Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » strejker
Opret egen blog | Næste blog »

Strejkende er ikke terrorister

5. Oct 2006 17:31, Benny-Engelbrecht

Der bliver brugt hårde ord mod de strejkende pædagoger og de protesterende forældre. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har direkte kaldt dem ballademagere, men han er ikke ene om at bruge hårde ord. Søren Fibiger Olesen, formand for kristelig fagbevægelse, går så langt som at anvende ordet terrorister.
Kristelig fagbevægelses første-mand mener at aktionerne kan sammenlignes med terrorisme fordi der er tale om ikke-demokratiske midler.

Strejker er ikke terror
Jeg er ikke tilhænger af at man gennemfører ikke-varslede strejker, der findes andre metoder til at ytre sig på. Men strejkevåbnet er et fuldt demokratisk middel og selve tanken om at sammenligne det med terror er useriøst og fejlagtigt.
Der er ingen tvivl om at de aktioner der er blevet gennemført i de seneste uger har virket. Det er netop fordi de virker at retorikken er så hård som den er. Imidlertid kan meget tyde på at regeringens strategi kan slå fejl, simpelthen fordi der er meget stor opbakning til de protesterende.

Regeringspartierne gentager og gentager at der ikke skæres i kommunernes økonomi, men borgerne oplever at der finder besparelser sted alligevel. Det modsætningsforhold kan regeringen ganske enkelt ikke forklare sig ud af med smarte ord.

Opgørelse af nedskæringerne i kommunerne
Danmarks Radio har indsamlet oplysninger om besparelser i de danske kommuner i 2007. Som man kan se af opgørelsen foretager 10 kommuner ikke besparelser, ud af de 70 der har deltaget i undersøgelsen.

Se undersøgelsen her...