Den lilla dør og det lille flag

Diskussionen om et lille flag på skulderen af en dansk soldat kan fuldstændig overskygge debatten om Genevekonventionens vigtighed. Det minder om en ren illusion.

Når man ser en tryllekunstner på scenen ved man godt, at han faktisk ikke kan magi. Magien findes ikke, det er blot en illusion. Kunsten består i at bortlede opmærksomheden og få publikum til at koncentrere sig om noget der ikke har noget med illusionen at gøre.

En vognmand skal bygge et stort garagebyggeri, der vil tage en del af udsigten fra naboerne. Inden han går i gang med byggeriet, fremlægger han en tegning for naboerne hvor porten i gavlen er skrigende lilla. De kommende måneder er der en stor debat om farven på porten. Til sidst accepterer vognmanden at porten skal være blå i stedet for lilla, men selve byggeriet af den store garage er aldrig blevet diskuteret.
En lille detalje kan fuldstændig overskygge debatten om en meget vigtig beslutning.

Det passer Fogh godt
Det passer ganske givet den danske statsminister udmærket at hans forsvarsminister er den der er i krydsild i forbindelse med Afghanistan sagen. For det første er det beviseligt ikke Søren Gade der havde ansvaret for krigsfangerne i Afghanistan, han tiltrådte nemlig først som minister den 24. april 2004.
Alligevel er det ham der er i oppositionens skudlinie fordi han har holdt fast i at danske soldater i Afghanistan ikke bar synlige flag på skulderen - en oplysning der er blevet draget alvorligt i tvivl af såvel øjenvidneudsagn og billeder fra Afghanistan.

Imidlertid er Søren Gade blevet kastebold i et spil der handler om en meget lille teknisk detaljer, der ikke desto mindre kan ende med at koste enten ham eller ledende personer i forvaret alvorlig påtale, måske endda en fyring. Spillet om hvilke skuldre ansvaret skal placeres på er i fuld gang.

Fjerner fokus fra overtrædelser af Geneve-konventionen
Fordelen for Anders Fogh Rasmussen er, at så længe flag-sagen kører, glemmer såvel vælgere som medier tilsyneladende alt om det der virkelig er problemet, nemlig at de amerikanere vi er allierede med i Afghanistan og Irak systematisk har anvendt metoder der strider mod Geneve-konventionen. Helt grundlæggende burde diskussionen jo handle om hvorfor den danske statsminister ikke for længst har protesteret højlydt og vedvarende over for amerikanerne over dette misbrug af den danske tillid.

Geneve-konventionen er så grundlæggende et element i forståelsen af rigtigt og forkert i krig, at man aldrig kan acceptere et kompromis.
Læser man teksten der omhandler krigsfanger kan man derfor heller ikke være i tvivl om de forpligtelser som Danmark har påtaget sig over for tilfangetagne personer:
"Krigsfanger må af tilbageholdelsesmagten kun overføres til en magt, som har tiltrådt nærværende konvention, og om hvis vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse tilbageholdelsesmagten har forvisset sig. Når krigsfanger overføres under sådanne omstændigheder, påhviler ansvaret for konventionens overholdelse den magt, der modtager dem, medens de er i dens varetægt.
Skulle sidstnævnte magt i nogen vigtig henseende undlade at overholde konventionens bestemmelser, skal den magt, der har overført krigsfangerne, efter at have modtaget meddelelse herom af beskyttelsesmagten, desuagtet tage effektive forholdsregler med henblik på at bringe sagen i orden eller anmode om tilbageførelse af krigsfangerne. Sådanne anmodninger skal efterkommes."

Der kan med andre ord ikke være tvivl om at Danmark er forpligtet i henhold til Geneve-konventionen til at handle på baggrund af de rapporter vi har fået om mishandlinger af fanger i amerikansk varetægt. At Danmark undlader dette kan i sig selv tolkes som en overtrædelse af Geneve-konventionen.

Der er tale om overtrædelse af konventionen
At der på baggrund af de oplysning den danske regering er i besiddelse af bør ske handling kan man heller ikke være i tvivl om, når man læser konventionen:
"Krigsfanger skal til enhver tid behandles humant. Enhver uretmæssig handling eller undladelse fra tilbageholdelsesmagtens side, der medfører, at en krigsfange i dens varetægt afgår ved døden, eller at vedkommendes helbred udsættes for alvorlig fare, forbydes og vil blive betragtet som et groft brud på nærværende konvention. I særdeleshed må ingen krigsfange underkastes legemlig lemlæstelse eller medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvilken som helst art, der ikke er forsvarligt begrundet i læge-, tandlæge- eller hospitalsbehandling af den pågældende fange og udføres i hans interesse."

Flag må ikke blive til en lille dør
Diskussionen om hvorvidt danske soldater optrådte med flag på skulderen eller ej ændrer ikke på at Danmark har en forpligtelse, selv efter lang tid, at forfølge de beviser der for at der har fundet fangemishandling sted. Om der blev afleveret fanger til amerikanerne 2 gange eller 5 gange er i grunden ligegyldigt i det store billede. Det har naturligvis betydning for om forsvarsministeren har svaret urigtigt til Folketinget, men der er langt vigtigere principper på spil.

Du kan læse meget mere om humanitær folkeret og Geneve-konventionen i denne publikation. Afsnittet om krigsfanger findes på side 121 og fremefter.
Læs Dansk Politiks analyse af flag-sagen...

Den danske statsminister skal holdes fast på hans ansvar i denne sag, ellers bliver flag-sagen til en "lilla dør".

www.benny-engelbrecht.dk