlige virksomheder, der udfører kerneopgaver, kræver et parti, der vil værne om Danmarks værdier. Den opgave bør socialdemokraterne påtage sig.

www.benny-engelbrecht.dk

I morgen torsdag har jeg indkaldt Transportminister Carina Christensen i åbent samråd om posten. Der har været meget debat om postbetjeningen i Danmark i de seneste uger og formålet med samrådet er derfor at sætte fokus på problemerne og ikke mindst at finde løsninger.

Jeg sidder netop nu og forbereder mig på samrådet, sorterer i de mange henvendelser fra borgere, virksomheder og ikke mindst postbude der er utilfredse, for at finde ud af hvor vægten skal lægges i morgen. Samtidig har jeg indtryk med fra især et besøg på en af PostDanmarks postsorteringscentre fredag aften.

Det betyder dog ikke at ”listen er lukket”. Her til aften kører TV2 Nyhederne en historie om posten som seerne kan kommenterer på – her følger jeg naturligvis også med. På samme måde skal læserne af denne blog naturligvis også være velkomne med bidrag, dårlige oplevelser og gode idéer.

www.benny-engelbrecht.dk

Den konservative uddannelsesordfører Charlotte Dyremose foreslår i dag at der skal udgives en ny sangbog til folkeskolerne til brug i de mindste klasser. Sangbøgerne skal laves for at der kan synges mere i folkeskolen. At Dyremose synes at sangbøger er det der mangler mest i folkeskolen er noget patetisk, når man ser på de mange faldefærdige skoler i Danmark.
Ifølge Dyremose, der støttes af kulturministeren, skal der nedsættes en upolitisk gruppe der skal sammensætte de 100 – 200 sange der skal optages i sangbogen. Et forslag der med andre ord meget ligner en sang-kanon.

Problemet med forslaget er at der findes rigtig mange sangbøger allerede i folkeskolen og der er mere behov for mangfoldighed end en facitliste. Jeg er helt tryg ved at folkeskolens lærere er udmærket i stand til at give viden om de mange gode sange videre til vores poder. En sangbog vil derfor snarere blive en begrænsning end en styrkelse af sang i skolen – og det ville være et tab.

Der er givet behov for investeringer i undervisningsmaterialer i de danske skoler – og det er da rart at også den konservative ordfører har indset det. Men, men, men – er der ikke mere behov for andet end sangbøger? Jeg er helt enig i at det er gavnligt at finde plads til sang i skolen – vi politikere skal bare ikke blande os i hvilke sange det skal være.

www.benny-engelbrecht.dk

Når man har et parti med tusindvis af aktive medlemmer, der lever og ånder for politik, så skulle man da være et skarn hvis man ikke udnyttede det potentiale. Da en række københavnske socialdemokrater med Ritt Bjerregaard i spidsen introducerede den såkaldte ”røde skole” virkede det i medierne nærmest som en åbenbaring, noget helt nyt, at medlemmerne skal inddrages i politikudviklingen. Det er så langt fra tilfældet, men formen var anderledes, det anerkender jeg gerne.
I dag holder skolen sidste time med medlemmerne og derfor kan man som socialdemokrat med rette stille sig selv det spørgsmål: Hvad kom der så ud af det?

Jeg var ikke en af de socialdemokrater der fandt det var en god idé at oprette den røde skole – men det skyldes ikke at jeg synes det er en dårlig idé at sætte partiets politik til debat. Tværtimod! Jeg har selv, som nyt medlem af Folketinget efter seneste valg, sat dialogen mellem politikere og medlemmer på dagsordenen. Det har resulteret i at partiet i min kreds har sat debatten i system – sidste gang vi mødtes med et politisk tema på dagsorden var emnet integration. Det var blot en uge inden tørklædedebatten, så da den kom frem følte jeg mig rigtig godt klædt på til debatten i folketingsgruppen og var glad for den løsning et stort flertal i gruppen bakker op om.

Jeg synes især at én ting har været god ved den fokus medierne har givet den røde skole. Det har været tydeliggørelsen af behovet for debat i ethvert parti – og helt afgørende den store forskel der er mellem socialdemokraterne og en række andre partier og deres mangel på inddragelse af medlemmerne. Jeg anerkender gerne at når man er så stort et parti som os, så kan der være lang vej fra det menige medlem formulerer en idé, til den kan ende på dagsordenen i folketingssalen, men muligheden er der og når idéen så langt, er den helt sikkert blevet grundigt gennemarbejdet undervejs.

Jeg var dog meget ked af den indpakning rød skole fik. Selve begrebet ”skole” gav det et indoktrinerende udtryk og hvis der er noget politisk debat skal være, så er det fri og uden rammer. Jeg finder det først og fremmest væsentligt at vi i Socialdemokratiet kan få lov til at formulere tanker med højt til loftet – og valget af ramme i den røde skole, gav indtryk af det modsatte.
Tidligere på året modtog jeg eksempelvis en henvendelse fra en person der ønskede at være medlem af partiet, men han var lidt bekymret, for han vidste ikke hvor længe han skulle gå i skole før han kunne blive optaget. Jeg kunne svare, at hvis han kan tilslutte sig vores værdigrundlag skal han være hjertelig velkommen som medlem, uden en eneste skoledag.

Der er især ét element i den røde skole, der har medført at det har givet uro. Det er det problem at lige så meget af debatten i medierne har handlet om at en af medinitiativtagerne var Ritt Bjerregaard og projektet derfor fik et slags ”oprørselement”. Det har om noget været med til at give projektet modvind. Ritt er naturligvis velkommen til at deltage i politikudviklingen i socialdemokratiet på linie med et hvilket som helst andet medlem af partiet, men hendes markante medietilstedeværelse har gjort at skolen i høj grad er blevet lig med hende. Både for partiet, for Ritt og for resultaterne af den røde skole, havde det været bedre, at den sammenkædning ikke havde fundet sted.

Og det er lige præcis her at den røde skole har fejlet. Som folkene bag den røde skole selv formulerede det i et fromt ønske: ”Håbet er, at debatterne i Den Røde Skole kan udmønte sig i egentlige politiske forslag, som kan give nyt liv til Socialdemokraterne og venstrefløjen.” Lige præcis det kunne ikke lade sig gøre fordi der gik mediekuller i projektet. Jeg vil ikke pege fingre, men blot påpege at et ærligt ønske om mere politisk debat om det socialdemokratiske projekt virkelig er velkomment, men den medievinkel det har fået har desværre været skadelig for partiet.

Rød skole har som sagt sidste møde i dag, men det betyder ikke at debatten og politikudviklingen stopper i socialdemokratiet. Tværtimod. Skal der være en fremtid for politiske partier i Danmark, skal de netop være arnested for udvikling af nye politiske tanker – og ikke bare fungere som rekrutteringsceller for politiker-spirer og kampagneorganisationer.
Jeg er ikke blind for at den traditionelle struktur hvor medlemmerne mødte op til en årlig generalforsamling og der måtte lytte på beretning efter beretning fra menighedsråd, byråd, amtsråd og folketing, ikke holder længere. Debatterne skal naturligvis tages løbende – og det bliver de da også. Men vi kan sagtens blive endnu bedre til det.

Jeg har lagt mig i selen for at holde debatten varm med mit politiske bagland, også på de kontroversielle emner. Det er hårdt arbejde fordi det tager tid, men kun ved hårdt arbejde kan vi sikre at socialdemokraterne efter næste valg igen bliver et regeringsbærende parti og ikke mindst det parti der sætter sig i spidsen for et opgør med blokpolitikken.

www.benny-engelbrecht.dk

Det er utroligt hvad en flad krone kan gøre. Selvom man snart ikke kan købe noget for den lille undseelige mønt med hullet i midten, udgør den stadig så stor en værdi, at den kan få danskerne til at ændre adfærd. Hvis der er pant på en flaske på blot en krone, udgør den nemlig en værdig når flasken er tømt for sit indhold og det tilskynder til at man afleverer den igen for at få sin krone tilbage.

Man kan diskutere om en højere pant kan betyde at der vil blive afleveret mere tilbage, men tilbage står at selve den økonomiske tilskyndelse er utroligt effektiv. Og der er brug for tilskyndelser, når det handler om at få flasker og dåser afleveret. Det vidner Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling om. Her finder man især pantfrie dåser, købt syd for grænsen, men det har jeg jo skrevet meget om allerede. Man finder også en del vandflasker og flasker der har indeholdt iste. Derfor er det rigtig godt at det fra denne måned er blevet lovpligtigt at der skal være pant også på disse flasker. Der er en omstillingsperiode på 6 måneder, så du kan støde på flasker i butikkerne et stykke tid endnu, der ikke er pantbelagt, men det vil ændre sig inden december.

De nye regler er et positivt skridt i den rigtige retning. Næste initiativ bør være en kampagne der retter sig mod de mange der mener at grøftekanten er en skraldespand, som man kan smide alt sit affald i når man kører gennem landskabet i bil.

www.benny-engelbrecht.dk

Tidligere i dag indgik KL og FOA et forlig der betyder at den igangværende strejke suspenderes fra onsdag, mens FOAs medlemmer skal stemme om aftalen. Det betyder jo ikke nødvendigvis at konflikten er endeligt overstået, men det betyder at der nu er skred i tingene – og det er netop med til at understrege, at den danske model virker efter hensigten.

Medierne og især kommentatorerne, gav ikke konflikten meget levetid. Der var faktisk mange der spåede at en strejke ikke ville kunne holde længere end en dag eller to. Der er dog ingen naturlov der siger at politikere skal gribe ind i konflikter – et glimrende eksempel fra sundhedsområdet var Flack-redderne der strejkede en måned sidste år.

Uanset om den forligsaftale der ligger klar nu ender med at blive stemt igennem af FOAs medlemmer eller ej, så er jeg tilfreds med at parterne har været parat til at nærme sig hinanden. Deres gensidige ret til at indgå aftaler er blevet respekteret og nu kan vi blot håbe at medlemmerne finder aftalen tilfredsstillende.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg er blevet opfordret til at lægge min første maj tale ud - og det gør jeg naturligvis gerne. Tak for de mange kommentarer i går. Det var dejligt at komme til så mange positive mennesker og at vejret så endda flaskede sig langt bedre end i andre dele af landet, gjorde det ikke ringere at være socialdemokrat i Sydjylland.
Jeg glæder mig allerede til næste år!

Nedenfor er mit talemanuskript gengivet, men det var naturligvis det talte ord der gjaldt ved mine mange taler i går.

Jeg står her til første maj, for første gang siden folketingsvalget i november. Det var desværre ikke et valg, der betød et regeringsskifte, men det blev beviset på at Otto von Bismarck havde ret, da han sagde: ”Mennesket lyver aldrig så meget som efter en jagt, under en krig og før et valg”.
Sjældent er så mange valgløfter blevet brudt af nogen regering på så kort tid!

Et bredt samarbejde prædikede statsministeren, men det kom der intet ud af.
Vi har både råd til skattelettelser og velfærd, sagde statsministeren, men det var der ikke. Nu er der vedtaget en sparefinanslov, der ser helt anderledes ud end, den regeringen gik til valg på.

Kræftbehandlingen var et af de store temaer i efteråret. Socialdemokraterne foreslog, at kræft skal behandles akut. Det syntes mange var en god ide. Så mange, at regeringen overtog idéen og forsøgte at gøre den til deres. I dag kan vi blot konstatere, at regeringen stadig taler om kræftbehandling, men de gør ingenting. Der er ikke afsat én ekstra krone til kræftbehandling på finansloven.

Længe nok har danskerne skulle lægge øre til regeringens løgne og fortielser. Men man kan ikke føre hele folket bag lyset for altid. Sandheden er begyndt at sive ud gennem sprækkerne i regeringens teflonbeklædte kommunikationsskjold.

Rigtig mange danskere har det rigtig godt – og det vil vi ikke ændre på, tværtimod. Det er bare forkert at tro, at det er den nuværende regering, der er skyld i fremgangen. Danmark har været heldig at ride på toppen af en vældig økonomisk bølge. Regeringen gør sig derfor skyldig i ikke at udnytte en historisk vækstperiode til at investere i fremtiden.

Det ændrer dog ikke på, at vi heldigvis lever med en rekordlav arbejdsløshed. I Sønderborg er arbejdsløsheden så lav som 1,7 %. Rigtig mange danskere er meget privilegerede.
De tjener ikke blot mange penge, men er også med til at bidrage positivt til samfundet. De nyder deres gode liv, deres friværdi og deres spændende arbejde i den kreative branche. Tillykke til jer – men glem nu ikke, at vores samfund er bygget op på solidaritet.

Der er nemlig mange jobs, der ikke er helt så kreative. Jobs hvor man i kaffepausen drikker en sort kaffetår af et krus – ikke café latte på en café. Jobs der er helt afgørende for, at hjulene i vores samfund kan køre rundt. Og der er heldigvis rigtig mange danskere der også tager disse udfordringer op, med stort ansvar og livsglæde.

Det er for eksempel social- og sundhedsassistenter. Dagplejere. Ergoterapeuter. Mange flere faggrupper kan nævnes. Beskedne, engagerede mennesker, der blot gerne vil have en lille del af den samfundskage, som det store flertal har nydt så længe.

Fagbevægelsen har valgt at stå fast under konflikten og stor ros for det. Det er nu tiden er inde til at vise solidaritet.
Den bedste måde jeg kan vise min solidaritet på, er ved at love jer her i dag, at socialdemokraterne ikke blander sig i konflikten. Strejken er lovligt indvarslet, og der er ingen naturlov der byder at folketinget skal blande sig. Tag blot Falck-reddernes strejke sidste år. Den fik lov til at løbe en måned, uden politisk indblanding, for til sidst at finde en løsning ved forhandlingsbordet.
Jeg er sikker på at parterne selv kan finde en god løsning og forhandlingsbordet kalder som bekendt allerede.

Der findes andre jobs der heller ikke er spændende for tiden. Tænk blot at være den embedsmand – eller spindoktor, som det hedder nu om dage – der styrer kommunikationen i Miljøministeriet. Der ligger en klokkeklar manual for hvordan man skal skjule dårlige sager i form af en såkaldt kogebog. Og den kogebog er nu blevet afsløret i medierne.

Iraks diktator Saddam Hussein havde en talsmand, - han fik tilnavnet komiske Ali. Komiske Ali stod på direkte TV og fortalte om Iraks storslåede hær, mens bomberne væltede ned om ørene på ham og de amerikanske kampvogne rullede ind i Bagdad. Men komiske Ali var langt mere troværdig end miljøministeriets spindoktorer.
Og komiske Alis løgne var bedre fortalt end Foghs løgn om, at ”ikke en fisk, ikke en fugl og ikke en frø har fået det værre” under den nuværende regering.

Sandheden er at miljøministeriet under den nuværende minister, der med rette har fået tilnavnet Traktor Troels, har brugt flere ressourcer på at skjule kritiske rapporter, end på at gøre noget for miljøet.

Her i kommunen har vi lagt os i front i Danmark i forhold til klimaudfordringen. Med Project ZERO lægger Sønderborg sig i spidsen med ambitionen om at blive CO2-neutrale senest i 2029. Desværre har regeringen sat en stopper for en vigtig del af projektet. Ligesom I kender hjemmefra med strømbesparende hårde hvidevarer som I kan finansiere over elregningen, kan kommunen nemlig få finansieret over 80 millioner i klimainvesteringer ved hjælp af energibesparelser. På grund af regeringens anlægsloft kan vi bare ikke komme i gang. Det er brandærgerligt, for næste år holder FN klimakonference i Danmark. Til den tid har vi brug for at vise konkrete projekter frem.
Hvis regeringen vil fastholde anlægsstoppet over for kommunerne, så kræver socialdemokraterne som minimum, at man laver en særlig dispensation for energi- og klimaprojekter.
Så sent som i går besøgte et samlet byråd København, hvor ønsket om fornuftige grønne investeringer blev fremført for finansminister Lars Løkke Rasmussen.
Jeg vil gerne her i dag roser hele det samlede byråd – også de borgerlige politikere – for at stå sammen bag borgmester Jan Prokopek i denne sag.

Siden valget har beskæftigelsesministeren haft travlt med en jobplan og et rod uden lige med tvang for jobsøgende om at søge mindst fire ledige stillinger om ugen. Man skulle faktisk tro at det netop er det krav, statsministeren forsøger at leve op til. Han har nemlig rigtig travlt med sin egen jobplan og et ønske om en international karriere. Åbenbart synes han ikke at det at være statsminister i Danmark er interessant nok længere.
Han er ligesom kørt træt i det…

Man skulle næsten tro, at Fogh er blevet så træt, at han er ved at efterleve Bertolt Brechts ord, da Brecht sarkastisk sagde: Ville det trods alt ikke være bedre, at regeringen fyrede folket og valgte et andet?
Fogh er ved at fyre det danske folk, rykke teltpælene op og tage sydpå.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen blev i magasinet European Voice kaldt for ”den smukke prins af Europa”. Jeg har på denne første maj-dag et budskab til de sydeuropæiske liberale, der tilsyneladende er så glade for den danske statsminister: Tag I ham bare. I kan få ham – og I kan beholde ham! Bare lov os, at I sætter ham til noget hvor han ikke kan gøre mere skade.
Og lad så os komme i arbejdstøjet, så vi kan få rettet op på den skævhed Fogh efterlader.

Og lad mig så slutte af med det der i februar blev til en lille ny Muhammed-krise. Dengang kostede det os socialdemokrater i meningsmålingerne, at vi sagde at det danske samfund skal gå på to ben. Der skal stilles krav til alle der ønsker at bo i det danske samfund og samtidig gøres en markant bedre indsats for integrationen. Regeringen var meget sene i startblokken, så først efter pres fra socialdemokraterne, kom de med en lignende melding. De lovede en hurtig indsats. I dag 11 uger efter at gaderne stod i brand, er der intet sket. Intet.

Man kan spørge sig selv: Hvad blev der af ”nok er nok”? Det forsvandt åbenbart med den sidste flig af borgerlig anstændighed.
Og man kan spørge sig selv: Hvad blev der af den før så meningsfaste Birthe Rønn Hornbæks handlekraft? Den er forsvundet som dug for solen.
Og man kan spørge sig selv: Hvad blev der af den lovede ambitiøse integrationsindsats? Svaret er simpelt: Den er udeblevet!

Vi må konstatere, at den nuværende regering har været dygtig til at spille på frygten for urolige elementer i samfundet, men de har reelt ingen interesse i at gøre noget ved problemerne. Det sker først den dag Danmark får en ny regering.

Som nyvalgt medlem af folketinget, er det en fornøjelse, i denne travle tid, at være med til at banke naglerne i det skib, der skal bære det danske samfund videre. Vi har brug for nye kræfter i spidsen af Danmark. De nye kræfter har socialdemokraterne, sammen med planen der skal bringe vores samfund videre i en ny tid med nye udfordringer.

Jeg ønsker derfor jer alle en god 1. maj!

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har tidligere, her på bloggen, skrevet om de forsinkelser der præger ministerierne – især Miljøministeriet. Men det er langt fra enestående viser den undersøgelse som Folketingets præsidium har foretaget efter at der er blevet rejst kritik fra blandt andre socialdemokraterne.

I forrige uge lavede jeg en intern opgørelse over alene spørgsmål rejst af socialdemokraterne. Den undersøgelse viste at det især var miljøministeriet, velfærdsministeriet, sundhedsministeriet og især transportministeriet der har problemer med at svare til tiden.

Folketingets præsidium har dog fået sagen meget grundigt belyst og sætter nu tal på hvordan det ser ud med de svar der er givet i første kvartal af 2008.
1. januar til 31. marts blev der stillet cirka 3.800 udvalgsspørgsmål og cirka 750 §20-spørgsmål. Svarprocenten var som følger:
§20-spørgsmål: 42 procent besvaret til tiden
Udvalgsspørgsmål: 54 procent besvaret til tiden
Udvalgsspørgsmål om lovforslag: 93 procent besvaret til tiden
Udvalgsspørgsmål med ind. svarfrist: 31 procent besvaret til tiden

Folketinget formand Thor Pedersen udtaler til Politiken i dag, at han stadig har den holdning at spørgsmål skal besvares til tiden. Læs mere på Politikens hjemmeside.

Jeg er yderst tilfreds med at der nu kommer skred i sagen. I socialdemokratiet vil vi følge svarfristen nøje i den kommende tid.

www.benny-engelbrecht.dk

Regeringen har afsat forsvindende få midler til cykelkampagner og til ny cykelstier. Den sidste trafikaftale fra 2007 betød kun godt fire km ny cykelstier, mens Vejdirektoratet vil anlægge ca. ti km ny cykelstier. Det fremgår af to svar fra transportminister Carina Christensen (K) til Socialdemokraternes cykelordfører Benny Engelbrecht.

- Det er helt utilfredsstillende at der blot anlægges 14 km cykelsti over hele landet, og midlerne til ny cyklistkampagner slår slet ikke til, siger Benny Engelbrecht.

Af ministerens svar fremgår det, at det er tilladt at cykle på 2500 km af det statslige vejnets samlede strækning på 3800 km, men at der kun findes cykelsti på 1000 km af disse veje. Socialdemokraterne finder derfor helt utilstrækkeligt kun at planlægge 14 ny km cykelsti.

- Det er Socialdemokraternes vision at gøre Danmark til verdens ledende cyklistnation. Vi har brug for at løfte brugen af cykler inden FN’s klimakonference åbner i Danmark næste år. Skal det lykkes må vi efterlyse dristigere initiativer. Indtil videre må man konkludere, at regeringen har svigtet cyklismen, mener Benny Engelbrecht (S).

Socialdemokraterne, SF og Radikale har i fællesskab udarbejdet et forslag der skal løfte cyklismen. Forslaget vil blive behandlet i Folketinget i dette forår.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg håber der er lidt sommer i luften når vi torsdag skal fejre 1. maj i Danmark. Med det danske vejrlune er det ingenlunde sikkert, men man har lov til at have et fromt håb. Jeg tænker netop på 1. maj lige for tiden, fordi jeg har brugt en del tid på at overveje hvad jeg skal sige i min tale på torsdag. Jeg vil ikke her afsløre hvad jeg vil sige, men jeg vil gerne afsløre lidt af processen bag.

Jeg er startet for et par uger siden med at indsamle baggrund til inspiration, sådan at jeg i lørdags kunne skrive en første skitse til min tale. Den gik jeg lidt rundt om, sådan rent mentalt. Søndag stod den på havedag her på Egevej og mens Charlotte var i gang med stauderne, moslede jeg på med en lånt havefræser (tusind tak for lån til Hans Peter). Det er en udmærket måde at samle tankerne på, at gå der bag fræserens spor, mens hele kadaveret ruster i takt med maskinen. Man kan næsten sige at tankerne blev rystet lidt på plads, så jeg bagefter – med ømme arme – kunne sætte mig bag tastaturet og skrive et udkast nummer 2. Denne gang i form af en mere færdig tale, men alt for lang!

Næste skridt var at sende talen til to gode venner og min printe den til min absolut skarpeste kritiker, nemlig Charlotte. Deres opgave er nu at melde hvad de synes bedst om, så jeg kan samle deres feedback og skrive et nyt udkast.

Jeg har med andre ord et retorisk skelet for talen, men som en anden LEGO-model kan jeg tage elementer ind og ud. Lige nu skal der mere ud end ind, så talen heller ikke bliver for lang, men den endelige tale er næppe færdig før torsdag morgen kl 6 hvis jeg kender mig selv ret.
Det skyldes at jeg altid holder en del af talen åben til sidste øjeblik. Det giver dynamik og muligheden for at tilpasse sig til den seneste aktuelle udvikling. Især hvis der i sidste øjeblik skulle vise sig en ny udvikling i den igangværende lønkonflikt på arbejdsmarkedet, kan det blive nødvendigt.
Ved siden af min skrevne tale, som jeg holder fire steder, forbereder jeg desuden en alternativ tale baseret på stikord, som jeg holder ved to andre arrangementer i Sønderborg om formiddagen. Her kommer de fleste af deltagerne til Kongevejsparken over middag og for at de ikke skal høre nøjagtig den samme tale to gange, berører jeg forskellige emner, som en lille ekstra ”service”. Det giver naturligvis lidt mere arbejde i forberedelsesfasen, men det gør til gengæld også talerne mere levende.

Et lille mentalt trick jeg benytter er i øvrigt, at jeg benytter mig af en chauffør på dagen til at køre mig fra sted til sted. Det giver mig tid til at ”nulstille” mentalt fra det ene arrangement til det næste. Det er ret væsentligt, for det kan godt være jeg allerede har talt fem gange i Sønderjylland når jeg sidst på dagen ankommer til Højer, men det skal man jo helst ikke kunne høre.
Ak ja, så mange ord om 1. maj taler og så ikke et eneste ord om hvad jeg faktisk vil sige – det må du vente med at finde ud af til torsdag. Talen vil naturligvis også blive lagt på min hjemmeside når dagen er omme, men jeg vil helst at du selv høre den ”live” et sted på min rute.

En ting vil jeg dog gerne – allerede nu – afsløre, at jeg tager med i talen. Jeg slutter – med garanti – af med sætningen: ”Fortsat god 1. maj!”

På denne hjemmeside kan du læse meget mere om årets 1. maj...

På min hjemmeside www.benny-engelbrecht.dk kan du finde min 1. maj kalender.

Hvis disciplinen slingrekurs, var en olympisk sportsgren, ville regeringen have vundet guldmedalje i deres behandling af en eventuel boykot af OL. Først meldte statsminister Anders Fogh Rasmussen ud, at kronprins Frederik godt kunne deltage i åbningsceremonien, også uden at der er politisk deltagelse. Senere slingrede statsministeren over i den modsatte grøft: Nu var meldingen, at der kan opstå problemer med kronprinsens deltagelse, hvis regeringens udeblivelse skyldes en politisk boykot af legene. Forvirret? Det er vi mange der er.

Samtidig forlød det fra det andet regeringsparti, de konservative, at Kulturministeren ikke agter at deltage i åbningen af de Olympiske lege. Lige indtil i dag, hvor Mikkelsen og Rasmussen bedyrede at der ikke vil være nogen dansk boycot af OL – altså med mindre at EU beslutter sig for noget andet. Regeringen slingrer, med en total uklarhed til følge om, hvad der er regeringens - og dermed de officielle Danmarks - politik i forhold til sommerens olympiske lege. Det stillet såvel de danske idrætsudøvere som Kronprins Frederik i en utrolig dårlig situation, som regeringen ikke kan være bekendt.

Det var Socialdemokraterne der tog initiativ til at kalde statsministeren og kulturministeren i samråd. I Socialdemokratiet ønskede vi én gang for alle, at få løftet sløret for regeringens holdning til boykot af OL, herunder OL’s åbningshøjtidelighed. Samtidig håbede vi, at samrådet kunne kaste lys over, om regeringens mener, at Kronprins Frederik kan deltage i OL’s åbningshøjtidelighed, såfremt regeringen og dens repræsentanter boykotter deltagelse i åbningen.

Socialdemokraterne har meget klart meldt ud - i lighed med Dalai Lama, Amnesty International og en række danske eksperter - at boykot ikke fører til den kritiske dialog som er nødvendig for at lægge pres på det kinesiske regime. Det kan tværtimod få den kinesiske befolkning til at rykke tættere sammen om styret, til skade for menneskerettighederne i Kina.

Dagens samråd resulterede i hvad Pia Kjærsgaard omtaler som en ”bankning på plads af kulturminister Brian Mikkelsen”. Tilbage står imidlertid at regeringen stadig har en åben kattelem i forhold til at ændre holdning, for EU tager først stilling til en fælles holdning i juni.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har brugt en del energi på at fortælle om magtarrogancen i regeringen her på bloggen i de seneste dage. Det skyldes at det naturligvis er en sag der fylder meget her på Christiansborg. I dag havde jeg sammen med vores miljøordfører Torben Hansen miljøministeren i den forberedte spørgetid i folketingssalen om blandt andet de mange forsinkelse i ministeriet. Ministeren havde meget travlt med at undskylde – og det var fint nok, men tættere på en årsagsforklaring på forsinkelserne kom vi ikke. Vi var naturligvis et kort smut rundt om miljøministeriets såkaldte ”kogebog”, men ikke overraskende var ministeren ikke meget for at tale om det. Det kommer vi heldigvis tilbage til onsdag den 7. maj, når ministeren kommer i åbent samråd om sagen i miljøudvalget.

Samtidig ruller en anden sag – nemlig sagen om Lars Løkke Rasmussens efterhånden berygtede bilag. Her har min partifælle Rasmus Prehn indkaldt statsministeren i åbent samråd i politisk-økonomisk udvalg. I første omgang var samrådet planlagt til den 24. april, men nu er datoen blevet ændret til den 30.april kl. 17:00. Det er ikke blot dagen før 1. maj, hvor vi socialdemokrater jo alle er af huse for at fejre arbejdernes internationale kampdag, det er også dagen før en helligdag – for 1. maj falder sammen med Kristi Himmelfartsdag. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse at der normalt ikke vil være mange mennesker i huset den eftermiddag – alle (også journalister) vil på det tidspunkt tænke på at få sluttet af og komme hjem til et par rolige dage i familiens skød.

Derfor ligner det en tanke at samrådet om en så ubehagelig sag er blevet flyttet til et – set med spindoktorens øjne – rigtig godt tidspunkt. Rasmus Prehn siger til TV2 Nyhederne at ”Det bærer præg af en taktisk overvejelse i statsministeriet.”

Et eksempel der minder meget om dette er offentliggørelsen af den meget kritiske OECD-rapport, der i første omgang blev forsinket i et halvt år af regeringen, så den ikke udkom før efter valget i november 2007. Da rapporten langt om længe blev offentliggjort skete det på et pressemøde der belejligt var henlagt til Naturcenter Vestamager. Lad os bare sige det sådan, at det ikke ligefrem gjorde noget positivt ved fremmødet på pressemødet.

Den slags tricks står, så vidt vides, ikke at læse i miljøministeriets efterhånden famøse ”kogebog”, men hensigten med at skjule dårlige sager med spin er klar.

Det er naturligvis ikke en nyhed at Fogh-regeringen bruger spin – tværtimod, men det er usædvanligt at metoden bliver så tydelig, at det er tydeligt for enhver hvad der sker. Det bedste eksempel er naturligvis ”kogebogen” der er en direkte spin-manual, men placeringen af samrådet om Løkkes bilag den 30. april er nu heller ikke det meste elegante spin til dato.

Du kan i øvrigt læse mere om Foghs spin i Anne-Marie Mohr Nielsens speciale om emnet fra 2006.

www.benny-engelbrecht.dk

På gårsdagens pressemøde i statsministeriet blev statsministeren spurgt til miljøministerens såkaldte ”kogebog”, der beskriver overfor ministeriets embedsmænd, hvordan de eksempelvis skal begrave dårlige sager i gode. Og statsministeren mente såmænd at der var god fornuft i manualen.

Det er yderst interessant at selv et klokkeklart eksempel på spin der skal skjule dårlige sager, bliver forsøgt dækket ved hjælp af netop spin. Miljøministeren har forsøgt at forklare sig ud af sagen om den lækkede kogebog, ved at fortælle at det blot skal opfattes som en opfordring til at negative sager skal følges op af konkrete løsningsforslag. Hvis man læser selve notatet, som er offentliggjort i Politiken, ser man dog en ganske anden mening. Det beskrives her direkte hvordan ”det er en god idé at forelægge flere initiativer på én gang i en samlet pakke. For eksempel hvis det er to gode initiativer og en dårlig sag”

Der er efter min mening intet at tage fejl af – og når statsministeren forsøge at tale udenom, skal det nok snarere opfattes som et forsøg på at undgå at der stilles spørgsmålstegn ved hvor meget spin der benyttes i ministerierne. Meget tyder nemlig på at det ikke alene er de ansatte kommunikationsrådgivere, men snarere alle ministeriets embedsmænd der skal tænke i spin. Ved selve kilden skal der altså tænkes over hvordan man undgår uheldige sager og dermed kommer der langt mere fokus på hvad man siger om miljøet end hvad man gør for miljøet.

Læs artikel på Politiken online...

www.benny-engelbrecht.dk

Miljøminister Troels Lund Poulsen beklager overfor dagbladet Politiken at hans ministerium i 40 % af alle udvalgsspørgsmål overskrider tidsfristen. Det er naturligvis godt at ministeren erkender at der er et problem, men der er ikke meget forklaring i ministerens udtalelser, der kan læses på Politikens hjemmeside.

Derfor er jeg glad for at jeg i torsdags afsendte et §20 spørgsmål til ministeren som han skal besvare i folketingssalen på onsdag. Spørgsmålet lyder i al sin enkelthed: "Finder ministeren det acceptabelt, at udvalgs-spørgsmål stillet af medlemmer af Folketinget ikke besvares inden for svarfristen?"
Hvad ministeren svarer kan følges på DR2 på onsdag.

Læs også:

• Politikens artikel om forsinkelser
• Min kommentar til forsinkelserne

www.benny-engelbrecht.dk

I sidste uge skulle folketingets miljøudvalg have haft miljøminister Troels Lund Poulsen i et åbent samråd om en kritisk OECD-rapport. Samrådet måtte imidlertid aflyses fordi ministeriet ikke havde nået at besvare et udvalgsspørgsmål om det emne der skulle holdes samråd om. Det betyder i praksis at udvalgets medlemmer ikke kunne forberede sig på samrådet og det ville derfor blive spild af tid. Det har medført en helt naturlig kritik af ministeren fra indkalderen af samrådet Ida Auken.

Imidlertid står sagen langt fra alene. Hos socialdemokraterne har vi gennemgået sagsbehandlingen hos miljøministeriet og har fundet en bunke af eksempler på utilfredsstillende sagsbehandling. I ikke mindre end 35 tilfælde har ministeriet ikke overholdt tidsfristen for besvarelse af udvalgsspørgsmål når min partifæller og jeg har stillet spørgsmål.
Det er fuldstændig uacceptabelt at ministeriet gang på gang overskrider tidsfristerne – derfor forbereder den socialdemokratiske gruppe i miljøudvalget nu en klagesag til folketingets præsidium.

Det er ikke nyt at ministeriet bliver kritiseret. I begyndelsen af april undskyldte fuldmægtig i miljøministeriet Kristoffer Slotved overfor Flensborg Avis en måneds forsinkelse med ”travlhed og misforståelser”.

Jeg har fuld forståelse for at der kan ske en smutter i ny og næ, men 35 eksempler på et par måneder er ikke i ”ny og næ” – det er tegn på dårlig sagsbehandling. Jeg synes det er en meget pinlig sag for den nye miljøminister, der nu må forventes at forklare sig.

Politiken har i dag sammenregnet alle Miljøministerens forsinkelser. I alt 106 forsinkelser eller det der svarer til 40 % af alle svar, viser deres undersøgelse.

Sagen om de forsinkede svar kommer dagen efter et internt dokument fra ministeriet kom frem også i Politiken. Se mit blogindlæg om dette.

www.benny-engelbrecht.dk

Søndag kan Politiken afsløre at Miljøministeriet styres af en såkaldt kogebog, der nøje udstikker retningslinierne for hvordan ministeren og dermed regeringen skal sikre sig at den fremstår bedst på miljøområdet. Regeringen styrer på den måde dens omdømme på miljøområdet, som har været dens svageste led siden ansvaret for miljøet blev overtaget af Hans Christian Schmidt i 2001. Troels Lund Poulsen den tredje borgerlige minister der står i spidsen for ministeriet og hans stil er klar, som det fremgår af kogebogen, som Politiken er kommet delvist i besiddelse af. I kogebogen står der i en direkte ordre til ministeriets embedsmænd: ”Ministeren ønsker en offensiv stil. Han er miljøets minister, lægger stor vægt på forsigtighedsprincippet, og han ønsker at sætte dagsordenen.”

I den seneste tid har der været en række dårlige sager for miljøministeren, som det er interessant at se nærmere på, i lyset af kogebogen. Først var det en meget kritisk rapport fra OECD, der fortalte at en million danskere er udsat for urimelig luftforurening, at landbrugets pesticid- og kvælstofudledning er stigende, at CO2-udslippet stiger, og at der er alvorlige problemer med vandmiljøet. Hovedbudskabet fra OECD var, at der er brug for en styrket indsats for bl.a. at mindske forekomsten af kræft og allergi.
OECD rapporten blev først gemt godt af vejen, så den ikke blev offentliggjort inden valget i november og dernæst – da den ikke kunne holdes tilbage længere – blev den lanceret som en meget positiv sag. Og det til trods for at den netop var stærkt kritisk.

Nu er det som sagt utroligt interessant at studere ministeriets kogebog nøje og sammenholde det med måden OECD-sagen blev håndteret. I kogebogen anbefales det direkte at dårlige sager ”maskeres” ved hjælp af flere gode. Det var netop den måde pressemeddelelsen om OECD-rapporten blev lanceret. Kogebogen blev fulgt nøje, for at forsøge at dæmpe den negative kritik.

Da Det Miljøøkonomiske Råd kort efter OECD-rapportens offentliggørelse kom med endnu en kritisk rapport, var håndteringen nøjagtig den samme. Det vil være interessant at undersøge alle de sager der har været i den forgangne tid nøjere, for at vise hvor mange gange kogebogen har været anvendt når der er besvaret udvalgsspørgsmål, forespørgsler, samråd og §20-spørgsmål. En samlet gennemgang vil være omfattende og jeg råder desværre ikke over ressourcerne til at sætte den i gang på nuværende tidspunkt.

Peter Munk Christiansen der er professor i forvaltningsret siger til Politiken at kogebogen ikke er juridisk forkert, men den er etisk forkastelig. Jeg er meget enig. En minister er folkets tjener og dermed skal han sikre at folketinget til enhver tid får retvisende og præcise svar på deres spørgsmål. Imidlertid har den nuværende miljøministers foreløbige arbejdsperiode vist sig at være præget af stærkt forsinkede svar. Jeg selv har oplevet eksempler på forsinkelser på helt op til en måned og kolleger i folketinget har sågar oplevet at der slet ikke er kommet svar endnu. En sammentælling alene for socialdemokraterne viser at 35 spørgsmål er blevet besvaret for sent siden valget i november. I sidste uge betød et forsinket udvalgsspørgsmål (udvalgsspørgsmål MPU179) at et åbent samråd med ministeren måtte aflyses. Det har nu medført følgende undskyldning til folketingets miljøudvalg fra miljøministeren: ” Jeg ønsker at levere et fyldestgørende svar til Folketinget på spørgsmål 179. Jeg forventer, at en sådan endelig besvarelse af spørgsmålet kan være udvalget i hænde inden for få dage. Jeg er klar over, at udvalget langt tidligere burde have modtaget en foreløbig besvarelse af spørgsmål 179 og beklager, at dette ikke er sket. I forlængelse af dette har jeg endvidere indskærpet vigtigheden af, at ministeriets procedurer for besvarelse af spørgsmål følges, således at spørgsmål kan besvares rettidigt.”

Nu mangler vi så bare at få en undskyldning for resterende spørgsmål der af den ene eller anden årsag er forsinket og vi må indtil videre vente på en kommentar fra miljøministeren, der ifølge Politiken er på St. Bededagsferie og derfor ikke har været til at træffe for en kommentar.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at der har været adskillige sager i den seneste tid, hvor miljøudvalget har fundet det nødvendigt at indkalde ministeren i åbent samråd. I et samråd skal ministeren svare objektivt ud fra den viden der er til rådighed. Derfor er det særligt foruroligende at det af miljøministeriets kogebog fremgår at ministeriets embedsmænd i forbindelse med for eksempel samråd skal udarbejde ”en beredskabsnotits med forslag til tre universelle svar, som ministeren vil kunne bruge til at besvare alle spørgsmål” – med andre ord skal ministeren klædes på med såkaldte ”sorte svar”, der skal kunne bruges til at afværge ubehagelige spørgsmål. Dette strider midt imod hensigten med samråd.

Socialdemokraterne finder miljøministeriets såkaldte kogebog meget problematisk og derfor har jeg i dag anmodet om at dokumentet i sin helhed bliver oversendt til folketingets miljøudvalg. Udvalget må så på sit næste møde på onsdag drøfte hvilke konsekvenser disse oplysninger skal have for ministeren.

Allerede nu har den socialdemokratiske gruppe valgt at indkalde ministeren i åbent samråd i sagen.

www.benny-engelbrecht.dk

Seks om dagen, lyder Hjerteforeningens slogan for at få os til at spise mere frugt. Seks om ugen bør så være Post Danmarks slogan, når det handler om antallet om postudbringninger. Sammenlægningen engang i fremtiden mellem Post Danmark og Posten AB i Sverige har bragt risikoen for færre omdelinger op i debatten igen. Men det er klart Socialdemokraternes krav til postkvaliteten, at lørdagsposten fortsætter uændret.

Det ville være helt uacceptabelt at forringe omdelingen så voldsomt, blot for at overlade endnu en lækker luns til de private postfirmaer. Det må aldrig ske, at smarte forretningsfolk skummer fløden ved at tage de mest lukrative forretningsområder, mens Post Danmark er tvunget til at uddele underskudsgivende postkort i de såkaldte ”yderområder”.

Socialdemokraterne ønsker, at alle husstande skal kunne sende post fredag, således at den havner hos modtageren lørdag. Vi ønsker også, at de postomdelte aviser som Kristeligt Dagblad skal kunne udkomme om lørdagen, hvor folk har tid til at læse avis. Ellers kunne avisen stå med to-tre kedelige alternativer: Enten at lukke lørdagsavisen, at lade den udkomme i løssalg eller at lade den postomdele mandag. Bestemt ikke et valg, der gør avisens økonomi bedret.

Den danske postbetjening må ikke blive ringere af hverken fusionen med det svenske Posten AB eller af EU's postliberalisering. Derfor er Socialdemokraterne glade for, at der allerede er et bekvemt flertal i Folketinget for at dele post ud seks dage om ugen.

Dette indlæg er bragt i Kristeligt Dagblad

www.benny-engelbrecht.dk

Hvad betyder egentlig sætningen: ”Nej tak til reklamer”? Det er den debat, PostDanmark har med sine kun-der for tiden, men som nærmer sig en afklaring. Fra nytår er det næsten helt slut med at modtage reklamer og tryksager, når man har det røde ”Nej tak”-skilt på brevkassen. Jeg ser hellere ordningen afskaffet straks.

Formålet med ”nej tak”-ordningen var oprindeligt at man skulle kunne frasige sig al unødig reklame, men den mulighed er på det seneste blevet udhulet af en smart idé. Hvis nu man fremstiller et omslag, adresserer det til alle husstande og fylder omslaget med reklamer, så tæller det som et brev med adresse. Og så skal PostDanmark levere det. Dog har der hele tiden været en mulighed for, at en annoncør kunne forlange tryksagen uddelt på trods af ”Nej tak”-skiltet.

Det er denne situation, Post Danmarks direktør Helge Israelsen gør rede for i sit indlæg her i avisen den 12. april. Det skal fortsat være sådan, at oplysende materiale kan komme postmodtagerne i hænde. Kommunale pjecer og aftenskolekataloger er nok materiale, der vil ”sælge en vare” – nemlig information – men de kan ikke sammenlignes med farvestrålende supermarkedstryksager.

Israelsen kalder det at ”raffinere” PostDanmarks produkt. Jeg kalder det at lytte til forbrugerne, hvad der som regel er fornuftigt. Noget tyder på, at Israelsen har optrådt lige en tand for snedigt – og det har folk reageret på i takt med, at reklameomslagene er kommet hyppigere og hyppigere. Men nu må vi så se, hvordan ”nej tak”-ordningen bliver indrettet. Vi vil derefter se, om forbrugerne finder den tilfredsstillende.

Jeg har i øvrigt bemærket mig, at den seneste tids presseomtale ensidigt har beskæftiget sig med PostDanmarks virksomhed. Det ville være nyttigt at vide, om de private postfirmaer vil arbejde efter PostDanmarks retningslinjer – hvis ikke, er vi jo lige vidt. For så vil reklametryksagerne blot bliver uddelt af andre virk-somheder med besked om, at et ”Nej tak” ikke skal respekteres.

Socialdemokraterne har derfor indkaldt til samråd med transportministeren. For det er også en ministers ansvar at få PostDanmark til at yde en service, virksomhedens kunder – altså os alle sammen – har ret til at forvente.

Dette indlæg er bragt i dagbladet Politiken i dag.

www.benny-engelbrecht.dk

Statsministeren skal nu forklare hvad regeringens politik er omkring kritisk dialog med Kina. Er det meningen at alle ministre der besøger landet skal fremføre kritik eller er det alene en opgave for udenrigsministeren?

Baggrunden for dette spørgsmål er at jeg i onsdags sammen med min partifælle Kirsten Brosbøl havde videnskabsminister Helge Sander i folketingssalen i spørgsmålet om, hvorfor han ikke har kritiseret Kina for deres problematiske forhold til menneskerettigheder, da han besøgte landet i november. Her svarede Helge Sander at han opfattede det som en opgave for udenrigsministeren – med andre ord har han intet problem i at besøge Kina, lave store fine aftaler og ellers tie stille med kritikken, for ellers kommer aftalerne måske ikke i hus.

I klar modsætning til dette står statsministerens citat fra Berlingske Tidende den 2. april, hvor han slår fast at ”Udgangspunktet er, at når danske ministre møder kinesiske kollegaer, så føres der kritisk dialog om menneskerettigheder og demokrati.”

Under debatten i salen slog Helge Sander fast, at han ikke havde fået dette direktiv fra sin statsminister, derfor vil det være yderst interessant at få belyst hvad regeringens politik i grunden er.

Du kan finde spørgsmålet til statsministeren her...

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har med interesse fulgt med i Ekstra Bladets debat om PostDanmarks omdeling af reklamer til private husstande. Problemstillingen er at PostDanmark ombringer reklamer i en folder der hedder ”med rundt” også til husstande der har et ”Reklamer, nej tak”-mærke på døren. Det er helt forståeligt at hvis man har sagt fra i forhold til reklamer, skal det også respekteres.

Derfor har jeg i dag valgt at indkalde transportministeren i et åbent samråd i sagen i folketingets trafikudvalg, snarest muligt. Gennem pressens omtale kan jeg konkludere at en række af de øvrige politiske partier er enige i at vi her har et problem, der skal tages hånd om. Sagen vil jeg naturligvis skrive om her på bloggen.

Tilsyneladende er det ikke en økonomisk problemstilling der gør at PostDanmark deler reklamer ud til alle. Ifølge virksomhedens egne meldinger tjener man ikke særlig meget på omdelingen.

Jeg håber at vi kan finde frem til en mindelig løsning, men det er klart at vi som politikere må være forberedt på at ændre reglerne på området, hvis PostDanmark ikke selv er i stand til at finde en fornuftig løsning.
De kilovis af trykte reklamer der ugentligt omdeles til danske hjem, er et voldsomt spild af ressourcer, hvis de alligevel ikke læses og det er derfor helt naturligt at mange ikke ønsker unødige reklamer ind af døren.

Du kan læse mere om problemstillingen på Ekstra Bladets hjemmeside.

www.benny-engelbrecht.dk

PostDanmark har indgået en hensigtserklæring med deres svenske modstykke om at indgå en fusion. Samtidig skal Danmark senest den 1. januar 2011 have liberaliseret postmarkedet totalt. Det betyder naturligvis at der er en naturlig debat i landet om hvordan vores postservice skal se ud i fremtiden.

Et forslag der er kommet fra PostDanmark selv, er muligheden for, som i Sverige, kun at have fem dages postomdeling – således at lørdagsomdelingen bortfalder. Det vil med andre ord betyde at et A-brev postet fredag først leveres mandag.

Som Socialdemokraternes postordfører meldte jeg meget klart ud da forslaget blev stillet. Det kan ikke komme på tale at forringe postservicen i Danmark – det er ikke formålet med hverken en fusion mellem det danske og det svenske postvæsen eller en kommende postliberalisering. Tværtimod har Socialdemokraterne den holdning at liberaliseringen skal benyttes til at sikre mindst uændret service, men allerhelst serviceforbedringer.

Forhandlingerne om liberaliseringen begynder, forventet, i slutningen af denne måned. Inden da vil jeg naturligvis lytte til argumenter fra interesseorganisationer, medarbejdere, aktører i markedet og private, for at belyse spørgsmålet om postens fremtid bedst muligt. Du skal være meget velkommen til at bidrage, enten her på bloggen eller ved at henvende dig direkte.

Hvis du vil vide mere om den kommende fusion mellem PostDanmark og det svenske Posten, ken du læse mere her. Husk i øvrigt at denne fusion ikke har noget direkte med den kommende liberalisering at gøre, men hvis Danmark også i fremtiden skal have et stærkt postselskab der kan klare sig i den internationale konkurrence, er det meget naturligt at man vælge at indgå i en skandinavisk fusion.

Læs også tidligere indlæg om postens fremtid...

www.benny-engelbrecht.dk

Lige syd for Københavns centrum vokser boliger, erhverv og grønne områder frem. Stedet hedder Ørestad, som sammen med hele Øresundsregionen på begge sider af Sundet er inde i en rivende vækst som følge af den ny broforbindelse mellem Sjælland og de gamle Skånelande. Ikke bare den ny bydel på Amager bør vække vores interesse ude i landet, hvis vi har interesse for at udvikle regionerne og skabe ny aktiviteter. Hele Øresundsregionen kan for os i grænselandet være inspirerende. Her i Sydjylland har vi naturligvis ikke en bro til udlandet, men en grænse, der gradvist har tabt betydning, ikke mindst som følge af EU-samarbejdet og de tværgående regionale samarbejdsformer.

Vi trænger derfor nu til at tænke nyt om samarbejdet om og finansieringen af grænseregionens udvikling. Dog har den sønderjyske region bevæget sig ganske meget for relativt få midler. En undersøgelse jeg har bedt økonomiministeren udarbejde, viser tydeligt, at politikerne på Christiansborg har givet Øresundsregionen helt ekstraordinære gode vilkår med et indskud fra Videnskabsministeriet på ikke mindre end 110 mio. kr. Det er ganske forståeligt, når bydelen rummer såvel dele af Københavns Universitet og IT-Universitetet. Men den sønderjyske region modtager 90 pct. af alle statslige midler fra Kulturministeriet, selv om vores landsdel også har mange undervisningstilbud, ikke mindst Syddansk Universitet og det smukke Alsion. Øresundsregionen modtager også målrettede og store tilskud til fremme af turismen.

Historien om Øresundsregionens succes er således fortællingen om en forudsigelig succes. Derfor vil jeg opfordre Udviklingsråd Sønderjylland om at samle de folketingsmedlemmer, der er valgt i Syd- og Sønderjylland for at drøfte, hvilke løsninger vi kan finde for at profilere vores region bedre. Forskellen er naturligvis stor, ikke mindst pga koncentrationen af mange undervisningstilbud i Øresundsregionen.

Man bør fokusere kræfterne bedre, således at flere bliver opmærksomme på grænseregionens fordele og tilbud. Det er desværre indtil nu – trods mange forsøg – ikke lykkedes at gøre grænseregionen til et ”brand” med de selvforstærkende effekter, som er lykkedes fx for Øresundsregionen eller vore ”fætre” lidt nord på i Trekantområdet. Vores mulighed ligger dog ligefor med det visionære forslag om at etablere et nyt grænseoverskridende trekantsområde i syd med udgangspunkt i Flensborg, Aabenraa og Sønderborg.

Vi skal se på, om der er opgaver, som kan profilere netop grænseområdets potentiale. Vi lever i en grænsekultur med en flersproget befolkning, der pendler mellem hjem og arbejdsplads eller uddannelsessted – og stadig flere pendler over grænsen. Det må vi kunne udnytte aktivt for at hente mere erhverv, flere uddannelser, flere arbejdspladser og spændende landsdelsudvikling til landsdelen – eller rettere: til begge sider af landsdelen. Det kræver mere fodslag i samarbejdet. Der skal tænkes på tværs, så barriererne for samarbejde én for én kan ryddes af vejen.

Den skæve udvikling skal brydes ”nedefra”. Det medfører, at initiativerne til fornyelse må komme fra landsdelen selv. På alle områder må vi udvikle forbedringer til gavn for hele regionen. Den opgave håber jeg, at vi kan inddrage alle sønder- og sydjyske MF´ere i til fordel for os alle.

Dette indlæg er bragt i dagbladet JydskeVestkysten den 2. april 2008

www.benny-engelbrecht.dk

Haderslev Kommune med Venstre-borgmester H. P. Geil i spidsen, har valgt at ekspropriere et grundstykke som virksomheden Bestseller skal anvende til at etablere sig i kommunen. Det mener kommunen er så væsentligt for almenheden, at man skal anvende muligheden for ekspropriation. Det er ikke usædvanligt at man beslutte sig for at sætte samfundets interesser over den private og ellers ukrænkelige ejendomsret – og der er da også mulighed for at gøre det, når ellers formålet er rimeligt.

Imidlertid er Haderslev Kommune ude på meget tynd is i denne sag, for den grund der er på tale er faktisk til salg. Bestseller kunne uden problemer købe byggegrunden direkte af ejeren, uden at kommunen skulle blandes ind i den sag. Imidlertid er man ikke tilfreds med prisen. Derfor anvender Haderslev den mulighed man har i ekspropriationsloven, så man ved tvang kan overtage jorden til en meget lavere pris.

Jeg skal ikke gå ind i en vurdering af om den pris som ejeren har forlangt er urimelig, pressens omtale tyder ikke på det, men der kan være elementer i sagen jeg ikke kender til og derfor skal jeg ikke gøre mig til dommer over det. Imidlertid er forskellen mellem den tilbudte pris og ekspropriationssummen så forskellig at det slet ikke virker rimeligt.

Om Haderslev Kommune begår lovbrud skal domstolene nu afgøre. Hvis det skulle vise sig at domstolene afgør at kommunen ikke har brudt lovens ord, vil jeg påpege at man i alt fald brudt lovens ånd. Ekspropriation er en mulighed, men kun når der er tale om særlige interesse for almenheden. Og vel at mærke kun interesser der ellers ikke kunne gennemføres.

I dette tilfælde er der alene tale om jord og penge, men det er væsentligt at der ikke skabes præcedens for en fremgangsmåde der en gang i fremtiden kan efterlade en ejer i en ugunstig situation. Næste gang kan det være en familie der skal sættes ud af deres hjem uden en rimelig erstatning – og det kan vi ikke leve med.

Læs mere på DR Syds hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

Som jeg tidligere har omtalt her på bloggen besøgte folketingets rets- og fødevareudvalg i januar en rævefarm i Nordjylland. Formålet var at belyse forholdene for dyrene. Siden har vi i Socialdemokraterne diskuteret vores oplevelser og er nået frem til den konklusion, at vi ikke kan se hvordan man kan finde en bæredygtig løsning der vil gøre det muligt at have ræveproduktion i bure. Det er imod dyrets natur at blive holdt på ganske lille plads. Med andre ord: Rævehold skal forbydes her og nu.

Ræven er et frygtsomt og stort dyr, og selv efter 70 års opdræt i fangenskab er det ikke og vil det aldrig blive tamt. Derfor har vi truffet den beslutning, at vi ikke længere vil have rævehold i Danmark med produktion af pelse for øje. Vi går ind i denne beslutning med åbne øjne, vel vidende at der stadig er få danske producenter tilbage. Er det nødvendigt at kompensere nogle ganske få producenter for at stoppe produktionen her og nu, i stedet for at udfase det over en længere periode, må vi tage det med.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg er bekymret. Bekymret for om vi også i fremtiden vil opleve gode forhold for alle danskere, når det handler om at få leveret post. Der er en risiko for at vi får svenske tilstande, med et deraf følgende farvel til post om lørdagen.

Jeg følger lidt med i hvad der sker i debatten rundt om i landet – og da jeg i Vejle Amts Folkeblad kunne læse at man i det lokale Venstre-bagland anbefalede at man kunne nøjes med at levere post hver anden dag, blev jeg nødt til at reagere. Nedenstående indlæg er derfor bragt forleden i Vejle Amts Folkeblad – men i grunden er det gældende for alle dele af udkants-Danmark.

Som postordfører for Socialdemokraterne bruger jeg meget tid på de forestående forhandlinger om en liberalisering af posten. Har du oplevelser der bør inddrages i vores overvejelser, er du naturligvis meget velkommen til at bidrage til debatten, enten her på bloggen eller ved at sende mig en mail.

Lad markedet overtage posten i Danmark, lød det til MF Jens Vibjerg for nylig (VAF 11.3.). Det kan nok få én eller anden Venstremand til at klappe i hænderne - med mindre han eller hun bor langt ude i et landdistrikt. Vi andre må stille det relevante spørgsmål: Vil Venstre også undergrave Post Danmark?

EU-parlamentet har vedtaget at liberalisere medlemslandenes postsektorer. Herhjemme betyder det, at Post Danmark vil miste eneretten til at udbringe breve under 100 gram. Til gengæld skal ordningen først træde fuldt i kraft fra 2011. Men det må ikke berøre samfundets krav til den tidligere statsvirksomhed, Post Danmark.

Posten skal ud - ikke bare en gang imellem, når der har samlet sig tilstrækkeligt store stakke til kunderne. Det må vi stille politiske krav om. Vi skal definere postudbringningen for alle udbydere politisk, så enhver kan få sikkerhed for at kunne afsende og modtage forsendelser og kunne foretage alle de forretninger, der lige nu er samlet i Post Danmark og dens små konkurrenter. Vi har netop en debat om, hvorfor så mange patienter ikke møder frem til undersøgelse og behandling på sygehusene. En årsag kan være, at deres indkaldelse kommer for sent frem gennem Post Danmark.
Hvis vi skal følge de ideologiske Venstrefolk, så kan vi se frem til endnu flere, der udebliver, fordi indkaldelse når frem efter mødetidspunktet. Præcis hvordan postvæsenet ser ud efter liberaliseringen er svært at sige, men vi får flere postfirmaer i spil.

Grundlæggende skal danskerne derfor have sikkerhed for, at de får breve, aviser, husstandsomdelte lokal- og reklameaviser samt pakker med Post Danmark. Vi har i mange år kunnet leve uden søndagstelegrammer og anden udbringning, men vi skal have garanti for, at der ikke bare bliver bragt post ud de steder, hvor det betaler sig bedst. Vi skal heller ikke acceptere, at postfirmaer uden for Post Danmark sætter sig på de mest givtige udbringninger, mens den gamle etatsvirksomhed kan få lov til at udbringe B-breve til Jens Hansens bondegård.

Jeg er dybt utryg ved de toner, der tilsyneladende lyder fra Venstres folkedyb. Jens Vibjerg og Venstre må tone rent flag og fortælle os, om de vil afskaffe borgernes ret til at få post gennem brevkasserne.

www.benny-engelbrecht.dk

De danske bestyrelser er sande testosteronbomber hvor mænd udpeger mænd. Det er ikke godt for det danske samfund at bestyrelser i det private erhvervsliv er for præget af mænd – ikke mindst mænd med sølvstænk i håret.

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser og de virksomheder der rent faktisk har kvinder i bestyrelsen kan se det på resultaterne. Der er med andre ord gode grunde til at se sig om efter kvindelige erhvervsfolk til topposterne. I Norge har man taget konsekvensen – og i modsætning til hvad erhvervslivet herhjemme påstår – så har det vist sig at det har været en enorm succes. Ja, erhvervslivet deroppe er sågar glade for, at de er blevet tvunget til at øge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Nu må man ikke tro at norske jenter generelt er bedre end danske kvinder – talentmassen herhjemme er særdeles udmærket og med en målrettet indsats kan man hurtigt opnå en stor gevinst. Alligevel har vi i Socialdemokraterne erkendt at Danmark nok er et lidt mindre omstillingsparat samfund end Norge. Vores formand Helle Thorning-Schmidt foreslog derfor i forbindelse med 8. marts – kvindernes kampdag – at vi skal indføre den norske model, men over fire år – ikke kun to år som man gjorde i Norge.

Det er interessant nok at selv Politiken synes det er interessant at fremme dette forslag – interessant fordi for et halvt år siden mente avisen ikke det var nødvendigt at bringe et indlæg om ligestilling, skrevet af tre mænd og en kvinde. Man må åbenbart ikke mene noget kontroversielt om ligestilling hvis man har noget mellem benene.

Jeg er rigtig glad for at Helle har taget idéen om kvotering til danske bestyrelser op. Det viser mod. Spørgsmålet er naturligvis hvorfor mænd ikke for længst har vist det samme mod ved at give plads til flere kvinder helt frivilligt. Jeg tror – og jeg ved godt det er kontroversielt – at der er en indlejret frygt for stærke kvinder hos mange mænd.
Jeg har den store fornøjelse at kende mange stærke kvinder. Det gør mig på ingen måde utryg, men jeg tror at mange af mine mandlige artsfæller har det anderledes – uanset hvad de ellers siger.

I dagens Jyllands-Posten skriver Ole Lauritzen at kvinder vil være en gevinst i bestyrelser. Ole skal nok blive mødt med mange kommentarer på den konto, men han har røv i bukserne, for han tør sige sandheden.

Som nævnt ovenfor skrev jeg et indlæg om ligestilling i efteråret. Mine medforfattere var alle socialdemokratiske folketingskandidater – nærmere bestemt: Bo Sandberg, Rasmus Horn Langhoff og Iben Sønderup. Indlægget har aldrig været bragt, men det vælger jeg at gøre nu. Så kan du jo selv vurdere om det er relevant.

Bedre balance mellem kønnene

Mænd kan også være rødstrømper, og socialdemokrater kan godt mene at fagbevægelsen bærer en del af skylden for den manglende ligestilling. Denne kronik om ligestilling er skrevet af tre mænd og en kvinde, fordi ligestilling er begge parters ansvar.

Der var engang hvor kvindesagsforkæmpere hed rødstrømper, og enhver snak om ligestilling lød som et angreb på mænd generelt. Tiderne er skiftet. I dag er ligestilling et spørgsmål, både mænd og kvinder skal og bør beskæftige sig med.
Vi vil gøre op med den gammeldags holdning til ligestilling, og vi tør foreslå konkrete tiltag til at ændre på den skæve fordeling af kønnene på arbejdsmarkedet. Vores vision er et samfund hvor det ikke længere er nødvendigt med en ligestillingsminister. Men det kan desværre have lange udsigter.

Når vi gør status i 2007 - et par generationer efter kvindernes store indtog på arbejdsmarkedet – er der stadig en uhyre skæv fordeling mellem kønnene. Der er ikke lige løn for lige arbejde. 70’ernes paroler burde i grunden stadig gjalde, men det gør de ikke. Vi mener at det er helt urimeligt, at kvinder i gennemsnit halter cirka 15 % efter mændene på lønområdet.
Vi støtter derfor en ligelønspulje, hvor der afsættes midler til de typiske kvindefag i offentligt regi – udenom overenskomstsystemet. Samtidig ønsker vi en klar synliggørelse af lønforskellene i både den private og den offentlige sektor. Der skal tydelige lønstatistikker til, og det er en oplagt rolle for fagbevægelsen at være med til – solidarisk – at lægge pres på arbejdsgiverne, så lønforskellene udlignes. Hvis man skal være helt firkantet kan man sige, at havde den danske fagbevægelse været lige så effektiv til at kæmpe for ligestilling og ligeløn, som den har været til at kæmpe for kortere arbejdstider, længere ferier, betalt efteruddannelse og mange andre goder – så havde vi nok slet ikke skullet skrive denne kronik.
Langt hen ad vejen har Danmark fulgtes med Norge og Sverige i ligestillingsspørgsmålene, men i 1980’erne og ikke mindst i 1990’erne skiltes vore veje. Det betyder at Sverige og Norge indførte regler og restriktioner, mens Danmark valgte en mere liberal vej. Man ville ikke tvinge nogen, men blot komme med hensigtserklæringer og opfordringer. Resultatet er en fatal mangel på kvinder i lederstillinger, både i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor.
Vi må i dag konstatere, at ulige lønninger og skæve magtbalancer er næsten mere aktuelle end i de lilla bleers tid.

Oven i dette videreføres uligheden fra arbejdslivet og udbygges i pensionist-tilværelsen. Kvinders pensionsordninger er markant ringere end mændenes, og vi frygter at det i sidste ende kan medføre fattigdom og dermed ringere livskvalitet og helbredstilstand blandt kvinder i den tredje alder, især for fraskilte kvinder.

Vi går ind for barselsorlov øremærket til mænd og langt bedre muligheder for at få fuld løn under barslen – for både kvinder og mænd. Vi mener at enlige fædre skal sikres flere rettigheder – for i et ægte ligestillet samfund, er fædre naturligvis sikret samme rettigheder som mødre. Der er skræmmende eksempler på at mænd fanges i systemet, og at det ikke er til barnets bedste. Vi mener, at det aldrig må være forældrenes behov, der kommer i første række, når der skal træffes beslutninger om skilsmissebørn. Det må og skal altid være barnets tarv der kommer i første række.

Når det kommer til ligestilling i erhvervslivet har Danmark en massiv udfordring. Regeringen lader stå til, selv om undersøgelser viser, at uden kønskvotering får vi ikke reel ligestilling før i år 2077. Den tidligere social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) har sagt, at kønskvotering inden for lederposter signalerer, at man synes kvinder er dumme. Her er vi fuldstændig uenige. Tværtimod mener vi, at kvotering kan være et signal om at vise kvinder tillid. Hvis man ser på danske bestyrelser i dag, er det oftere personlige netværk der bestemmer hvem der sidder på en bestemt post, end det er kompetencer. Det betyder at det er utrolig svært at komme ind i bestyrelserne, når der ikke i forvejen er kvinder på direktionsgangen. Og manglende kvinder i bestyrelserne, giver samtidig en selvforstærkende virkning, når der skal ansættes ledere i en virksomhed. Alt i alt er det en negativ spiral, der kun kan brydes med lovgivning, nøjagtigt som i andre nordiske lande.

Vi foreslår kønskvotering med den målsætning, at 40 % af alle lederstillinger i Danmark besættes med kvinder. Dermed får vi udnyttet talentmassen ordentligt, og en sådan regel vil fremskynde en ændring af organisationskulturen i retning af større mangfoldighed. Disse fordele vil slå igennem i ledelserne, både på det private og det offentlige arbejdsmarked, hvilket er afgørende i en tid hvor nytænkning og iværksætteri er væsentlige succeskriterier for Danmark.

Nu er det ikke længere Eva Kjer Hansen der er ligestillingsminister i Danmark. Faktisk gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen meget ud af at fremhæve Karen Jespersens arbejde som ligestillingsminister, da han præsenterede hende på Amalienborg Slotsplads. Det er klart at han i den grad fremhævede den del af Karen Jespersens arbejdsområde, fordi hans parti Venstre netop mangler at markere sig på ligestillingsområdet. Fremhævelsen af den gamle rødstrømpe er dog mest af symbolsk karakter. Vi forventer i alt fald ikke at Jespersen får mulighed for at lave om på den hidtil førte politik – og dermed får Fogh en anvendelig kransekagefigur, der engang var en ægte rødstrømpe, men som nu har rakt hænderne frem og fået politiske håndjern på.
Hvis Fogh havde været modig, havde han udpeget en Ellen Trane Nørby som ligestillingsminister, men dertil er den unge Venstre-løvinde naturligvis for kontroversiel, med sine holdninger på eksempelvis kvindehandel. Holdninger der slet ikke matcher med den liberale standardpolitik. Fogh kunne også have valgt en Birthe Rønn Hornbech til ligestillingsminister, om ikke andet, så fordi hun snart er regeringspartiernes eneste mandfolk, med mod til sine ærlige meninger.

Hvis Karen Jespersen skal være mere end en kransekagefigur, skal hun i gang med at bevise, at hun stadig brænder for ligestilling mellem kønnene og ikke blot blander det sammen med det muslimske kvindesyn, som hun har for vane. Det kan dog blive svært i en regering, der har en mandlig kontrolfreak som leder. Den ubehagelige kontrolside så vi allerede i filmen Fogh bag facaden fra 2003.

Ligestilling handler – også – om lederskab og gode eksempler. I Frankrig var vælgerne desværre ikke parate til en kvindelig leder, men det var vores tyske naboer. I USA kan den næste præsident blive en kvinde, endda med en førstemand ved siden, der selv har siddet i embedet. I vores naboland Sverige er Mona Sahlin godt på vej mod statsministeriet med en klar ligestillingsprofil.
I Danmark har de borgerlige regeringspartier flere gode bud på kvindelige ledere, men de får ikke muligheden for at komme helt op i front. Et hurtigt blik på de konservative kunne faktisk være et sindbillede på det danske erhvervsliv: Her står højt kvalificerede kvindelige lederemner på tilsyneladende evig venteliste, mens en vattet mandlig leder, uden evnen til at lede partiet ud af dødvandet, står i spidsen for den hensygnende organisation.

Vi socialdemokrater tør sætte det bedste eksempel for dansk lederskab: En intelligent og dygtig kvindelig statsminister, med overskud til at være et helt menneske og med moderne ledelsesværktøjer i håndtasken. Danmark er længe nok blevet regeret af sure mænd med hang til kontrol og mistillid; mænd, der ved ethvert nyskabende tiltag fra andre, slår den aggressive automatpilot til og afviser alle reelle forslag til fornyelse. Samfundet har brug for et lederskab der tør fjerne den spændetrøje, som den offentlige sektor er underlagt; et lederskab der tør have tillid til folk. Vi har brug for moderne lederskab, der forstår at sammenhængskraft kommer indefra, og at ægte samarbejde og innovation opstår i et ligeværdigt samspil mellem mænd og kvinder.

www.benny-engelbrecht.dk

Det kan siges helt lakonisk: Danmark er blevet rigere, men væksten er ikke slået igennem på investeringerne i natur og miljø. Konklusionen kan findes i et digert værk af en rapport fra det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten er den første fra det nyetablerede råd. Rapporten vil i øvrigt til september blive fulgt op af en konference.

Den nye rapport lægger sig fint i forlængelse af tre tidligere rapporter, der ligeledes peger på den ringe indsats på miljøområdet. Miljøvismandsrapporten konkluderer kort sagt, at dansk miljø og naturpolitik står i stampe, at der mangler fremadrettet handling, og at vidensgrundlaget er for dårligt. Dermed er konklusionerne i overensstemmelse med tidligere miljørapporter fra OECD, Ingeniørforeningen og Danmarks Miljøundersøgelser.

Den undrende offentlighed har igen og igen fået tudet ørene fulde fra regeringen med statsministeren i spidsen med sætningen: ”Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.”
Med den nu fjerde rapport der udstiller regeringens mangelfulde indsats, kan man sige ”ikke et pip, ikke et blop, ikke et kvæk støtter regeringens miljøpolitik.”

I den kommende tid vil socialdemokraterne fremlægge en række konkrete forslag til forbedring af miljøet. Det bliver spændende at se om regeringen vil være parat til at støtte disse forslag når de behandles i folketingssalen, eller om det igen bliver ved den varme luft.

www.benny-engelbrecht.dk

Da jeg var helt ung vidste jeg med mit fulde hjerte, at jeg ville være med til at gøre en forskel. Gøre verden til et bedre sted, men jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle starte. Dengang fandt jeg ud af at noget af det jeg var god til var at viderebringe information til andre, men jeg havde også en lille drøm om at rejse ud og gøre en forskel. Mange år senere befandt jeg mig i en virksomhed der arbejdede med internationale humanitære organisationer. Her fik jeg bekræftet min opfattelse af, at det er idealisme der driver folk til at arbejde med humanitært arbejde – også de der arbejder for FN og har en ganske pæn løn.

Derfor er jeg så glad når jeg oplever unge der ikke bare har den samme drift efter at gøre en forskel som jeg havde, men også gør noget ved det. Den tidligere DSU formand i Sønderborg, Ditte Houston Tønnies, rejste ved årsskiftet til Bolivia i forbindelse med et demokratiprojekt. Og Ditte er en grundig pige, der naturligvis også vil fortælle om hendes oplevelser. Derfor skriver hun naturligvis en blog der handler om hendes oplevelser i det sydamerikanske.

På billedet (der stammer fra hendes blog) slapper hun ganske vist af i siestaen, men ellers er det langt fra en fornøjelsestur – det er også hårdt arbejde. Ditte har også måttet sande at Bolivia er en udfordring på det personlige plan. Som hun skriver på sin blog:

Nogle vil påstå, at vi som mennesker kan vænne os til meget på ufattelig kort tid. Denne påstand har jeg imidlertid i skrivende stund svært ved at tilslutte mig. I den seneste tid har jeg erfaret, at tilvænning og omstilling også er noget der kan tage tid. Jeg er vokset op med bestemte normer og værdier - og er dermed blevet et slags produkt af det omgivende samfund. At blive placeret i en helt anden verden, hvor alt er ukendt, og hvor der samtidig stilles spørgsmålstegn ved det, som man troede var endegyldigt, kan derfor føles stærkt for både sind og sjæl.

Ditte har lovet at være hjemme den 1. maj, så hvis vi er heldige vil hun kunne fortælle os meget mere om hendes oplevelser i en tale – og det vil jeg glæde mig til, for jeg husker stadig hendes engagerede tale fra sidste års 1. maj.

Læs selv Dittes blog fra Bolivia her...

www.benny-engelbrecht.dk

Der er store følelser i spil i denne tid, hvor brand og uro har plaget det danske samfund. Jeg selv befandt mig i USA, da krisen startede. Derfra føltes det surrealistisk at se passivt til det der skete. Var det nu også virkelig Danmark der stod i brand. Brændende biler i gaderne er normalt et fænomen man ser i forstæderne til Paris. Men den var god nok.

Socialdemokraterne var meget hurtige til at reagere på uroen – ikke ved selv at gå ud med bål og brand, men ved at komme med en meget klar aktionsplan:

• Ingen nedskæringer på politiet i forbindelse med finansloven for 2008
• Hurtigere domfældelse og langt hurtigere sagsbehandling af unges kriminalitet
• Stærkere indsats og flere midler til bekæmpelse af bandekriminalitet
• Tættere samarbejde mellem skoler, kommuner og politi om forebyggelse af ungdomskriminalitet
• Løft til udsatte boligområder
• Styrket offerrådgivning i landets politikredse

Dette udspil har vi stået ved, fordi vi mener at svære spørgsmål, kræver kloge og ligevægtige svar. Det er ikke nok med retorik og bandeord.

Vores politiske ordfører Henrik Sass Larsen opsummerer den debat vi har haft i den socialdemokratiske folketingsgruppe utroligt godt i et blogindlæg på Politikens hjemmeside: ”Vi insisterer på at gå klogt og nuanceret til værks, og hvis præmissen for at slå igennem mediemæssigt er at vi skal råbe ”helvede”, sætte 12-årige i fængsel eller ændre grundholdninger – ved I hvad….så kan I hoppe på tungen og kure på albuen og svine os til fra morgen til aften, men vi har altså ikke tænkt os at gå ind på de betingelser.”
Læs hele Henrik Sass Larsens blog her.

Du kan også læse vores formand Helle Thorning-Schmidts blog her, hvor hun beskriver sit besøg i Gellerup-parken i denne uge. For mens andre partier udsendte retoriske pressemeddelelser fra Christiansborg, besøgte socialdemokraternes formand virkeligheden. Det var der sjovt nok ingen medier der interesserede sig for.

www.benny-engelbrecht.dk

Torsdag indgik de fleste partier i Folketinget forlig på energiområdet, et forlig der er godt for Danmark, men desværre indeholder en skuffelse for Sønderborg og andre kommuner der har arbejdet på at blive udpeget som energiby. Der er nemlig ikke afsat en pulje særskilt til udpegelse af energibyer i forbindelse med FNs klimakonference i Danmark i 2009.

Jeg har været en meget varm fortaler for at der afsættes midler til energibyer, for erfaringen viser at selv beskedne offentlige midler kan skubbe en god udvikling i gang. Det viser Sønderborg Kommunes investering i det ambitiøse Project ZERO, der har en række private investorer som aktive medspillere. Project ZERO har til formål at nedbringe den samlede udledning af CO2 i Sønderborg til et minimum inden 2029. Dermed placerer Sønderborg sig i verdenseliten af byer, med planer om CO2-nedbringelser.

At det ikke lykkedes at få afsat en mindre bevilling til energibyer skyldes desværre manglende vilje hos regeringspartierne og det må jeg erkende skuffer mig. Min partifælle Kim Mortensen gav i august et meget klart tilsagn om at arbejde for midler til energibyerne – og til det sidste holdt han spørgsmålet inde i forhandlingerne. Det fortjener stor ros!

Til gengæld er jeg skuffet over de borgerlige politikere der har udtalt sig positivt om energibyer, men som ikke kunne levere varen da det kom til stykket. Peter Christensen (V) skriver et begejstret indlæg om energiaftalen i gårsdagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten, men fra ham var der altså ingen støtte til udpegelse af energibyer, selvom han sad med ved forhandlingsbordet. I november udtalte Ellen Trane Nørby (V) til samme avis: ”Det er min opfattelse, at der er bred politisk opbakning til at udpege energibyer. Vi presser på alt det vi kan.” Siden november er den brede opbakning tilsyneladende forsvundet som dug for solen, selvom Nørby selv har plads i energiudvalget.

”Stopper alt så nu?” Kan man spørge. Det kan heldigvis afvises, for ventetiden, mens energiaftalen har ventet og ventet er ikke blevet spildt.
Jeg må konstatere at den strategi Sønderborg har valgt var rigtig, for ganske vist er der ikke kommet penge fra staten, sådan som man havde håbet på, men man har ikke ladet sagen ligge død, mens man ventede. Senest meldte Nordea sig som deltager i projektet med en sum på 10 millioner kroner – og det altså uden statslig opbakning. Selv hvis det forslag jeg lancerede i valgkampen om en samlet pulje på 25 millioner over to år var blevet til virkelighed, havde et bidrag fra staten været beskedent i forhold til de private bidrag der er kommet til Sønderborg. En officiel udpegelse havde helt sikkert været gavnlig – en formel blåstempling kan man sige. Alligevel kan skuffelsen over den manglende opbakning til de lokale initiativer ikke bremse hverken Sønderborg eller de andre kandidater der har arbejdet intensivt med klimaudfordringen frem mod FN konferencen næste år.

Hidtil har fire byer meldt sig som kandidater til energiby
- Sønderborg Kommune, der vil gøre hele Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029
- Skive der har bevilget to mio. kroner til - i samarbejde med en række lokale virksomheder - at udforme oplægget til hvordan Skive bliver CO2-neutral 2029
- Frederikshavn der vil være 100 pct. vedvarende energiby i 2015, således at al el, varme og transport-energi kommer fra vedvarende energi.
- Lolland Kommune der blandt andet har som mål, at 90 procent af de offentlige og private bygninger i 2015 skal opvarmes med vedvarende energi

Den næste udfordring bliver at placere Sønderborgs Project ZERO centralt i forhold til klimakonference i 2009, for eksempel ved at lade Sønderborg være vært ved dele af de for-arrangementer der helt sikkert vil foregå i Danmark i løbet af 2009. Det arbejde vil jeg fortsat tage aktivt del i.

Det skal for fuldstædigheden nævnes at der er mulighed for at søge midler til specifikke projekter under den særlige EUDP pulje – dette er dog en mulighed der hele tiden har eksisteret.

www.benny-engelbrecht.dk

Folketinget vedtager i næste uge – sandsynligvis i fuld enighed – et forslag om at hæve bødetaksterne for bortkastelse af affald i naturen. Det betyder at et skovsvin i princippet kan få en bøde på 1.000 kroner hvis man ”glemmer” et par tomme dåser efter en skovtur. Problemet er blot at det er meget sjældent at det er muligt at straffe de mennesker der opfører sig uhensigtsmæssigt i naturen. Øgede bødestraffe kan derfor ikke stå alene – der skal andet til, for at det kan have en effekt.

Jeg har meget vanskeligt ved at tro at politiet, der lider under ressourceproblemer efter politireformen og samtidig skal spare hvis det står til regeringen, kan øge kontrollen. Det er trods alt også vigtigere at forhindre bål og brand i gaden, end at kratluske for at undgå at der kastes affald i naturen.

Derfor er jeg også glad for at det er lykkedes at åbne miljøministerens øjne for de problemer der er med de cirka 400 millioner øl- og sodavandsdåser der hvert år indføres over den dansk/tyske grænse. Jeg mener at det er nødvendigt at skabe en mulighed for at dåser, købt i Tyskland, pålægges en pant og kan afleveres i Danmark – hvor panten så kan genindløses. På papiret lyder det ganske enkelt, men fordi det handler om to lande – Danmark og Tyskland – med to helt forskellige pantsystemer, er det vanskeligt. Udfordringen – som ingen miljøministre endnu har formået at løse – er at finde en praktisk løsning. Jeg mener godt det kan lade sig gøre, men der skal tænkes udenfor rammen.

Fakta i dåsespørgsmålet er, at stort alle de dåser der købes i Tyskland stammer fra danske bryggerier. Samtidig køber tyskerne ikke danske produkter. Jeg vil derfor i de kommende uger tage kontakt med relevante organisationer, for at afklare om det er muligt at finde en praktisk løsning, muligvis gennem en frivillig ordning.

Problemets omfang er under alle omstændigheder helt åbenbart. Danmarks Naturfredningsforening indsamlede sidste år, på en enkelt dag, 170.000 tomme dåser. Et både svimlende og skræmmende tal!

Også her på bloggen vil jeg i den kommende tid sætte fokus på dåsesagen og lytter gerne til idéer og forslag til løsninger.

Læs også JydskeVestkystens leder fra sidste uge om dåsesagen

Læs mere om Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling

www.benny-engelbrecht.dk

Den konservative transportminister Carina Christensen trækker nu i land i forhold til udskydelsen af motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg. Det gør hun overfor dagbladet JydskeVestkysten, der som de første har fået en kommentar fra ministeren, efter en sygdomsperiode og efterfølgende vinterferie. I oplægget til finanslov udskydes motorvejsprojektet med to år, men ifølge ministeren kan udskydelsen nedsættes til et år. Det er stadig et skatteteknisk spørgsmål og ønsket om at forhindre dansk økonomi i at overophede der er årsagen til udskydelsen.

Det er dog ikke i transportministeriet at den endelige afgørelse træffes, men i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger. Her vil det vise sig om den planlagte opbremsning i de offentlige udgifter er alvorligt ment fra regeringens side eller om det snarere var et spørgsmål om signalpolitik inden de offentlige overenskomstforhandlinger, da finansministeren lancerede den tvungne opsparing på 1 % og udsættelse af en række projekter, herunder altså motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg. Set i lyset af et forhandlingsresultat for de statsansatte, der giver en lønstigning på 12,8 % over tre år, kan man ikke sige at signalet om opbremsning i økonomien har haft nogen synlig effekt. Det bliver derfor meget interessant at følge de kommende ugers forhandlinger og se i hvilket omfang regeringen vil opgive besparelser og udsættelser.

Transportministerens udtalelser til JydskeVestkysten ændrer dog ikke på den forudsætning, at regeringen mener det kan have en effekt på økonomien, at der udsættes investeringer i infrastruktur, der ellers skal være med til at skabe udvikling i samfundet.

Jeg er ikke tilfreds med en udsættelse, uanset om den er på et eller flere år. Det er væsentligt at sende et klart signal til virksomheder og investorer om at der ikke ændres på vedtagne projekter. Dette synspunkt vil jeg fremføre når jeg forhåbentlig i morgen har mulighed for at komme i dialog med ministeren i sagen.

www.benny-engelbrecht.dk

Det går bestemt ikke OPP-op med de ny OPP-projekter. Bag forkortelsen gemmer sig en ny samarbejdsfacon, hvor det offentlige og det private erhvervsliv går sammen om især langsigtede investeringer af byggerier og andre anlægsopgaver. Men VK-regeringens krav om at indefryse én pct. af ministeriernes budgetter rammer nu direkte ét af de første OPP´er, nemlig motorvejen mellem Sønderborg og Kliplev.

Denne motorvej har længe været et af sønderjydernes hedeste trafikønsker, fordi trængslen på vejene vokser og vokser. Men nu er motorvejen foreløbig udskudt med to år fra 2012 til 2014, skønt der i det sidste år har været arbejdet på projektet.

Samme uge, som stopsignalet blev hejst for den sønderjyske motorvej, deltog transportministeren i en OPP-konference i København, hvor tilhørerne blev gjort bekendt med OPP-erfaringerne fra bl.a. England. Det var ”en række erfaringer af ikke særlig heldig karakter”, blev det udtrykt.

Så blev vi da i Sønderjylland én ”ikke særlig heldig” erfaring rigere, og det gør det bestemt ikke nemmere at vælge OPP fremover. Samtidig påpeges det, at der skulle være skattetekniske vanskeligheder i Danmark i forhold til OPP-løsninger. Men at det skulle tage to år at få det afklaret virker helt usandsynligt.
For at få en forklaring ville jeg gerne invitere Venstres finansordfører Peter Christensen ud på en køretur på motorvejen Sønderborg-Kliplev. Desværre risikerer vi nok at blive et par herrer i en moden alder, før den tur kan blive til noget. VK-regeringen har valgt i finansloven for 2008 at prioritere andre projekter højere. Og det er mig ganske ubegribeligt, at motorvejen skal være et offer for regeringens finanslovsforslag, hvor den bliver udsat mindst to år til.

Alt var sådan set klappet og klart: Projektet blev endeligt vedtaget på sidste års finanslov. Hensigten var, at motorvejen Kliplev-Sønderborg skulle stå færdig i 2012 som et såkaldt OPP-projekt, hvormed belastningen af finansloven bliver mindre end et helt statsfinansieret projekt. Vejen skulle netop afprøve mulighederne i OPP-modellen som et pilotprojekt, hvad der har skabt stor opmærksomhed og debat.

Når jeg godt ville op at køre med Peter Christensen, skyldes det, at udsættelsen af motorvejen kommer helt bag på mig. Jeg ville gerne høre hans forklaring på, hvorfor sønderjyderne nu med god grund føle sig godt snydt. Først betalte vi selv for en del af vejen med penge fra det gamle amt, som regeringen sagde pænt tak for. Sønderjyderne har betalt staten 234 mio. kr. til dækning af dele af projektet. Derefter har mange husejere måtte se deres huse forsvinder under gravemaskinerne, men nu må vi så se udsigten til motorvejen fortone sig i horisonten. Motorvejen er rent faktisk blevet lagt brak.

Det kan godt være, at Peter Christensen og hans parti har en god forklaring på denne ufattelige beslutning. Jeg har i første omgang foreslået de borgerlige folketingsmedlemmer fra Sønderjylland, at de søger indflydelse på beslutningen. Ellers må de – som støttede motorvejen – jo være valgt på et til dels forkert grundlag. Det har deres vælgere da krav på at få at vide.
Jeg har så læst, at Peter Christensen agter at arbejde for, at beslutningen bliver gjort om. Men det ville have været bedre, hvis Venstres finansordfører brugte sin tid bedre end til at slukke de brande, som hans egen regering har antændt.

Vi kan konstatere, at VK har råd til at give skattelettelser for milliarder, men ikke til at gennemføre de projekter, der har været planlagt længe – og som oven i købet er godt i gang. Så Carina Christensens ønske om at fremme OPP – som hun udtrykte det ved konferencen for nyligt – er ikke ganske uden besvær. Tilsyneladende har de spareivrige i transportministeriet glemt, at motorvejen Sønderborg-Kliplev allerede var sat i gang som et pilotprojekt, og som derfor netop ikke skulle udskydes med to år.

Forløbet bærer i hvert fald præg af et uheldigt politisk klovneri.

Endelig er det interessant at bemærke at den ansvarlige minister – Carina Christensen – ser ud til at være gået i flyverskjul i sagen. Det er fuldt forståeligt at hun i sidste uge ikke var til at kontakte på grund af sygdom – vi er jo mange der har været plaget af influenza i den seneste tid – men at hun i denne uge ikke er til at få på grund af ferie, lyder som om der kunne være en bevidst tanke om ikke at ville udtale sig i sagen.

www.benny-engelbrecht.dk

Der er en tid til at græde og en tid til at le, hedder det. Tid til gråd må være nu, hvor det også er blevet tid for regeringen til at løbe lige så hurtigt fra sine valgløfter, som en hare fra en slange. Det viser forslaget til finansloven for 2008 meget tydeligt.

Det står også klart, at Socialdemokraternes valgslogan om velfærd frem for skattelettelser var langt mere end et slogan, det var den skinbarlige sandhed. For regeringens finanslovsforslag er et ideologisk valg om skattelettelser frem for velfærd.

Gennem hele valgkampen lovede Venstre og Konservative, at de sagtens kunne give befolkningen både højere velfærd og skattelettelser for mere end ti milliarder, men finanslovsudspillet fremstår som en ren tilståelsessag: Hvert et borgerligt ord om mere velfærd og lavere skat var valgflæsk og intet andet.

VK-regeringen vil pålægge samtlige ministerier at indefryse en pct. af deres driftsbudget. Det kan lyde af meget lidt, men i praksis vil det gøre det umuligt at løse en række problemer. Frem for alt virker det fuldstændig uigennemtænkt, at spare på politiet. Det har ikke skortet på garantier fra justitsministeren i kritikken af politireformen, men nu vil regeringen altså svække bekæmpelsen af kriminalitet ved at indefryse 119 millioner i Justitsministeriet. Selv uden besparelser giver vanskelighederne med politireformer så mange problemer i hverdagen for betjentene og borgerne, at vi må frygte det værste. Besparelserne vil få konsekvenser i form af færre betjente på gaden og ringere politibetjening for borgerne.

Siden valget har vi fået en ny finansminister – og vi er i sandhed gået fra Thors hammer til uløkkelige tider.

Dette indlæg er bragt i dagbladet JydskeVestkysten 7. februar 2007.

www.benny-engelbrecht.dk

Regeringens finanslovsforslag for 2008 betyder i første omgang at motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg udskydes i 2 år. Det er en sag der betyder meget i det syd- og sønderjyske, ikke mindst fordi et kommende sønderjysk sygehus skal ligge ved den nye motorvej - hvis den altså kommer. Jeg udsendte derfor i går aftes nedenstående pressemeddelelse.

”Det er helt uforståeligt at motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg bliver et offer for regeringens finanslovsforslag,” siger socialdemokraten Benny Engelbrecht (MF), efter det står klart at vejen forsinkes mindst 2 år.

Benny Engelbrecht stiller sig helt uforstående over udskydelsen af projektet der blev endeligt vedtaget i forbindelse med finansloven for 2007. Planen var at motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg skulle indvies i 2012 som et såkaldt OPP projekt – en finansieringsform der betyder at private partnere deltager i projektet og dermed belaster finansloven ret begrænset.

”Det kommer helt bag på mig, at motorvejen udsættes. Netop ønsket om at have et pilotprojekt omkring OPP-modellen, har ellers haft stor bevågenhed,” siger Benny Engelbrecht og fortsætter: ”Tilbage står sønderjyderne nu og kan føle sig godt snydt. Først betalte vi selv for en del af vejen med penge fra det gamle amt, som regeringen sagde pænt tak for. Derefter har mange husejere måtte se deres huse forsvinde under gravemaskiners tromlen og nu må vi så se udsigten til motorvejen fortone sig i horisonten.”

Benny Engelbrecht vil torsdag tage kontakt til de borgerlige folketingsmedlemmer der er valgt i Sønderjylland, for at bede dem søge indflydelse på beslutningen.

”Vi kan konstatere at der i Danmark er råd til at give skattelettelser for milliarder, men ikke til at gennemføre de projekter der har været planlagt længe,” slutter Benny Engelbrecht.

Tilføjelse:

TV Syd bringer indslag om sagen her til aften. Venstres gruppeformand Hans Christian Schmidt udtaler, at han vil kontakte ministeren for at afklare eventuelle problemer. Det anser jeg som et positivt signal, som jeg vil holde Hans Chr. fast på. Jeg har allerede kontaktet Hans Chr. og samtidig påpeget at Aabenraa havn også er blevet overset i finansloven, da et beskedent beløb der ville sikre at havnen kunne blive en del af forsøget med modulvogntog, ikke er medtaget i finanslovsforslaget.
Se indslaget fra TV Syd her...

www.benny-engelbrecht.dk

Først gik Gitte Seeberg fra Ny Alliance. Det skete i tirsdags. På 1 uges jubilæet for det første brud, valgte Malou Aamund i dag at trække sig fra partiet og gå til Venstre. Det betyder en række ændringer i Folketinget. Først og fremmest betyder det, at regeringen igen har sikret sig 90 mandater bag sin politik. Dermed har Aamund også endegyldigt hamret et søm i den kiste Ny Alliance kan begraves i, for uden muligheden for at presse regeringens flertal, får NA intet ud af forhandlinger med regeringen om asylspørgsmålet.

Jeg skal ikke bedømme om Malou Aamund har svigtet sine egne principper eller sine valgløfter til befolkningen. Jeg skal heller ikke gøre mig klog på hendes bevæggrunde. Tilbage står blot en forundring over det der sker her på Ridebanen på Christiansborg, hvor jeg har kontor længere nede end Ny Alliance.

Blot en uge efter det første medlem af NAs folketingsgruppe sprang, dekreterer partileder Naser Khader nu en tænkepause. I betragtning af partiets levetid, bliver det særdeles spændende at se hvor længe sådan en pause kan vare.

Da jeg for lidt siden gik forbi NAs kontorer var stemningen meget trykket – og det er der ikke noget at sige til. Sammen med Malou Aamund mister Ny Alliance også deres gruppetilskud, der i praksis betyder at de må afskedige størstedelen af deres medarbejdere. Gruppestøtte overstiger 100.000 kroner om måneden og gives til alle partier i Folketinget der har 4 medlemmer eller derover.

Der er nu – igen – opstået en ny parlamentarisk situation i Folketinget. Hvad det betyder ved vi endnu ikke, men jeg vil ikke græde salte tårer. Nu er kortene nemlig lagt på bordet. De der i virkeligheden var borgerlige, men forsøgte at kalde sig noget andet er blevet afsløret og vi kan nu begynde at føre en mere ren oppositionspolitik. Imens står det lysende klart at det borgerlige flertal ikke er mere fast i kødet end den næste afhopper.

Dansk politik er meget interessant for tiden, men hvis der skulle sidde skuffede vælgere ude i den virkelige verden, med en stadig større politikerlede, kan jeg egentlig godt forstå dem.

Tilføjelse: Malou Aamund citater

"Tanken om at sidde fire år til med en VKO-regering, der på så mange områder er ude af trit med, hvad befolkningen gerne vil, og hvad samfundet har brug for, er ikke til at holde ud." Børsen 26/10 2007

"Hver gang jeg har været nede og sætte mit kryds ved de borgerlige partier, så har jeg rystet på hånden, fordi jeg ikke har været helt tryg ved situationen." Politiken 21/5 2007

"Kvalitetsreformen er uambitiøs, og udgangspunktet er forkert. Mange af forslagene taler til grådigheden i den enkelte borger, der siger "jeg vil bare have mere velfærd, enestue og renere toiletter". Som politiker må man vise et ansvar og træffe de nødvendige valg i stedet for bare at lefle for befolkningen." Information 11/12 2007

www.benny-engelbrecht.dk

Dagbladet JydskeVestkysten har ladet en 14-årig handle ind til en god fest i butikker i Kolding. På en time handlede han ind i tre butikker og der var ingen problemer for den unge shopper i at få lov til at handle de ellers forbudte varer. Den gældende aldersgrænse er 16 år, men sundhedsministeren barsler med et forslag om at hæve denne grænse til 18 år. Problemet er imidlertid, at hvis butikkerne alligevel ikke gør en indsats for at overholder lovgivningen, så er aldersgrænser jo ligegyldige.

Det er et glimrende initiativ JydskeVestkysten har taget ved at afprøve om det bliver kontrolleret om reglerne overholdes. I virkeligheden virker det nok langt bedre end nogen betænkning fra en minister. Jeg er sikker på at der et par af butikkerne i Kolding der på mandag skal have en lille snak med deres personale og have gennemgået deres procedurer.

Flere steder undskylder man sig med at den 14-årige Kasper ser ud som om han er ældre end han er. Han kunne med andre ord være 16 – og dermed ville det være i orden at han køber alkohol og cigaretter. Det argument er naturligvis forståeligt, men i tvivlstilfælde må man hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.

Uagtet kontrol eller ej, vil der naturligvis altid være 16-årige bekendte der gerne træder til og køber ind for de der er yngre. Man kan ikke med forbud alene komme problematikken omkring unge og alkohol til livs.
Jeg vil sørge for, at artiklen fra JydskeVestkysten kommer videre til mine partifæller i sundhedsudvalget.

Læs artikel på JV.dk her..

www.benny-engelbrecht.dk

Det var en rigtig god fornemmelse at opleve at det også kan lykkes at skabe resultater selvom vi socialdemokrater er i opposition. Det skete da jeg i denne uge havde rejst spørgsmålet om udlevering af nummerplader overfor skatteministeren. Se mere i den pressemeddelelse jeg har udsendt herunder.

Bedre ekspedition af nummerplader på vej 

Det lovede skatteminister Kristian Jensen (V) fra Folketingets talerstol som svar på et spørgsmål fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Benny Engelbrecht.

Engelbrecht havde spurgt ministeren, om han ville give SKAT mulighed for, at bilforhandlere i udkantsområder med langt til nærmeste SKAT-filial kan have forberedte nummerplader liggende og afvikle ekspeditionen af en sag via post eller fax, indtil det digitale system - som er blevet meget forsinket - er parat.

- Jeg er glad for, at ministeren kan indse problemet. Vi taler altså om områder i Danmark - eksempelvis Guderup på Als – hvor der er 70 km til nærmeste afdeling af SKAT. Hvis man begynder at regne efter, hvor lang tid det varer at køre til Haderslev og retur fra Haderslev, den ekspeditionstid der er i Haderslev, så er det et sted mellem 3 og 4 timer for en automobilforhandler for at få klaret en ekspedition af nummerpladen.

- Jeg anerkender ministerens forklaring på, at det rent teknisk endnu ikke kan lade sig gøre at udlevere nummerpladerne hos bilforhandlerne. Imidlertid ser jeg frem til, at det bliver gennemført på et senere tidspunkt. Det ville dog have klædt sagen bedre, at man først havde ændret ordningen, når den tekniske side af sagen var kommet op og stå hos bilforhandlerne, siger Benny Engelbrecht.

www.benny-engelbrecht.dk

Værdien af det muslingefiskeri, der er givet dispensation til at gennemføre i Vadehavet andrager – hvis fiskekvoten bliver fuldt udnyttet – anslået 2,5 millioner kroner. Det er en meget begrænset værdi, hvis man sammenholder det med, at man potentielt sætter bestanden af to fredede fuglearter i en af Danmarks kommende nationalparker over styr.

I formiddag havde Folketingets miljøudvalg Miljøministeren i åbent samråd i denne sag, men ministeren lod sig ikke rokke i sin faste overbevisning om det rigtige i at fastholde fiskeriet. Han tog udgangspunkt i en konsekvensvurdering fra Danmarks Fiskeriundersøgelser – og det er naturligvis hans gode ret, men samtidig fastholdt han at Ribe Miljøcenter havde anbefalet konklusionerne i konsekvensvurderingen – og her springer min kæde af.

Over to sider sammenfatter Miljøcenter Ribe de mange uklarhed og fejl der er i konsekvensvurderingen. Afsluttende kommer man med en konklusion der er delt i to, den første er den primære anbefaling og dernæst er en sekundær anbefaling, for det tilfælde at man ikke efterkommer den første anbefaling. Det er disse konklusioner miljøministeren og jeg først i samrådet og siden i Folketingssalen, har været meget uenige om. Jeg vil derfor gengive konklusionen her og overlade til dig kære læser at vurdere om du er enig med min vurdering – at man anbefaler ikke at give tilladelse til muslingefiskeri, eller om du er enig med Miljøministeren i det modsatte.

”På baggrund af ovenstående er det Miljøcenter Ribes vurdering, at Skov- og Naturstyrelsen – bl.a. under hensyntagen til forsigtighedsprincippet – bør overveje at der ikke anbefales et kommercielt fiskeri for indeværende. Be-standen bør være større og mere robust, før man i givet fald overvejer tilladelse til at genoptage fiskeriet på blåmusling i beskyttelsesområdet.

Såfremt Skov- og Naturstyrelsen samlet finder, at der bør meddeles dispen-sation, bør det ske under hensyntagen til de ovenfor anførte bemærkninger – og alene overvejes at genåbne fiskeriet i Grådyb/Hjerting Løb med op til 700 t, hvor tilgængeligheden og reproduktionen af blåmuslinger er størst. 
Det anbefales derimod ikke, at områder i Knudedyb - på grundlag af det foreliggende - pt bør overvejes åbnet for fiskeri.”

Konklusionen på dagens samråd er desværre at der ikke ændres på den planlagte landing af muslinger. Jeg mener det er meget uholdbart at man ikke fremover kan være sikker på at beslutninger der vedrører Vadehavet, kan ske på et bedre grundlag – for eksempel ved at det sikres at lokale interessenter inddrages. Her vil ministeren dog ikke love at bruge, for eksempel, det rådgivende udvalg for vadehavssamarbejdet, som hans forgængere har været gode til at inddrage i beslutningerne.

Hvis den holdning hos ministeren skyldes en hensyntagen til kommercielle interesser, tror jeg han gør disse interesser en bjørnetjeneste.
Det er alt i alt træls – for nu at sige det på godt dansk – at miljøministeren er så stejl i denne sag. Jeg har ærligt ønsket at rejse denne sag for at sikre naturinteresser og havde ministeren været mere imødekommende havde vi sikkert have kunnet finde løsninger der rækker ud i fremtiden, så der ikke en anden gang træffes spinkle afgørelser.

www.benny-engelbrecht.dk

Vi er alle unge nyvalgte medlemmer af Folketinget. Det er et demokratisk hverv, som vi har stor respekt for.
Så meget desto større er vores skuffelse over den tone og de trusselsmetoder, vi i den forgangne uge har været vidner til fra flere medlemmer af regeringspartierne og regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, over for vores grønlandske kolleger i Folketinget.
Der skulle gerne stå en vis respekt i befolkningen om det arbejde, der udføres i Folketinget.

Men vi frygter, at det bliver svært at opretholde den, hvis den behandling, vores grønlandske kolleger har været udsat for, gentager sig fremover.
I forbindelse med hasteforespørgslen omkring afviste asylansøgere blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved de grønlandske folketingsmedlemmers ret til at deltage i debatter og afstemninger i folketingssalen.
Og det på trods af, at den er grundlovssikret.

Der blev anvendt nedladende udtryk om de grønlandske medlemmers nationale baggrund og brugt tid på en lang række for sagen irrelevante politiske spørgsmål.
Spørgsmålene om selvstyrekommissionens arbejde og om bloktilskuddets størrelse blev anvendt som pressionsmiddel over for de grønlandske folketingsmedlemmer.
Ligeledes blev verserende socialsager vedrørende alt fra incest over voldtægt til omsorgssvigtede grønlandske børn fremført som ”argumenter” for, at de grønlandske folketingsmedlemmer ikke burde deltage i debatten om den danske asyllovgivning.
Dette til trods for, at lovgivningen i kraft af rigsfællesskabet også er gældende på Grønland. Og til trods for, at det er et politikområde, som det længe har stået klart, at de grønlandske folketingsmedlemmer anser som relevant for dem at deltage i debatten om.

Vi mener, at såvel statsminister Anders Fogh Rasmussen som vicestatsminister Bendt Bendtsen som partiformænd bærer et ansvar for udmeldingerne fra politiske ordførere fra de partier, de leder.
Og vi håber meget, at vi ikke igen skal være vidner til en tilsvarende nedgøring og mistænkeliggørelse af vores grønlandske kolleger.
Det danske folkestyre fortjener ganske enkelt bedre.

Dette er en udtalelse fra folketingsmedlemmerne Julie Rademacher (S), Julie Skovsby (S), Yildiz Akdogan (S), Thomas Jensen (S), Benny Engelbrecht (S), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), Ida Auken (SF), Jesper Petersen (SF), Nanna Westerby (SF), Jonas Dahl (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Astrid Krag (SF). Udtalelsen er bragt i Jyllands-Posten i dag.

www.benny-engelbrecht.dk

Folketinget tager i dette forår stilling til et beslutningsforslag om etablering af et dobbeltspor på strækningerne Vamdrup – Vojens og Tinglev – Padborg.

I valgkampen var de borgerlige politikere ude med store løfter. Disse løfter blev hurtigt gjort til skamme af den konservative trafikordfører Henriette Kjær. Fra Folketingets talerstol den 22/1 lød det fra hende ”Det er meget, meget dyrt”. Samtidig afviste også Venstre og Dansk Folkeparti, at træffe beslutning nu. Sagen skal ifølge dem inddrages i en kommende investeringsplan. Der er ingen garanti for, at det vil betyde en løsning på den flaskehals, der eksisterer på den sydjyske jernbanestrækning.
Det betyder, at beslutningen i praksis udskudt på ubestemt tid.

Venstre gruppeformand, skrev den 31. december 2007 i JydskeVestkysten: ”Jeg mener, at vi skal udvide jernbanenettet, bl.a. ved at etablere et dobbeltspor mellem Vojens og Vamdrup.”

Jeg håber, at de vælgere, der satte deres kryds ved Hans Christian Schmidt og andre borgerlige politikere, der afgav løfter om dobbeltspor, vil holde dem fast på, at løfterne også udmøntes i handling.

Jeg skal ikke pege fingre. Mit ærinde er, at sikre Sønderjylland en løsning på et alvorligt kapacitetsproblem. En løsning der i mere end et årti har været undervejs. Jeg må desværre konstatere, at der ikke længere er den vilje til at sikre en løsning, som jeg havde en forventning om efter valgkampens løfter.

Jeg vil derfor blive ved med at minde de lokale politikere fra Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre om deres løfter, indtil en beslutning om et sydjysk dobbeltspor er truffet i Folketinget.

Dette indlæg er bragt i dagbladet JydskeVestkysten i dag.

www.benny-engelbrecht.dk

Fra årsskiftet skulle nye regler for rævehold i bure være trådt i kraft, men samtlige ræveavlere har søgt om dispensation fra de nye regler. Samtidig tyder meget på, at de burtyper slet ikke fungerer efter hensigten. Derfor besøger en delegation fra Folketingets fødevare- og retsudvalg i morgen Ålborg, hvor vi skal besigtige forholdene for de ræve der holdes i bure, i forbindelse med pelsproduktion.

Efter en weekend hvor jeg primært har ligget under dynen med feber og ondt i halsen, er det lige sagen at skulle finde gummistøvlerne frem og tage en tur ud for at se på pelsdyrhold. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det bliver en ubehagelig oplevelse, men hvis man ikke er parat til at se virkeligheden i øjnene, så er man heller ikke parat til at lovgive om den. Derfor ser jeg faktisk frem til i morgen – også selvom jeg hellere ville have haft en dag ekstra herhjemme, med en stor kop te, en varm sweaters og benene oppe.

Når udvalgene har besøgt rævefarmen i Nordjylland sammen med justitsministeren, skal vi tage stilling til hvad vi har set. Det bliver med andre ord ikke i morgen vi laver en konklusion på besøget – det gør vi først når vi har haft en mulighed for at drøfte sagen grundigt igennem.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at det vi får at se i morgen vil gøre indtryk. Jeg har oplevet vilde ræve i naturen mange gange og kende deres store pladsbehov og der er meget stor forskel på en vild ræv med 1.000 hektar revir og en burrævs ganske begrænsede plads.

Med i besøget deltager i øvrigt også repræsentanter for Dyrenes Beskyttelse, Dyreetisk Råd og Ræveavlerforeningen, så vi kan få sagen belyst fra alle sider.
I sidste ende bliver afgørelsen om fremtiden for rævehold ikke let, men den kommer i alt fald til at ske på et oplyst grundlag.

Tak i øvrigt til de mange der bekymrer sig om dyrerettigheder der har henvendt sig i de forgangne uger. Mange har været bekymret for, at vi i morgen ikke får virkeligheden at se og vi derfor ikke træffer vores endelige beslutning på et reelt grundlag. Jeg vil derfor berolige de bekymrede ved at slå fast, at jeg nok skal stille kritiske spørgsmål i morgen.

www.benny-engelbrecht.dk

Truslerne om udskrivelse af folketingsvalg der har fløjet gennem luften den seneste uge, minder mig lidt om koldkrigslogik. Ny Alliance blev truet af statsministeren til ikke at stemme for et beslutningsforslag i folketingssalen der havde bragt regeringen i mindretal. Truslen fra statsministeren var intet mindre end udskrivelse af et folketingsvalg, der havde sendt Ny Alliance direkte ud i den politiske kulde, under spærregrænsen. Mindre end 24 timer senere brugte Naser Khader selv samme trussel mod statsministeren.

Sandheden som Khader åbenbart ikke har forstået er, at statsministeren aldrig ville have brugt valg-kortet. Det var kun en trussel. Et bluff.
For ganske vist vil et folketingsvalg nu betyde enden på Ny Alliance, men det vil også betyde enden på Anders Fogh Rasmussen. Ikke blot vil han miste regeringsmagten, han vil også miste chancen for den internationale toppost han så gerne vil have.

Alt i alt giver det en slags pendant til den kolde krigs atomdoktrin: Mutual assured destruction. Begge parter ved at de har våbnet til at ødelægge sin modstander, men kan ikke benytte det, uden selv at blive ødelagt. Som en anden af spillerne i denne uges store politiske drama, Pia Christmas-Møller siger til Ritzau: ”Ny Alliance hoppede på en tom trussel om valg.”

Ny Alliance valgte i asylsagen at stemme med regeringen og det efter et politisk spil, der var så amatøragtigt, at det var skræmmende at følge. Til det sidste var det eksempelvis meningen at Jørgen Poulsen skulle være ordfører på sagen, men i sidste sekund ændrede Ny Alliance ordfører og standpunkt. En resignerende Poulsen satte sig tungt i sin stol i folketingssalen og fulgte den parodi der efterfølgende udspillede sig, med Naser Khader på talerstolen.

Tilbage står, at Ny Alliance har svigtet et af deres vigtigste valgløfte, i troen på at de dermed kan forøge deres politiske indflydelse. Jeg skal naturligvis ikke blande mig i hvordan man agerer i et andet parti, men jeg har bemærket mig at medlemmer udenfor Christiansborg nærmest står i kø for at melde sig ud.

Samtidig er det tydeligt at regeringen fuldstændig har opgivet at leve op til deres valgløfter. Løftet om en bred aftale om asylbørn er blevet svigtet, det samme er løftet om en større børnecheck og helt grotesk er det at statsministeren i valgkampen helt afviste en skattekommission, men umiddelbart efter valget fik en sådan nedsat.

Hvis der er vælgere der føler sig snydt forstår jeg dem godt.

www.benny-engelbrecht.dk

Det gammelkendte udtryk: Posten skal altid ud, kunne man næsten tro var ved at blive glemt. En lang række historier om forringelser i postbetjeningen af udkantsområderne i Danmark dukker op i medierne i disse dage. Eksempelvis kunne man i går aftes i TV-programmet Kontant på DR1, se en række eksempler på forringet postservice i udkantsområderne.

I dag blev der stillet spørgsmål i Folketinget til Transportministeren om en næsten Molbo-agtig sag fra Læsø, hvor der blot findes 1.100 husstande, men den lokale biograf skal betale for mindst 3.000, for at få omdelt sine programmer.

Et andet eksempel fra udsendelsen er det lille blad Landposten, der udgives i 950 eksemplarer i Tamdrup Sogn ved Horsens. Fremover skal udgiverne slippe store ekstrabeløb for at få bladet ud – i alt 4.100 kroner mere per omdeling. Samtidig kan man kun få omdelt materialet i fem udvalgte uger om året. Helt præcis kan det kun ske i ugerne 9, 11, 22, 35 eller 48.

Jeg vil i de kommende uger holde meget nøje øje med problemsager på postområdet – og om nødvendigt trække ministeren i salen igen, hvis det viser sig der er behov for det. Læserne på denne blog skal naturligvis være meget velkomne til at henvende sig, hvis de kender til konkrete sager. Jeg kan naturligvis ikke love jeg vil tage dem alle op, men jeg vil udvælge principielle sager fra både bloggen og anden offentlig omtale. Man kan naturligvis også kontakte mig direkte på telefon eller mail – ja sågar via post, hvis man ellers tør.

Tidligere i dag udsendte Socialdemokraterne følgende pressemeddelelse, i forbindelse med den seneste tids omtale af postproblemer:

S: Liberaliseringspres gør posten dyr og dårlig
 
Regeringens pres for en hurtig liberalisering af Post Danmark går ud over forbrugerne i form af ringere service og højere priser. Det mener Benny Engelbrecht, der er Socialdemokraternes postordfører.
 
- De problemer vi ser med Post Danmark i øjeblikket, hvor vi hører om ringere service i landområderne og dyrere ydelser, skyldes at Post Danmark forsøger at gøre sig klar til en liberalisering. Regeringen signalerer, at den ønsker en hurtig liberalisering, og det reagerer Post Danmark naturligvis på, siger Benny Engelbrecht.
 
Benny Engelbrecht minder om, at det ikke haster med en liberalisering af postvæsenet. Det behøver først ske i 2011, hvor det bliver pålagt af EU.
 
- Og når vi taler liberalisering, så er det helt afgørende, at det bliver med forbrugerne i fokus. Det handler ikke om, at nogen skal ind og plukke de lavthængende frugter i Post Danmark. Hvis ikke en liberalisering kommer til at være i forbrugernes interesse, giver det ingen mening at liberalisere, siger Benny Engelbrecht.
 
Socialdemokraterne opfordrer regeringen og Post Danmark til at sætte farten ned med hensyn til liberaliseringsplanerne og i stedet koncentrere sig om at få Post Danmark til at levere bedre service til forbrugerne.

www.benny-engelbrecht.dk

I dag har Folketinget førstebehandlet et forslag om at færdiggøre dobbeltsporet på den sydjyske jernbane, på strækningerne fra Vamdrup til Vojens og fra Tinglev til Padborg – og det positive er at der er kommet meget klare tilkendegivelser fra de borgerlige ordførere.

Sammenholdt med de valgløfter der blev afgivet sidste år, vil det kun kunne opfattes som løftebrud, hvis vi ikke indenfor en rimelig årrække kan se en væsentlig øget kapacitet på det sydjyske jernbanespor, til gavn for togpassagerer og godstransportører.

Som ordfører for Socialdemokraterne fremførte jeg vores synspunkter i forbindelse med det beslutningsforslag der er stillet af Enhedslisten, i den halvanden time lange debat. Til min store overraskelse henviste Transportminister Carina Christensen i sin indledende tale til, at hun endnu er i gang med at gennemlæse den omfattende redegørelse fra Infrastrukturkommissionen. Det må man naturligvis respektere, for det er et omfattende tema, der skal behandles grundigt – og derfor er jeg også glad for at alle medlemmer af Folketingets partier i første omgang får mulighed for at deltage i den høring der vil være om redegørelsen i slutningen af februar.

For os der har læst Infrastrukturkommissionens rapport, er det dog tydeligt, at der er behov for en indsats i det sydlige Jylland. Således fremførte jeg følgende i min ordførertale:

I dag kender vi indholdet af Infrastrukturkommissionens rapport og vi ved at især to af rapportens hovedkonklusioner har indflydelse i forhold til den sydjyske del af Danmark:
Det første punkt er prioriteringen af det store H. Her kan man i rapportens kapitel 7, side 138 tydeligt se de kapacitetsproblemer det giver for banenettet, at der ikke er dobbeltspor på strækningerne Vamdrup – Vojens og Tinglev – Padborg. I dag udnyttes kapaciteten til fulde og selv små hændelser kan udløse forsinkelser eller aflysninger. Dette oplevede syd- og sønderjyderne i ekstrem grad i sommeren 2007, hvor DSBs sommerkøreplan resulterede i Danmarksrekord i driftsforringelser i Sydjylland.
Infrastrukturkommissionens rapport giver os på det punkt ikke ny viden, men en forklaring på sammenhængen mellem kapacitet og effekt.

Den anden hovedkonklusion, er styrkelsen af portene til Europa. En meget stor del af den internationale godstransport foregår i dag over den dansk/tyske grænse. Denne godsmængde vil øges betydeligt i de kommende år – også når en fast forbindelse over Femernbælt står klar. Derfor vil det både i det korte og i det lange perspektiv være at udvise rettidig omhu at opgradere den sydligste del af det store Hs ene ben på jernbaneområdet.
For at understrege dette synspunkt vil jeg henvise til notatet ”Strategiske perspektiver for udviklingen af baneinfrastrukturen” som Trafikstyrelsen sendte til Infrastrukturkommissionen. I notatet arbejder man med tre mulige teser for jernbanens udvikling. I alle tilfælde peges på dobbeltsporet mellem Vamdrup og Tinglev som en nødvendig investering.

Jeg er behersket optimist, efter dagens debat, med hensyn til udsigterne til, at den sydlige del af Jylland bliver styrket på jernbaneinfrastrukturen, men de løfter der blev afgivet i debatten, skal naturligvis følges op.

Læs også JydskeVestkystens omtale her...

www.benny-engelbrecht.dk

Den politiske krise i Kenya har vendt vores øjne mod den østlige del af det afrikanske kontinent. Dette meget aktuelle emne var jeg så heldig at kunne være med til at kaste en smule lys på i denne weekend, da jeg i går åbnede en udstilling med østafrikansk samtidskunst på Bispen i Haderslev. Det er Mellemfolkeligt Samvirke, Ulandssekretariatet under LO og AIF Sønderjyllands som jeg er formand for, der står for udstillingen.

I forbindelse med udstilling holdt jeg følgende tale:

Nairobi. Mombasa. Kisumu. Alle disse byer i Østafrika har navne, der lyder som tre farver. De virker som musikalske trikolorer fra steder, som vi ikke besøger – ret tit i hvert fald. Heller ikke selv om området, der engang var Britisk Østafrika er præget af ældgamle traditioner for handel om samkvem med omverdenen.

Lige nu ser Østafrika også ud til at bære præg af tre farver – grøn, brun og gul. Farver som camouflageuniformer båret af Kenyas regeringsstyrker, der slår ned på oppositionens demonstrationer.

Dagens udstilling er således kommet her til Haderslev på et tidspunkt, hvor Østafrika – eller mere præcist Kenya – er hot news. Situationen er meget spændt efter et omdiskuteret præsidentvalg, så denne vandreudstilling – Vilje til forandring – kunne næppe være mere aktuel.

Udstillingen er ikke politisk i traditionel forstand. Billedernes mangfoldige farver er flere end camouflageuniformernes. Formsproget er eksplosivt, men ikke værre, end at alle kan begribe kunstnernes univers. Men farver og former er ikke sat på lærredet for hvide nordeuropæeres skyld, men fordi nogle mennesker fra Uganda, Kenya og Tanzania har noget på hjerte

Det ville være utænkeligt ikke at i det mindste strejfe de politiske vilkår i den del af Afrika, der peger ud mod Det indiske Ocean, når det nu er nogle aktive solidaritetsorganisationer, der står bag. Vi, altså Ulandssekretariatet, Mellemfolkeligt Samvirke og AIF Sønderjylland har til formål at vise praktisk solidaritet med mennesker, der som os mener, at demokrati, menneskerettigheder og frihed er selvindlysende rettigheder både i egnen omkring Kongeåen og egnene omkring de store søer.

For i sidste ende må vi som danskere ikke glemme, at Østafrika netop også var Karen Blixens land, hvor hun stred en umulig kamp for at få en tilværelse til at hænge sammen og blev kunstner af det – eller rettere: En endnu bedre kunstner.
De billeder, vi kan se her i dag og to uger frem på Bispen er også store kunstneres værk. Originalværkerne burde kunne ses ved udstillinger på landets store museer. Derfor glæder det mig endnu mere at kunne sige: Fra det øjeblik, vi fik muligheden for at vise denne spændende nutidskunst og til åbningen lige nu er der gået mindre end fem dage. Derfor vil jeg også takke vore værter og samarbejdspartnere på Bispens Café og Månen for deres hurtige og positive reaktion.
De udstillede værker er stor, engagerende og varm samtidskunst – men også billeder, alle kan have glæde af at se på mange år frem. De udstillede kunstneres navne er nok til gengæld ikke kendte. Omvendt behøver vi kun ganske få øjeblikke foran værkerne for at fornemme, hvad kunstnerne vil sige os og dermed give indtryk af, hvad afrikanske kunstnere formår.

Derfor vil jeg blot sige tak til jer, der nu er mødt frem i forventningen om en god oplevelse. Der kommer forhåbentlig mange flere forbi, hvis man skal bedømme på pressens forhåndsinteresse. Og hermed er udstillingen åben.

Du kan se udstillingen i Haderslev i de kommende fjorten dage.

Læs mere om fokus på Østafrika på www.ulandssekretariatet.dk

www.benny-engelbrecht.dk

Danskerne skal i stemmeboksen rigtig mange gange i de kommende to år. I efteråret er der menighedsrådsvalg, sandsynligvis kommer der også i dette efterår en afstemning om et eller flere af de danske forbehold og i 2009 skal der først vælges medlemmer til EU-parlamentet og dernæst skal det afgøres hvilke mænd og kvinder der skal sidde i perioden fra 2010 i byråd og regionsråd.

Det er den sidste valgkamp der for alvor begyndte i går aftes, for mit vedkommende. Altså ikke fordi jeg selv stiller op til byrådsvalget, men det gør min gode partifælle borgmester Jan Prokopek Jensen.
Der er dog vældig langt fra de store opstillingsmøder i USA til lille Ulkebøl, hvor vi i går aftes var til en vældig hyggelig generalforsamling. Ulkebøl er traditionelt den første partiforening til at holde generalforsamling i Sønderborg og dette år var ingen undtagelse. Derfor var det også her borgmesteren fik den første fornyelse af sit mandat. Det i øvrigt naturligvis helt udramatisk. Jeg var dirigent på generalforsamlingen og da vi nåede punktet ”indstilling af borgmesterkandidat”, udbrød et medlem ”genvalg!”, hvilket fik den samlede forsamlings taktfaste klapsalver. Jo, der er ingen tvivl om opbakningen til vores borgmester.
Og alligevel giver det et lille gys ved tanken om, at første skridt på vejen dermed er taget, til at Jan atter kan sætte sig på borgmesterposten fra 2010, om vælgerne giver ham mandat til det. For mig der var med til Jans seneste valgkampagne, hvor socialdemokraterne genvandt ”regeringsmagten” i Sønderborg, vækker det mindelser til en travl, men også utrolig spændende tid.

Der er små to år til kommunalvalget, men allerede med afgørelsen på generalforsamlingen i Ulkebøl i går aftes, er valgkampen for alvor skudt i gang.
Og det var faktisk helt rart i går aftes, i min egenskab af dirigent, at have den store fornøjelse at udsende en helt kort pressemeddelelse, der kunne berette, at Jan Prokopek Jensen blev valgt som borgmesterkandidat på generalforsamlingen. Det var ikke overraskende, det var ikke prangende, men det er historisk.

www.benny-engelbrecht.dk

Tidligere på ugen udstedte fødevareministeren tilladelse til fiskeri af muslinger i Vadehavet i et begrænset tidsrum. Et fiskeri jeg frygter kan være problematisk - ikke mindst set i lyset af planerne om at gøre Vadethavet til nationalpark.

Jeg udtalte mig skeptisk i den sammenhæng - og det fik senere Dansk Ornitologisk Forening til at udtale sig kritisk - endda med truslen om at indbringe regeringen for EU i sagen.

Jeg har her samlet information i sagen, for at høre læsernes kommentarer omkring muslingefiskeriet, herunder det spørgsmål jeg har stillet til ministeren i sagen.
Jeg kan i øvrigt oplyse at jeg planlægger en tur til vestkysten for at tage orådet i selvsyn, i løbet af de kommende måneder.

Pressemeddelelse udsendt torsdag:

Skepsis over for nyt muslingefiskeri i Vadehavet

- Man må betragte det med stor skepsis, at Fødevareministeriet igen tillader fiskeri af blåmuslinger i Vadehavet. Vi må se det i det perspektiv, at Vadehavet er et særdeles miljøfølsomt om-råde, som gerne skulle have status af nationalpark.

- Det er fortsat ikke givet med sikkerhed, at der også fremover vil være tilstrækkeligt mange blåmuslinger til at ende i enten fuglenes maver eller muslingefiskernes net. Vi kan ikke vide, om bestanden af blåmuslinger nu har stabiliseret sig tilstrækkeligt.

Det siger MF Benny Engelbrecht, Sønderborg, efter at Fødevareministeriet har tilladt fiskerierhvervet at fange 700 ton blåmuslinger i Vadehavet indtil 1. marts.

- De lokale fiskere har naturligvis grund til at glæde sig, idet de har været kritiske over for det fiskestop, der blev indført i 2004. Fødevareministeriets tildeling af en ny kvote på 700 ton blå-muslinger er til slutningen af februar er derfor ingen garanti for, at det i fremtiden være være muligt for lokalområdets fiskere at fiske efter blåmuslinger på Vadehavets bund.

- Vi vil nøje følge udviklingen i fiskeriet af blåmuslinger, men vi kan kun støtte det, hvis der fortsat er mulighed for dyre- og plantelivet i Vadehavet for at trives samtidig med skrabefiske-riet efter blåmuslinger. Men vi foretrækker at lade blåmuslingerne blive i Vadehavet, når be-hovet sagtens kan dækkes af muslingefiskeriet alle andre steder i landet, siger Benny Engel-brecht (S), medlem af Folketingets miljøudvalg.

Ritzaus omtale af sagen torsdag:

Ornitologer og socialdemokrater skeptiske over for, om muslingefiskeri i Vadehavet er forsvarligt for miljøet.

Danmarks Ornitologiske Forening (DOF) overvejer at indklage regeringen for EU, fordi Fødevareministeriet og Miljøministeriet har tilladt et begrænset fiskeri af blåmuslinger i Vadehavet. Ligesom også Socialdemokraterne på Christiansborg er ornitologerne imod genåbningen af muslingefiskeriet i det EU-naturbeskyttede område af frygt for, at fuglene kommer til at mangle føde. Ornitologerne frygter især for områdets bestand af edderfugle, der i forvejen er truet.
Og ministerierne har truffet deres beslutning i strid med den såkaldte Århus-konvention, indvender DOF, fordi hun ikke som påbudt af de internationale regler har haft beslutningen i offentlig høring hos for eksempel ornitologer.
- Vi kan ikke nå at få stoppet fiskeriet her og nu. Men vi kan måske få ændret proceduren for den slags beslutninger ved at klage, siger biolog i DOF, Knud Flensted, til Ritzau.
Han anfører, at tilladelsen er givet trods advarsler fra Miljøcenter Ribe, der fører tilsyn med, at EU's naturbeskyttelse af Vadehavet håndhæves.
Tilladelsen til at skrabe 700 ton blåmuslinger op fra bunden af Vadehavet løber indtil udgangen af februar. Siden 2004 har muslingefiskeriet ellers været forbudt i området, fordi bestanden af blåmuslinger og dermed især edderfuglenes fødegrundlag har været trængt.
DOF henviser til, at muslingebestanden lige nu ifølge beregninger fra Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet ligger under 10.000 ton, og at edderfuglene i Vadehavet skal have mindst 10.300 ton at æde for opnå såkaldt "gunstig bevaringsstatus".
Ligeså skal muslingebestanden være på over 40.000 ton for at være bæredygtig. 1994 var muslingebestanden på 117.000 ton, mens bestanden af edderfugle også er styrtdykket.
- Danmark har pligt til at sørge for, at arten igen får gunstig bevaringstatus. Derfor er det yderst kritisabelt, at Miljøministeriet dispenserer fra Vadehavsbekendtgørelsen og nu tillader, at fiskerne skraber den muslingepulje, der burde være forbeholdt dykænderne, siger Knud Flensted.
På Christiansborg vil Socialdemokraterne holde et vågent øje med, hvordan det genåbnede muslingefiskeri i Vadehavet forløber, siger partiets medlem af Folketingets miljøudvalg, Benny Engelbrecht.
- Det er fortsat ikke givet med sikkerhed, at der også fremover vil være tilstrækkeligt mange blåmuslinger til at ende enten i fuglenes maver eller i muslingefiskernes net. Vi kan ikke vide, om bestanden af blåmuslinger har stabiliseret sig, siger han.

Spørgsmål stillet til fødevareministeren:

Vil fødevareministeren redegøre for tilladelsen til blåmuslingefiskeri i Vadehavet og tage stilling til, hvordan dette harmonerer med regeringens ønske om at give Vadehavet status som nationalpark?

Jeg ser frem til jeres eventuelle kommentarer og vil holde læserne opdateret om udviklingen i sagen. Spørgsmålet til ministeren forventes besvaret i løbet af en uge.

www.benny-engelbrecht.dk

 Der var en, der var to, der var tre…
Du kender sangen om de 10 små cyklister. En for en falder de fra, til der blot er en enkelt tilbage. Så slemt er det ikke endnu med cyklismen i Danmark, der stadig er det næstmest cyklende lande i verden. Alligevel er det skræmmende at der under den nuværende regering er sket et dramatisk fald i cyklismen i Danmark. 3 ud af 10 har sat cyklen permanent på plads i cykelskuret og det er et skræmmende tal, i en tid hvor fedmeepidemien breder sig.

Danmark har ganske enkelt ikke råd til, som samfund, ikke at investere i at få flere til at springe på jernhesten i stedet for i bilen.
Der er mange positive tegn – for eksempel sælges der hele 500.000 cykler hvert år i Danmark. Vi har med andre ord det der skal til, vi skal bare nødes til at bruge vores cykler noget oftere. Du kan for eksempel begynde på søndag, når du skal ned efter morgenbrød. I stedet for at starte bilen, så find cyklen frem – og husk, den kan sikkert trænge til at få lidt luft i dækkene inden du drøner derudaf.

I tirsdags deltog jeg i en debat i P1 Morgen med Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorenzen om den manglende cykelindsats fra den borgerlige regering. Det positive i debatten var helt sikkert at Kristian sendte et klart budskab om at han vil forhandle med os om at skabe bedre forhold for cyklisterne. Det vækker optimisme, ikke blot hos mig, der er socialdemokraternes cykelpolitiske ordfører, men også hos cyklistentusiaster landet over. Der er nemlig sagt mange pæne ord om cyklismen fra Venstres ordførers side, men der er bare ikke rigtig sket noget.

Med Infrastrukturkommissionens rapport fra i dag, må vi erkende at der mangler tanker om cyklisme i rapporten. Cyklerne er stort set ikke nævnte med et ord, men det betyder altså ikke at vi politikere har glemt den tohjulede.

Sidste år kunne Socialdemokraterne præsentere en plan for bedre forhold for cyklisterne. En samlet investering på 1 milliard var ambitionen. Desværre blev det ikke os der skulle sætte os ved magten efter valget – og derfor er der heller ikke sket noget. Det betyder imidlertid ikke at jeg og resten af partiet ikke vil knokle på for at skabe resultater. Meget tyder på at Venstres trafikordfører trænger til lidt inspiration – og sikkert også en god portion politisk pres. Det vil jeg lægge mig i selen for at lægge på regeringspartierne.

Læs Socialdemokraternes cykelpolitiske udspil her...

Læs mere om cyklisme på Dansk Cyklistforbunds hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

 Også her på bloggen vil jeg fortsætte debatten om politireformen. Jeg vil gerne høre dine oplevelser med reformen – både de positive og de negative. I dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten svarer jeg på justitsministerens svar til min kritik i sidste uge.

Du kan læse mit indlæg her:

Bedre politi kan vi blive enige om

Man kunne tro, at der var frysende kold luft omkring politireformen mellem justitsminister Lene Jespersen og mig, efter at hun i JydskeVestkysten 4/1 svarer på min kritik af reformens konsekvenser, men jeg tolker ministerens svar mere positivt.

Som både ministeren og JydskeVestkystens journalist Laust Tuxen fik mindet mig om – og tak for det i øvrigt – var jeg ikke helt præcis nok i min formulering i mit indlæg 3/1, hvor jeg kritiserer politireformen. Jeg er ikke bleg for at beklage det, men lad os nu holde fokus: Det er ikke enkelte sætninger i læserbreve, der er problemet her, men hvordan vi sikrer en ordentlig politiservice til borgerne, der er udfordringen.

Der har været meget kritik af politireformens konsekvenser for politiets indsats både her i området og i resten af landet. Den kritik skal og bør vi politikere lytte til. Det glæder mig derfor, at justitsministeren i sit prompte svar direkte skriver, at ”selv om problemer er uundgåelige, skal de løses så hurtigt som muligt”. Det er nøjagtig den holdning jeg har, og den indstilling mange kritikere har efterlyst. Så selvom ministeren stadig holder fast i, at der vil være ting, der løser sig af sig selv, sporer jeg en ny lydhørhed overfor kritikken.

Jeg er da langt fra den eneste politiker, der har valgt at sætte fokus på politireformen. Lad mig blot minde ministeren og læserne om Venstres Preben Rudiengaard, der i valgkampen sagde: ”Politiet bruger alt for mange ressourcer på bureaukrati og skrivebordsarbejde, og det er ikke godt nok.” Eller tag for den sags skyld Peter Skaarup (DF), der direkte frygter for, at reformen vil kuldsejle.

Lene Espersen skal ikke være i tvivl om, at jeg ønsker, at der bliver set på politireformen – jo før jo bedre – for at luge problemerne af vejen – problemer, som også Dansk Politiforbund har påpeget.

Jeg har i anledning af debatten i avisen fået en del henvendelser og specielt henvendelser der går på at man ikke kan komme igennem på alarmnummeret 114. Jeg vil i denne uge stille spørgsmål til ministeren i den forbindelse, for at få undersøgt om der er tekniske problemer med dette nummer.

www.benny-engelbrecht.dk

Hvem har ansvaret for at politireformen ikke virker efter hensigten? Det spørgsmål er der mange borgere der kan stille sig selv - og med rette. Et mindre antal politikredse skulle føre til bedre politibetjening og med justitsministerens egne ord få ”frigjort flere politifolk til egentligt politiarbejde til gavn for landets borgere”. Tankerne var jo gode nok, men i praksis viser det sig at politiets i dag er stresset og borgerne oplever dårligere betjening.

Jeg håber at det vil lykkes at skabe enighed om at lave om på politireformen. Vi må være lydhøre overfor den kritik der kommer fra politiets egne rækker og fra bekymrede borgere.
Jeg har de seneste måneder fået flere henvendelser på baggrund af politireformen og jeg ved at mange af mine partifæller landet over er i en lignende situation. Jeg vil naturligvis også gerne lægge kommentarplads til rådighed her på bloggen omkring negative oplevelser med politireformen, men jeg ved samtidig at mange foretrækker at henvende sig direkte og anonymt til mig – og det skal man naturligvis være i sin gode ret til. Har man oplevet ubehageligheder er det kun naturligt at der man har en utryghed i forhold til at stå offentligt frem med kritik.

Jeg vil meget gerne understrege at jeg på ingen måde ønsker at kritisere politiet og de enkelte betjente for de problemer vi oplever. Jeg er af den opfattelse at vores politi udfører deres opgaver utrolig loyalt. Udfordringen må være at finde politiske løsninger på den problemer der er opstået af strukturel art efter politireformen. Og jeg er parat til at vedkende mig et medansvar som politiker for at få fundet hurtige løsninger. Jeg håber at V, K og DF er det samme.

www.benny-engelbrecht.dk

Statsministeren har holdt sin nytårstale – og fra min side skal der ikke lyde yderligere kommentarer, end den meget klare analyse min formand Helle Thorning-Schmidt kom med umiddelbart efter talen: ”Det er slående, når man sammenligner dronningens nytårstale med statsministerens, så taler dronningen mere om danskernes hverdag, end statsministeren gør. Alle problemer og mangler, som vi alle oplever i dagligdagen f.eks. i sundhedsvæsenet, diskuterer statsministeren slet ikke. Man må tro, at der ingen problemer er tilbage, når man hører denne tale”.

Statsministeren lægger med sin tale op til en folkeafstemning om EU-forbeholdene og at de offentligt ansatte skal vise tilbageholdenhed i lønforhandlingerne. Især det sidste budskab bliver nok vanskeligt at sælge, for hvordan kan man give skattelettelser med den ene hånd, samtidig med at man lover at der er plads til vækst i velfærden – for derefter at prædike tilbageholdenhed hos de der skal levere varen i form af service i den offentlige sektor.

Jeg har i slutningen af december lovet at opliste de udfordringer jeg kan se i 2008 – og der er da ingen tvivl om de overskrifter der ligger lige for:

• Overenskomsten for de offentligt ansatte – jeg har svært ved at se hvordan vi kan undgå en egentlig konflikt når modsætningerne er så store mellem partnerne
• Investeringsplanen for Danmarks trafikale infrastruktur i årene fremover, når Infrastrukturkommissionen kommer med deres udspil – jeg har tidligere kaldt det for ”det umuliges kunst” at forene de ønsker der er, med de meget beskedne økonomiske rammer der findes
• Kvalitetsreformen – der er ingen tvivl om at Socialdemokraterne vil gå langt for at være med til at sikre ægte kvalitet i den offentlige velfærd, men vi lægger os ikke fladt på ryggen og lægger stemmer til hvad som helst
• Politiet – meget tyder på at politireformen ikke virker efter hensigten og vi skal derfor være klar til at gøre en indsats for at løse udfordringerne
• Klimaet – der bliver talt utroligt meget, men der er alt for lidt handling. Statsministeren omtalte i sin nytårstale hvordan Danmark på mange måder er et foregangsland. Det er vi ikke længere når det handler om klimaindsatsen – men det skal vi lave om på

På det private plan har jeg også sat mig en udfordring. I år skulle jeg nemlig gerne gennemføre mit første maraton. I 2006 fik jeg en alvorlig fiberskade mindre end en måned før jeg skulle have løbet mit første maraton, så der glippede det og i 2007 kom optakten til valget i vejen. I år skulle det gerne gå bedre og jeg har derfor allerede lagt en træningsplan der peger frem mod Flensburg Maraton i september.
Jeg har desuden aftalt med folkene bag Viborg Maraton, at jeg hjælper dem når de igen i år arrangerer Danmark Løber. Det betyder at jeg selv vil finde mindst en etape jeg kan løbe med på og så vil jeg finde frem til andre løbende politikere der kunne have lyst til at gøre en indsats i den gode sags tjeneste.

Dette var min egen helt korte version af udfordringerne i år 2008. Jeg kunne have skrevet mange sider endnu, men jeg tror pointerne er trukket op. Jeg glæder mig til at drøfte disse og mange andre udfordringer med læserne af denne blog i det kommende år!

www.benny-engelbrecht.dk

Det er måske ikke det mest sexede trafikpolitiske spørgsmål, men ikke desto mindre meget relevant. Derfor – på baggrund af en dialog jeg har haft med Hans her på bloggen – sætter jeg spørgsmålet om cykelhjelme til generel debat hen over julen.
Idéen fra Hans lød (i korte træk): Kan man forestille sig at det skal være lovpligtigt at bære cykelhjelm?

Vi har forsøgt at kaste lidt tanker for og imod det op i luften – og de tanker vil jeg lægge ud til almindelig diskussion her på bloggen. De kommentarer og forslag der kommer ind vil jeg benytte som inspiration til arbejdet i Trafikudvalget med trafiksikkerhed for cyklister.
På baggrund af det der er blevet diskuteret indtil nu har jeg opstillet fordele og ulemper ved forslaget om at gøre det lovpligtigt at bære cykelhjelm. I er meget velkomne til at komme med tilføjelser til denne oplistning:

Fordele ved hjelmpåbud:

• Det vil kunne spare samfundet for udgifter til sundhedsvæsenet
• Skader kan ske uanset om der cykles med høj eller lav hastighed, så personer der undlader at bruge hjelm fordi de ikke cykler stærkt bliver nu også beskyttet
• Der er en stor overhyppighed af alvorlige uheld blandt ældre cyklister (der typisk ikke anvender cykelhjelm)
• Et ikke nærmere defineret antal trafikdrab kan forhindres
• Risikoen for uheld øges når der er mange cyklister (det er farligere at køre i Københavns centrum end på landet), men i storbytrafikken er det sjældent at se cyklister med hjelm
• Usikre cyklister der ellers ikke vil benytte hjelm tvinges til at sikre sig selv

Ulemper ved hjelmpåbud:

• Det er et stort indgreb i den personlige handlefrihed
• Selvom der er sket meget med designet af cykelhjelme er de ikke smarte (også kendt som Nyrup-effekten)
• Meget vanskeligt realiserbart på grund af den store kontrolindsats (hvor tit uddeles der eksempelvis bøder for manglende lys på cyklen)

Man kan også forestille sig mere ”bløde” varianter af et hjelmpåbud eller andre tiltag der skal øge brugen af cykelhjelme. Det kunne for eksempel være en af følgende varianter:

• Børn og unge under 18 år skal benytte cykelhjelm
• Der kan indgås en frivillig ordning med forsikringsselskaberne, hvor man kan få en nedsat præmie mod at man anvende cykelhjelm – en idé inspireret af forsøget med ”sorte bokse” i biler (der vil dog ikke kunne blive tale om noget stort incitament i betragtning af den meget beskedne omkostning en ulykkesforsikring udgør)
• Der gennemføres en massiv oplysningskampagne for at få danskerne til at synes bedre om cykelhjelm
• I særlige risikozoner – for eksempel Københavns centrum – gennemføres et hjelmpåbud

Som sagt er dette blogindlæg tænkt som et oplæg til en proces, der skal udmunde i et forslag til politik på området. Alle indlæg og kommentarer er velkomne.
Jeg ser frem til debatten!

www.benny-engelbrecht.dk

 Velkommen til den moderne verden! Døgnet rundt kan man skrive mails, sende SMS, MMS og hvad ved jeg. Bare ikke lige nu i det politiske Danmark, for Folketingets mail-systemer er under omstrukturering og det betyder et døgn helt uden at kunne sende og modtage mails!

Tidspunktet er naturligvis planlagt ud fra at Folketinget officielt er gået på juleferie, men i virkelighedens verden er det nu en sandhed med modifikationer. Derfor har telefonerne da også glødet ekstra meget i dag. Det man har været vant til at kunne klare med en mail, bliver der nu ringet om.

Og lad det så være sagt: Hvis du har sendt mig eller et andet folketingsmedlem en mail i dag, skal den nok nå frem – du får bare ikke svar før systemerne er oppe at køre igen.
Det gode ved sådan en mail-pause er naturligvis, at man bliver mindet om at der findes mange andre gode måder at kommunikere på. Julekort for eksempel.

Som mit postbud glad udbrød forleden dag: ”Hvor er det dejligt at der altid er post til dig!”
Det er sikkert og vist – her er arbejde nok til postbudet i Adsbøl og navnlig i denne tid, hvor det strømmer ind med julehilsner fra nær og fjern. Og tak i øvrigt til alle jer der sender hilsner!

Selv har jeg valgt at skrive mine julekort i hånden – I ved sådan lidt ”old-school”, men jeg sætter nu også pris på de mange der skriver et lidt længere kort, printet, med en opdatering på hvad der er sket i det forgangne år. Det har i øvrigt den fordel at man så helt sikkert kan læse hvad der står i kortet. Jeg har jo ofte fået at vide at jeg burde have været læge med den håndskrift jeg holder mig.

Læs i øvrigt denne lille historie på Dansk Politik om netop julekort. Man fornemmer en høj grad af jule-agurke-tid på redaktionen.

www.benny-engelbrecht.dk

Staten bruger årligt 700 millioner kroner på veje og knap 590 millioner kroner på jernbane – beregningen er foretaget af nyhedstjenesten Altinget, i forbindelse med en meningsmåling der viser at danskerne hellere vil se investeringer i kollektiv trafik frem for investeringer i motorveje.

Jeg forstår godt den prioritering, for ser man samtidig på hvad det er danskerne efterspørger, for at skifte bilen med den kollektive transport, handler det om billigere priser og større pålidelighed. Det skal ikke være nogen hemmelighed at begge dele koster penge.

Det er ofte sagt at politik er det muliges kunst – det gælder også når vi taler trafikpolitik. Når vi der er medlemmer af folketingets trafikudvalg skal til at jonglere med fremtidens trafikinvesteringer er jeg imidlertid bekymret for at der bliver tale om ”det umuliges kunst”. Der er ganske enkelt ikke råd til noget nær de investeringer som der er forventninger om. Når man samtidig skuer i regeringens 2015-plan, kan man se at investeringerne i trafik fastfryses på det nuværende niveau. Der er med andre ord ikke flere penge på vej. Det er i øvrigt en kritik der ved flere lejligheder er luftet i forbindelse med diskussionen om den forestående rapport fra Infrastrukturkommissionen.

Jeg forstår så udmærket danskernes ønsker om mere, billigere og bedre kollektiv transport. Flere og bedre busser, tog der kører til tiden og skinner der tillader rimelige hastigheder. Kollektiv transport er en fornuftig samfundsmæssig investering. Sandheden er blot at det bliver meget vanskeligt at gennemføre, uden at der tilføres nye midler.

Senere i dag deltager jeg i et møde i Region Syddanmark, med deltagelse af en række af de folketingsmedlemmer der er valgt i regionen. På mødet er jeg sikker på at også spørgsmålet om trafik dukker op. Opgaven er imidlertid ikke blot at finde på de gode idéer til alt det vi gerne vil. Opgaven er også at opnå enighed om en prioritering af opgaverne – og det er en vanskelig kunst.

Her på bloggen vil jeg tage trafikale spørgsmål op løbende og stille dem til diskussion med læserne. Jeg kan ikke love at gennemføre alle forslag, men jeg vil læse og kommenterer.

www.benny-engelbrecht.dk

Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Vi sagde det igen og igen i valgkampen, med henvisning til at regeringen ønskede at forbedre velfærden samtidig med at man sænker skatten, Man kan ikke bruge pengene to gange. Vi påpegede det uansvarlige i at man ville kaste penge ud i forbrug og samtidig love guld og grønne skove for at blive genvalgt.

Desværre lykkedes strategien for regeringen. Man blev genvalgt. Men økonomien har det nu rigtig skidt – så skidt at der nu må skrides ind.
Jeg ved godt at man ikke bør sige det, men alligevel: Hvad sagde vi? Jeg vil tillade mig at være gammelklog, for der er faktisk noget at have det i.

I valgkampen er vi igen og igen blevet skudt løgne om boligskat i skoene, men sandheden er jo den at regeringen har benyttet den løgn for at skjule at man har givet uansvarlige skattelettelser, der truer den danske økonomi – og nu er man altså nødt til at stramme for at forhindre en egentlig krise. Det er dybt bekymrende og en ren tilståelsessag.

Allerede i går trak regeringen sit forslag om at hæve børnechecken med 400 millioner kroner om året – sandsynligvis som en direkte konsekvens af den skattelettelse man vedtog umiddelbart inden valgets udskrivelse.
At Danmark 4 år endnu kan se frem til en ørkenvandring med en borgerlig regering kan vise sig at blive meget dyrt.

www.benny-engelbrecht.dk

De igangværende klimaforhandlinger på Bali kan meget vel komme til at blive vendepunktet i kampen mod global opvarmning. For første gang peges der på at det er de rige lande der skal gå foran i reduktionerne af CO2 udslip, mens de fattige lande skal holde deres udslip uændret.

Reelt vil det betyde at Danmark skal fordoble sin 2020 målsætning, fra regeringens mål om 20 % til en reduktion med udgangspunkt i Bali-udspillet på 40 %. Det er endda længere end den danske regering har været villig til at strække sig tidligere, så jeg håber at den danske delegation på Bali – og ikke mindst EU's delegation med min partifælle Dan Jørgensen i forhandlingsdelegationen – nu holder fast og ikke begynder at ryste på hånden.

Helt afgørende er det naturligvis at vi får alle de store lande med – især USA er en udfordring i den sammenhæng.
Målsætningen om 40 % reduktion i de rige lande er at finde i et udkast til sluterklæring. Udkastet er udarbejdet af delegerede fra tre lande - Indonesien, Australien, Sydafrika - forud for den afgørende uge med drøftelser for repræsentanter for de 190 lande. Dokumentet på fire sider fungerer som en uforpligtende vejledning for forhandlerne på mødets sidste dage, hvor landenes miljø- og klimaministre er til stede.

Formålet med klimamødet på Bali er at begynde at tegne omridset af en ny klimatraktat, som kan afløse Kyoto Protokollen efter 2012. Planen er, at forhandlingerne om en ny traktat bliver færdiggjort med succes på klimatopmødet i København i december 2009.

På mandag skal de delegerede på topmødet på Bali komme med reaktioner på udspillet – vi afventer spændt!

www.benny-engelbrecht.dk

I næste uge indleder politikere fra hele verden FNs Klimatopmøde på Bali. Et af de konkrete eksempler der vil komme med i de mange diskussioner, er Sønderborgs ambitiøse Project ZERO.

Det er min partifælle Kim Mortensen - tidligere energiordfører, nu europaordfører - der deltager i den danske delegation på FN topmødet og som tager det gode budskab om Sønderborgs tiltag med.
Læs mere på DR Syds hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

Fra den 9. december indsættes der tyske højhastighedstog på strækningen København/Århus – Hamborg/Berlin. Med højere hastigheder er der forbedret service i vente til passagererne, bare ikke de der bor i Sønderjylland. For det kniber med perronhøjden på de sønderjyske banegårde.

DSB´s projektchef Line Lindum Matthäi siger til dagbladet Der Nordschleswiger, at ICE-toget, som har en tophastighed på 200 kilometer i timen, foreløbig ikke kan standse ved stationerne i Tinglev, Rødekro og Vojens på grund af en for lav perronhøjde.

På grænsestationen i Padborg vil der blive lavet en midlertidig løsning, men det bliver der altså ikke tale om på de andre tre stationer. Ifølge DSBs projektchef er det dog kun et spørgsmål om lidt eksra asfalt, for at de hurtige tog også kan standse i resten af Sønderjylland.
Jeg rejser nu spørgsmålet overfor transportministeren med håb om at der kommer en fornuftig løsning for de sønderjyske passagerer.

Læs om sagen sagen på TV-Syds hjemmeside

www.benny-engelbrecht.dk

Ja ja - det er da meget sjovt hvad sådan en omtale på en anden weblog kan føre til. Som jeg skrev forleden har net-tjeneste www.overskrift.dk opgjort hvem der har blogget mest i den netop overståede valgkamp - og lidt til min egen overraskelse viste det sig at være mig.

Det har fået Politiken.dk til at udråbe mig til "Kongen af blogs" i dag. Og det er da meget sjovt. Jeg er især glad for at Politiken har citeret mig som de har gjort, sådan at det fremgår at jeg dybest set ikke mener at en weblog i valgkampen flytter noget som helst.
Det der betyder noget er hvad man gør mellem valgene.

Endnu en gang vil jeg understrege at jegvil fortsætte med at blogge som MF'er og at jeg vil arbejde på at samle en tværpolitisk gruppe med det formål at udvikle weblogs til egentlig politik-udvikling.
Interesserede kan henvende sig direkte til mig.

www.benny-engelbrecht.dk

I dag opstår sandsynligvis den utrolige situation at VK-regeringen stemmer imod sin egen politik. Lyder det mærkeligt? Baggrunden er at regeringen ikke vil stemme for et forslag til vedtagelse fra Ny Alliance, Socialdemokraterne, Radikale og SF, som stort set ordret citerer regeringens eget arbejdsprogram - regeringsgrundlaget.

Forslaget til vedtagelse omhandler øget udviklingsbistand, lavere skat, forhandlinger om en kvalitetsreform og en løsning for de afviste asylansøgere. Alligevel har regeringen signaleret at den ikke vil stemme for forslaget.

Læs mere på DR Online og TV2 Politik

Det er deprimerende at opleve hvordan den borgerlige regerings varme løfte om bredt samarbejde allerede 2 dage efter Folketingets åbning bliver afsløret i at bluffe. Men overrasket kan jeg ikke sige jeg er...

www.benny-engelbrecht.dk

Nettjenesten Overskrift.dk har lavet en undersøgelse af danske politiske weblogs under den nyligt afsluttede valgkamp. Her viser det sig – lidt til min egen overraskelse – at jeg har været den mest flittige politiker, når det handler om at blogge i valgkampen. Det kunne jo nemt få en journalist til at skrive en artikel med den konklusion, at eftersom jeg blev valgt, må det være en fremragende idé at være fremme i skoen når det handler om at blogge – at der måske er en direkte sammenhæng mellem det og så det faktum at jeg blev valgt til Folketinget.

Den konklusion ville imidlertid være helt forkert. Jeg har skrevet weblog siden jeg første gang annoncerede at jeg ville gå ind i politik og jeg har naturligvis i sinde at fortsætte med det, også som valgt medlem af tinget. I valgkampen skrev jeg lidt oftere end jeg har gjort før og efter – hvilket vel er helt naturligt, for i sådan en valgkamp er der mange naturlige emner at skrive om – men i bund og grund føler jeg ikke at jeg har gjort noget særligt ud af valgkampen på min weblog. Jeg har inviteret nogle partifæller til at gæsteblogge hos mig – og det har naturligvis været med til at give lidt ekstra indlæg i perioden.

Listen over mest bloggende politikere ser i øvrigt således ud (kilde: Overskrift.dk):

66 - Benny Engelbrecht / Socialdemokraterne
60 - Jette Plesner Dali / Dansk Folkeparti
39 - Ellen Trane Nørby / Venstre
36 - Anders Basbøll / Venstre
34 - Balder Mørk Andersen / SF
33 - Kamal Qureshi / SF
30 - Linda Kristiansen / Radikale
30 - Anne-Louise Eppler / Konservative
24 - Margrethe Vestager / Radikale
23 - Pia Christmas-Møller / Konservative

Alt i alt er jeg meget enig i den analyse Dorte Toft laver på sin blog, hvor hun bemærker at de mange politiker-blogs er forstummet efter valget er overstået. Med andre ord: Vi politikere har ikke fattet en dyt af det med weblogs. Der er dybest set ikke en stemme at hente i at blogge i de tre uger valgkampen forløber. Derimod er der mulighed for at bruge en weblog som en mulighed for at politikudvikle mellem valgene og inddrage borgerne i de politiske beslutningsprocesser.

Endnu en gang har vil jeg understrege at jeg vil fortsætte med at blogge i årene fremover.

www.benny-engelbrecht.dk

Hvis varme ord var nok til at skabe global opvarmning ville den danske regerings megen snak om klimaforpligtelserne alene have smeltet polerne, men varm snak gør det jo ikke alene. Der mangler ganske enkelt handling. Jeg frygter at selvom statsministeren i dag i sin åbningstale slog fast at klimaspørgsmålet er det vigtigste indsatsområde for regeringens arbejde, så bliver det ved den snak man har været så god til i de forgangne år.

Der er nedsat et egentligt klimaministerium, men meget tyder på at det bliver mere af navn end af gavn at det kan kaldes et superministerium. Jeg vil dog lade tvivlen kommer regeringen til gode. Nu skal der skabes resultater – det kan simpelthen ikke vente længere. Men jeg giver ikke meget friplads. Hvis der ikke sættes gang i et konstruktivt arbejde nu, så skal det påtales og udstilles.

Blot for at understrege hvor hul den hidtidige politik på området har været, viser nye tal fra EU-kommissionen, der offentliggøres senere i dag, at Danmark, på linie med Spanien og Italien, ikke når de mål vi har forpligtet os til i Kyoto-aftalen.

www.benny-engelbrecht.dk

Busselskabet Sydtrafik vil miste 44 mio. kr. om året, når landets offentlige busselskaber ikke mere er fritaget for afgift på benzin og diesel. Socialdemokraten Benny Engelbrecht vil have regeringen til at give kompensation for de nye afgifter direkte til trafikselskabet, i stedet for at give det gennem kommunernes bloktilskud.

”Jeg tror at dette rammer skævt. Man kan frygte, at den offentlige busdrift vil være tvunget til at spare voldsomt på servicen,” siger Benny Engelbrecht. ”Det vil give færre afgange, nedlæggelse af ruter og generel ringere betjening. Denne serviceforringelse vil være nok til at jage mange syd- og sønderjyder til at bruge privatbilen, og det går stik imod behovet for at styrke kollektiv trafik over hele landet.”

Sydtrafik henvendte sig i september til Skatteministeriet fordi en kompensation til de kommunerne der betaler for trafikselskabets ydelser ikke nødvendigvis fordeles i forhold til, hvor omkostningerne vil falde. Derfor har selskabet foreslået at foretage en fordeling, hvor de faktiske omkostningsstigninger kompenseres direkte til trafikselskaberne.
Det princip er Benny Engelbrecht helt enig i.

”Den ny transportminister må omgående skride ind, således at bustrafikken i Syd- og Sønderjylland ikke bliver svækket af de ny afgifter på brændstof,” siger Benny Engelbrecht. ”Det bør ske ved, at transportministeren give trafikselskaberne en retfærdig kompensation for hele den stigende omkostning, således at regioner og kommuner bliver holdt skadesløse.”

www.benny-engelbrecht.dk

Gæsteblogindlæg af Frode Sørensen forhenværende folketingsmedlem:

Her på dag 10 i mit nye liv er det på sin plads, at sige tak for 10 års opbakning i mit spændende job som medlem af Folketinget.

Når betingelsen for at blive valgt både er personlige stemmer og partistemmer skal takken naturligvis gå til dem som har givet mig deres stemme, men ikke alene, jeg har i alle årene mødt en velvilje og opbakning i Sønderjylland generelt, men i Sønderborg-kredsen specielt også fra dem som ikke nødvendigvis har stemt på liste A.

10 år er lang tid, og der sket meget siden den 12. marts 1998 også af betydning for Sønderborg. Sergentskolen har været i spil to gange, den skal vi beholde også når den igen kommer til diskussion, den nye retskredsreform fik en lykkelig udgang, universitetet har ændret sig fra en »folkeskoleælling« til Nordeuropas smukkeste svane.
Skuffelsen var helt klart, at vi ikke fik lov til at beholde vort skattecenter, det var både en urimelig og smertelig beslutning, ikke mindst for en tidligere skatteminister.

Den opbakning som er vist mig, håber jeg bliver overført til min efterfølger Benny Engelbrecht, som allerede har vist, at han er rette mand på rette plads.

Valget den 13. november betød, at fire partier fik valgt deres Sønderborg-kandidat, det flotteste resultat nogensinde, og det skal være min opfordring, at man fortsat på tværs af partierne får koordineret synspunkterne til gavn for landsdelen. - Sammenhold giver styrke.

Frode Sørensen

Det nyvalgte folketingsmedlem for SF, Jesper Petersen, er i dag blevet udpeget til sit partis skatteordfører. Stort tillykke til Jesper, der ligesom jeg er valgt i Sønderborg, i den forbindelse.

Mindst lige så flot er det imidlertid at Jesper samtidig får plads i trafikudvalget. Det er helt afgjort en styrkelse af Syd- og Sønderjylland på det trafikale område.
Jeg selv håber at mindst én socialdemokrat fra den sydjyske storkreds følger Jesper i trafikudvalget - det vil være til gavn for vores område.
Under alle omstændigheder vil jeg se frem til at arbejde sammen med Jesper om de trafikale udfordringer, ikke blot i vores region, men i hele Danmark.

Læs mere om SFs ordførerskaber her...

www.benny-engelbrecht.dk

Tidligere i dag blev den nyvalgte folketingsgruppe i Socialdemokraterne konstitueret. Det gav mig en post i gruppebestyrelsen.

Her er den komplette liste over poster:

Partiformand Helle Thorning-Schmidt

Gruppeformand Carsten Hansen

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen

Næstformænd Morten Bødskov og Mette Frederiksen

Gruppesekretær Henrik Dam Kristensen
   
Bestyrelsen i øvrigt Karen Hækkerup, Jens Chr. Lund, Benny Engelbrecht, Torben Hansen, Anne-Marie Meldgaard, Mette Gjerskov og Rasmus Prehn

Det bliver en endnu en spændende udfordring at deltage i denne del af det parlamentariske arbejde.

www.benny-engelbrecht.dk

De fire nyvalgte folketingsmedlemmer for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, Leif Lahn Jensen, Ole Hækkerup og Benny Engelbrecht, har indgået en alliance på Christiansborg. Ved at stå samlet vil de søge indflydelse og skabe mere åbenhed om det parlamentariske arbejde.

Der er langt fra Christiansborg til de fire nyvalgte medlemmers respektive hjemkredse og derfor lægger de ikke skjul på, at de, med et tæt samarbejde, vil være med til at skabe mere synlighed om det arbejde der udføres i Folketinget.

”Vores vælgere har krav på at vide hvad vi går og laver,” forklarer Benny Engelbrecht. ”Derfor vil vi målrettet arbejde med at udvikle nye måder at kommunikere med vores bagland – forhåbentlig til inspiration for andre.”

De fire nye folketingsmedlemmer vil dele sekretærer og blive placeret i umiddelbar nærhed af hinanden. Det er der ikke noget usædvanligt i at folketingsmedlemmer gør, men de fire har bevidst valgt at arbejde sammen alene med andre nyvalgte medlemmer. Eneste med folketingserfaring er Ole Hækkerup, der har siddet en enkelt periode i Folketinget fra 1998 til 2001.

”Vi er alle nyvalgte og meget aktive – på den måde ligner vi hinanden, men vi vil komme til at sprede os meget bredt emnemæssigt. På den måde vil vi kunne supplere hinanden godt,” forklarer Flemming Møller Mortensen. ”Vores fordel er jo at vi alle er i samme båd, som nye medlemmer. De områder vi hver især repræsentere vil jo med rette kunne forvente at vi kan tage politiske emner op bredt – og med vores samarbejde vil det kunne lade sig gøre.”

De fire folketingsmedlemmer mødes første gang i deres nydannede gruppe tirsdag den 20. november.

Om medlemmrne i alliancen ”Årgang 07”:
Ole Hækkerup, valgt i Ringsted kredsen, Sjællands storkreds, 36 år
Benny Engelbrecht, valgt i Sønderborg kredsen, Sydjyllands storkreds, 37 år
Leif Lahn Jensen, valgt i Djurs kredsen, Østjyllands storkreds, 40 år
Flemming Møller Mortensen, valgt i Himmerland kredsen, Nordjyllands storkreds, 44 år

Det strømmede ind med gæster fra nær og fjern i går. Vi fejrede mit valg til Folketinget med et lille uformelt åbent hus. Tak til de mange der kom med hilsner fra nær og fjern – det blev en rigtig dejlig dag.

Tak især til de musikalske gaver! Den første var fra Jens Ole Pihl, der både spillede ”He aint heavy, he’s my brother” på en lånt guitar og en af hans egne sange ”Far, hvoffor sajler vi te Ystâ?”, der var en meget fin bornholmsk pendant til vores trafikale udfordringer her i Sønderjylland. Læs mere om Jens Ole her…

Senere blev vi noget overraskede da der – i ly af mørket – dukkede en sækkepibespillende mandsperson op på vores terrasse, i kilt og fuldt ornat! Det var formanden for Sønderborg Pibes & Drums, Henrik Franke, der lige ville give en spektakulær gave. Det lykkedes! Læs mere om Sønderborg Pibes & Drums på deres hjemmeside...

Min bror Flemming greb derefter en guitar og sammen sang vi ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, inden Henrik på opfordring spillede ”Highland Cathedral”.

Endelig måtte vi nøjes med en CD version af min valgsang, men L:Ron:Harald havde sendt en lille hilsen på dagen:

”KÆRE Don Benny!!!!!!:-)
Jeg når desværre ikke at komme forbi, men ønsker dig af hele hjertet tillykke med det flotte og velfortjente valg:-)
Det var ligeledes en stor fornøjelse at skrive og indspille sangen om/til dig.
Vi fik godtnok ikke flået Fogh, meeen, 1 skridt af gangen - NÆSTE GANG VIL VI HA' BENNY TE STATSMINISTE!!!!!!!!”

Efter nogle lange uger var det skønt at slappe lidt af i dag, med en lang gåtur på Dybbøl med hundene og naturligvis oprydning efter i går.

I morgen venter en politisk arbejdsdag, med besøg af min partifælle Dan Jørgensen, medlem af Europaparlamentet. Han skal introduceres til Sønderborgs Project ZERO og i den forbindelse skal vi besøge en række virksomheder sammen med borgmester Jan Prokopek Jensen.

www.benny-engelbrecht.dk

Folketingsvalget var kun lige overstået, så begyndte det politiske arbejde – og det sideløbende med at jeg er i gang med at afslutte alle løse ender på mit nu snart forhenværende arbejde, som afdelingsleder hos AOF SYD. Her følger et kort rids af de forgangne dage:

Tirsdag: Folketingsvalg
Jeg var valgtilforordnet på afstemningsstedet på biblioteket på Kongevej i Sønderborg. Her var en særdeles god stemning, som der bør være på demokratiets festdag. Jeg var efter valghandlingen var gennemført fritaget for at deltage i selve stemmeoptællingen, men gik til hånde på anden vis. Senere fulgte jeg naturligvis med i stemmetallene som de kom ind – og selvom mine personlige stemmetal var særdeles opmuntrende, var jeg slukøret da jeg tog hjem. Ingen ny regering i denne omgang!
Da jeg kunne se på de første tal at både Ellen fra Venstre og Jesper fra SF lå til at komme i Folketinget med flotte valg, ringede jeg og lykønskede dem. Vi har ganske vist haft en hård valgkamp, men vi har også respekt for hinanden som mennesker og kolleger.

Onsdag: Tilbage på arbejde og personlige stemmetal
Jeg havde allerede om aftenen modtaget mine personlige stemmetal fra Sønderborg og det gav naturligvis masser af optimisme. Ret tidligt stod det klart at jeg kom i Folketinget, sagde mine regnedrenge, men jeg ventede med at være glad til jeg fik det endelige resultat. Flot indsats af min valgorganisation, at de havde tallene klar før nogen medier! Det er en langt bedre situation at få resultatet på den måde, i stedet for at blive konfronteret med det direkte af en journalist.
Om aftenen deltog vi der var valgt i et par direkte udsendelser på TV Syd, så det blev sent inden jeg var hjemme. I øvrigt væltede det ind med lykønskninger via telefon, sms og mail i løbet af dagen og aftenen. Det blev temmelig sent inden jeg var hjemme.

Torsdag: Projektafslutning og af sted til København
Sammen med to af mine nære kolleger fik jeg lagt næsten sidste hånd på et meget vigtigt projekt på arbejdet. Det var rart at lande den store del af det.
Om eftermiddagen gik turen til lufthavnen og København hvor jeg for første gang kunne træde ind på Christiansborg, i selskab med min gode ven og store støtte gennem hele mit kandidatur, medlem af partistyrelsen Mikkel Michelsen. Efter lidt praktiske ting på Christiansborg vendte vi næsen mod NNFs kontor hvor partistyrelsen og den nyvalgte folketingsgruppe var samlet for første gang efter valget. Efter en god orientering fra formanden blev det tid til at hilse på hinanden og finde sammen omkring sekretærkonsortier.

Fredag: Dag 2 på Christiansborg og så hjem igen
Efter et par yderligere praktiske ting på Christiansborg og et par småmøder, gik turen hjem til Sønderborg igen. Først gik turen til kontoret hvor mine kolleger havde sat en utrolig smuk buket blomster på mit bord. Tusind tak for det! Der lå en del arbejde, men der var også mange der lige skulle hilse og sige tillykke – og så skulle der jo bestilles brød og kager hos bageren.
I morgen holder vi et lille åbent hus herhjemme, så mens Charlotte er ude og handle ind, er jeg i nu gang med at forberede herhjemme – og jo, jeg fortsætte lige om lidt når jeg er færdig med dette skriv…

Måske ses vi i morgen…

Og så lige som afslutning: Nej, det ER ikke helt gået op for mig at jeg virkelig er valgt til Folketinget. Jeg var nødt til at se på mit ID kort til Christiansborg et par gange her i eftermiddag, bare for at minde mig selv om at det er sandt.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har et par grundlæggende principper i forhold til valgkamp. Et af dem er at selve valgdagen er hellig. Her skal man ikke føre kampagne – dagen er vælgernes og demokratiets festdag. I princippet kunne man jo føre valgkamp helt frem til det tidspunkt valgstederne åbner, men det har vi valgt ikke at gøre. Det betyder at min valgkampagne nu officielt er afsluttet.

Det har været en hektisk tid og det er næsten ikke til at forstå at det er overstået. Jeg har her til aften nydt et godt måltid mad sammen med gode venner. Vi har vendt de små genvordigheder vi har været udsat for og set den afsluttende partilederrunde sammen. En runde der naturligvis gav Helle Thorning-Schmidt, Danmarks kommende statsminister, det sidste ord.
I morgen afgiver jeg min stemme kl. 10.00 på afstemningsstedet i Ahlmannsparken i Gråsten ved bord 1. Derefter er det blot at afvente vælgernes endelige dom.

Hvad jeg skal lave om to dage ved jeg, principielt, ikke endnu. Det er en meget underlig fornemmelse. Jeg vil forsøge, efter bedste evne, at beskrive det der sker i de kommende dage her på bloggen. I morgen vil der dog være stilhed fra min hånd, da jeg ikke er i nærheden af en PC hele dagen.

Til alle de mange der har hjulpet med stort eller småt i valgkampen, men gode råd og små hjælpsomme bemærkninger, vil jeg blot sige mange tusind tak for støtten!

www.benny-engelbrecht.dk

Børne- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKEs lokalafdelinger i
Sønderborg kommune har udnævnt folketingskandidat Benny Engelbrecht (S)som børneambassadør.  Benny Engelbrecht har dermed forpligtet sig til at arbejde for bedre vilkår for børn i Danmark.

DUI-LEG og VIRKEs lokalafdeling i Augustenborg, Egernsund og Nordborg har udnævnt den lokale folketingskandidat, Benny Engelbrecht (S), til
børneambassadør. Dermed forpligter Benny Engelbrecht sig til, at arbejde for bedre vilkår for børn i Danmark på 5 områder:

• Velfærd i børnehøjde – ordentlige dagtilbud med plads og hænder
• Klogere børn – folkeskolen skal have et løft
• Sundere børn – sund mad og motion skal være en ret for alle børn i Danmark
• Ingen fattige børn – 50.000 fattige børn i Danmark er helt uacceptabelt
• Tid til familien – bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv

- Vores børn er vores fremtid. Derfor fortjener alle børn i Danmark trygge rammer og kvalitet i hverdagen.  Det er desværre gået den forkerte vej de sidste år, men nu skal udviklingen vendes, siger Benny Engelbrecht i
forbindelse med udnævnelsen.

- Vi er meget glade for, at Benny Engelbrecht har sagt ja til at blive
DUI-børneambassadør. I DUI kender vi Benny, og vi ved, at han brænder for børns vilkår i Danmark. Benny  vil blive en fremrangende talsmand for
børns rettigheder og muligheder på Christiansborg, siger Randi Ørebro på vegne af DUI-LEG og VIRKEs lokalafdelinger i Sønderborg kommune.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har også sagt ja til at blive børneambassadør for DUI-LEG og VIRKE og flere af organisationens
lokalafdelinger vil i den kommende tid udnævne børneambassadører rundt omkring i Danmark, der vil forpligte sig til at arbejde for bedre vilkår
for børn i Danmark.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg kan til stadighed forbløffes over den igangværende valgkamp. Det er jo ingen hemmelighed at min direkte modstander i Sønderborg kredsen er Venstres kultur- og medieordfører Ellen Trane Nørby. Indtil nu har jeg mødt hende i en god håndfuld debatter og foreløbig har der ikke været ét eneste ord om kultur i vores debatter.

Jeg kan godt forstå at kulturverdenen synes at deres område er blevet helt væk i denne valgkamp – og mine oplevelser med Venstre understreger i grunden det særdeles godt. Jeg vil dog bemærke at bortset fra et glimrende spørgsmål fra JydskeVestkysten i dagens avis – et spørgsmål om fremtiden for Sønderjyllands Symfoniorkester – er jeg heller ikke stødt på spørgsmål der handler om kulturen.

I morgen skal jeg tre gange i debat med Ellen Trane Nørby – det bliver spændende at se om hun i den forbindelse vil bringe kulturen på dagsordenen. Hvis ikke, vil jeg gøre det.

www.benny-engelbrecht.dk

Med næsten stik modsat rettede meningsmålinger - én der giver en ny VKO-regering og en der giver næsten rent rødt flertal, er det tydeligt at meningsmålinger med den intensitet vi har oplevet i denne valgkamp, er fuldstændig ubrugelige. For min skyld kunne vi sagtens forbyde dem, som flere valgforskere har foreslået.

Nu får vælgerne ordet. Nu kan de vælge selv, om de foretrækker flere skattesænkninger til de velhavende, øget social ulighed og en ringere offentlig service. Nu kan vælgerne tage stilling til, om den udslidte gamle regering skal fortsætte sin kurs ud i sumpen, eller om man vil have fornyelse på trygge vilkår.
Det er ikke længere meningsmålinger og professionelle meningsdannere der skal tolke - det er den enkelte vælger der fælder dommen.

Man må nu stille sig selv spørgsmålene: Kan jeg stole på en Fogh, der i seks år har ført blokpolitik sammen med det yderste højre? Kan jeg stole på en Fogh, der først elskede minimalstaten, og nu åbenbart elsker velfærdssamfundets offentlige sektor? Kan jeg stole på en Fogh, som først fyrede alle ”smagsdommerne” – og derefter har ansat et rekordstort antal spindoktorer og nedsat flere råd og nævn end dem, han først nedlagde? Kan jeg stole på en Fogh som først skar milliarder i miljøpolitikken – for nu at gå i spidsen mod klimaforandringerne? Kan jeg stole på en Fogh, der har ladet afviste irakere sidde i Sandholm og andre steder i årevis – men som nu pludselig vil lade dem bo uden for asylcentrene?

Eller kan jeg stole på Socialdemokraterne, når de vil sætte den fælles velfærd over skattesænkninger til de velhavende? Når Socialdemokraterne vil bruge den hovedløse skattelettelse på ti milliarder kroner til samfundets bedststillede til den fælles velfærd? Når Socialdemokraterne garanterer en stram økonomisk politik, der skal få flere sluset ind på arbejdsmarkedet? Når Socialdemokraterne garanterer, at der skal føres en stram, men retfærdig udlændingepolitik?

Vi kender godt svaret. Og flertallet af vælgerne vil give os ret den 13. november.

www.benny-engelbrecht.dk

Benny Engelbrechts tale på Rådhustorvet Sønderborg i anledning af mindehøjtidelighed for Krystalnatten 9. november 1938.
Det talte ord gælder!

Kære venner.

Vi har lovet hinanden at vi aldrig igen vil opleve etniske udrensninger som i Berlin 1938 – og dog oplever vi det igen og igen. Senest i Darfur, som vi på søndag skal samle ind til for Dansk Flygtningehjælp.

Krystalnatten blev det første, organiserede voldelige overgreb mod tyske jøder.
Aktionen var en uofficiel, men koordineret terrorhandling mod de tyske jøder, deres hjem, forretninger og synagoger.
Aktionen varede i to dage fra sen aften den 9. november 1938 og hele den følgende dag.
100 jøder blev dræbt, mange mishandlet og op mod 30.000 fængslet i kz-lejre.
267 synagoger blev brændt og ødelagt, mens 7500 forretninger blev knust og hærget – navnet ”krystalnatten” stammer fra de uhyre mængder glasskår, som lå i gaderne fra knuste butiksruder.

De jødiske menigheder fik ikke blot pligt til at betale for oprydningen, men blev idømt en bøde på 1 mia. mark for deres ”ansvar”.

Baggrunden for aktionen var at en polsk jøde dræbte en tysk diplomat i Paris, og hans død faldt sammen med en nazistisk kammeratskabsaften i München, hvor propagandaminister Goebbels indirekte opfordrer til ”spontane demonstrationer”.
Hitler ønskede, at aktionen ikke måtte udføres af partiet, men skulle fremstå som tyskernes ”spontane” reaktion på diplomatmordet; politiet får lodret ordre om ikke at forstyrre angrebene.
Krystalnatten markerede et skifte i naziregimets politik fra stort set at isolere og udstøde jøderne med retslige midler til egentlige voldelige overgreb.

Det er vanskeligt i dag at forstå, at nogen kunne overse betydningen af nedbrændte bygninger og knuste ruder over alt i riget. Men det lykkedes ikke desto mindre for en person, Hitlers yndlingsarkitekt og senere rustningsminister Albert Speer. Da han kører til kontoret morgenen efter aktionen, er det ikke overgrebets betydning for tusinder af uskyldige mennesker, han bemærker. Det er tværtimod den omsiggribende uorden med glasskår i gaderne og nedbrændte bygninger. Han føler ubehag ved synet, men ikke medfølelse eller indignation.

Speers reaktion var naturligvis et resultat af, at han lukkede øjnene for virkeligheden. Men den var også forståelig i betragtning af, hvad regimets propaganda havde hamret ind i tyskerne år ind og år ud.
Også i nutiden oplever vi eksempler på selvbedrag og mangel på moralsk ansvar. Tænk blot på eks-Jugoslavien og det føromtalte Darfur. Man kan med rette stille spørgsmålet: Er det moralsk uansvarligt ikke at gribe ind, når man ved at uretmæssige finder sted og man har en mulighed for at gøre en forskel.

Nazisternes racisme var vendt frem for alt mod jøderne. Og eksemplet med den Speer, som kun følte ubehag ved ødelæggelserne, viser os, at man kan vælge ikke at ville se og høre, hvis virkeligheden siger ideologien imod.

Efter krigen forsvarede de menige tyskere sig med, at de jo ikke vidste noget om jødeudryddelserne. Det er sikkert sandt, men millioner var med til at arrestere jøder, sætte dem på togene og internere dem i lejrene. Men det var forbundet med stor fare at kende sandheden, endsige fortælle den videre.

Udfordringen for os er derfor at kræve åbne øjne og ører i nutiden. Vi skal ikke affinde os med, at synspunkter og metoder som de nazistiske vinder indpas. Vi skal tale til det gode i mennesker. Vi skal bede dem modvirke racismen i stort og småt.

Vi kommer ingen vegne med forbud mod symboler eller bestemte holdninger. Vi kan kun forhindre racisme i at opstå ved at oplyse og samtale. Vi kan sammen slå vagt om de demokratiske ideer ved at være inkluderende over for andre i stedet for at skille dem ud.

Her i Sønderborg har vi oplevet nynazismen ved flere lejligheder. Jeg husker da Thies Christoffersen blev sunget ud af sit hjem – dengang var jeg med som ung DSUer. Jeg oplevede værdien af den fredelig protest – og derfor har jeg siden fulgt en linie hvor jeg foretrækker at nynazismen ties ihjel og når den stikker sit hoved frem bekæmper den med holdninger og demokrati.

Vi har et ansvar for at gøre op med uretfærdigheder, men samtidig følge de demokratiske retningslinier vi selv har udstukket. Derfor kan vi ikke forbyde nazismen – men bekæmpe den med fredelige midler.
Vi skal følge de rammer vi selv sætter op – uden at bryder med de grundlæggende retsprincipper vores samfund bygger på.
På samme måde skal vi sætte de højeste krav til os selv og vores væbnede styrker når de optræder i fredens tjeneste i udlandet. Kun på den måde kan vi kræve af andre at de gør det samme.
Danmark har desværre allieret sig med en partner – USA – der ikke anerkender Geneve-konventionen fuldt ud. Her har Danmark et stort ansvar for at kræve at konventionerne for krig følges i enhver situation.
For husk: Man kan lukke øjnene for verdens ondskab - men sandheden indhenter alligevel en til sidst…

www.benny-engelbrecht.dk

Kære vælger!

Jeg har været så priviligeret at blive opstillet i en meget stærk opstillingskreds - Sønderborg kredsen. Det har fået medierne til at give mig meget positiv omtale og der er skabt forventninger om at jeg er sikker på at komme i Folketinget efter valget på tirsdag.
Det er naturligvis opmuntrende at så mange er så optimistiske på mine vegne, men jeg vil gerne slå et par ting fast:

- Det er alene vælgerne der afgør hvem der vælges til Folketinget og det er alene personlige stemmer der tæller. Stemmer på listen fordeles efter personlige stemmetal.

- Jeg anser det først og fremmest som min opgave, som en aktiv folketingskandidat, at sikre Socialdemokraterne det bedst tænkelige valg. Mit personlige valgresultat er naturligvis væsentligt for om jeg selv bliver valgt ind, men den primære opgave er en ny regering.

- Jeg har aldrig anset det som en selvfølge at jeg kan blive valgt i Sønderborg kredsen. Derfor har jeg investeret meget tid og energi i min kampagne fra den dag jeg blev valgt som folketingskandidat. Nøjagtig som jeg har lovet de mange der stemte på mig i forbindelse med urafstemningen om folketingskandidat i Sønderborg kredsen.

Jeg håber naturligvis at den 13. november bliver en succes for både Socialdemokraterne og mig - og det vil jeg arbejde for hver eneste time der er tilbage af valgkampen.

Læs dagens analyse fra TV-Syd om hvem de forventer bliver valgt i Sydjylland på dette link...

www.benny-engelbrecht.dk

Som noget særligt for Benny´s valgkamp, har den lokale partiforening arrangeret "Rød lørdag" i Guderup.

Lørdag den 10/11 2007 lyder vejrudsigten på: "Nogen sol, dagtemp. mellem 5 og 8 grader og jævn til hård vind fra nordvest."
 - det kan give røde hænder, røde næser og røde kinder, så derfor serverer Benny røde pølser og røde æbler foran Brugsen i Guderup fra kl. 10.00 - 11.00.

www.benny-engelbrecht.dk

Meldingen om at Thors hammer ikke rammer lige så snart folketingsvalget er overstået må være kommet som en overraskelse for rigtig mange – især borgerlige politikere. I går aftes oplevede jeg eksempelvis hvordan repræsentanter for både konservative, Venstre og Dansk Folkeparti henviste til den sædvanlige snak om at det først er når man har regnet på de enkelte kommuners tal, at man ville tage stilling til hvad der skal ske. Og det vel at mærke efter at det var blevet offentliggjort at Venstre og Konservative ikke vil tvinge kommunerne til at genåbne deres 2008 budgetter.

Alligevel er der en slange i paradis, for nu advarer regeringen om, at overskridelserne bliver taget op til drøftelse, når rammen for 2009 skal aftales.

Med andre ord parkerer regeringen et farligt emne der kan tippe de sidste stemme i retning af en ny regering, men en egentlig afklaring blev det ikke til – og forståeligt nok, for med regeringens 2015 plan er der slet ikke plads til vækst i kommunernes økonomi, tvært imod.
Eller for at sige det helt enkelt: Meldingen om kommunal økonomi er blot endnu et klassisk eksempel på politisk spin.

www.benny-engelbrecht.dk

Venstres skatteminister Kristian Jensen mener ikke han har tid til at sætte sig ind i sagen om at smuglere frit kan køre over den dansk-tyske motorvejsgrænse ved Frøslev om natten. Han siger, at han ikke har haft tid, da han fører valgkamp.

Til TV Syd udtaler Kristian Jensen: ”Jeg vil tage det op, hvis jeg får lov til at fortsætte som minister.”

Udtalelsen kommer alt imens Kristian Jensen i sin travle valgkamp, blandt andet har travlt med at se på køer der bliver malket.
Det er en fuldstændig uacceptabel holdning at have, hvilket jeg i dag har kommenteret overfor TV-Syd.

Se TV-Syds indslag om problemerne ved den dansk-tyske grænse her.

Gæste blog-indlæg af Charlotte Riis Engelbrecht, medlem af Sønderborg byråd og ægtefælle til Benny Engelbrecht.

Nu kunne hun ikke lade være med at blande sig. Men når man tager i betragtning at Benny har blogget her på siden i halvandet år, så er jeg egentligt ret stolt over at have kunne holde mig væk så længe :O)
Jeg benytter mig af at Benny har inviteret gæstebloggere på besøg. Jeg vil benytte muligheden for at fortælle lidt om de ting jeg er blevet spurgt om mange gange på det seneste, når snakken falder på valget. Jeg har valgt de 3 oftest stillede spørgsmål ud.

Hvordan skal jeg nu klare mig når Benny bliver valgt og kommer til at tilbringe en stor del af sin tid i København?

Tjah… det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden. Men jeg har da en helt klar forventning om at det da nok skal gå. Jeg sidder i forvejen ikke hjemme og triller tommelfingre og venter på at Benny kommer forbi og skal underholde mig. Som oftest så er jeg til politiske møder i forbindelse med mit kommunalpolitiske arbejde. (For dem der ikke lige ved det, så sidder jeg i byrådet i Sønderborg kommune for Socialdemokraterne – som bl.a. medlem af Teknisk udvalg, Socialudvalget og Landdistriksudvalget).

Samtidig med det så arbejder jeg i det daglige i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste som IT-Specialist. Og det er ikke sjældent at der i den forbindelse, er en del kursus og efteruddannelsesvirksomhed der kræver min opmærksomhed, også efter normal arbejdstid. Heldigvis er jeg meget glad for både mit daglige arbejde og mit byrådsarbejde så jeg lægger gerne den tid i det som det kræver. Vi har også stadig vores 2 franske bulldogs der hver især kræver deres del af opmærksomhed.

Så alt i alt betyder det jo også at jeg nok skal få tiden til at gå selv om Benny ikke er hjemme. Og med mobiltelefon, sms og email så er han heller ikke så langt væk.

Ja, men hvad så med jeres ægteskab spørger folk – vil det ikke bliver svært for jer? 

Jo selvfølgelig vil det da det! Men Benny og jeg er blevet voksne sammen på godt og ondt. Vi kender hinanden ud og ind. Og vi er nu engang bare så heldige at da vi for 17 år siden giftede os, valgte rigtigt. Vi havde begge fundet vores kærlighed for livet.  Så selvfølgelig klarer vi os. Men det bliver da noget andet end det vi har været vant til. Men forandring behøver ikke at være en dårlig ting.

Jeg er sikker på at den nye dør der åbnes i vores liv vil bringe mange gode og spændende ting med sig.

Så er der selvfølgelig dem der vil vide hvordan jeg dog kunne finde på at acceptere at Benny søger job så langt væk.

Det er nok det letteste spørgsmål at svare på.
Det kan jeg fordi jeg ved at han vil gøre en forskel. Bennys engagement, omsorg, flid og hjerte er en kombination der ikke kan undgå at være med til at gøre en forskel på borgen. Specielt for os der bor i hans valgkreds Sønderborg. Jeg ved at han ikke vil sidde som en forsagt lille mus på bagerste række, men vil søge indflydelse hvor han kan.
Desuden kommer han jo også hjem, for København vil kun være et sted han i givet fald arbejder og har et værelse eller en lille lejlighed.

Og en helt anden ting er at når man elsker en anden person, så gør man selvfølgelig hvad der står i ens magt for at støtte op hvor det er nødvendigt. Så ligesom Benny støttede mig betingelsesløst da jeg valgte at gå ind i kommunalpolitik så støtter jeg ham betingelsesløst i hans valg omkring landspolitik.

/Charlotte

En gruppe der synes uafhængig af politiske partier har startet en underskriftsindsamling for at få hævet den danske ulandsbistand til 1 % af BNI. Det er et virkelig godt initiativ, som fortjener al den opmærksomhed det kan få.

Jeg håber at du vil besøge hjemmesiden http://1procent.nu/ og skrive under. Det kan være med til at gøre ulandsbistanden til et valgspørgsmål.

Initiativtagerne skriver på deres hjemmeside: "Danmark var engang verdensmester i ulandsbistand. Frem til 2001 var der politisk enighed om, at ulandsbistanden skulle udgøre 1 procent af BNI. Men VK-regeringen gjorde op med dette princip, og ulandsbistanden er siden faldet til 0,8 procent. I alt har det betydet 16 milliarder kroner mindre til verdens fattigste."

Stor respekt for indsatsen - og skriv så under!

www.benny-engelbrecht.dk

I dag er den længste dag i denne valgkamp. Om kort tid lander valgbussen ved min hoveddør og så er det ud i den kulsorte morgen med rundstykker til de morgenfriske. Senere skifter vi rundstykkerne ud med æbler, inden dagen ender med en stor paneldebat på Alsion og slutteligt et besøg som gæstebartender på diskotek Buddy Holly. Jo der er nok i vente i dag, det meste udendørs, så jeg tør dårligt kigge på DMIs hjemmeside.

Det pudsige denne morgen er at jeg vågnede af mig selv 10 minutter før mit vækkeur skulle ringe. Nu var mit indre ud indstillet på at valgkampens længste dag skulle tage sin begyndelse.

Måske ses vi derude – kryds venligst fingre på mine vegne for at dagen bringer et rimeligt vejr.

www.benny-engelbrecht.dk

Her til aften afviklede DSU Sønderborg et fantastisk arrangement på Café Maybe Not Bob i Sønderborg. Caféen var proppet da jeg nåede frem, netop som L:Ron:Harald spillede sit sidste nummer. Dermed kunne jeg slutte en laaaaaaang dag, der startede før Thor P fik sko på. Efter L:Ron kom den fremadstormende lokale Jeppe Rap på scenen og gav et for vildt show.

Jeg kunne forstå på DSUerne at de forventer at der kommer en del nye indmeldelser som følge af arrangementet og jeg er heller ikke i tvivl om at der nu er masser af gejst til den sidste og mest intense del af valgkampen.
Efter nu at have været i gang i 20 timer uafbrudt – tak i øvrigt til dagens følgesvend Hans Peter der har kørt for mig hele dagen – er det ved at være tid til at overveje at se dyner. I morgen venter endnu en hektisk dag, der endda slutter endnu senere, når jeg sammen med Ellen Trane Nørby er gæstebartender på diskotek Buddy Holly i Sønderborg fra midnat og en time frem.

I dagens Politiken bedømmes L:Ron:Haralds valgsang med pæn omtale, det er dog intet imod hvad Berlingske Tidende har præsteret. I deres anmeldelse får L:Ron:Harald såmænd hele 6 ud af 6 stjerne. Jeg nåede lige at snakke kort med ham inden han var ude af døren efter aftenens koncert og han var ret begejstret for den nyhed. ”Det er første gang jeg har fået så gode anmeldelser for noget jeg har lavet,” som han sagde.

Tænk at det der startede som en rigtig sjov idé, uden egentlig at være blevet markedsført andet end gennem anbefalinger, nu er blevet til så stor en del af valgkampens sidste dage.

Herfra blot et godnat og sov godt!

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg har ikke noget imod at stå tidligt op, men her til morgen er det nu usædvanligt tidligt. Og hvad værre er, kan jeg høre vinden blæse kraftigt og regnen dryppe mod ruden. Om en halv time triller valgbussen ud for at hente hjælpere og så står den ellers på uddeling af morgenbrød på Danish Crown slagteriet i Blans – det der brændte tidligere på året og som er kommet i gang med en del af produktionen igen.

Jeg glæder mig til at komme tilbage – sidst jeg var der, lige efter branden, var stemningen meget trist. I dag er en del af medarbejderne vendt tilbage og forhåbentlig er modet det samme.

Til gengæld må jeg erkende at nyheden om at Naser Khader har trukket i land i forhold til at Fogh skal gå af efter næste valg langt fra er god. Nu kommer Khader ud af busken og erkender at han for alt i verden vil Fogh. Nu er det ikke længere nødvendigt for Fogh at trække sig tilbage efter valget og lade en dronningerunde bestemme hvem der i fremtiden skal lede landet. Læs artikel fra JP her...

Dermed banes vejen også for en VK-regering støttet af Ny Alliance og Dansk Folkeparti – og så tvivler jeg på Khaders evner til at få resultater igennem.
Khaders figenblad – kravet om en dronningerunde – er væk. Der bliver ikke noget opgør med blokpolitikken eller nye måder at tænke politik på, hvis Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen. Der bliver blot endnu et parti der gerne vil have gevinster på nogle få enkeltsager.

Endnu en grund til at komme i gang her til morgen. Der er et valg der skal vindes…

www.benny-engelbrecht.dk

Både TV Syd og Politiken har sat fokus på den unge SFer Jesper Petersen der er nummer to på SFs liste i Sydjylland. Den store fokus kommer sig af at SF står til et godt syddansk valg - ikke mindst på grund af partiformand Willy Søvndal. Det har givet det indtryk at Jesper næsten bare ligger hjemme på sofaen og venter på at indkaldelsen til Folketingets samling efter næste valg dumper ind af døren.

Jeg vil gerne tage Jesper i forsvar i den sammenhæng. Jesper stiller op i Sønderborg kredsen ligesom jeg selv og derfor møder jeg ham næsten dagligt i denne valgkamp. Og det er bestemt ikke en sovende kandidat jeg støder på.

Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg håber på at få et godt samarbejde med Jesper når vi forhåbentlig følges ad til Christiansborg - ikke mindst fordi han er meget arbejdssom.

Jeg vil dog ikke love hverken Willy eller Jesper at de efter dette valg kan sætte sig i ministerbiler.

Læs Politikens omtale af Jesper...

www.benny-engelbrecht.dk

Der er jubel i Sønderborg ved udsigten til, at jernbanesporet mellem Tinglev og Sønderborg bygges om i 2010 – og ikke som tidligere antaget i 2014.

Den ændrede tidsplan fremgår af et brev til borgmester Jan Prokopek Jensen, Sønderborg, fra adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen, der skriver, at det ”nu er forventningen, at banen vil blive sporombygget i 2010”. Brevet er sendt i anden anledning, nemlig i forbindelse med at borgmesteren har forespurgt hos Banedanmark om muligheden for at anlægge perronen på stationen i Sønderborg over for hovedindgangen til Alsion.

- For os er det en fantastisk god nyhed, og jeg er sikker på, at det har hjulpet, at der i så høj grad her fra området – ikke mindst af folketingskandidat Benny Engelbrecht (A) - er peget på behovet for at få fremrykket sporombygningen. Måske har Banedanmark også i forbindelse med sammenbruddet ved Adsbøl og de efterfølgende reparationer fundet ud af, at der er behov for at fremrykke sporombygningen, siger Jan Prokopek Jensen, som efter folketingsvalget vil følge yderligere op på sagen over for Folketingets nye trafikudvalg og regeringens transportminister.

Anlægschef i Banedanmark, Preben Jørgensen, siger, at der ikke foreligger detailplanlægning for Banedanmarks fornyelsesprojekter i 2010.

- Den tidsmæssige fastlåsning sker normalt to år i forvejen, d.v.s. at der i 2008 sættes endeligt navn på projekter, der gennemføres i 2010. Den endelige fastlægning af tidspunktet afhænger bl.a. at prioriteringer i forhold til andre projekter, siger Preben Jørgensen.

Mens Gråsten-Sønderborg var lukket pga dæmningsskredet ved Adsbøl, benyttede Banedanmark lejligheden til at gennemføre vedligeholdelsesarbejde på strækningen, og her i de første tre uger af november skiftes der sveller og enkelte skinner mellem Tinglev og Gråsten, hvilket kan give anledning til driftsforstyrrelser.

www.benny-engelbrecht.dk

Nu er det ganske vist. DSU Sønderborg afvikler et ganske specielt valgarrangement på onsdag den 7. november kl 21:00 på Cafe Maybe Not Bob i Sønderborg. Det er rapperne L:Ron:Harald og Jeppe Rap der optræder kvit og frit - men husk at der kun er begrænset plads, så det gælder om at være der i god tid.

L:Ron:Harald har været så venlig at indspille en særdeles underholdende valgsang til mig - jeg kan kun anbefale at tage en lytter på den - du kan downloade den fra min hjemmeside.

Og ja - sangen er naturligvis på synnejysk :-)

www.benny-engelbrecht.dk

Den konservative kandidat i Sønderborg kredsen Mikkel Blønd Vestergaard går imod konsensus i en rundspørge dagbladet JydskeVestkysten har gennemført. I begyndelsen af året gennemførtes et møde med deltagelse af alle folketingspolitikere og kandidater valgt i Sønderborg, hvor byrådets ønske om timedrift til Sønderborg blev sat på dagsordenen. Her var der bred enighed om at timedrift er en nødvendighed. Den enighed bryder Mikkel nu ved at foretrække busser frem for tog.

Tilbage i foråret havde Ellen Trane Nørby og jeg en længere dialog om timedriften, som Ellen i første omgang heller ikke støttede. Det har hun ændret holdning til – og det er jeg glad for.

Derfor vil jeg også søge dialog med Mikkel, for at overbevise ham om det fornuftige i timedrift. I øvrigt en sag som hans forgænger som kandidat har støttet og som den forhenværende konservative trafikminister Kaj Ikast også har støttet.

www.benny-engelbrecht.dk

Vi nærmer os den afgørende del af valgkampen og det betyder at der også er mange aktiviteter. En af dem der venter i næste uge er endnu en hemmelighed - men det varer ikke længe før det kan afsløres.

Det er DSU Sønderborg der er på trapperne med en virkelig sjov happening der sikkert vil samle mange - og ikke kun de der traditionelt er interesserede i politik.
Så jeg vil blot opfordre dig til at holde øje med denne weblog i morgen - og sætte et kryds i kalenderen onsdag den 7. november kl 21:00.

www.benny-engelbrecht.dk

Sønderjysk socialdemokrat uenig med transportminister.
 
Socialdemokraten Benny Engelbrecht er lodret uenig med transportminister Jacob Alex Nielsen, der advarer mod trafikmafiaer. Engelbrecht har selv
taget initiativ til at samle politikerne i Sydjylland i samarbejde om de
trafikale spørgsmål – et arbejde der har været med til at sætte trafikken
på dagsordenen i regionen.
 
Benny Engelbrecht mener at der er stor forskel mellem det han gør, når han med et glimt i øjet snakker om trafikmafia og den trafikmafia der fandtes i 80’erne og 90’erne.
 
”Jeg spiller med åbne kort. Jeg fortæller vælgerne at jeg vil arbejde for
området jeg repræsenterer og vil samarbejde på tværs af partiskel for at sikre det. Der er ikke tale fordækte aftaler der først kommer for en dag
når de endelig aftaler er indgået,” forklarer Benny Engelbrecht.
 
Benny Engelbrecht har indledt en dialog med borgerne i Syd- og
Sønderjylland om de trafikale udfordringer. På den måde mener han at
demokratiet bedre sikres.
 
”Når jeg siger at jeg vil arbejde for det område jeg repræsenterer,
betyder det ikke at jeg tager skyklapper på. Der skal være en helhed i
trafikudviklingen i Danmark – og det er netop for at sikre den helhed at
der skal holdes godt fast i bordkanten for at sikre udkantsområderne,”
siger Benny Engelbrecht.

Det er lytterne af programmet Mondo på P3 der bestemmer hvem der vinde - ikke folketingsvalget den 13. november, men konkurrencen om hvilken valgsang der er Danmarks bedste. Alle kandidater er nu på plads og kan aflyttes på programmets hjemmeside.

Jeg lægger ikke skjul på at jeg er ekstremt stolt over at Sønderborg er repræsenteret af ikke mindre end to kandidater. Det drejer sig om den konservative Mikkel Vestergaard og så mig sagde hunden.

Sammen er vi oppe imod stærke kræfter som Poul Nyrup Rasmussen og Naser Khader, for slet ikke at tale om Kristendemokraterne, der må siges at have en unfair fordel, eftersom de har både højere magter og kristelige lyttere og fjernseere som støtter.

Imod en sådan modstand, kan man blot sige: Må den bedste sang vinde!

Jeg anbefaler - naturligvis - at du stemmer på L:Ron:Haralds sang "Respekt få Engelbrecht".

Du kan finde og høre alle sange på Mondos hjemmeside...
Du kan downloade L:Ron:Haralds sang på min hjemmeside...

Det nye parti i klassen, Ny Alliance, er kommet med et udspil til trafikpolitik. Der er ganske sikkert elementer jeg kan erklære mig enig i, for det virker nærmest som om der er lavet lidt meget copy/paste i Ny Alliances politik. Imidlertid er der et element der bekymre mig meget – NA vil bremse for nye motorvejsprojekter.

Det betyder konkret at den kommende motorvej til Sønderborg er i fare. På mandag er der aftalt et debatmøde med Ny Alliances Bjarke Larsen på Cafe Ib Rehné Cairo. Her vil jeg konfrontere Bjarke med dette spørgsmål – jeg er spændt på hvad han vil svare.
Debatmødet finder sted kl. 16:00 på mandag.

www.benny-engelbrecht.dk

Fremtidens sønderjyske akutsygehus kommer til at ligge i Sønderborg, men ikke der hvor det nuværende Sønderborg Sygehus er. Om nogle år vil der være bygget et helt nyt akutsygehus i et område vest for Sønderborg by, så både Aabenraa og Sønderborg får en acceptabel løsning.

Når man ser på et kort over Sønderjylland kan man spørge: Hvor ligger midten af Sønderjylland? Hvis man regner i kilometer er det nemt nok at regne på, men hvis man tager antallet af indbyggere med i beregningen bliver det pludselig vanskeligt. Rent faktisk lander man et sted mellem Aabenraa og Sønderborg, hvis man leder efter det centrale punkt – det man kan kalde det demografiske midtpunkt. Og hvorfor er det interessant – det er det, fordi det er netop der fremtidens sønderjyske sygehus skal ligge. Midt mellem Aabenraa og Sønderborg.

Det bliver ikke lige nu. Det bliver ikke engang om fem år – men engang i fremtiden vil der blive bygget et nyt stort akutsygehus i Sønderborg, ved den nye motorvej der forbinder Sønderborg og Aabenraa. Det betyder at sygehuset vil ligge i Sønderborg Kommune, men det vil snarere forbinde Aabenraa og Sønderborg end adskille dem. Samtidig laves Aabenraa Sygehus over tid om til et psykiatrisk hospital der skal dække hele Sønderjylland.

Frem til det tidspunkt hvor et nyt sønderjysk sygehus står klar ved Vester Sottrup eller Avnbøl afkørslerne på motorvejen, vil akutsygehuset blive placeret på det eksisterende Sønderborg Sygehus, der har den fornødne kapacitet til at klare opgaven.
Det vigtige i det forlig politikerne i Region Syddanmark dermed har indgået, er at spørgsmålet om fremtidens sygehusstruktur løses en gang for alle. Og til alles tilfredshed.

Hvis man står på torvet i Aabenraa og skal til sygehuset, vil der i fremtiden være cirka 10 kilometer længere til sygehuset end i dag. Det bør ikke være en afstand der er skræmmende for nogen.

Jeg har i dag deltaget i det pressemøde hvor denne løsning blev præsenteret. Jeg har modtaget utrolig meget kritik fra mine partifæller i blandt andet Aabenraa. Jeg mener at jeg gør den kritik til skamme, ved at Sønderborg på denne måde er med til at indgå et kompromis om placeringen af fremtidens akutsygehus i Sønderjylland, der er bedst for alle borgere. Dette er ganske enkelt den måde hvor den gennemsnitlige sønderjyde har kortest til sygehuset, når uheldet er ude.

Jeg håber at det nye sygehus kan være med til at binde et kommende sønderjysk trekantsområde sammen. Et trekantsområde der består af Aabenraa, Flensborg og Sønderborg.

www.benny-engelbrecht.dk

Tilføjelse: Der har været uklarhed om hvorvidt den aftaletekst der er udarbejdet, kan betyde at sygehuset kan lægges helt i Kliplev. Poul-Erik Svendsen har telefonisk bekræftet at placeringen vil blive i Sønderborg Kommune.

Skulle det ske, var det ikke det værste tidspunkt. Min valgbus er punkteret! Netop som vi var trillet ind på parkeringspladsen ved handelsskolen i Sønderborg, hvor denne morgens rundstykkekampagne skulle afvikles, opdagede jeg det flade hjul. Det var træls, men heldigvis er der lidt tid til vi skal være ved det næste arrangement.

Vi sidder nu i skolens kantine, nyder en varm kop kaffe og har lånt adgang til nettet. Enhver valgkampagne skal være fleksibel - denne er ingen undtagelse. Min kalenderansvarlig har - mildest talt - været på overarbejde siden valget blev indledt. Min kalender ændres stort set time for time. Derfor kan vi heller ikke på forhånd lægge arrangementerne i næste uge ud på nettet. Der er simpelthen for stor risiko for at de bliver ændret eller aflyst.

Foreløbig er der dog nogle meget spændende arrangementer i støbeskeen. Uden at afsløre for meget kan jeg sige at der blandt andet er en særdeles spændende koncert undervejs - men meget mere om det senere på ugen!

Dagens varme emne - Sønderborg Sygehus - bliver debatteret flittigt overalt jeg kommer frem. Som jeg skrev tidligere i dag vil jeg kommeterer afgørelsen sidst på dagen, her på bloggen.

 www.benny-engelbrecht.dk

Der er fundet en løsning i forhold til fremtidens sygehusvæsen i Region Syddanmark. Jeg vil ikke kommentere på de rygter der er i dagens aviser, men blot bekræfte at der er fundet en løsning.

Jeg vil skrive yderligere om den seneste udvikling i sagen om Sønderborg Sygehus, når forliget om sygehusvæsenet er blevet offentliggjort i eftermiddag.

www.benny-engelbrecht.dk

Denne valgkamps første paneldebat blev afholdt på Business College Syd i Sønderborg. Der var bred repræsentation af alle andre partier end Enhedslisten, der dog til det sidste spøgte med rygter om at Asmaa Abdol-Hamid. Det var dog klart da vi kandidater nåede frem til skolen, at der ikke var kommet nogen kandidat.

Der var høj stemning på handelsskolen og selvom der traditionelt er mange liberale unge på handelsskolen i Sønderborg, var der en god respons på de indlæg jeg kom med. Ikke overraskende blev meget kritik skudt i min retning fra især Venstres Ellen Trane Nørby, men når det handler om klassekvotienter på ungdomsuddannelserne, er det nu engang den for tiden siddende regering der bærer ansvaret. Jeg har brede skuldre, så de hårde ord kan jeg godt leve med. Det er jo trods alt valgkamp.

Blot for at give et overblik, er her et kig på hvor der er skåret ned under den nuværende regering.

Besparelser fra 2001 – 2008:
• 4.400 kr. er der sparet pr. elev på erhvervsuddannelserne
• 6.900 kr. er der sparet pr. elev på HTX
• 7.000 kr. er der sparet pr. elev på gymnasierne
• 5.700 kr. er der sparet pr. elev på HF
• 10.000 kr. er der sparet pr. studerende på korte videregående uddannelser
• 4.000 kr. er der sparet på mellemlange videregående uddannelser
• 4.000 kr. er der sparet pr. studerende på lange videregående uddannelser
• 40.000 kr. er der sparet pr. kursist på AMU-kurser

Det er grotesk, at regeringen skærer på uddannelserne, når der er bred politisk opbakning til at øge kvaliteten på uddannelserne. Siden regeringen er kom til i 2001, er antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, faldet. Det er ikke tilfredsstillende – og ansvaret kan ikke placeres hos andre end regeringspartierne selv.

www.benny-engelbrecht.dk

Der er begyndt at ske noget med Danmarks mest udslidte skinnelegeme. På strækningen mellem Gråsten og Tinglev udskifter BaneDanmark nemlig sveller og enkelte stykke skinner i de kommende tre uger. Det vil sandsynligvis give driftsforstyrrelser i de kommende uger, men jeg er sikker på at passagererne hernede alligevel vil have forståelse for det, når nu formålet er at give bedre togdrift.

Det er i det hele taget opmuntrende at BaneDanmark tager fat på de værste eksempler på rådne sveller, så vi kan få en lidt bedre og mere sikker drift på strækningen til Sønderborg. Det tyder på at den indsats borgmester Jan Prokopek Jensen og jeg har lavet sammen har en effekt og der lyttes til hvad vi siger. Den slags giver optimisme og rygstød i forhold til at kæmpe videre for bedre togdrift til sønderjyderne.

læs mere hos DR Syd...

www.benny-engelbrecht.dk

Her til formiddag deltager jeg i et direkte lytterprogram på Danmarks Radio P4 Syd, sammen med mine gode partifæller Lise von Seelen og Kim Mortensen. Sammen skal vi i en time svare på lytternes spørgsmål til den socialdemokratiske politik.

Lyttere der ikke har adgang til udsendelsen via radio kan høre den via web-streaming på DR Syds hjemmeside...

www.benny-engelbrecht.dk

Når solen stråler fra en skyfri blå himmel og det er helt vindstille, kan man næsten ikke ønske sig bedre forhold til et royalt besøg. I dag var ingen undtagelse da 800 mennesker var samlet på Alsion til den officielle indvielse af Sønderjyllands Videns- og Kulturcenter.

Der er sagt og skrevet så meget om Alsion og dets betydning, at jeg vil overlade det til andre. For mit eget vedkommende var dagen i grunden meget afslappet, for jeg havde først og fremmest den opgave at medvirke til at afsløre den gave Ringriderfesten gav til Alsion i forbindelse med åbningen: En nøjagtig skala-model af Alsion i LEGO.

Baggrunden er at vi i sommers havde en gruppe LEGO-entusiaster i Ringriderfestens Børneland – og her begyndte man på denne model. Tanken om at det skulle blive til en fuld model der kunne gives til universitet blev født hurtigt derefter.

Så 17.000 LEGO-klodser og 240 mandetimer senere stod den flotte model klar – i lørdags!
Det var i øvrigt sjovt at opleve hvordan de royale gæster dvælede ved modellen i rimelig lang tid.

Og jo – Peter Hansen er ganske rigtigt Venstre-kandidat til Folketinget, men i denne sammenhæng havde vi valgt at lægge stridsøkserne på hylden.
Du kan med sikkerhed læse meget mere om Alsion-indvielsen i morgendagens lokale aviser - og på TV-Syd kan du se indslag fra dagen.

www.benny-engelbrecht.dk

I dag startede vi morgenbrødskampagnen i Sønderborg kredsen. Fra og med i dag og resten af valgkampen vil vi hver morgen stå ved en af områdets store virksomheder eller uddannelsesinstitutioner og uddele morgenbrød og varme morgensmil. Det er noget af det bedste ved valgkampen – ikke blot fordi man kommer tidligt i gang (og det kan jeg godt lide), men også fordi det er en dejlig direkte måde at komme i dialog med vælgerne. Der er ikke nogen filtre og selvom folk har travlt har mange tid til en hurtig hilsen og ønsket om en god valgkamp.

Denne morgen blev indledt på Statsskolen i Sønderborg – og der var virkelig tryk på. Med 8 DSU hjælpere og 2 af mine faste kampagnefolk i ryggen lykkedes det at uddele de mange rundstykker hurtigt, effektivt, men stadig så alle følte sig godt behandlet med et venligt smil: ”Godmorgen! Må vi byde på et rundstykke?”

Senere i dag står den på Alsion, dels overrækkelse af en gave fra Ringriderfesten til Alsion, dels overværelse af den officielle indvielse af stedet. En indvielse Hendes Majestæt Dronning Margrethe forestår. Når det er overstået har jeg pakket skiftetøj, så jeg hurtigt kan nå ned til SuperBrugsen i Kløvermarken med æbler og snak med de handlende. Det skal nok blive en god dag!

www.benny-engelbrecht.dk