En del af statistikken

Det er lidt pinligt at skulle indrømme, men jeg er blevet en del af statistikken. Den statistik der viser at flere og flere går på arbejde når de er syge. Og i den snart forgange uge burde jeg nok have holdt sengen, frem for at sjoske på arbejde med feber og løbende næse. Lad det være sagt med det samme: Det er dumt at risikere at sygdommen trækker ud og at ens omgivelser bliver smittet. Mit råd til de mange der helt sikkert ligger med influenza, halsbetændelser og heftige forkølelser er derfor: Bliv hjemme til I er raske.

Der var en forklaring på min ikke særlig fornuftige opførsel. I torsdag afviklede vi et stort anlagt seminar på min arbejdsplads - et seminar jeg havde ansvaret for og som der ikke var nogen der kunne overtage. Det var med andre ord mit eget valg, men baseret på en følelse af ansvar for en bestemt opgave. Om det er hensigtsmæssigt kan diskuteres, men jeg følte i alt fald ikke at jeg havde et valg, selvom det er en illusion at tro at man er uerstattelig.

I en tid hvor arbejdsmarkedet er hårdt presset og personalet bliver stadig mere engageret, vil man netop opleve denne situation, hvor flere går syge på arbejde. Det er en situation der bør tages højde for, ikke blot af hensyn til medarbejderne, men også af hensyn til virksomhederne. Det handler ganske enkelt om at sikre trivsel og bredde i virksomhederne. De samme parametre der kan forklare hvorfor folk går syge arbejde, kan nemlig også forklare hvorfor medarbejdere får stress.

Når det er sagt findes skam også sygdomsforløb hvor det ikke er givet at man behøver at blive borte fra sin arbejdsplads. Jeg har selv et glimrende eksempel på det: For tre år siden pådrog jeg mig en rygskade, der var yderst smertefuld. I samråd med min arbejdsgiver fik jeg tilpasset min arbejdsdag, så jeg arbejdede i det omfang jeg kunne, frem for at blive hjemme. Det betød at jeg gradvis kunne arbejde mere om mere og til dels kunne udføre mine opgaver hjemmefra. Det gav en meget bedre livskvalitet, for ganske vist var smerterne slemme, men jeg havde noget fornuftigt at beskæftige mig med, så jeg ikke bare var henvist til at ligge hjemme og have ondt af mig selv. Jeg kan naturligvis ikke bevise at jeg dermed hurtigere kom ovenpå igen, for der er jo ikke noget at sammenligne med, men det er min klare fornemmelse at det er sandheden.

Med andre ord opnåede jeg en win/win situation hvor både jeg og min arbejdsgiver stod bedre end hvis jeg var blevet sygemeldt.

I en tid hvor samfundet opleve et fald i antallet af ledige, men en stigning i antallet af personer på sygedagpenge, er det åbenlyst at vi er nødt til at tænke nyt, for at for folk raske hurtigere. En nytænkning af dagpengesystemet kan derfor komme på tale - gerne i en langt mere indgående dialog med de enkelte virksomheder. Kan en sygemeldt medarbejder for eksempel ikke udføre den opgave vedkommende er ansat til, er der måske en anden, mere skånsom, opgave vedkommende kan udføre på deltid i en kortere periode. Det giver den fordel at den sygemeldte beholder en tæt kontakt til sin arbejdsplads, føler sig nyttig og har andet end blot sin sygdom at tænke på.

Jeg tager gerne imod forslag til modeller der kan supplere dette forslag.

www.benny-engelbrecht.dk