Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » sonderborg kommune
Opret egen blog | Næste blog »

Spændende festival gæster igen Sønderborg

10. Apr 2008 12:58, Benny-Engelbrecht

Illustration fra www.folkbaltica.dkFor andet år i træk besøger musikfestivalen folkBALTICA Sønderborg. Det sker, når festivalen byder velkommen med hele fire forskellige arrangementer med musik og underholdning i høj kvalitet.

folkBALTICA er en relativt ny festival, der har som ambition at blive af national og international betydning. folkBALTICA er skabt som et nyt forum, hvor nordiske og baltiske musikkulturer kan mødes. Festivalen afholdes primært som en årlig tilbagevendende begivenhed, der finder sted i Flensborg, men for anden gang, afholdes der også et par arrangementet i Sønderborg og omegn.

Festivalen byder på arrangementer af enhver art, men når sit højdepunkt på lørdag den 12. april kl. 15.30 i koncertsalen Alsion, hvor jubilæumskoncerten med duoen Haugaard og Høirup løber af staben.
Haugaard & Høirup spiller traditionel dansk folkemusik i en så fantasifuld og respektindgydende blanding med egne kompositioner. Festivalen har valgt at tilegne de to store danskere en „special feature“ – koncerteftermiddag i ALSION – en jubilæumskoncert med topmusikere og kolleger fra Norge, Sverige og Finland. Der tages udgangspunkt i den prisbelønnede CD „Gæstebud“.
Billetter til arrangementet koster kr. 120 og kan købes her...

Jeg er glad for, at festivalen igen har valgt at lægge vejen forbi Sønderborg. Det er vigtigt, at vi alle støtter op om kulturelle arrangementer i vores lokalområde, og jeg vil opfordre til, at man slipper fordommene løs og prøver noget nyt frem for udelukkende at turde det sikre. Chancerne er oplagte ved folkBALTICA Festival, hvor man over de næste par dage, kun kan blive positivt overrasket og få en glad oplevelse.

Du kan læse mere om arrangementet her...

Se også Sønderborg Kommunes omtale af festivalen, og læs om de andre lokale arrangementer her...   

www.benny-engelbrecht.dk